21 børn Christian 4.

Christian 4.s 21 børn.

Med Dronning Anna Katharine fik Chr.4 6 børn

1. Frederik født 1599, med døde som spæd.

2. Den 10 april 1603 kom det næste barn til verden, Christian "den udvalgte
prins" eller "den udvalgte Konge", som han blev kaldt, efter at han i 1608 var valgt til
Tronfølger og i 1610 var blevet hyldet. Prins Christian holdt i 1634 Bryllup
med Kurfyrst Johan Georg af Sachsens Datter Magdalene Sibylia. Begivenheden
fejredes med Ridderspil og anden Pragt, og de nygifte fik slottet i Nykøbing på
Falster til Residens. Med Årene blev "den udvalgte Prins" en ren
dranker, og han havde det ene elegante eventyr efter det andet. Sommeren 1647
rejste han til Bøhmen for at besøge et Badested, men blev syg på rejsen, og i
Slottet Kørbiz ved Dresen døde han. Der var ingen børn i ægteskabet, og enken
giftede sig siden med hertug Frederik Vilhelm II i Sachsen-Altenburg. Havde
"Den udvalgte prins" levet var der blevet kludder i kongerækken, idet
så to Christian var fulgt efter hinanden.


Den udvalgte  Anna Cathrine_1575-1612 

Den udvalgt prins Christian                         Dronning Anna Katharine

3. I 1605 fødte dronningen en datter, Sofie, der straks døde.

4. I 1606 fødtes Elisabeth, men hun døde i 1608.

5. Sønnen Frederik, blev født på Haderslevhus i 1609. Som yngste søn måtte
han forsørges på eneller anden måde, og faderen skaffede ham forskellige
besiddelser iNordtyskland bl.a. Bremen Ærkestift. Prins Frederik, der vat intelligent
og stærkt videnskabelig interesseret mistede imidlertid sine lande ved freden i
1645. Ved "den udvalgte Prins" død i 1647 tilsmilede lykken ham, og
da Faderen døde i 1648, blev han konge under navn af Frederik den Tredje.


frederik 3

Frederik den III

6. Den sidste Søn med dronning Anna Katharine hed Ulrik. Han blev født i 1611. Som ung
junker gik han i sachsisk krigstjeneste, og i 1633 blev han myrdet i Schleisen.

7. Dagen efter Prins Ulriks fødsel fik kongen en søn med enaf dronningens piger,
Kirsten Madsdatter. Og han fik navnet Ulrik - hans fulde navn var
Christian Ulrik Gyldenløve.
Som spansk Officer faldt han 1645 ved Neustadt i det Kølnske i en træfning med
Hollænderne.



 Christian-Ulrik-1611

Christian Ulrik Gyldenløve

8.Et årstid efter Dronningens død indledte kongen en forbindelse med Karen
Andersdatter. Hun var datter af skriveren på Bremerholmen,
Anders Hansen. Karen Andersdatter blev mor til Dorothea Elisabeth
født 1613 og død 1615 og

9. Hans Ulrik Gyldenløve, der blev født 1615. Han blev sendt med Hannibal
Sehested til søs, men lavede i Spanien så mange gale streger, at han blev dirigeret
hjem igen. I 1641 gjorde Kongen ham til Lensmand på Kronborg og Frederiksborg,
men allerede 1645 døde han. Hans Ulrik var gift med Regitze Grubbe, som i 1678
forvistes til Bornholm på livstid, fordi hun var blevet indblandet i
adelsjomfruen Agnete Buddes forsøg på at rydde Grevinden Birgitte Skeel af
vejen med gift. Medens Regitze Grubbe slap med forvisning, blev Agnet Budde
henrettet.


HANS Ulrik
 Hans Ulrik Gyldenløve

Med Fru Kirstine Munk fik Christian den Fjerde 10 børn.

