Speculum Boreale CAP 9

CAP. 9.

Den Asiatische Odin beschrifuis den første Troldkonst oc

affguderj u d j Norden a t haffve anførdt, som siden hos effter-

kommerne saa dybt er roodfæstet at end mange blant de stoore

derudj haffver søgt behagelighed oc videnskab; thi som Norgis

Crøniche (1) forklarer pag: 38, da maatte end Finnekunsten øffvis

177] offver Kong Haldan Svartis bord, saa a t maden bleff for hans

Giæster under maaltidet borte, huoroffver Kongen siden tog

samme Fins datter til ægte. Kong Hadin vaar nysgierig effter

Odins spaadomb, da hand skulle kiempis med Iocum Curret.

Gunner Konge u d j Norge vaar saa udlært, a t hand u d j Norge

kunde vide, hvad u d j Saxen imod hannem tenteredis. Eric Vind-

h u t Konge u d j Sverrig vaar i kunsten saa perfect, at huor hand

vendte sin hat, kom strax god vind effter. Den Kiempe Angrim

maatte lenge ved Finnekunsten fixeris som Saxo forklarer.

Sivald aff Sverrig, som stood Kong Haldan effter Riget haffde

 

(1)H. Peder Claussen, Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica, Kbh. 1633.

 

7 sønner, som alle u d j kunsten mærckelig vaare exercerede

oc oplærdte effter Olai Magni (1) antægnelse.

See hvad hæxerie end at Qvindfolchet fordum udrættede.

Olaus M. beskriffver den Troldqvinde Hagberts bedriffter i det

onde. Kong Hadin bleff ved en anden anvist atskillig helffvedis

aspecter. Den troldhæxe Craca u d j Norge lod bereede en supe

for hendis søn Roller, ved hvilchen hand skulle bliffve stoer oc  

hærlig, ia u d j alle ting forvidendis, mens hendis stiffsøn Eric, som

siden fich Sverrigis Crone, kom først offver suppen, saa hand der-

effter sigis stoer videnskab at haffve bekommet. Aff samme hæxe

bleff Kong Frode iligemaade ombragt u d j lignelse aff en Koe som

h u n sig till saadan forrætnings fuldbyrd sig (!) haffde paataget.

Kongen aff Helogalands datter bleff effter Crønichens for-

klaring till Motle FinneKonning hensændt u d j troldkunsten

at oplæris. Saaledis vaar den u d j de tider u d j brug.

U d j Lapland vaar suarteKunsten aff fordum e j mindre u d j

gienge, fast, saasom Soroastes (!) aff Persien selff endelig maatte

haffve voren deris LæreMæster (2) , saa at, ihuorvell Kongerne aff

Sverrige tit oc offte haffver dragen omhue til deris undervisning

u d j den Christne-tro, saasom de første Præster u d j Lapland ved

Kong Gustavo l bleffve indsatte Anno 1559, huorudj Carolus 9.,

Gustavus Adolphus, sampt Dronning Christina haffver conti-

nuerit, da de første Kircher u d j hver March ere bleffven

anordnede, er det dog aldrig saa, a t io een stoer deel endnu

aff forfædrenis ondskap blant Lapperne gaar u d j svang.

Huad vil ieg tale om Finnernis forige hædenske bruug oc

væsen, som nu siøsiden beboer, som de mæst aff en hædenske

art oprunden, saa haffver de e j heller mindre fremturet u d j

forfædrenis gamle uskich, t h j de som andre vilde Biarmer oc

Lapper haffver søgt deris behagelighed u d j den fordømmelige

Trold oc RunneKunstis brug ved affgudiske offringer, hædenske

graffstæder, oc dislige, huoraff endnu seeis alt for store effter-

leffninger disvær.

See hvad hexerj den Troldmand Wilrof kunde aff stæd

komme, i det at hand ved sin Troldkunst it Menniskes syn

kunde betage. Visin kunde ved sit siun alt gevehr forderffve,

maatte dog endelig selff ved Sterchodder nedleggis. Holler

 

(1)Historia de gentibus septentrionalibus, lib. V, cap. XV og X.

 

(2)Efter Olaus Magnus, 1. c, lib. III, cap. XVI.

