Speculum Boreale Cap 1

Lill43

 

Med dette motiv åbnes hovedteksten i Speculum Boreale

 

Lill51

Cap. 1.

De Gamblis berømte Mons Ruttubus 8 (1), som nu aff seenere

til Nord-Kinnen benæffnis, it bart, steilt oc Klipped forland (2),

som både for Østen som Westen aff det brusende haff paa-

skyllis, giffver nu mere ØstFinmarchen, sit skildsmaall fra

den Westlige-disstrict, der Laxe-Fiorden end aff førige tid under

det ØstFinmarske-begreeb includeredis, derom den Kongelig

befalning aff d: 11 Aug: 88 i saa maader mælder

 

1) Plinius (IV) anbringer ved det nordlige hav et bjerg Rubeas el. Rutubæ,

som i det 17. årh. af hollandske og tyske geografer blev identificeret med

Nordkyn. Sma, f.ex. Ph. Cluveri Introductionis in universam Geographiam

libri VI (utg. af 1682, Amst,. s. 18) "ad Sericofinniæ Promontorium Rutubas,

vulgo nunc Noortkyn dictum". På Skandinavia kortet i samme udgave læses

"Rubeæ promont." ved Nordnorges kyst. Som det fremgård af noter til et

efterfølgende afsnit har Lilienskiold hentet denne bemærkning fra Joh.

Christoph. Beemann, Historia Orbis Terrarum geographice et civilis eller

måske fra en yngre udgave.

 

Saa den ØstFinmarske-deell nu mere fra Nor-Kinnens

henløb til Munchefiorden 19 strærcke Mile udholder, ved

huilchen passagis beskaffenhed, huad enten Kinnen må om-

vabdris eller åen strømbrydende haffstrand skall følgis. HORATIJ

ord dis tryggere vel må ihukommis.

Ellers giffver ØstFinnmarchen dis behageligere tilfælde aff

magelig land, skoff oc græsgang, huor Finnerne sig kand ned-

sætte, endog hvad græsgangens mislighed ved en deell fiskevær

ey vill stoppe, nøtter mand af Fieldenis offverflødige Mosse,

huorved Creaturerne saa mærcherlig triffvis, saa det skorter ey,

landet io allestæds med fæets forraad er opfyldt.

Den Øst-Finnmarchske-side saffner ey heller sine visse Øers

prærogativ, som dog mæst ind ad Fiordene henløber, huoriblant

Wardø, Echrø, Wazø, Scogerø oc Hennø med flere dislige sig

finder.Paa

 

Waardø

En bar oc nedrig Øe, huor Hofvedstædet hafver voren ansat,

seer mand ey sønderlig begreb, mens til dis større avantage

udj skibs passagen situerit. Den atskillis fra fastelandet ved

det strømmefulde Bøsssund, huor skibene aff fordum deris

anchere lod falde, udj pligt til Toldens aflæg oc deris

passers anvisning, imod besøgeisen nu mere tilfalder,

at forfriskning enten kunde indhændtis eller tidende fra Rysse-

Custen opspørgis. Stædet maa vel vantere sig aff Slottits ælde,

som aff fordum baade stood i saa stoer flor, som dis offtere

aff Kongernis naade besøgt, huilchet Kong C. 4ti egen antængnelse

paa bielchen udi it lidet bondehuus strax neden slottet, forklarer

i saa maade

 

1599. 29 may, erat hac in domó,

C.4ti Rex Daniæ et Norwegiæ.

 

Som udj træet dereffernærmere er effterskaaren oc til en

amindelse bevaris.

Huor er nu den tilsyand aff stædets folckrighed eller bebyg-

ning, som aff fordumb stod udj krafft. Huor er nu meere

Kiøbmændenis store Vrimmel, som stædet tilforn bebode; knap

at Redningen ved en borgertiener kan udleedis. Aff fordum

bleff Justitien her exercerit, som Waranger-Finners contri-

bution hid udført, saasom Amptmanden stedze vaar pligtig

ved slottet at vere. Mens hvad? Nu vil borgertieneren hældst

med den fattigis slæb raade, oc hvad er vidrigere for det egen-

nøttige øyesiun, end dens tilsiun, som ondskab vill spæge.

