Speculum Boreale CAP 6

CAP. 6.

Det siunis wel, at som Finmarchen, for saa at sige, extra -

vagerer u d j atskillige tings beskaffenhed ved Luft, spraag, sæder,

Klædedragt oc dislige, dennem iligemaade følger nogen sær-

delished u d j deris voninger oc tilhold, som aff een sværmende

nation oprunden, saa aff it ustadigt a) værelse som til it vagabon

sæde dis meere tilgedan. Mand maa derfor vell med fædrene

samtøcke i hvis om deris Ustadighed fordum er skreffven, oc

endelig for itzige tid derom slutte. Selsomt folch, selsom

huusværelse. Taabelig udi deris schiefne af vankundighed, som

de bædre opliuste hafuer aarsag dog at beiamre. Taalmodighed

søgis udj de ufuldkomne ting, huor medynck meere behøffvis.

Endelig da er det ickun nogle usle smaa JordGammer, huorudj

Finnens tids fordriff maa søgis; Jndgangen er snæffver oc

nedbøyet, som værelsen u d j sig selff saa nedrig at sædet mæst

maa ælskis. Affskaarne bircheqviste, som Flætteriis kaldis, tiener

u d j stæden for gulff oc derpaa breedis Reeneschind till leye

som sæde. Udj saadan en gamme bestaar mæst Finnens heele

huus-værelse, som
affdeelt u d j høysæde, liggestæd, kiøcken,  

fæhuus oc dislige, huorvell at de flæste dog deris Creaturer

u d j andre sær beskickede hytter bevarer. Gruen priser det

middelste stæd aff gulffvet, huor ilden fast stadig brænder,

dog heldst ved vinterens tid. Røgen udgaar aff det offver

staaende hull paa taget, der igiennem dagsens Lius tillige oc

u d j Gammen fremskinner. Naar det tildæckis, følger heedens

umanneerlighed helst for den u-bevandte; t h j som Finnen taaler

usigelig Kulde, saa elsker hand oc fast utroolig een heede.

Stridige Elementer, som dog hos denne nation saa vel concorderer.

Fingammens danlighed er rundtaget som aff smaa furre eller

birche-pæler understøttis, oc siden ved Wæg som Tag med smaa

bordstycher eller stocher beklædis som torffven der effter fra

offven til unden udvarts maa offverdæcke, oc dermed er da

denne structuris ypperlige machine fuldført. Snart opbygt,

hastigere til grunde igien; wed begge deele dis mindre at

bekostis, som snarist at forandris.

Deris høe oc fooder conserveris vinteren offver paa deris

oprættede HøKracker, uden at store Lader dertil behøffvis. Det

mister dog deroffver e j sin krafft. U d j tildægte Kierister con-

serveris deris Fetallie under aaben himmell, hvilchen sædvane

Fieldfinnen hælst observerer, der Siøfinnen haffver til deels

sine visse Træhytter oc Stabuure huor deris bæste eyendomb

oc provision bevaris.

Huor 4, 5 à 6 parti-finner sammenholder, strax pladzen som

een Finneby tituleris oc ved en større forsambling ordineris

flux en Finne-Lensmand till obagt oc befalning.

Wed sommeren b) søgis udroen till haffs ladendis deris stadige

hytter øde indtill a t de imod høsten tilbage fløtter. De haffver

deris sommer som Wintersæde, oc elsker separerede stæder u d j

fiordene fra Normendenis tilhold êloignerit, som de ej gierne

med omgaais, deels for beqvæmmeligere ildebrand som fæmad,

som oc formedelst deris veidefangst der høst oc vaar maa søgis,

u d j den stæd at Øerne ved haffsiden dis jeffnliger aff Nord-

mendene besiddis.

Udj saadane gammer som offven er mældt, er mand offte

glad nock at indkomme. De føyer sig offte for den Reisende

vel til pas, naar storm, sneefog oc anden dislige ubeqvæmsomhed

undervejs anstøder, ellers maatte mand under baaden nøyes

eller paa fieldene sig u d j sneen at nedgraffve, huor Tield fattis,

som ellers ved lange veye ordinari føris med, i saa maade, a t

huor mand agter Nattehuilen at søge, der søger mand gierne

skoffvene huor de ere at finde. Da nedhuggis flux stænger

som u d j sneen rundvis nedsættis oc siden med baadeseiel

offverdæckis. Der ilder, koger oc hviler mand offte end paa de

vildeste field med god magelighed sorterit som tienligst udi

2 onde vilkor, t h j lad ildens varme sticke for haart ved ene

siden, den anden deel aff legemet maa dog dis hæfftigere aff

kulden betagis, saadant ieg selff aff erfarenhed kand omtale.

