August 1619

Den 1. Augustij, Der Folcket haffde nu huilet, oc wi igien

side 19

vare komme noget til Rolighed. Gaff it Quarter aff folcket
sig til Land til lige, paa forføgelse, om wi kunde fanget noget at skiude til
forferskning, oc finge wi da vel nogle Rinsdiur at see med de vaare saa meget
skye at wi ey kunde komme dennem nær, Men dersom ieg haffde hafft toe eller tre
gode Hunde, haffde de vel kundet giort oss nogen fordeel, dog finge wi  der sammesteds effter haanden nogle Harer.
Belangende folckene som midler tid bleffue ved Skibene, da vaare de icke nogen
tid ørkesløse, men stedse udi verck med Iisen at hindre oc affuerge, at Skibene
kunde vorde uskad beholdne.

Den 5 Augusti, Begyndte Iisen noget at tyndes, oc
bortdriffue, huorfore ieg lod Lasten oprømme, oc lod hente meer Ballast,
fyldede mit Øll om, lod hente Vand, giorde altingest klar, oc giorde nye
forordninger om Seigladsen, at dersom wi formedelst Taage komme fra huer andre,
på huad steder oc høygde wi igien skulde findes, Endog den Finding vaar meget
wuiss at lide paa.

Den 8 Augustij, faldt der saadan en Snee, at alle fielde
vaare der met bedeckede, oc laa gandske huide, oc laa paa Offuerløbet Snee meer
end it quarter tyck, samme Dag lod ieg der begraffue en Baadsmand ved naffn
Anders Staffuanger. Huad denne Haffn belanger, haffue wi kaldet Haresund (18),
thi wi finge der mangeHarer, Oc haffuer ieg sammesteds opsat Kong: Majest:
Vaaben oc Naffn med store warder, Oc ligger denne Haffn hen ved 50. Mile ind
udi Freto Christian, på 62. grad 10. min ved det Nørre Land, med en stor fiord
der hoss, som strecker sig ind mest Nør, oc uden tuiffl inde udi samme fiord er
vel noget at bestille, dog icke førend udi Augusti Maanet. Noch ligger der hoss
Vesten for, en anden fiord, som strecker sig Nørlig ind, Men for den store oc

side 20

mangfoldig haab Iisz der dreff, var det icke mueligt at
komme en halff fierding veigs fra Skibene til Vands. Item, findes oc sammesteds
meget aff det Rydske glafz (19), oc i lige maade lod det sig ansee, som der
skulle være nogen Ertz, men efferdi ieg haffde inden met mig, som der paa
haffde nogen Kundskab, bleff der icke sønderlig Randsaget, dog lod ieg fylde
nogle Tønder fuld aff forne: Materie, som ieg tog met mig. Folck på dette Land
belangendis, haffue wi ingen paa den tid fornummet, men dog kunde mand see
visse Tegn oc Kiendemercke paa alle steder, at der haffde tilforne været Folck,
som haffue hafft deris Tielter sammesteds.

Den 9. Augustij, Ginge wi til Seigels met en Norduestuind,
voress Reyse vider ar fremme, Oc satte wi vores Curs Vest Sudvest, som den tid
var nøyest bi, fordi wi vare, da for Iisen bleffne fry, Undertagne nogle
Støcker, som dreffue her og der paa nogle faa steder, Oc samme tid begyndte da
en meget haard oc stor Storm, oc da Vinden oc Strømmen komme imod huer andre,
gick saa stor huol Søe, som ieg eller nogen inden Skibs Borde aldrig tilforne
haffde seet, huor til den strecke Flod og Ebbe der falder er Aarsag, Thi naar
Strømmen oc Vinden ere imod hinanden, da giør den det houlle Vand met en storm,
Thi Vandet voxer oc falder der sammesteds offuer fem Fauffne (20), met en ræt
ordentlig tid som før er sagt.

Den 10. augustij, Om morgenen betimelig komme wi til den
Vester side aff Freto Christian, da satte Styremendene deris Curs syderlig hen (21),
meenedis at wi skulle være kommen udi en stor Bugt huilcket dog fants
anderledis at være. Som wi nu seiglet Synder hen langs Landet, befunde wi det
at være it meget høyt Land oc Brockrtland, fuld met atskilige Ølender, oc uden
tuiffle der vel magensteds findis guode Haffner, om mand haffder om flitteligen
søgt. oc tiden haffde sig tilstrecket. Som wi nu alt saa seiglede langs Landet
Synder hen, komme wi paa det sidste til en stor Udhug, som nu kaldis Alecke
Nosz Kap (22), ligger ungeserlig på 60. grad, huor der ocsaa gaar en stor Bogt
ind, som streckede sig ræt Sudvest ind, huor wi komme til et laugt oc slet
Land, huilcket den Endelske Styrmand (23) lod sig mercke met at det skulle være
den Platz som wi efftersøgte, men de ord oc den meening bleff snart igien
kaldet, Udi samme Bogt lod sig vel ansee, at der gick skøne fiorder ind, men
for tidens Korthed som stedde oss icke lenge der at fortøffue, satte wi voris
Curs ud aff forne: Synder bogt (24), voris Reyse oc Fart videre at fremme. Oc
ligger samme Bogt på 60. Grad, vel saa syderlig.