Ved Ryssen haffver dette sted hafft sine vanskeligste anstød,

det nu mere ickun, som aff it Sagn ihukommis. Dog beholder

Ryssewigwn naffnet, baade aff Ryssens uformodentlige land-

gang, som spotteligere Nederlag ved deris forræderj. For-

medelst fischeriets rige tilgang, haffver de af Norland strædet aff alders dis jeffnliger besøgt, ens det siunis deris tilkomst mindskis end aarlig.

Næst uden for Wardø mod den Nordlige-side, seis 3de små

Øer udi benæffning af Renø, Hornø oc mindre Afløs-

ningen. Den første giffver faa mens skiønne Moltebær, oc

tilforn brugt under slottens hærlighed. Den anden nøttis til

menige Mands brug; som den 3de til Præsten gaffn offver-

hviler.

 

Hennøene

Som udj tallet ere 2de ligger bent Hafs udofver fra Warø ved

Munche Fiordens indløb. Den store er pladagtig ved en Milis

circumference at udregne. Den fournerer offverflødig græsgang.

Duunsamblingen med dets Kobberweyder nøtter nu mere Ryssen'med det Finner som tiest, som ieg baade kand tilskriffve Fog-

dens skødeløshed der til fields affreiser, naar hand ved Finnerne

ickun sin genant opnaar, som end Borgerdriftens ubillighed

de Finner fra handelen af forlade, hourved de dis motvilligere

flere formastelighed voffver, Udj den stæd samme Øers hærlighed

til Intradernis forbædring haffver voren till forpagtning hen-

runden, effter Protocoll udvis aff d:19 Aug: 1658. På den

mindre som nærmere fastelandet anstøder, finder mand 3de

steene opreiste, huor iblant den middelste avancerer. Samme

sigis aff fordum til 3de Herredommers ihukommelse erigerede,

deriblant Norge ved den Middelste schulde præsenteris, imod

at Sverrig oc Rysland de øffrige skulle indigitere.

Mand finder ellers på samme Østenhafsside, som fordum

haffver voren Eders Kongelig May ts ArfueUndersotteris Rætte

boligsæde oc næringspladzer, mens nu mere formedelst de

Bergenskis skadelige forhold vanartet til dis offverflødigere

vrimmel-laug oc tilløb af Rysser, Finner oc Munche, som

hærligheden dis graadigere nøtter, indtil den plat vil fra land-

sens indbyggerre affskieris, andre efterssatte Øer, såsom

 

1. Indøn udj Iarfiorden, med bircheskoff bevoxen oc ved

1 4d Pasvig affliggende.

2.Kielmøn oc Renøn udj BøgFiorden, huor baade dun, moltebær oc schof er at finde.

3. Den store som høytbiergede Skogerøn, situerit mellem

Bøg oc Kiø-Fiordens indløb, nøttis aff de Niedens-Finner

till deris Reensdyrs føde.

Kiø, hour de Finner aff Neiden ved fiskeriets tid haffver

deris tilhold, ligger yderst udj Kiøfiordens aabning, syd-

sydvest offver fra Wazø ved 1½ Mil til beregning. En

liden dog græsrig Øe.

Bugø besiddis aff en deel Nordmænd, huis landstrechning

siden ind ad fiorden Raptesiden kaldis.

 

Endelig seis udj Varanger-botten den lille Skiaholmmen,

huor de Finner sammestæds haffver deris Madhuuser bestaaendis.

Oc haffver der voren deris rendevouz mangen død uden videre

Ceremoni at nedputte, som end flere schulle effterfølge, om

betimeligere opsigt ey haffdis.

De Hafne som ved samme Gust forefalder, beregnis først

den som ved ved Normandsædit udj Munchefiorden findis.

Aff god sandgrund, som een deel skibe kan imodtage. Iule-

hafnen rosis noch for en god skibshaffn, som oc Kors-

hafnen østen for Røsnæs. Noch en anden god haffn på

Hielmøn udj det bekandte Renø-sund.