 

bleff for sin troldkunst saa høyt u d j agt holden, at hand omsider

som en Gud bleff æret.

See hvad hæxerie som udj Kong Haagens krig ved Finnerne

bleff dreeffven, oc ved det u-veyr som anstilledis. Disligeste

huorledis Kong Regners krigsfolck aff de Biarmer bleffve

fixerede med videre.

Slemt arbeid, wærrere (!) Læremester, mens schadeligst udgang

maa dog paa alt saadant væntis. Oc altskiønt at Afgudische

Ofringer nu meere ved Troens bædre Hus ophører, saa seeis

dog ved underskiedlige stæder endnu des kiendetægn ved Offer-

pladzer som heldst paa skoffvede bierge næst stranden eller

hos færske vande haffver voren indrættede huor de deris steen-

guder aff S e i t a n oc dislige affskyeligheder haffver hafft bestaa-

endis, til hvilche deris offringer effter hædenske viis er forrættedt.

Amindelsen aff slig ugudeligheds øffvelse u d j landet effterlader

os først det B i e r g M e i t s k e , som offven til er fladagtig, mens

neden om med een tych bircheskoff bevoxen. Situerit dybest

ind u d j den stoore Waranger-Fiord, huor Finnernis iæffnligste

tilhold falder. Paa biergets øffverste flade offred mand fordum

til den Afgud St o r - j u n k e r e n (1) , derfor seeis pladzen end denne

 

(1) Storjunkerens forbindelse med finnernes offerkultus på Meitske skyldes en

litterær dislokasjon. Navnet, som er fremmed i Finnm., har Lilienskiold fra

Schefferi Lapponia (Frankf. 1673), i likhet med oplysningene om Seitan og

om de svenske kongers misjonsforanstaltninger s. 157.

 

dag med een stoer hoob Reeneben at vere belagt, som endelig

er resten aff den gammelle offring. Hos een deel Finner haffvis

endnu denne galne superstition oc falske vantroe, at samme

bierg ej tillader nogen Qvindelig tilgang, med mindre den

voffvende ellers noget sælsom deroffver maatte vederfaris;

Jeg kand troe, de derudj imiterer Forfædrenis hædenske skick,

t h j ved dislige stæder, huor nogen offring skeede, maatte intet

qvinfolch ankomme.

Ey een mindre hædensk skich haffver de fordum brugt ved

samme stæder end deris Døde at begraffve, saasom seeis ved

det a n d e t O f f e r b i e r g M e i t s k e som udj Kiøfiorden er belig-

gendis, mens ved slige pladzer maatte dog ej andre begraffvis,

end de som udj deris tid gode schiøttere haffde voren, der de

øffrige Finner som fiskeriet haffde opvartet, med andre graff-

pladzer maatte benøyes.

Det 3de stæd findis omtrænt næst ved Comager-Elfuen, der

mand iligemaade stoer hoob Renebeen oc horn fornemmer, som

til amindelsen effterliggendis.

Deris d ø d e begraffvis oc under stoere steenhaaber eller u d j

mægtige steen-Uurer nedlagde, effter at legemet først udj

Næffver vaar indsvøbt oc forvaredt. Aff dislige begraffvelse-

stæder mand finder atskillige udj Waranger-fiorden hældst ved

søkanten liggendis, oc visis stæden ey anderledis end som en

flad steenhaab som offte stoer pladz imodtager, saasom Finnerne

ved parti-viis sig haffver ladet nedgraffve. Curieus er at beskue

huor de graffvene fordum med aff lange helle-sten ved alle sider

som offven oc unden haffver indrætted, huor mand end offte

endnu de dødis been antræffer, baade reenlig oc næt.

Mange aff de itzige Finner skulle vell lige saa snart udvælge

end for nærværende tid samme leye til deris dødis nedgraffving,

end dennem saa vide veye till Kirckegaarden at udføre, om

det ellers kunde tilstædis.   Sælsomt folch i mange Ting, dis

vanskeliger derfor fra deris gammel lag oc skick at vennis.

