Speculum Boreale CAP 7

CAP. 7 .

Hvad hielper fischens ofuerflødighed naar at fangsten for-

sømmis. Huad gaffner det at Wiltet u d j field, March oc Skoff

er mangfoldigt, naar det intet effterjagis. Hvad vinder mand

ved Elfvernis fiskerighed, naar intet deraff faais? For den

doffvene ere alle disse poster kiedsommelige, mens for den

flittige dis mere aff begierlighed. Som landsens indbyggere derfor

aff underski[e]dlig stæders samenkomst befindis, saa differerer

det (de?) ey mindre u d j de flæstis treeffvenhed oc væsen, oc

allermæst ligsom de ved Finnerne er ulig i sæder oc natur, saa

ere de e j mindre u d j hørtighed foranderlige.

Lad vere, at hos en deell Normend vel nogen freidighed

maatte findis, Exemplerne deraff ere dog gandske rare, saasom

ladhed hos de flere tager offverhaand. Deraff kommer det, at

aldrig nøttis landsens gode ved dennem effter den maade, som

ved Finnerne driffvis. Disse vaager fast dag oc nat, n u til

fields nu til fiære; T h j see huers treffvenhed u d j næringen at

 

 

(1) driftighet.

 

Tavle XIX

 Lill46

                       

 

Til s. 135 (ms. s. 130).

 

 

 

Tavle XX

 Lill37

 

Sjøfinn-koner.   Til s. 136 (ms. s. 132 — 3).

 

 

Tavle XXI.

 Lill47

 

Til s. 137 (ms. s. 134—5).

 

 

 

Tavle XXII.

 Lill25

 

Russefinn- og f j ellfinnkoner(?).   Til s. 137 (ms. s. 136).

 

søge; Flittig tager hand vaarens tid u d j agt, oc søger betids

aff fiordene ud till sine Roerstæder imod haffvet, hvad møye

det end hannem monne koste. Nøttig veed hand fiskeriet ved

sit folche-hielp at fortsætte, saa hans qvinde oc børn e j derudj

besparis, u d j den stæd at Nordmanden giffver sig mindst tancke,

fiskeriet ved lange veye fra deris bopæll at efftersøge, fast

heller holder det for en Krachroer, huor baaden ei med 4

stærche Mend eller Drenge forsørgis. Langt ifra at noget

dislige arbeid deris utræffne Qvindfolch skulle paakomme.

Noch er det at 4 koner effter baaden kand opsamle fæmaden

oc leffveren hiemdrage.

Finnens-Ake som derimod udroer tager hindis lod aff fangsten

som effter baaden jeffnis for hinde u d j saa maade, at Finen(!)

anammer(!) først fuld lod, hans qvinde halflod, oc endelig maa

oc en half lod for baaden tilsvaris.

Der er fuld som oc halff lod ved Nordmand som Fin at

udregne. Fiskeriet søgis med liner som handsnøre effter aarsens

tid oc fiskens tilgang, aff des aarsage fast hver baad med sine

visse linesætninger er forsiunet.

Till Natteroen er mand i dette land ey meget vandt. Naar

bonden skall søge sit agn ved strandmadichen som for fiskens

ragou dis begierligere, holder hand det for it mægtig slæb.

Bædre med Loddefangsten tilfreds end ved seyemaden, saasom

den første koster mindre møye dog rigeliger fangst. Hafroen

er for alle frie, Nordmend, Fin som Norlænder. FieldFinnen

kand vell undertiden søge sommerfischende ved siøkanten, dog

e j saa almindelig som Siøfinnen. De Østenhafs-Finner holder

sig ved den Østre-Landstræchnings side oc strømme, oc drager

offte for en kort tid it stort stycke fisk i land. Mærck derhos,

at Finne-fisken mæst altid er bædre conditionerit oc tilreed end

som Nordmandens affvell, hvad enten den paa Hiellen tørckis

eller paa Mollen nedleggis.

Fiskeriet tilgaar paa underskiedlige tider tilig som sildigere

effter stædernis situation oc egenskab, saa at een deell ved got

Vinter oc Waarfischende, andre med Sommer oc Høstfischende dis

rigeligere begaffvis. Strænne-Tiden holdis mæst fra S: Johanni

indtil 14 dage for S Michaeli. Da maa imidlertid effter Intrims-

Anord: 6. Cap: 23 art: ingen fiskere fra deris næring ved

brændeweed oc fæmad sig a t forskaffe, forhindris.