Indøens-hafn udj Iarfiorden tiener til mindre farkoster

oc endelig er der et Anchersæde udi Bugø-Sundet. mens

disse haffne søgis dog sielden uden at nøden dis haardere paa-

gaar, saa de ræt bebygte ey kand opnaais, som paa

Nordmandsiden ere beliggendis. Thj, de Finner af Peisen,

da de under Wardø-handell incorporeredis førde deris affvell

til Wardø selff. De finner af Pasvig afflegger fangsteb ved

skibets ankomst til Sandhafnen udj Pasvig. Mens de aff

Neidens-fisk udskibis fra Wazø-haffn.

Fiordene som indløber fra Carlsgamodden alt ind till

Warannger at beregne, ere som følger

 

Bumansfiorden, aff 3 4dingers indløb: Ved j halff Mil

derfra kommer. 3 4d bred.

Marifior aff 1 Mils indløb, oc 1 4dings bredde, som tillige

med skoff oc Elffver er begraffvet. Ved 1 M. aff liger

Munchefiorden af 1½ Mil udj indløbet mens ickun aff

1 4dings udj bredden. Der er Munche-Closterit, sampt

skoff oc Laxe-Elffver som aff stædets Muncher oppassis

Bent udj norden fra denne fiord ligger Hennøene ved 1

Mil udhaffs, mens fra Lyngstuen til Lille-Henøen

berignis ickun e 4ding sydost affliggendes. ½ M.fra Falchef:

Wed en halff Mil derfra ligger Falchefiorden som ind-

slutter 1 half Mils længde mens 1 4ding udj brædden. Er

skoffved dog fuld af skiær. huorfor den sielden dybt ind ad

besøgise.

 

Derfra er 2½ Mil till Pasvig ved Weifiorden. Jacobs

Elfven, som udrinder på en slæt strand oc er Laxe-Rig,

ligger mit imellem Røsnes oc Pasvig, oc næst ved er

Kobberholmerne.

Iarfior, som fra Pasvig ved en halff mill affligger, findis

1½ Mil lang mens breed 1 4ding. Skoffved land fournerer den

oc 2de Laxe Elfuer. Den Elf som ved Indøn nedløber,

holdis for it udløb aff det stoore Indiager-Wand.

Holmengraa-fior løber mellen Iar- som Bøgfiord aff

1 4 d. udj længden, mens ved 1 half breed, så den ej søn-

derlig er at considerere.

Bøgfior, som ved en Mil fra Iarfiorden situerit haffver

2 Milis indløb, mens til en half Mils bræde. Den skiffter

sig udj 3de deele, saasom først Closterfiorden, som aff-

løber udj syd-ost, hvor en Rysser Kircke sees oc Finne-

sædet er. yhj denne Elff fanger de Pasvigske Finner

deris lax. Den anden løber udj Sør ad Furvedstrøm-

men (Langfjordstrømmen) till, huor god foraad aff furreschof findis oc dertill

er apparence aff god Ertz. Den 3de bøyer sit løb udj sydvest

til Kiøfiorden.

Kiøfior ved half anden Mil udj indløbets længde mens

ickun aff 1 4dings bræde. Giffver god bircheskoff oc 2de

Elfuer, huoraff Rysserne den inderste haffver udj brug,

som at Nieide.Elfuen deruden for passerer, foruden en

anden liden elff som dog ej aff nogen considerabel brug,

befindis.

Bugø-fior ved en høel Mils længde mens ej offves 1 4 dings

brædde, er rigelig med skoff begaffvet, oc derhos med 3de

Elfuer fournerit, deraff den Sør-løbendis for den største

eragtis, som de andre udj Øst oc Vest aff mindre værdi

anseeis.

Fra mange aff disse fiorde søger Nordmændene aff den

anden Sids-liggende fiskevær udj Waranger-Fiorden deris aarlige

fæmad oc brændeveed, som affte hvis til deris husers fornødene

vedligeholdelse oc opbygning kunde behøffvis, der mange ellers

udi dette tilfælde maatte komme til kort om dislige stæder skulle saffnis eller mistis, som Munchernis supliqve in anno 1688 paastood dog till forgiæffvished.