Mens at komme till nogen erindring om

 

N a a r C h r i s t e n d o m m e n f ø r s t u d i N o r d e n a n t æ n t i s

da finder mand udi Crønicherne beschrefuit, med hvad flid at

Kayser Ludovicus Pius haffver arbeidet, at den Christelige Troo

end u d j de Nordische-Lande kunde fortplandtis; Thj baade

lood hand døbe Kong Harald Klack med sin dronning till

Meintz u d j S Albani Kirche, som oc dereffter sændte Ansgarium,

som vaar en Munch fra Corbeya u d j Francherige (1) , med sin stal

broder Anberto (Autberto) till Danmarch, huorfra de siden reiste

ad Sverrig, der Kong Biørn dennem tilstædde om den Christelige

tro offentlig at prædicke u d j aar 828. Da hand dereffter fra

Danmarch oc Sverrig vaar hiemkommen, bleff hand aff dito

kayser Ludovico forordnet till Erche-Bisp u d j Hamborg, paa det

hand kunde vere Norlandene dis nærmere, oc bleff saa Hamborg

giort til en ErcheBisplig-Residenze stad, for Danske, Norske,

Svenske, Slaver, SchrichFinner, Grønlander oc andre omboendis

folck, giffvendis derpaa Ansgario sit breff (2), huor iblant om

Finnerne dette erindris:

LUDOVICUS DIVINO FAVORE IMPERATOR AUGUSTUS Certum

esse volumus, qvaliter Divinâ ordinante gratiâ, nostris in diebus,

Aqvilonaribus in partibus sc: in gentibus, videlicet Danorum,

Svecorum, Norvagorum, Fariæ, Grønlandorum, Helsinglan

dorum, Islandorum, Schrich-Findorum et omnium Septentrio-

nalium et Orientalium nationum, magnum cælestis gratiâ

prædicationis patefecit ostium etc: Anno Domini I. C. 834.

Siden haffver Kayser Ottho ladet tee sin nidkierhed den

Christne tro saavel i Danmarch som Norge a t indføre; T h j hand

lod baade Harald Gormsen Konge aff Danmarch som oc Haagen

Iarl aff Norge døbe, oc derhos u d j Græffvens fraværelse opsændte

30 skibe til Norge, huorved da den Syndre part aff Norge indtill

Lindenæs bleff omvændt. Mens ved den sidste neppe begynt

før igien kuldkastet. T h j Haagen Iarl lod sænde Præsterne

tilbage, oc aldrig kommer saa snart till Norge igien, a t io det

førige hædenskab bleff fornyet, u d j det aar 994.

 

     Kong Ole Tryggesen den første rætte Christendommens

fortplantere oc stifftere u d j Norge, hand omvændte fokket fra

Vigen indtil Helleland u d j Nordlandene, mens see huorledis at

Kong Ole Haralsen giorde effter hanem yderste flid at christne

det folch, som længst ind ad Fiordene tilholdte, huor folchet

end de tider vaar hædnisk. Wed trusell antoge de Religionen, oc

 

   (1) Fra Nova Corbeia i Sachsen, ifl. Adam av Bremen, første bok, kap, 15.

   2() Keiserbrevets ekthet er som bekjent omtvistet.

 

Tavle XXIII.

 

Til s. 139 (ms. s. 139 - 40).

 

Tavle XXIV.

 

Til s. 140 (ms. s. 142-3).

 

Tavle XXV.

 

Til s. 141 (ms. s. 145-6).

 

er noch at slutte at Christendommen ved denne Kongis hørtige

nidkierhed ved slige affliggende stæder bleff fremmet oc fort-

plandtet, huor Troens lius ey tilforn vaar kommen at skinne

Mens endelig om Finmarchen, som den affliggendste deel

u d j Norden ved samme tider haffver kundet derudj participere

til fuldkommenhed, T h j u d j det aar 1051, mælder Huitf (1). pag.

82, bleff Bisp Adelvardus sændt til Sverrig, som omvændte de

Wermelænder oc Schrich-Finner, derfra hand siden till Norge

bleff indbøden. Deraff sluttis a t Finnernis omvændelse langt

effter de andre Norgis indbyggeris, maa være ved tid effter

anden introducerit. Kirche eller Præst haffver mand ey vel

hafft u d j Finmarchen før Normændenis ankomst til landet,

saa der endnu ey findis nogen Kirche ved Finnernis tilhold.