10.  Anna Katharina, født 1618. Hun blev forlovet med Rigshofmester Frands Rantzau,
som en mørk aften i 1632 faldt i slotsgraven ved Rosenborg og druknede. Af sorg
herover døde Anna Katharina 1633, kun 15 år gammel.


Frants Rantzau
Frants Rantzau

11. Sofie Elisabeth, født 1619, blev i 1634 gift med Amtmand i Flensborg,
Grev Christian Pentz. I 1652 blev hun enke, men forlovede sig med Holger Vind
til Harrested. De blev dog aldrig gift, for da Sofie Elisabeths svoger Korfitz Ulfeld,
faldt i unåde, forlod Holger Vind hende. Hun døde 1658 og ligger begravet i Odense
i Sct. Knuds Kirke.


ChristianPentz1600-1651

Christian Pentz

12. Leonora Christina, kongens ynglings datter blev født på Frederiksborg i 1621.
Som lille var hunnogle år hos Ellen marsvin på Fyn og blev derefter sendt til Nederlandene
for sluttelig under Christian den Fjerdes personlige ledelse at få sin uddannelse
afsluttet i København. Kun 15 år gammel blev hun i 1636 gift med Korfitz
Ulfeld. Det blev et sjældent lykkeligt ægteskab, hun skøn intelligent, han
ligeledes en stor begavelse - i hvert fald overfor hende - omsorgsfuld og
ridderlig. Da Korfitz Ulfeld i 1643 udnævntes til Rigshofmester, lå
tilsyneladende den banede vej for dem. Frederik den Tredje kom på Tronen sammen
med Sofie Amalie, skiftede billedet, Den nye konge kunne ikke lide Ulfeld, og
Dronningen hadede Leonora Christina. I 1651 beordrede kongen en undersøgelse af
Korfitz Ulfelds embedsførelse og Ulfeld forlod da sammen med sin hustru
København for at begynde på et omflakkerliv, der foreløbigt afsluttedes med
fangenskab på Hammershus (1660 - 61). Da enevælden var blevet sikret, slap de
ud, men alle deres ejendomme måtte de afstå til kongen. Kun Ellensborg ved
Nyborg, fik de lov til at beholde, og her bosatte de sig. Men da de i 1622
rejste til Nederlandene, og Ulfeld fortsatte sine konspirering mod Danmark, blev
også Ellensborg beslaglagt. Ulfeld blev som landsforræder dømt til at miste
Ære, Liv og Gods. Henrettelsen foretoges på en billedstøtte af ham, da han selv
opholdt sig skjult i udlandet, og på Gråbrødretorv i København rejstes en skamstøtte
over ham. Den stod der til 1841 og findes nu på Nationalmuseet. I 1664 døde
Ulfeld i en båd på Rhinen og blev begravet af sønnerne. Leonora Christina var
på det tidspunkt ikke sammen med Korfitz Ulfeld. I 1663 var hun rejst til
England for at prøve på at fa tilbagebetalt nogle penge, som den engelske konge
havde lånt af dem i deres velmagtsdage. Den danske gesandt i England fik fat i
hende og sendte hende til København, hvor hun blev indsat i Blåtårn. Her sad
hun i 22 år. Da hun havde siddet indespærret i syv år, døde Frederik den
Tredje, med enkedronningens indflydelse hindrede, at hun slap ud. Først da
Sofie Amalie døde, løslod Christian den femte sin faster. I  Maribo kloster levede
Leonora Christina side sidste år.

Hendes "Jammersminde" vil sikre hendes navn mod glemsel for alle tider.


Christina Leonora  Corfitz ulfeld 

Leonora Kristine                               Corfitz Udfeld

13. Valdemar Christian, der var født i 1622, gik efter Ulfeldernes fald i svensk
krigstjeneste. I 1656 var han med Karl Gustav i Polen, hvor han faldt ved
Lublin.


Leonora Valdemar Valdemar Christian

Leonora & Valdemar Christian           Valdemar Christian

14. Elisabeth Augusta, født 1623, blev gift med Admiral Hans Lindenow til Ivernæs.
Hun døde 1659 under Københavns belejring.