Omkring Waranger-botten, som udj 2de deele aff løber,

tilholder Siøfinnerne aff samme naffn. Op ad Vester-Elfuen

ved en halff Mills bregning fra Kongsgamen holdis det aar-

lige WinterMarched, som effter den Kongelige befaling

aff d: 11 Aug: 1688 bleff tilladt. Did ankommer de Svendske

Kiøbmend aff Torna udj Sverrige med deris handtering

oc kram, huorom ved Commerciens annotation videre skall

forklaris.

Fra ermelte Waranger haffvis ilige maade god leilighed at

komme op ad Sverrig, Rysland som ellers West effter udj Lehnet

till lands. Den første vey befordris op effter Tane-Elfuen

igiennem Fielsbyerne oc saa til Torna fort, som om vinteren

med magelighed udj 14 dages tid kand affgiøris, deel med

Reen, som siden ved hæste. Den anden tour til Malmis oc

derfra videre ind ad Rysland forefalder igiennem de Finne-byer

Neiden, Pasvig, Peisen, Bomini oc saa videre fort. Den 3de

passerer Tane-Eidet oc saa videre væst effter Eider oc fior-

der, oc ved denne passage kand de farlige udveye eviteris,som

ellers fra Wardø til Norkinnen maatte søgis.

Ud efter den anden side af Waranger-fiorden Mødis først

Finnernis vintersæde ved Sandhougene, Nesby, Bergeby

oc Klubben; Mens på hin side Iacobs-Elf findis effter-

satte fiskevær, aff Finnenæs, Karigiel, Sand skiær oc

Andersby, indtil det hoffvedvær Skattøre, huor baade

skibshaffn falder, som Betienterne, Provst, som Kiøbmanden

residerer.

 

Wazø

Huor fischeWærit tilforn hafver standen, ligger bent offver,

oc separeris fra fastlandet ved det smuche som flynder-rige

Sund, som dog aar effter andet med sanden saa opfyldis, at

skibene nu mere med besværlighed det kand passere. Denne

Øe giffver offvermaade god græsgang for qvæget om sommeren,

oc er Kirchen sammestæds bestaaendis. Situationen falder

mæst afflang, oc uden nogen skoffs bevoxning.

Tiby it lidet fiskevær der aff Nordmænd besiddis, huor oc

Finnerne søger deris Ro-stæder, som oc udj Saltjern næst

uden for liggendis. Derfra avancerer mand til

 

Echrø

Som fordum fra fastlandet ved it sund vaar separerit, der

nu mere saaledis opfyldis, at den faste Wall deroffver gaar.

Bebois nu meere aff visse Nordmæn siden at fokket fra den

mindre Øe for den besværlige landings skyld, som Øst-Fiordenis

haarde violence maatte afffløtte, som ved en half Mil ellers

derfra affligger. Samme

 

Lille Echrø

Bleff aff fordum besiddet ved 56 Mænd som baade vaare fuld-

giæfve, oc med deris Jægter selff Bergen beseglede. Mens huor

er nu den fryd? Knap at bonden kand formaa baad til sit

fiskeriets tarff. Øen er ey sønderlig aff begreeb, mens dis

nøtteligere till græsgang oc Moltebær-Sambling, huorudj den

store oc haffver sin deell. Udj dets bratte Field-skager oc Klippe-

ræfver giffvis offverflod aff den fugel Teiste-yngelen kaldet,

nøttig ej mindre till spisen, end affholden for sine feyris dyd.

23]   Udenfiords paa S c a l n æ s - o d d e n hafver deels Finner som

Normænd nu mere deris bopæll udsøgt, baade till fiskeriets

fremgang, som at Weyde der ved stædet for dennem ey mindre

saffnis.

Derfra avancerer mand 1 Mil till det fiskevær K o m a g e r ,

oc er ved denne stæd een god Laxe-Elf, som skiødesløs offver-

dvaler (1) , tillige med god forraad paa græsgang oc brændeVæd.