Mens ihuorvell dog a t den Christelige Religion oc Troe saa

lang tid hos landsens Jndbyggere haffver voren u d j bruug, at

Forfædrenis ugudelige vesen oc misbrug maatte forlængst u d j

yderste forglæmmelighed voren hensat, saa alligevell fremvoxer

endnu meget ukrud, blant Normænd som Finner, som for-

derffver een deel fast till deris yderste saligheds forliis oc

tabning, n u ved een DiefleKunst oc Troldom till a t forgiøre

fæe oc folch med gand oc udsændinger, n u at der søgis een

fordømmelig videnskab u d j Runnebommens troldkunst, nu till

at udgiøre Udveye till menniskens forderff oc skade, med fleere

dislige vederstyggeligheder, som hernæst skall følge. Will mand

ichun ansee, h u a d hæxerie, ondskab, dieffvels indbildede kunst-

stycker oc phantasie u d j dette seculo alleneste sig her u d j

Finmarchen haffver yttret, er e j a t undres at saa alvorlig en

straff derimod ved Kong C. 4 er anbefalet oc til saadant sælskabs

udryddelse, u d j det aar 1609. Disligeste a t straffen ved een

seenere Kongelig befalning terminens offver hvilche som med

andre slemme forseelser besmittis.

Endnu er der ingen skort paa det onde, at deraff io daglig

spørgis; T h j see, falder TroldKunsten n u meere retiré oc skiult,

den ene Fin veed dog den anden saa næt med gand at effter-

sætte, huor hemmelig det end affgaar, som andre derimod

udlært den enten at udbrænde eller oc tilbagesænde. Uløckelig

skadevær maa oc offte høris, som den ene den andens Trold-

 

(1) Arrild Huitfeldt, Danmarckis Rigis Krønicke,

 

kunst tillregner. Dog er herved a t mærcke, det Finnen anseer

sine putzer, huor skadelige de end udfalder, bloot for en

Widenschab oc Finne-Kunst, mens derimod Nordmændenis

bedrifft i saa maade for it skadeligt Diefle-arbeid. Beggis

Læremester er vel lige f u u l oc vanartig, derfore maa beggis

idræt baade slem oc strafwærdig anseeis.

En deel deris børn fast aaret omkring daaben fraholder, der

andre fra Moders melch u d j ald vildfarelse tilvennis. Andris

udædiske tancker hengiffver sig oc deris børn till Ryssiske

lærdom, at deris ondskab der effter dis bedre kunde fremmis.

Mange bruger Sacramentet som fast neppe forstaar deris trois

grund, end sige, tydelig it Fader Wor at udlæse. Deroffver

følger disvær endnu den ugudelige vane hos Finnen, som fleere,

at druchenschab oc fylleri den dag hældst elskis at Sacramentet

brugis, ia giffver sig end mindre tancke om, at de dagen tilforn

svinfuld omløber. Gud giffve, at mange Nordmænd ey u d j

en dislige vederstyggelighed interesserede. Utidig bereedelse

giffver sielden god frugt, Liden paamindelse, mindre frøgt, det

er huad ieg derom til deels kand slutte.

En deel Præsters Øltapping (1) u d j fiordene, opmuntrer maaskee

een deel Finner meere till fylderi end nogen god bereedelse.

Profitten kand vell een deel ved saadan udhøckring sig tilvinde,

mens derimod maa Tilhørernis duelighed til undervisning tabis

oc mindskis. Huor skier der u d j landet mindre tieneste end

blandt Finnerne, hvilche den nærmeste undervisning dog hældst

behøffver. Huor er mindre møye bædre betalt, t h j sielden

drager mand fra Finne-Tienisten tom tilbage. Er Finnen reso-

lut, mand veed det nock a t imodtage, som een pligt. Er Finnen

taabelig, mand glæmmer ey at errindre. In summa suurseen

maa væntis, huor Gafuen besparis. Jeg kand tro besøgeisen

skulle derfor mangestæds e j meget effterhigis. Dog er intet

vissere, end a t io een deel Finner, hos hvilche tienesten saa

sielden forrættis, fast som it hædenske folch uden nogen søn-

derlig undervisning deris tid henvandrer.