Ellers haffvis u d j Finnegam men denne observation, at naar

Jlden brænder maadelig kaldis den ordinari Finne-Ild. Gaar

den stærckere op u d j lue, næffnis den lunkers-Ild. Mens stiger

flammen igiennem Taghullet, see da heeder det Hofmands-Ild.

Saaledis veed Finnerne dermed at omgaais.

De Finner som vogter Reen enten for sig sielff, eller andre,

som disligeste Fieldfinnernis Rætte art oc slægt, søger ieffnligst

tilhold under Tield c) paa beleiligste stæder oc fielde effter Mos-

sens frugtbarhed oc skiøtteriets beqvæmmelighed. De boer derhos

meere adspreed fra hin anden udj field oc skoff effter en hvers

behag, indtill at de igien mod skatte-Tidens tilkomst til de

deputerede samblingsplads oc fieldbyer sig maa forføye, huor-

næst deris ustadige sæde effterhigis med alerte. Saadan Finneart

yttrer sig u d j de aff Arisby, Iuxby, Indiager, Adever oc Kouteken,

Peisen, Neiden, Pasvig oc dislige, hvis Tield opsættis aff stænger

som med græner, Lærit eller Wandmel behængis. Der conser-

veris deris største menage med fornøyelighed, mens u d j sær

er at undris offver tolmodigheden at supportere d) fog, Wind oc

Kulde som saa dristelig paa vilde fielde oc aaben strog igiennem

saa ringe oc innocent it beskyt sig kand penetrere, t h j ald deris

schiul bestaar dog ickun u d j it ringe stycke ulden tøy eller

lærridt imod saa stærcke plager som flager. Consvetudo altera

natura. T h j som Ungdommen opfødis oc fra fødselens tid der

u d j tilvennis, fatter de derved dis mindre empfindelighed end

sige kiedsommelighed, a t udholde. Naar som slige Tield n u

fra stæd til andet forflyttis, maa Rensdyret samme vonings Ma-

terialier oc huusgeraad fortbringe. Samme dag nedtagen, samme

dag igien opbygt, kand offte hændis, mens det er en hastig maade

at komme till huus, ja knappere Bygningsmend kand vel ey

ventis, kunde arbeidet ellers paa andre stæder lige nøtte oc

gielde. In summa jeg veed ey at ligne dette slags folck bædre

ved end som imod den Schytiske Nation Amaxobÿ, som elsked

en ustadig værelse oc sværmende stand; derudj een deell Tar-

tariske som Arabiske-Folch dennem end denne dag effterfølger.

Mens endelig

At ansee Normendenis Boligers tilstand udi Finmarchen,

saa er fast hvert fischeWehr dermed opfyldt, undertiden fast

e j saa snart dermed begynt, før end stæden forandret till synets

merckelig desavantage oc déplaisir. Dog Nordmanden(!) conduite

giffver sig derudj minst tancke. Deris hytter opføris u d j it

større begreeb end som ved de forige kunde ventis, Aff Træ-

værck opførte, som siden med stærcke oc tycke Torf omilis

oc beleggis, oc sluttis alle værelserne huor vitløfftige dog under

it tag oc en indgangs dør. Till dislige voninger at opsætte,

Rooder bomanden offte usigelig græsmarck op, saa de frem-

vexten mere skader end gaffner ved de stæder de omfarer,

helst at een deel a f f dennem bliffver fast ustadigere end Finnen

u d j sæde, der saadant aff forige tider mindre begickis, t h j ingen

bleff da tilstæd fra hoffvedværene sig a t forfløtte effter Prot:

udvis aff d : 29 Maÿ 1620 med videre laugtings affsigterne d : 7 oc

20 Julÿ 1664 derom formælder. Mens det synis vell a t borgerne

først haffver vell oplært almuen i denne uskich oc slemme vane,

hvilchet dis kraffteligere stadfæstis ved 2 Kongelig derom

giorde forbud, som til dels u d j saa maade mælder:

 

(C. 4. den 19. aug. 1635 til Jens Bjelke med beskjed om at en del Bergens-

146] borgere ifl. skr. fra Hans Kiønningham lar Finnmarkens innvånere flytte fra én

plass til en annen eller sier sig løs fra deres årlige underholdning. — Trykt i

N. Rigs-Reg. VII, s. 95.)

 

C. 5. Forord: 19 punct 5 Febr. 1685.

Oc som vi maa fornemme, at de Bergens-borgere, som paa Finmarchen tra-

147] fiqverer imod giorde allernaadigste anordning skall fløtte jndbyggerne fra it

præstegield til andet effter egen behag, kaldene till ødeleggelse oc forderffvelse,

da skall saadan fløtten hermed alvorlig vere forbøden. Understaar sig nogen

derimod effterdags at handle, oc det skellig kand bevisis, straffis som Wore

Mandaters motvillige offvertrædere etc.