 

Kiberg

Er it HofvedWær for samme nafns handel med Kirche oc

skibs-haffn, som dis vanskeligere baade for det aabne straag aff

de Østre-Fiorder som haffnen paaskyller, som stenigte grund

der skibstougene beskadiger. Huor er n u den Kiøbepral som

fordum ved denne stæd blomstret, n u a t en Kiøbsvend brødet

dis fortrydeligere udpiner? Huor frisker disse fattige fiskeris

farlige som slæbsomme møye, at føden knappist for Rede kand

opnaais? In summa for bonden liden lyst ved Borgernis offver-

mod at forkuis. Offven dette fiskevær, som udj situationen

mindre behagelig, offverhænger it bart steenfield, D o m e n ved

benæffning, dog ved Troldqvindernis jæffnlige anløb dis røgt-

barer u d j tale. Hvo vil spørge deris Udyd u d j dette land?

For sligt sælskab høffver allerbæst slig udørck.

Udj det øffrige kand passagen dis beqvæmmeligere offver

lands fra K i b e r g til B ø s s e s u n d ved en half Mil avanceris

jmod den farlige søvey omkring K i b e r g n æ s som meget

strænger oc haardsødt , till 1 Mils udregning.

Er saa Waranger-Fiordens løb ved begge Sider fra stæd til

andet at beregne som følger

N o r d r e - s i d e .

Fra Kiberg till Comage................................ 1   Mil

Comager till Scalnæs ............................. . 1 »

Scalnæs till Echrø.................................... 1 »

Echrø till Wazø ...................................... 1 »

Wazø till Finnenæs.................................. 1 »

Finnenæs til Mortennæs........................ . 1 »

Mortensnæs til KongsGam: .................... 1 »

u d j Waranger

S y n d r e - s i d e .

Fra Varanger til Bugø ................................ 3 M.

Bugø til K i ø ......................................... 1/2 »

Kiø offvr Bøgfior til K l u b .................. 1 »

Klubben til Iarfioren ... ......................... 1 »

Iarfiorden till Falchefior........................ 2 »

Falchefior til Munchefior...................... 1/2 »

Munchefior til Marifior ........................ 1 »

Costen vesten for Wardø ind till N o r d k i n n e n som billigens [26

for it aaben forstrand kand passere, er med sine visse f i o r d e r

begaffvet, saasom

1. P e r s f i o r som ej vit indløber mens ved 1 Mil, fra Wardø

affliggendis. Derom falder got skøtterie.

2. S a n f i o r inden for H a f n i n g b e r g , situerit.

3. Syltevigsfior aff en Mils brædde fra K l ubben at regne,

huor mangfoldighed aff Fugle-Wærp forefindis. Der fiorden

ellers er skoffrig oc med laxe Elffver forsynet oc en god

skibshaffn. Jndløbet aff een Milis udregning.

B a a d s f i o r ligger vesten for M a t k u r f , skoffrig.

K o n g s e f i o r aff en Mils bredde mens imod een Mils

indløb. Haffver god skoff oc en skiøn Laxe Elff. Dertil-

de

med med 2 Øer forsynet, som K o n g s ø n e beneffnis

som bærer pris aff deris skiønne Moltebærvext oc Kobbe-

Weider, fredlyste efter Prot: udvis aff d : 24 Maÿ 1654, saa

den e j uden Amptmendenis videnskab maatte brugis.

T a n e f i o r e n , findis aff consideration u d j sin længde,

vitløfftige omløb oc fiskeriets brug. Den deeler sig u d j

3 løb, till E i d e t , L a n g e f i o r , T a n e b o t t e n oc Rætte

Elffvens nedløb. Ansees ved 1 Mil u d j sin brædde mens

. . . . . . . u d j længden at befatte, meget strøm som storm-

fuld. Den beseglis aarlig formedelst Laxefangsten, huor

da S t a n g e n æ s s e t anckersædet præsterer.

S a n f i o r , huor skibet anckrer, som u d j O m g a n g lad-

ningen skall indtage.

F i s c h e W æ r r e n e u d j samme district ere først H a f n e b e r g

ved 2 Mile fra Wardø, n u meere aff 1 Nordmand sampt

2 de Finner besiddis.

S y l t e v i g som ved en half mil westen affligger, bebois

omstunder aff 4 Mænd, huorvell at det aff forige tid vaar u d j

større consideration, da kiøbmanden sammestæds residerede.