Huad Misbrug øffvis vel med MesseVinen, Daabens Vand,

med zignen, Manen, gienvisning oc dislige udyder. Mangens

skaansomhed ypper fieeris fripostighed. Bædre straft, meere

 

(1)Nordnorske Saml. I, s. 276.

 

afladt. Det er io Kongernis villie at sligt onde aldelis bør [192

udryddis, oc fuldelig effter lougen affstraffis, t h j derom liuder

Kong C. 4 Naadigste befalning.

 

(Derpå gjengis punkt 7 i C. 4's forordn. av 20. febr. 1609, som bestemmer

at de finner som overbevises om trolldom skal avlives uten all nåde, mens

mistænkte skal forvises. — Trykt i N. Rigs-Reg. IV, s. 300. [193

Likeså gjengis en almindelig forordn. av 12. okt. 1617 mot „signen, manen,

maalen, characteres-malen, gienvisning, visse dagers udvælgelse i ugen etc:».

Aktivt skyldige som er av adel skal dømmes av rigens råd, andre skal ha forbrutt

sin formue og forvises av landet. De som søker saadannes hjelp, skal stå åpen-

bare skrifte og ilegges høie pengebøter for første gangs forseelse, i gjentagelses-

tilfelle lide samme straff som aktivt skyldige. Mot virkelige trollfolk, som har

forbundet sig med djevlen, skal det gås frem efter loven og recessen, de som

søker deres bistand skal straffes på sin hals uten all nåde. Til forordningens

effektive gjennemføreise pålegges hele øvrigheten, fra befalingsmenn til prester

og fogder, å medvirke. — Trykt i Corpus Constit. Daniæ III, s. 516 ff. og fl. st.)

 

Mens som landet alt for dybt udi syndetaagen vaar indesvøpt,

saa udbrød offte dis større feill aff huilche noget lidet maa

erindris til udvisning, huor skadelig at Sathan vercket ud-

arbeider, oc ved arbeidets phantasi for Menniskens tilbøyelige

villie u d j det onde, indtil seendis som stockblind end u d j

klarest Hus at tumble fra samvittigheds reenhed oc kierlighedens

dyd u d j dis vanskeligere en affkraag. Lad en deell derfor med

3 gang spøt paa Knif sin næstes legem forgiøre som dermed

besmøris, at schind oc hud maa affgaa. En anden tage salt med

sig udj kircken, dermed andens fæe at skadegiøre. Den 3 for-

lyste sig ved 3 knuder paa it linklæde stormen at opvæcke.

Noch de som bekiendte ved den høyre fods indstichning u d j

siøen veyret effter villien at kunde reise. Wed skummendis

vand oc Melch paa ilden sin næstis legem beskadige. Andre

ved Gedehorns ansat(!) under bugen en andens fæ at udmælcke.

Dels sin traa aff uld oc linnet uddeele till fiskeriets lychelig

fremgang. Andre ved Prætum, Pratum, Nestrum oc Nostrums

væmmelig udløb det onde forsæt udrætte.

En ved æg u d j vandstampen andres idræt til søes beskadige,

med anden mere vederstyggeligheds anstød som pennen væmmis

ved at an røre. Mens at LæreMæsteren baade u d j gestalt som

benæffning ey skulde med affsky hos libhaffveren beleggis,

findis end slangeættens træskhed sig hos dis vankundigere

almue n u med zirligere naffn at udstaffere aff Tris, Pax, Marcus,

Sadum (1) , Mamo Dominicus, Asmodo, Lange-Rømer, Machmet,

Zacharias, Lour oc dislige, som endoc sig u d j atskillig gestalt

at præsentere, n u u d j lignelse aff en hund, n u som en Mand

uden hoffvet, n u en Karls person u d j sorte klæder, n u u d j

hvide klæder som en Engell, ia end offte oc tit som en fugel

sig at forandre. Nu loche Mandens fulhed dennem anrætte ved

madfisch, smør oc brød, ved Øldrichen at alting for dennem

dis mindre væmmelig som sælsom maatte falde; U d j alt arbeide

dog dis skadeligere en Geist.

