Chr. IV Troldom & hekse

Christian IV´s møde med
samisk trolddom og hekse.

 

Chr. IV var selv af den faste overbevisning, at trolddom,
som den blev beskrevet i forordningen af 12. oktober 1617, var en realitet.
Dette fremgår klart af mange samtidige udsagn, bl. a. er brev skrevet til
Danmarks næst mægtigste mand kongens kansler om at han skal indskærpe overfor
øvrigheden, at de skal være opmærksomme på hekseriet og ikke lade sig bestikke,
hvilket Chr. IV tilsyneladende mener var almindelig skik og brug.

Et brev fra Chr. IV, som i eftertiden har været stærkt
medvirkende til, at Chr. IV muligvis med urette blev bedømt som "heksejæger".

"Her tales fluks om troldkvinder i København og

Helsingør, hvoriblandt jeg finder en del, at de på

deres gamle maner skal hjælpe på dem, så vidt de

kan, for en part er
fluks besvogret med

øvrighederne i købstæderne. Hvorfor du skal vare

dem ad, som bør med de andre have indseende, at

de varer dem, at de lader intet overtale. De

siger, at de byder fluks penge, i hvor de bekommer

dem, når jeg spørger, det, det skal de erfare.

Desværre vi har alt for mange af det slags, og er

Ikkun bedst, at de engang til gavn udfejes, at man

Det skarn af huset bliver kvit. De har med min

Person forsøgt allehånde, endog, gud være loved,

De intet dermed udretter haver, ti jeg aldrig efter

Det hudleri har givet agt, gud være lovet."

I Norges historien kender vi Christian IV befaling af 20.
dag i februar 1609.

Som erfaringen viser, er de nævnte finner og lapper af
natur henfalden til brug af trolddom. Af den grund tør hverken nordmænd eller
andre fromme folk bo i deres nærhed, langt mindre bosætte sig i de fjorde, hvor
der er mange finner. Derfor skal du have et strengt og alvorligt opsyn med dem,
slig at de som bliver fundet skyldige i at bruge trolddom, gennem dom og straf,
uden al nåde aflives. Mistænkes nogen for at kunne slige kunster, uden at det
kan bevises at de har brugt den, da skal de forvises fra dit len og aldrig
forblive på noget sted hvor finnerne har deres tilhold, hverken i dit len eller
Nordland. Dette skal du underdanigst rette dig efter. Gud befaler dig. Skrevet
på vort slot Skanderborg den 20. dag i februar 1609.

Under vort signet

Christian

Gør vitterlig for alle: Daglig erfaring tilkendegiver at
hemmelige kunster som sigen, manen, målen, karakter eller malen, ånder,
udvælgelse af visse dage i ugen etc., næsten er almindeligt og ses på med
ligegyldighed og som ikke forbudt siden de antages at være til gavn og helbred
for folk og fe. Undertiden blandes dette sammen med misbrug af guds ord. Dette
til trods for at slige kunster er strengt forbudt af den almægtige gud fordi de
fører mennesket bort fra Gud og den af ham forordnede naturlig hjælp og medicin
og i stedet vender det til djævelen og hans hemmelige, unaturlige råd og
middel. Desuden findes nævnte kunster nærmest at være alle troldfolks første
alfabet og rette ophav og begyndelsen til trolddommens onde og ulykkelige
idræt.

For at sådan Guds fortørnelse og vederstyggelighed, ved
Guds hjælp, skal kunne stilne hen og gå til grunde, har vi nådigst været
forårsaget at tænke på alvorlige og dertil tjenlige midler og vejer derfor med
vort elskelige rigsråd således herom bestemt og forordnet, som vi også hermed
bestemmer og forordner: At dersom nogen efter denne dag findes at være kyndig
og erfaren i nævnte kunster og bruger og udøver dem, da skal de af adel, stå
til rette og straffes sådan som der af os og vort elskelige rigsråd bliver
kendt over dem.

De andre, som ikke er af adel, skal have forbudt sit bo og
sin formue og rømme alle vore riger, land og fyrstedømmer. Med de som er
medvidne til sådanne folk og bruger eller lader deres råd bruge og dåd for sig
eller sine, skal første gang, om de er af adel, stå offentlig skrifte samt give
et tusind daler til nærmeste hospital. De andre skulle ligeledes stå offentligt
skrifte og straffes efter sin formue. Andre gange nogen bliver fundet skyldig i
at have begået samme forseelse, da skal de, hvem de end er, uden undtagelse
være underlagt samme lidelse og straf som om de selv skulle udøve og være
erfaren i kunsten.

Hvad rette troldfolk angår, som har forbundet sig med
djævelen eller omgås ham, skal det forholdes efter love og recessen. Men de som
indvikler sig med sådanne folk og tillader sig at lade dem udrette noget med
sin troldkunst, straffes uden nåde på sin hals.

Og for at denne vor nådigst alvorlige vilje og forordning,
Gud til ære, bedst kan efterleves, så påbyder vi og anbefaler hermed på det
strengeste alle vore befalingsmænd og ridderskab, så og bisper, provster og
præster, borgmester, rådmænd, fogder og alle andre som er i øvrigheds kald og
bestilling, at enhver efter sine vilkår, straks derom bliver vidende, angiver,
tiltaler og lader straffe alle dem som vor forordning omhandler. Dette såfremt
de selv ikke vil stå os til rette som om de skulle være sådanne folks medvidere
og givet dem sit samtykke.

Givet på vort slot København, den 12. oktober 1617.