15. Frederik Christian blev født 1625, men døde allerede 1627.

16. Den 15 juli fik Fru Kirstine tvillinger, to piger Kristiane og

17. Hedevig.
Kristiane blev gift med statholderen i Norge, den noksom bekendte Hannibal
Sehested, og Hedevig ægtede Ebbe Ulfeld til Ovesholm i Skåne. Han havde indlagt
sig store fortjenester under Christian 4.s svenskekrig, men da det gik Ulfeld
galt, gik han over på svensk side, hvor han kæmpede mod Danmark i den skånske
krig.


ebbe ulffeldt

Ebbe Ulfeldt

18. Marie Kathrine, født 1628, døde som lille.

19. Dorothea Elisabeth, det sidste barn Kirstine Munk fik blev født den 1. september
1629. Det var hendes fødsel, der gav kongen anledning til at bryde med Fru
Kirstine i 1630. Han påstod, at Rhingreven var Fader til barnet, og han ville
ikke anerkende det mellem sine andre børn. I sine breve kalder kongen hende
"den kasserede frøken" eller "kramsfuglen. Rhingreven hed Otto
Ludvig von Sahn og var en af Christian den Fjerdes anførere i trediveårskrigen.
Kirstine Munk interesserede sig så stærkt for Grev Otto, at han i Oktober 1627
blev tvungen til at forlade landet, men da Dorothea Elisabeth først blev født
1. september næste år, kan hun ikke være hans datter. Kirstine Munk måtte i
april 1630 fortrække til Boller og Rosenvold i Jylland. Datteren "den
kasserede frøken", anbragtes i Tyskland, hvor hun i Køln gik over til den
katolske tro. Hun skal være død i et nonnekloster 1687.

20. Efter Kirstine Munks forvisning traf Christian 4. Vibeke
Kruse, med hende fik han en søn og en datter.
Ulrik Christian Gyldenløve kom til verden den 7. April 1630. Som
Leonora Christina var faderens yndlingsdatter var Ulrik Christian hans kæreste
søn. Han kom i huset hos Jesper Brochmand og siden på Sorø Akademi. Allerede i
krigsårene 1644-45 blev han Ritmester, og da han i 1654 kom hjem efter 7 års
fremmed krigstjeneste udnævntes han til Generalmajor. Under krigen med Karl
Gustav indlagde han sig stor berømmelse. Han var sjælen i arbejdet for at redde
København og foretog det ene dristige udfald fra voldene efter det andet. Alle
Christian den fjerdes gode egenskaber havde han fået i arv, men overfor
"Wein, Wieb und Gesang" var han svag som få andre. Ulrik Christian
var frygtelig udsvævende, og strabadserne under krigen var mere end han kunne
tåle. Midt under belejringen, faldt han sammen af overanstrengelse og døde af
feber den 11. december 1658 til stor sorg for alle, der kendte ham.
Gyldenløvesgade i København er opkaldt efter ham.


Ulrik Christian Gyldenløve

Ulrik Christian Gyldenløve

21. Elisabeth Sofie Gyldenløve, født 1633, blev gift med
Klavs von Ahlefeldt, der havde en høj stjerne hos Christian 4. Derimod var
Ulfeld ham ikke god, og da kongen døde, mistede Ahlefeldt sine forleninger.
Senere havde han dog heldet med sig igen. Han deltog med Ære i svenskekrigen,
og efter Fredsslutningen i 1660 fik han Overbefalingen i Norge.


Elisabeth Sofie Gyldenløve  Elisabeth Sofie Gyldenløve 2 

Elisabeth Sofie Gyldenløve


Claus von Ahlefeld

Klaus von Ahlefeldt

Omtrent 71 år gammel døde Christian den Fjerde på Rosenborg
den 28, februar 1648. Han havde da været Danmarks konge i næsten 60 år.