Blant LappeFinnen til fields udrætter hand sit spill ved

steenklippen at fortrylle indtill der svaris, som de sig indbilder,

som dernæst paa Runebommen en oc anden videnskab at

udieede ia dis mere onde at udvircke.

Runebommens anstalt ellers at erindre, effter den maade den

u d j Finmarchen hos en LapFin (2) bleff befunden, da fantis samme

aff it stycke furretræ som en stoer schaal udhuulet, meget glat

oc slæt aff dis iæffnligere brug oc øffvelse, oc berættet ermelte

Fin den lidet a t kunde tiene, om den ey aff fyrretræ bleff

udarbeidet. U d j bunden paa den vaar udskaaren 2 afflange

hull huorved hand den fastholder paa handen, naar hand derpaa

spiller. Offven paa denne schaal er fæstet it bredt skin som

paa en Tromme oc det udaff tilbered Reneskind. Ved hver

ende aff den hang it Ræfve-Øre, Ræfvenæse oc Klov. Paa offven

mældte trommeskind vaar maalet med kogt Olderbarch-vand som

giffver een rødebrun farffve, saaledis at den først med 4 stræger

vaar affdeelt at derpaa fantis 5 separerede Rumb, oc seis mellem

hver rad underskedlig figurer huer u d j sin bemærckning, saasom

u d j den

 

1 R a d a t s e e

 

1. Et Mennischis lignelse, som kaldis Ilmaris, saa meget som

storm oc ondt veyrligt.

2. Et Menniskis lignelse, som hand kaldte Diermis, oc naar

dette billede bedis, skulle hand effter deris phantasi forskaffe

 

(1) Leem (s. 463) har i denne liste Friis og Saclumb. Det nærmest foreg. og

efterflg. stoff stammer overveiende fra hekseforhørene og finnes i videre

utførelse hos Leem (Beskr. over Finm. Lapper, cap. 21).

(2)Fra Torne Lappmark. Jfr. Trondhjerns Vidensk. Selsk.'s Skrifter 1903, No. 1,

hvor J. Qvigstad har gjengitt den flg. beretning efter andre håndskrifter.

Samtlige versioner går tilbake på et forhør, som er refereret i Finnm. ting-

protokoll for 1692.

 

mildere l u f f t oc stille veyr, mens denne Diermis haffver ingen

magt før gud den giffver, oc som Ilmaris kand skaffe ondt

veyr, saa kand Diarmis(!) alting forbædre.

3. En Wild-Reens skichelse, som hand næffner Gvodde, be-

tyder saa meget som Wildreen. Naar der spillis paa Rune-

bommen, oc vil da r i n g e n e y dantze til den Reen, da bekommer

hand som spørger god lycke till skiøtterie, da slet indtet huor

nidkier de end eftersøgis.

 

U d i d e n a n d e n R a d s e i s

 

1. En rund Circel med stræg offver; den kaldis Peiwe eller

Soolen, dermed at skaffe got veyr.

2. Et Mennischis lignelse, kaldet Iumal barn som skulle frælse

fra synd.

3. Et andet billede ved n a f f n Iumal Etiem skal betyde Gud

Fader der ondskab straffer, kand skaffe syndernis forladelse,

sielens salighed oc en Christelig død.

4. En Kirchis lignelse, som hand kaldte DomKirchen, den

tilbeder hand om Sielens salighed oc gode.

5. Et Mennischis billede aff n a f f n Engil, saa meget som den

Hellig Aand, hand løser aff synd at mand som it Nyt Menniske

fornyis. Saaledis ligned hand ved disse figurer, personerne u d j

Guddommen effter hans Moders lærdomb. Hellers staar hos

hver person i alle rader En Staf affmaaledt, som kaldis Iunkar

Sabe eller Iuncher-staf, t h j hand sagde, at ligesom Jordens herrer

haffver deris haand ved staf, saa maa oc disse haffve.

 

U d i d e n 3 R a d s e i s

 

1. Et Mennischis lignelse som skulle vere, som hand holder

for Mariæ Søster, med huilchen h u n oc altid er u d j raad, naar

barselqvinder skall hielpis, dog kand intet uden Mariæ til-

hielp udrætte.

