Anna Kathrine 1575-1612

Anna Kathrine 1575 - 1612


Anna K


Under et besøg af Christian IV i Mecklenburg, som var på
rundrejse til de nordtyske fyrstehoffer, hvis egentlige formål var at finde en
hustru. Af religiøse grunde skulle den kommende droning helst være lutheraner.
Som kommende leder at de i særklasse mest magtfulde protestantiske stat blev
der gjort stor stads af Christian, Særlig imponerende var de fester, kurfyrste
Johan Georg af Brandenburg afholdt i Berlin i anledning af den unge konges
besøg. Det må være ved denne lejlighed, at der blev aftalt ægteskab mellem Christian
og kurfyrstens barnebarn, Anna Cathrine. Brandenburg var sammen med Sachsen den
ledende lutheranske stat i Tyskland, politisk var forbindelsen derfor af stor
betydning for Danmark.

I ugen op til kroningen 29.08.1596 indfandt de fyrstelige
gæster sig.  Stærkt repræsenteret var huset Hohenzollern med den brandenburgske
kurfyrstes to sønner, markgreve Christian og fyrstebiskob Joacim Frederik af Magdeburg
i spidsen. Sidstnævntevar ledsaget af sin hustru og døtre, en af dem var Christian 4.
tilkommende, Anna Cathrine, samt et følge på 200 personer.

Den 27. november 1597 blev Christian 4. gift med Anna Cathrine af Brandenburg. Der
var pest i København, derfor skete det under beskedne former på Haderslevhus. Den
11.juni 1598 kronedes dronningen i Vor Frue Kirke i Købehavn.

Til hende opførte Christian 4 det lille slot Ibstrup. Slottet, der påbegyndtes 1609, var
ikke færdigt ved hendes død i 1612 og stod først klar 1618. Det lå ved det nuværende
Jægersborg og blev revet ned i 1761.

Ganske vist var Chr. IV blevet gift men en ægte fyrstedatter, den 22-årige Anna Cathrine
af Brandenburg, og havde pligtopfyldende påbegyndt de kongelige avlinsprocesser, men
var der, sandt at sige, nogen fornøjelse forbundet med det? Anna Cathrine nåede ar blive
moder til syv børn, en var dødfødt og tre døde som spæde. Den ældste af dem, der
levede, var sønnen Christian, som kom til verden i 1603. Rigsrådet valgte ham i
1608 til tronfølger, i 1610 hyldedes han på landstingene. Christian blev dog
aldrig konge. Han døde i 1647, året før faderen. Af eftertiden er han kendt som
den "udvalgte prins".

Anna Cathrine var stille og from, brylluppet  på Haderslevhus havde på grund af pesten, der
igen hærgede i Nordtyskland, været stilfærdigt og uden mange gæster.

Alt ved Anna Cathrine var stilfærdigt.

Anna Cathrine er gået over i historien som Christian IVs anonyme dronning. I enhver
fremstilling om hende er det de samme adjektiver, der går igen:

from, beskeden, stilfærdig, anonym - dog lyder det konstant
lidt opmuntret i de næsten enslydende beskrivelser af hende: en dygtig
rytterske, der var glad for jagt.

Dermed er emnet Anna Cathrine udtømt. Hun kan ikke have
gjort sig stærkt gældende, har måske haft opmærksomheden henvendt på de syv
børnefødsler, hun måtte igennem. Fire af børnene døde ved fødslen eller som
ganske små. Disse to - den stilfærdige, fromme dronning og den livslysten
konge, som der altid stod et sus omkring af energi og støjende munterhed -
disse to var ikke blot forskellige, men ganske inkommensurable størrelse.
Blinde og døve for hinanden.

Sandsynligvis tromlede han den fromme dronning som højst
reagerede med, små, spidse bemærkninger, når han drak for tæt for at stimulere
sin ubændige livsappetit. Et temperaments betonet modspil at reagere på fik han
næppe.

De to mennesker havde ikke meget at sige hinanden. Hvad skulle de bruge hinanden til?

Det var ikke let for nogen af dem, hun skulle finde sig til rette i er fremmed land men
en fremmed mand, hun ikke selv havde valgt.

Han skulle i gang med kongegerningen på den nyerhvervede myndigheds
uprøvede vilkår. Det resulterede i den dramatiske overreaktion. Hans Mikkelsens
lydige elev rasede, gik til den og udfoldede nye sider i sin natur.

Men det var ikke nogen opløsningsproces. Disciplinen sad,
hvor den altid havde siddet, og pligterne blev passet, og ikke bare med venstre
hånd.

Fra naturens hånd var han med en kæmpestærk fysik, og altid
fremhæves det i beskrivelserne af ham, at han morgenen efter en gennemsviret
nat var ude på sin hest ved daggry, mens vennerne var bevidstløse af tømmermænd.

Dronningen døde midt i krigens tid af Koldfeber den nordiske form for malaria som
ellers ikke blev regnet for særlig farlig.  Men Anna Cathrine havde ikke modstandskraft
til at klare sygdommen, hun døde ligeså beskedent og uden at gøre ulejlighed, som hun
havde levet. Kongen forlod hende, da hun var bevidstløs.

Var det en flugt?

Han tog ud i Haven (Det senere Rosenborg), han vendte ikke
tilbage, og dagen efter døde dronningen. Anna Cathrine død var ingen hjertesorg
for kongen. Endnu havde han ikke mødt kærligheden, endnu besad han den
uberørtes robusthed. Det er et spørgsmål om det er gået op for ham, at han
havde et hjerte.

Ved siden af det tvungne forhold til den blege dronning havde kongen haft sine
affære med andre kvinder, og det høre med til historien, at den sidste elskerinde
(Kirsten Madsdatter) - eller frille som det kaldtes dengang, fik et trist
skæbnefællesskab med Dronningen.


Anna K. m prins Christian


Anna Kathrine m. Prins Christian


Anna Kathrine


Anna Kathrine med Kongen