 

Mens som Nordmanden mangestæds sielden kommer paa

siøen at fiske, med mindre det u d j den Ræt deputerede fisketid

forefalder, oc at fangsten mæst tilgaar, der ellers at Finnen som

andre det nærmere efftersøger, ia beflitter sig paa Laxe, Ørte

oc dislige sorters fangst, naar hine offte aff skiøde[s]løshed gaar

med næfuen u d j lommen eller armene lagde udj Kaars. Det

er derfor ej at undris, at Nordmanden ved den Kongelig befaling

aff d : 3 Martÿ 1688 opmuntris oc till lige flitighed med Finnerne

anbefalis, naar derom saa mældis:

 

C. 5. — Endelig schal Jndbyggerne være tiltengt paa, at legge vind oc selff

kiøbe sig baade, huorpaa de ligesom Finnerne fiskeriet kunde søge, oc huor ey

een Mand er god derfor, da træde 2, 3 à 4 tilsammen oc sig een baad tilkiøbe etc:

 

See udiligemaade huorledis at bondens ladhed ved Intrim-

Anord: 4. Cap: 10 Articel erindris, til straf.

 

Dersom nogen Bomand som i rætte tid har bekommet sin udredning oc

fiskeredskab, offverbevisis at bliffve aff ladhed forsætlig viis hiemme, oc ey

fiskeriet, naar de andre hans Grander det giøre kunde, søger udj rætte fisketider,

Guds veyerligt oc hans hælsen det tilstæder, Da bør hand første gang for samme

sin forsømmelse giøre sin udreder en dags arbeid uden nogen betalning, dog ej

paa de tider oc dage som hand sit fiskeri kand forsømme eller anden nødvendig

næring. Forsømmer hand offte fortsætlig vis saaledes sit fiskerie aff haard-

nachenhed, da bør hans straff effter sagens beskaffenhed meere anstrængis med

halsiern, gabstochen, fiæren eller udj iern paa slottet forvaris at arbeide alt

effter sagens beskaffenhed.

 

Hvilchet dernæst ved den Kongelig ordre aff dato 2 Apr:

1687 saaledis er vorden confirmerit:

 

(Nu følger oktroiens 10. punkt, som innskjerper almuens plikt til samvittig-

hetsfullt fiske samt til kun å avhende avlen til de trafikerende. Efterlatende

kunde få forstrekning et halvt år, siden måtte de betale sin utredning kontant.

— Trykt i Kong Chr. den Femtes Forordn. (Kbh. 1737), s. 305.)

 

Huorom en anden Kongelig Befalning blant andet saa mælder,

aff d : 9 Martÿ 1689.

 

C. 5. — Herforuden hafuer du i sær udi agt at tage, At de Undersottere der

i landet, som findis saa effterladne, at de ey i rætte tid ville fiske, eller vere

157]

157] om deris næring, naar de aff deris udRedere er vorden forsynet, icke uden visse

kiendetegn till forbedring bliffver dereffter videre betroed, mens tilholden at

betale hvis de lougmæssig kand skyldig være, saa vit en hvers boe oc midler

kand tilstræcke, etc.

 

Mens derimod kand oc ved Octroyens 18. punct erfaris hvad

gode som den flittige er tillagt ved gieldens eftergifuelse, Som

iligemaade huad frihed denem forundis, som noget nyt fiskerj

ved deris vinskibelige møye ville fortsætte, derom effterskreffne

documenter saaledis mælder:

 

Intrim Anord: 6. Cap: 32 art:

Huo som sig paa nogle ny Fiskevehr vill nedsætte, eller gamle som ere

forlatte oc ey ere uden Kirchesognet, særdelis paa straaget huor posten gaar,

eller huor det falder den reisende beledigt, Saa oc alle de som opfinde Ny Laxe-

fischende, eller andet sligt som Kongen oc landet er gaffnligt, Da maa Fogden paa

Høy Øffrigheds naadigste behag dennem lade nyde nogen forlindring paa aff-

betalning aff de Kongelige Rættigheder med Amptmandens tilladelse effter sagens

beskaffenhed, som dog ey maa misbrugis.

 

Octroyens 18 punct d : 2 Apr: 87.

Oc paa det Bomænd, Finner oc Drenge, som tid efter anden er kommen udj

stoer skyld formedelst fiskeriets mislingelse oc den stoore forhøyelse som ud-

Reederne haffver giort paa deris Varer, desto bædre kand haffve lyst at fortsætte

fiskeriet, Saa Ville Vi Allernaadigst dennem haffve effterladt samme gamle skyld,

som de enten till Bergens borgere eller Kiøbmanden der udj landet, Præster,

Fogder, som Skriffvere kand skyldig vere, indtil det aar 1685 (1) , primo Januarÿ,

Dog kommer det dennem ej til gode, som deris gield aldelis haffver effterladt,

mens landfolchet for deris tiltale at vere fri etc:

 

Nu, som tilforn sagt er, at Finnen langt nøysommere end

som Nordmanden u d j føden sig forholder, som des hørtigere

sig den at forskaffe, huorfor dis mindre udnistning desidereris

ved nogen henvandring till skoffs eller strand, end som hos

Nordmanden kand væntis, t h j naar Finnen er forsiunet med

sin Kiedel, børse, fyrtøy oc hund, resten til mads skaffer hand

sig siden vel selff. Effter fiskeriet angribis jagten til fields som

fiære nu effter Kobbe oc Otter, som Ræf, Biørn, Felfros oc Vlf.