Da bleff samme stæd ved eget skib beseglet, der oc udj een

god vinterhaffn kunde bevaris. Folcket fant sig vell ved skøtteri

som fiskefangst. Mens, at en deel pladzer u d j Finmarchen

saaledis er kommen u d j øde, haffver kiøbmendene selff ej ringe

voren voldendis udj, som fatted behag at affkorte føden for

indvaanerne som ey effter deris skiøn ville omfløtte . Deels at

andris usuffisance handlerne haffver maat opgiffve, saa land-

folcket deroffver haffver voren nødt till de stæder at henfløtte,

huor brødet for deris affvel kunde kiøbis. Offver saadan Kiøb-

mendenis adfærd bær Kong C. 4 naadigste befalning aff d : 19

Aug: 1635 saa fast it vidne. Vid. pag: 429

Lill69

 

Disimedlertid, huor Naadig Kongerne haffver anseet dette

 

lands opkomst oc gode bevisis, blant andet, ved den Konge-

 

lige benaading som till dette Fiskeværs opkomst u d j særdelished

 

in anno 1667 naadigst bleff udgiffven aff indhold, som følger

 

 

 

F. 3. Giøre alle vitterligt, at Wi af sønderlig gunst oc Naade, Naadigst haffver

 

undt oc bevilget, saa oc nu hermed naadigst tillader oc bevilger Os Elsch:

 

Z a c h a r i a s A n d e r s e n , hans Arffvinger oc Med-Consorter, at alle de folck oc

 

drenge, som forbemelte Zachrias Andersen allerede haffver, saa oc alle saa

 

mange, som hand, hans Arfuinger oc med consorter hereffter til tieneste oc

 

boesættelse agter at henføre till S y l t e v i g e n oc dessen underliggende fiord udj

 

Wardehuus-Ampt i Vort Rige Norge, stæden med at bosætte paa fiskerie, skall [29

 

oc maa wære fri for schat, Leding, Tiende, oc ald Kongelig Rættighed oc Tynge

 

aldelis fri oc forskaaned, hereffter udj 10 Aar aff alt hvis som de inden for-

 

skreffne 10 aar kand fiske. Forbydendis alle oc en hver, særdelis Voris Ampt-

 

mand oc Fogder samme stæds som nu ere, eller hereffter kommendis vorder,

 

forbemelte Zacharias Andersen, hans Arffvinger oc med Interesserede herudjnden

 

som forsk staar, aldelis ingen hinder, skade eller forfang at giøre i nogen maade,

 

under Vor Hyldest oc Naade. Giffvet paa Vort Slot Kiøbenhafn d : 9 Julÿ

 

Ao 1667.

 

Under Wort zignet

 

Friderich.

 

 

 

M a t k u r f haffver tilforn voren it considerabel HoffvedVær aff

 

sit tingstæd, aff Præst som Kiøbmand beboedt, Er dog nu fast

 

ey capable 5 à 6 fattige fiskere at underholde. Udj stæden at

 

mand fordum 3 stoore Jægter underholte deris fisk directé

 

til Bergen at henføre, nøyes mand omstunder med smaa baade

 

affvelen till Wardø at hensænde. Indløbet till Matkurf falder

 

baade eng som vanskelig saasom K e e l e n saa offte offverbryder

 

ved haffvets paastaaende som brusende magt.

 

O m g a n g som it andet Hoffved Vær paa den vestlige side aff

 

Tanefiorden henlagt, haffver vel u d j forige tider voret aff bedre

 

consideration, end som det n u befindis. Da egen Præst som

 

Kiøbmand ved stædet residerede, stood alting i Velmagt, mens

 

nu at Kiøbkrammen afffløttet, haffver indbyggerne voren nødt

 

till effter den Trafiqverendis caprice oc sig derfra at begiffve,

 

saa Kirchen oc Wærrit staar fast øde. Indløbet til haffnen er

 

formedelst passagens engde oc haffvets paastødende e j mindre

 

voffvelig. Denne haffn tiener icke for skibe som S a n f i o r e n

 

ved en halff Mil derfra affliggendis, maa imodtage, huorthen

 

affvelen oc tilføris.