 

Olaus Magnus dømmer vell, at de stærcke vinde oc den dybe

Wintersnee haffver foranlediget almuen slige hytter aff jord

effter den....maade at indrætte. Well maa det til dels vel

vere at de været kunde imodstaa oc kulden udholde, dog tror

jeg vell det mindre forraad paa Tømmerverchet haffver giffvet

dertill den høyeste aarsag, t h j huor bonden det formaar, seer

jeg noch der ey sparis huad aff Tømmerværck kand opføris.

Betienternis som andre Borger-voninger ere alle aff Tømmer

effter den Sørlandske maade, offte ved underskedne êtage ind-

rætted; de vorder alligevell her ey mere end andenstæds aff

vind eller snee beskadiget eller øde.

 

Annotationer.

a) S a x o lib. 5. hist. Dan. —- Incerta illis habitatio, vagaque

domus. Derfor siger oc Thesaurus in descript. Italiæ om

dennem — Havendo le habitationi cosi vagabonde come gli

habitatori, meritamente nel loro Idioma son chiamati Finni,

cioè Pouerissimi.

 

1 Jfr. s. 80, note 3.

2 Ibid., note 1.

 

 

1. P o n t a n u s fol: 700 — Finni qvi ad mare piscatum

abeunt, facilé qvas semel elegerint sedes permutant, nam con-

sumptis in quotidianos ignes circumcirca vicinis lignis arbori-

busque, aliò concedunt, u t plerique eorum qui æstivo tempore

in littore maris piscatum abeunt, brumali tempore Mediterranea

loca repetunt.

2. P a u l . D i a c : in exord. hist. Longob. — Scritofinni utpotè

feris ipsis ratione non dispares, cum crudis animantium carnibus

vescuntur, de qvorum etiam hirtis pellibus sibi indumenta

coaptant. e t c . —

V o l a t e r . lib. 7 — Finnos qvos mira feritate populos Tacitus

dicit, mens I o r n a n d e s , Finnos inter mitiores Scanziæ populos

enummerat.—

Becman: p. 215 . Pilapenlandia terra extrema Scandiæ syl-

vestros alit homines, Lapories qvasi ineptos.

6

d) Abbas Vesp. in hist. Longob. — Septentrion. plaga qvantò

longius est ab ardore solis, et frigida de assiduis nivibus, tanto

saniores (i orig. seniores) homines semper habet etc. —

1

Joh. Is. P o n t a n u s , Rerum Danicarum historia (Amst. 1631): De finner som

drar ned til sjøen for å fiske bytter lett de bosteder de engang måtte ha valgt

sig, for så snart ved og trær rundt om er opbrukt til de daglige bål, flytter

de annetstedshen, likesom de fleste av dem som om sommeren begir sig til

fisket ved havkysten, om vinteren igjen søker til sydlige strøk.

2

Paulus Diaconus, lib. I, 5: Scritofinni er nemlig i sitt levesett ikke ulik

villdyrene, da de ikke har annet å nære sig av enn rått kjøtt av dyr og de

også gjør sig klær av deres lodne skinn.

3

Raphaelis Volaterrani Commentariorum urbanorum libri octo et triginta, i

utg. av 1603 spalte 258. R. Maffei (Maffejus) med tilnavnet Volaterranus

(død 1521), florentinsk encyklopedist hvis verk blev optrykt flere ganger

i 16. og 17. årh.

4 Jordanis De origine actibusque Getarum III, 23: mens Jordanes regner finnerne

blandt Skandinavias fredeligere (mildere) folk.

5 Pilapenland, det fjerneste land i Scandia, fostrer skovmennesker, Lapones,

hvem det skorter på forstand. (Det her tilføiede ineptos» lar sig muligens

føre tilbake på eldre teksters Inopes», «Fenni vel Inopes» hvor det siste ord

er blitt opfattet dels som folkenavn, dels som en forklaring til, hvad Tacitus

anfører om fennernes store fattigdom.)

6 Vesp. feilskr. for Vrsp., 5: Abbas Urspergensis. I Chronicum Abbatis Vrsper-

gensis, utg. av 1540, finnes dette sted s. 139; det er forøvrig utkopieret av

Pauli Diaconi Historia Longobardorum I, 1: Jo lenger landet i nord er fjernet

fra solheten, og koldt av den stadige sne, desto sundere mennesker pleier

det å ha.