Derimod kommer Normanden sielden til fields, oc skal nogen

fangst voffvis, maa Ræfven u d j stranden effterluris. Rart ar-

beide, mens mindre fordeel.

Finnen er derforuden saa vel udlært paa baader at bygge,

selff deris huuder at bereede, viselig med deris gevehr at omgaais,

 

(1)Efter denne bestemmelse blev regnskapene siden opgjort. Den trykte utgave

av oktroien (Kong Chr. V's Forordn. (Kbh. 1737), s. 307) har en annen

tidsfrist: 1676. Dette har gitt anledning til misforståelser i historiske frem-

stillinger.

 

ia pile oc skud a t bruge, Gesvinde paa skie at henløbe, nøtte

de ting aff iorden, Træer oc Urter, som fast andenstæds u d j

sædvane oc brug er ubekandt. Skall det vere, for kulden sig

a t bevare, dertil veed de Seene-græsset saa vel at tilreede. Skall

det vere til at sye, at traaen dennem fattis, artig forstaar de

den subtilige Traa aff Reensdyrits seener at vircke. Skall noget

tinstucken arbeid udfærdigis, er qvindekiønnet saa næt udlært

aff Tinnet ved deris mund saa næt en traa at drage. Selff

syer de deris klæder oc tillauffver deris Skoe, derudj qvinde-

Kiønnets forætning mæst bestaar, saa at dennem huerchen bunt-

magere, schredder eller schomagere behøffvis.

Aff ulden tilredis saa nøttige græner, som till sængedechen

brugis. Aff dyre-been oc horn udarbeidis atskilligt til deris

fornødenheds brug. Selff binder de fischegarn oc Waad med

videre, i den stæd at faa aff Bomændene forstaar andet end

knap med fischekrogen at omgaais, vilde mand den ellers flittig

oppasse.

Normans-Qvindfolch er derhos saa usigelig lad oc utræffvne,

at deris arbeid maa dyrere tiggis oc bekostis, som deris ungdom

til mindre hørtighed vennis. Det eniste, huorudj Normandens

pris nogenledis maatte falde, skulle bestaa udj addreze till siøs,

huorfor aff fordum offte Mandskab til siøfarten aff deris sønner

tus

udtagen, huorom Kong C. 4 end u d j sin tid lod anordne, at

alt ungt mandkiøn aff ledige oc frische karle langs søkanten,

Westen fiorden oc til Wardhuus allene at schulle brugis til

baadsfolch paa Flaaden, huilchet dernæst ved privileg, aff d :

1 Ian. 81 oc 2 Apr. 87 forklaris. Mens u d j Særdelished huor-

ledis om

 

B a a d s m æ n d s u d t a g e l s e

a f F i n m a r c h e n e r v o r d e n b e f a l i t .

 

C. 5 Med Guds naade, Danmarchis, Norgis, Wendis oc Gothis udvalde

ts

Printz, udi Kongl: May Woris Elschelige kiere her Faders, oc naadigste

Konnings fraværelse udi Regieringen forordnit.

Wor gunst tilforn. Wider, at eftersom behøfvis it andtal baadsfolch til høyst-

bemelte hans Kongl: Mayts Orlog-Skibe at antagis, da bede Wi eder, oc naadigst

ville, at J udj Wardøhuuslehn oc underliggendis Kiøbstæder lader udtage 10

baadsmænds unge oc føre karle, aff de bæste oc mæst siøfarende der er at

bekomme; dog at J flitig indseende haffve, at ingen unge karle for gunst eller

gaffve forskaanis, ey heller at nogen aff had eller afvind udskriffvis, saavelsom

 

 

 

 Lill69

 

oc at ingen udskriffvis, som deris egne Skibe, Skibsparter eller Skuder haffve,

oc ellers bosatte borgere oc deris borgelig næring oc brug driffve, oc effter hans

May forige forordning bør fri at vere, saaledis skal forbigaais, Landboerne,

Bønderne oc huusmænd, som for gaard oc huuse sidder, oc ingen giffte Mend

oc ænkesønner, som for sig selff oc deris Moder som Enker ere, affvel driffve,

oc ey flere børn haffve døgtige saadant at forestaa. Oc efftersom Vi naadigst

erfare, at mange aff de bæste baadsfolch udj saadan udskriffvelse entviger paa

Adelens gods oc i andre Lehne, da bede Wi eder oc ville, at i alle oc hver

som saaledis undvige, medens udskriffningen paastaar, lader igien kalde, oc de

døgtige ere, nedskiche. Adelens egne tiener(e), saavit de effter Privilegiernis

tilhold bør at forskaanis hermed ej ment. Haffvende flitig indseende at Eders

underhaffvende byes Øffrighed, Lehnets Fogder eller andre, for deris egen

selation eller anden brug, det folck som de selff agte at haffve tieneste aff,

icke forskicher, meden at herudj u-partisk, oc uden ald underfundighed fortfaris,

huorfor i oc selfsamme udskriffvelse det mæste mueligt selff haffver at forrætte.