2. Et qvindfolchs lignelse som underskedlig benæffnis, saasom

Maria Iumal, Enne Acke, eller oc Maria Christi Moder. Naar

hun tilbedis, hielper hun særdelis barselqvinder. Hun hielper

oc til at løse a f f synden.

3. Er 3 billeder som kaldis Iuli peive herre, som raader for

Juledagene. Den første heder Ouct Iuli Peive Her, første

Iuledags herre, den anden Gouct Iuli Peive her, den anden

Juledags herre, oc den 3 Golm Iuli Peiv her, er 3 dags

herre. Naar nogen dennem vannhælliger, straffer Gud hannem,

mens naar nogen holder dem ræt hellig, oc den samme vil

bede Gud om noget, da stillis de dage frem for Gud at hand

haffver holdt dem hellig, oc at Gud aff dis aarsage vill hielpe.

 

 

U d i d e n 4 R a d e r

 

1. En rund Circel som hand kaldte Manna. Den tilbedis for

got veyr oc klart Nattelufft.

2. Tuende Mænds lignelse som kaldtis Olmoug Manne, det

er folch som gaar till kircke.

3. En Kirckis lignelse som skulle betyde den Kirke huor

mand haffver sit tilhold ved. Til denne kircke siger hand, sig

selff som oc andre at opffre till baade voxlys, penge oc andet

at bliffve hiulpen, huilchet Præsten siden offverleffveris ved den

rætte kircke, som denne affmaalede haffver sin bemærkning aff.

Item, naar nogen er syg, eller haffver modgang paa Reen, eller

andet ont er vederfaren, da bedis oc loffvis til denne Kirche.

4. En mands lignelse, som staar paa anden side Kircken,

skal vere den som vil gaa u d j kirche.

 

U d i d e n 5 R a d e r

 

1. Et qvindfolchs lignelse, som skal vere den bundne Diefvels-

qvinde, h u i s naffn hand sagde sig e j at vide.

2. Et Mennischis billed som staar lit nedenfor det første,

som hand siger skal vere Diefvelen som dræber folck, oc kaldis

siugdom.

3. Et andet Mennischis billed som skal vere den Diefvel, som

er løs udj hælffved oc svæffver om u d j verden. Siger sig ej

naffnet at vide, mens da Gud bant den anden Diefvel, da rømbte

denne bort. Da haffde Gud jernskoe paa oc nedtraadde den

u d j een Myr.

4. Staar saaledis affmaaled , oc kaldis Heivit Tot( ! ) , eller

ild, huor sielen brænder.

5. Staar dette tegn O, som hand kalder Helvit Tarve-Geidem,

oc skall vere helfvedis tiære kiedell, huorudj sielene kaager.

6. Noch seis dette tegn □, som skal betyde helffvedis graff

oc kaldis Helvit-hauft, derudj kastis alle de Mennisker, som

troer paa Sathan.

7. Et Mennischis lignelse, som haffver en stræg lige fra

halsen til en støtte, den kalder hand Heonæles Gvolisis, det er

den bunden Diefvel u d j læncke, som skal vere den Diefvel Gud

bandt i verdens skabelse. —

Til denne Runebomme haffver hand 2 hamre giort aff

Reenehorn, som hand kalder Zviarva vesier. Med den ene

bancker hand idelig paa Runebommen, naar hand noget vill

forætte, Tilmed saa haffver hand en liden i n d h u u l d æ c h aff

Messing med en Messing-Ring offven udj, som hand kalder

Plam. Denne satte hand paa Runebommen, løffte den u d j

veyret, vrier den oc a f f oc till, medlertid med hammeren paa-

bancker, oc siger hand, at han ved Messing dæchlen kand faa

at vide om det er sant eller ey hand spørger om. Bekiendte

oc, at naar hand spiller paa Runebommen for nogen, oc dæchelen

dantzer imod soolen, da haffver den en stor lycke hand spiller

for, mens kommer den langt ned, at hand staar ved een aff

dem under den sidste stræg u d j den 5 rad, da er Gud vreed

paa den hand spiller for, oc maa den samme bede Gud meget

før dæchlen vil gaa tilbage igien, saa Gud lader ham see a t

hand er ræt it syndigt Menniske; Mens dantzer dæchen ræt om

oc med soolen, da haffver den god lycke hand spiller for.