Den 14. Augustij, Som wi vaare komme hen ved fem Mile udaff
den Synder bogt, komme wi til et stort Øeland huilcket vaar paa den Nordvest
ende, et meget høyt Land, men ved den Syndre side, var det fuld met Iisz, co
fordi at det fløye mange Fugle til oc fra Landet, oc det met Snee laa huit
Offuertagt, kaldede wi samme Land Snee Øeland (24) huorledis dette Land var
skicket, findes udi hoss følgendis kort.

Den 20. Augustij, Kom Vinden Østerlig, huorfor wi satte
voris Curs Vesten til Norden Variationen afftagen, oc vare da paa 62. grad. 20
min. Oc vare wi da udi voris rætte Farvand (25), men formedelst der fald megen
Taage, kunde wi icke paa nogen side see Land, uanseet at samme Farvand var icke
offuer 16. Mile breedt, paa den sted imellem begge faste Land. In Summa, wi
seiglede alt saa Vest Nordvest, vel saa Nordlig, indtil wi befunde oss at være

side 22

under 63. grad. 20 min. Dog vare wi imidler tid paa
atskillige steder, som her, nu icke Naffngiffues, dog udi Søekaartet, som her
om giort er, findis flitteligen effter deris Dimension udi Quantitet oc
Qualitet, Storlighed oc Danlighed affmalede oc beskreffne. Item de høye
Øelander som her omkring findis, ere udi lige maade i Søe Kaartet affmalet. Her
skal mand tage sig vare, at mand icke kommer disse Lande, oc Iiszner (26)
kaldis, for nær, aff Aarsag, at baade den haarde Strøm af Freto Christian, oc
den aff Novo mari møde huer andre sammesteds, huorfor der altid falder megen
Raffling aff den store Strøm der gaar, oc gemeinlig driffuer der til met megen
Iisz udi samme Strøm, som huercken kand komme hid eller did, thi huad som met
en tid driffuer bort, det kommer tilbage igen met en anden tid. Item naar mand
kommer ved 10. mile vefterlig hen udi forme: Farevand, da fanger mand toe
Øelander udi sigte, huilcke kaldis Søster (26), denne kand mand lodde rundt
omkring, Men dersom nogen vil ind udi Novum Mare, oc sltte sin Kurs til Novam
Daniam, da skal hand holde forme tuende Øelander udi Bagbord, en halff eller
heel Mill, dog kand vel løbe paa begge sider, oc da vesterlig fra hannem udi
Farvandet møder hannem et stort slet oc langt Øeland, som mand ocsaa kand lodde
omkring, kaldis Digses Eyland (27), oc er det stor flade, af samme Øeland icke
ligger  under en sunderlig Horizont, thi
der er baade et stort oc slet Land, oc mand kand løbe der rundt omkring på it
Lod, vil hand oc i lige maade løbe ind udi Novum mare, kand hand oc løbe paa
huilcken side hand vil. Men det er dog best at løbe Norden om, fordi der falder
icke saa meget Iisz, som paa den Syndre side, Oc seiglede ieg samme Land rund
omkring, Item fra den norde ende aff det

side 23

Øeland som nu kaldis Digsen Eyland, oc til Jens Munckes
Vindterhaffn udi Nova Dania, er Cursen Sudvest til Syden oc Sydvest, 3. etmaal
seylads, oc naar hand begynder at få grund 30. fauffne (28) oc mindere, da kand
mand holde sin gang noget syderlig, indtil saa lenge hand fanger det syndre
Land udi sigte, som er it laungt Land met Schouff, oc da skal hand finde nogle
lauge Klipper, huilcke skiude sig ud som en Aadde, oc der ere opfatte tuende
Vardere, vil hand udi Hauffnen, da skal hand holde Varderne udi Styrebord, oc
seigle saa Sudvest ind, men noget ind udi Gabet, ligger et blind Sker under
Vandet, ved den Østre side, saa at mand kand vel gaa det forbi, saa kand hand
sætte paa 7. eller 8. Fauffne, siden kand mand vel forfare, huorledis det
haffuer sig der inge met alting, fordi at Skibet Enhiørningen /aff Aarsag som
her effter skal bemeldis), ligger vel en Miil bedre op i fiorden, bag en hug
paa den Vestre side. Besee Thafflen saa vel som Kaartet, som der om her hoss
findis.


1128394683 1a376aebd7_b