Oc at J forskreffne baadsmend paa foraaret med første oben vand til skibs

lader hid til Kiøbenhafn nederskicke. Dermed skeer voris villie, befalendis Eder

Gud.   Skreffven paa Kiøbenhafns slot d : 24 Sept: 1626. - - - - -

 

Disse folck bleff nedsændte huortill hver mand i Finmarken

de tider maatte 1 pund fisk contribuere effter Prottocollens

udvis aff d : 7 Maÿ 1627. Widere er at fornemme aff en anden

Kongelig befaling om

 

30 Siøfarende af ny schal udschrifuis.

(C. 4. ang. utskrivning av sjøfolk som Hans Kiøningham selv skulde ta med

sig, når han den flg. vår «efter forlov» begav sig til Kbh. — Kjøbenhavn

25. nov. 1627. Trykt i N. Rigs-Reg. V, s. 640.)

 

Till deris underhold bleff aff hver mand en Wog fisch

contribuerit, som Protocollen udviser aff d : 26 Apr: 1628.

 

16 Baadsmænd schal fra Finmarchen forschaffis.

C. 4tus. Wor gunst tilforn. Wider at eftersom en deel Woris Undersottere

haffver vedgaaet en vis aarlig contribution i stæden for baadsmands-udskriffning

at udgiffve, medens een deel sig icke endnu derom mod os erkleret, huorfor

samme ordning iche endnu haffver kundet (det vj ellers gierne naadigst haffve

seet) bleffven sat udj værcke, Oc Vi til Rigens flodis udrøstning it andtal baads-

mænd behøffver, Da haffver Vj naadigst for got anseet effterskreffne baadsmend

udj dit lehn at skulle udskriffvis, nemblig der udaff Wardehuus lehn 16. Thj

bede Vi dig oc naadigst ville, at du selff i egen person, oc ej ved nogen dine

Tienere forbemelte baadsmend udtager oc dennem udskriffver som Wi oc Cronen

kand vere tient med, Oc at samme udskreffne baadsmend selff oc ingen anden

i deris stæd fremkommer till Pintzedag førstkommendis uden nogen undskyldning

hid til vor kiøbstæd Kiøbenhafn. Dog ville Vj naadigst dennem som deris egne

skibe oc skibsparter haffve, oc ellers bosatte borgere ere oc deris borgerlig næring

oc biering eller handverck driffver, saa oc Landboerne oc bønderne, som for

gaarde sidder oc deraff giffve oc udgiøre Os oc Cronen deris rættighed, forskonet

haffve. Udiligemaade ville Vj ej heller at fra it skib meere end een skall ud-

skriffvis, saa fremt ellers andre er at bekomme, oc skall du god agt paagiffve,

at Fogderne oc andre for deris egen seglation eller andet brug, det folck, som du

selffver agter at haffve tieneste aff, icke forsticker, medens at denne udskriffvelse

scheer uden ald persons anseelse. Oc ville Vi, at du Vore Undersottere, huor-

somheldst at baadsmænd denne gang udskriffvis, skall forsickre, at samme

te

baadsmend nu bliffver udtaget, deris løn skall dennem forbedris, naar forb

ordning om contributionen i stæden for baadsMends udskriffning vorder sat udj

Værcke, det Vj formoder, næst Guds hielp, med forderligst at schulle skee.

Dermed skeer Voris Villie. Befalendis dig Gud. Skreffven udj Vor befæstning

Glychstad d. 20 Martÿ 1632.- - - - -

 

Aff des aarsage maate ingen indfødde baadsmænd sig udj

Fremmed Tieneste begiffve.

 

(Derpaa: C. 4. den 16. mars 1630 om danske og norske sjøfolk på fremmede skib.

Kommer fremmede skib til lenet, skal mulig ombordværende danske og norske

båtsmenn i besetningen sendes til Kbh. til tjeneste pa flåten. — Trykt i N.

Rigs-Reg. VI, s. 205.)

 

Som oc ved C. 4 befalet at de indfødde skulle sig hiemad

igien begiffve under deris godzets oc liffs straff oc confisqvation

effter forordningen aff d : 16 Apr: 1640, d : 7 Maÿ oc 16 Iunÿ

1645, sampt d : 9 Ianuarÿ 1658.

Lill36