Antog Runebommen til at udvise huorledis hand dermed om-

gaais. Kaarset sig først, huornæst Runebommen, med Fader Wor

læsning paa Carelsk, begynte dereffter sin bøn u d j saa maade,

Atziem Akie ja barn, ja Englen wechedon med flere ord som

skulde vere: Gud Fader, din søn oc hellig aand hielpe nu, oc saa

slager hand paa de maalede billeder, driffvende dechlen op som

need. Banckede med hammeren oc foreholdt bommen med slige

ord: Ja du Gud som h a f r schabt himmel oc iord, sool, Maane, ia

stierner oc alle Mennisker, ia fugle oc fisk u d j haffvet, Jeg er it

syndigt Menniske, gammell oc uværdig, bedre er det a t ieg døer,

end at du e j vill hielpe den v j effterspør. Derhos siger sig at giøre

løffte ey meere at ville synde med flere dislige ord oc udtale.

Hvad hand ellers effter egen vedstand formaatte, vaar først

G a n a t sætte, som oc aff anden at udtage, visede maaden for

Rætten det a t udvircke, i det hand paa Runebommens spill oc

dechelens omvandring till en aff figurene aff d : 5 rad, da

ganden sigis at skulle vige til den som den først udsændte,

hvilchen prøffve hand berættet sig offte u d j Lapmarchen at

haffve prøffvet. T i u f v e , sagde hand oc paa samme maade at

kunde ved Runebommen det staalne gods efftergiøre; da naar

spillis, da straffer Gud det onde, saa tyfuen som en tør green

daglig optørris.

Sagde sig enda ved sin bøn at kunde forskaffe god lycke

till Reensdyr, at de ved udyr e j skulle dræbis. Naar Barsel-

qvinder skulle hielpis, da spillis paa bommen, da hand faar at

vide ved dæchlens omdantzen med soolen, huad hand om-

spørger. Paa lige maade hand oc kunde faa at vide, huorledis

hans folch hiemme leffver, som om fremmedis tilstand. Tilstod

oc, at hans søn kunde tale med S t e e n , oc der faa at vide

huad effterspørgis. End sagde hand, at i det hand løffte Rune-

de

bommen u d j veyret, da faar hand svar ligesom 2 Mennisker

taltis ved anden med dislige mere vitløfftighed.

Lad dette da korteligens vere sagt om slige Udyders høye

last; dog huormed vill J Troldmænd eders ondskab endelig

bestyrcke, som under vederstyggeligheds høye smitte u d j almin-

delighedindbefattis. Alt for tilig kom den fordømmelig

videnskab paa gienge. Skadelig rood till dis fleere utidige

vandgreene. Lad eders brug ved sin tid offtere disvær haffve

voren nøttet, n u ved Pharaonis hoff, som de jødiske stæder,

Ezech. 20 à 30, effter som skrifften medfører. Guds vredis

grumhed tilsigis den forhærdedis vanart, at den ugudelige, som

end u d j fristelsen indesvøbis, vell u d j samvittighedens dybe

uroe maa skielffve. Erindrer eder u d j tide S: Petri formaning

til Troldmanden Simoni, bedende Gud, eders hierters onde

meening dog maatte forladis, thj, mueligt eders hierter findis

ey mindre fuld aff galde oc urætfærdighed beknøtted. Wæ, at

i saa synde! Elsker J visdommen, bliffver da ved den sande

at frygte Gud, fra huilchen ald velsignelse, hielp oc gode

udflyder, oc hvor er rigere trøst oc offverflødigere gode, end

u d j Guds ord, at mand derved ickun vedbliffver, Syr. 34?

Lad fornufften vere mangen Utidig villies offvermand, som

Huset for skyggen, paa det denne møysomme strids oc kiempe-

plads med glæde kand affvandris.

 

(Ms. s. 211—217 inneholder et register til det foregående.)

168