 

S l e t t e n æ s - f a r l i g e udgrunde, bouer oc blinde schier maa,

 

dis vær, for mangen søfarende alt for meget voren bekiendt,

 

som liffvet deroffver haffver maat tilsætte. Bouver kaldis de

 

under vandet skiulte grunde oc klipper, som e j seeis, mens ved

 

de

 

baadens ankomst reiser sig 3 sinde med saadan gevalt oc

 

offverbrod, at Haarene maa staa till bierge oc sielden uden

 

skibbrud affgaar. Wed saadane veye gielder det derfor paa en

 

forstandig pilot som coursen effter Meed saa næt veed at affpæle.

 

Endelig, naar mand betæncker ræt dislige bouvers vanskelighed,

 

de vældige strømrysters offvermod udj haffvet fast ved hvert

 

næs eller udløbende Tange, med videre landsens egen heslige

 

och fæle forstrande som ingen redning udj nøds fald anviser,

 

Ja haffvets stolte magt oc bruusende vande, alt imod hvis ringe

 

fartøy som mand nødis slig farlighed at offvergaa, maa mand

 

billigens aff den blotte erindring skreckis, end saadant tit at

 

voffve, huor hardi een sømand hand end kaldis.

 

G a n g v i g oc det Fiskevehr S t e e n v o g kan e j høyt anseis som

 

dets indbyggere ere ringe oc længst ad Kinnenodden beliggendis.

 

 

 

Hops-fischevær kand ej heller vantere sig aff nogen opkomst,

 

thj været oc Kirchen er mæst øde. Udj Langefiorden til-

 

holder faa Mend, endog landet er skoff oc græsrigt sampt

 

dertill med een god LaxeElff begaffvet. Udj Tanebotten

 

tilholder Nere Tanens Finner, mens paa Eidet selff er

 

nu meere Kiøbmandens voninger oprættet.

 

Saaledis befinder nu sig ØstFinmarchens tilstand imod siø-

 

kandten indsluttende halfanden Præstegield med 5 Kircher aff

 

Wazø, Kiberg, Wardø, Omgang oc Matkurf som aff 3 Præster

 

opvartis. Haffver 4 hofuedvæhr, som 19 Andre underliggende

 

fiskestæder aff mindre værd. Bestaar derhos udj sit Mandskabs

 

beløb aff Nordmend till 197... saa, mens aff Finner ved 233

 

skattemends beregning.

 

Dis stræckning fra Wardø till Nordkinnen saasom

 

Fra Wardø til Hafneberg..........................                  2   Mile. Undervejs Sylte-, Pers-

 

                                                                                         oc Sanfior

 

Hafnberg till Matkurf ……………….                           2     »       der møder Syltefior

 

Matkurf til Baasnæs ........................... 1/2 Mil                     Baasfjor

 

Ofver Kongsfior til Nalnæs................                          1     »                         Kongsefior

 

Naalnæs til Kiølnæs ………………..                         1/2 Mil                     Forland.

 

Kiølnæs til Hornet..............................     1     »                         Forland oc

 

skæret ved

 

Berlevog

 

Hornet til Omgang Tane-

 

fiorden offver ..............................                                 1     »                       Tanefior

 

Omgang til Slættenæs .......................   1 Mil [33 [33

 

Slætnæs til Kinnen………………….                         1 Mil

 

         Summa 10 Mile

 

   Mens fiorden ind at regne fra Hornet til HopsEidet

 

falder udregningen i saa maade

 

Fra Hornet til Hop.............................     3 ...Mil

 

Hop til Eidet……………..........                                  1/2 Mil

 

                                                                                                                                  Summa 3 1/2 Mile

 

     Den Øst-Finmarske-længde til Varanger 18 Mile.

 

     Til Fields op imod de Lappiske-grændzer, er landet skoffved

 

oc haffver effterskreffne fieldbyer, saasom Aritzby. Iuxby.

 

Indiager med flere Rysse-Finne Byer aff Neiden. Pasvig

 

oc Peisen, som aff Fogden aarlig besøgis til skattens oppebørsell.

Lill45