Chr 4 1589

Aaret efter Kong Frideriks Død, nemlig 1589, blev det Ægtestab, som længe Handel om Ægteskab mellem en Dansk Princesse og Kongen af Skottland. havde været i Gierde imellem Kong Jacob af Skottland og den Danske Princesse Anna, Christiani 4. Søster, bragt til ønskelig Ende. Dette Ægteskab var med stor Flid handled om i Friderici 2. Tiid, men ikke med den Fremgang, som man ønskede, formedelst adskillige Intrigver, som bleve satte i Verk for at giøre til intet. Historien deraf er denne: Kong Jacob af Skottland havde for nogle Aar siden kasted Øje paa den ældste Danske Princesse, hvorom, da Kong Friderik blev informeret, skikkede han et Gesantskab til Skottland under Praetext (hvad der angives som grunden til, formålet med at man udfører en vis (især: lastværdig) handling; påskud; undskyldning), at foreslaae en Alliance imellem Rigerne, men for paa samme Tid at handle om Ægtestab imellem Kongen og hans ældste Dotter. Den Skotske Minister Melvil, som har efterladt os herlige Memoires over de Tiders Stats-Sager, hvorudi han selv frem for andre Dronning Elizabeth af Engeland søger at hindre saadant. blev brugt, siger, at da Dronning Elizabeth af Engeland Fik Kundskab om dette Forslag, arbejdede hun med all Magt paa at giøre det til intet, endeel fordi hun vilde ikke (368) , at Kong Jacob skulde have anden Brud end af hendes Haand, endeel ogsaa, eftredi hun havde Sigte paa Catharina Kongens Søster af Navarra: saasom hun holdt for, at samme Konge var den ivrigste Forfægter af den reformerede Religion, og derfor, at saadant Parti var  meest beqvemt til at bestyrke udi samme Troe den unge Konge af Skottland, hvilken hun ansaae som sin tilkommende Arving til den Engelske Krone. Til den Ende skikkede hun ham en Ambassadeur ved Navn Edvard Wotton Dronning machinerer (udpønse og iværksætte anslag, intriger, fjendtligheder) der i mod. Wotton med hemmelig Instrux, at hindre det foreslagne Parti med den Danske Princesse. Denne Wotton, saasom han var en habile Hoffmand, insinuerede sig strax saalededs hos Kong, Jacob, at de Danske Ambassadeurs bleve tracterede med Kaaldsindighed, saa at de af Misfornøjelse vare færdige til at forlade det Skotske Hoff. Men Melvil underrettede dem om Tilstanden, og formanede dem til at have Taalmodighed, indtil man kunde faae Lejlighed til at desabusere (bringe ud af en vildfarelse) Kongen, hvilket ogsaa skeede; thi Kong Jacob begyndte kort derefter at giøre dem bedre Miiner, og skikkede dem med god Forhaabning til Dannemark igien. Noget efter deres Bortrejse forsendte han Patrice Young til det Danske Hoff for at takke Kong Friderik for hans Ambassade, men hans hemmelige Instrux var, at erkyndige sig om de tvende Danske Kong Jacob giør Ansøgning om den Ældste Princesse. Princessers Qvaliteter, og efterat han havde faaet Underretning derom, affærdigede han Gesanter til Kiøbenhavn for at handle videre om Ægteskab med den ældste Princesse.

Imidlertid continuerede Dronning Elizabeth med alle sine Konster for at giøre Partiet til intet, og vidner Melvil, at den store Skotske Canceler Maitland, saavelsom de fleeste af det Skottske Raad nøde Pensioner af hende, for at vende Kong Jacob fra de Tanker. De samme udsatte en Fransk Potzt ved Navn du Bard, at Staaer derfra igien formedelst de Engelske Intriguer, han ligesom af sig selv skulde foreslaae Princessen af Navarra, og udvirkede samme du Bard sin Commission saa vel ved at berømme samme Princesse Catharina, at Kong Jacob begyndte igien at vakle, og skikkede Mylord Tungland til Frankerige for at erkyndige sig om Princesse Catharina. Dette foraarsagede, at da Kong Friderik fik Kundskab derom, blev han saa fortrydelig over det Skottske Hoffs Opførsel, at han forlovede sin ældste Dotter Elizabeth med Hertug Henrik Julio af Brunsvig, og meener oftbemeldte Melvil, at Dronning Elizabeth af Engeland befordrede denne Kongens Hastige Resolution, i det hun hemmeligen underrettede det Danske Hoff om Mylord Tunglands Rejse til Frankerige. Herved syntes all Forhaabning om Alliance mellem Dannemark og Skottland at være uddød. Men just det samme contribuerede(være medvirkende til) meest til dens Befodring; Thi Undersaatterne udi Skottland, da de merkede disse Engelske Intriguer, begyndte de aabenbare at raabe mod Dronning Elizabeth, som den der ved List søgte at hindre deres Konge at bestyrke sit Huus ved Ægteskab, paa det at Kong Jacobs Descendenter (ægteskabsplaner) ikke skulde komme paa Thronen i Engeland, og derved Lejlighed gives at hævne Dronning Mariae Død. Dette foraarsagede, at Kong Jacob blev ved sit Forsætt at alliere sig med det Kongelige Danske Huus, og at begiære Kongens anden Dotter Annam til ægte (369) , hvilket Kong Friderik Kong Jacob holder an om den anden Princesse, ogsaa accorderede, men med de Conditioner, at han solenniter (højtideligt; med iagttagelse af gældende regler og forskrifter; lovformeligt; formelt) ved et Gesantskab skulde begiære hende. Men, førend dette kom saa vitt, døde den Højpriiselige Konge, og efterlod sin Søn udi Mindre-aarighed. Dette hindrede dog ikke, at Kong Jacob blev ved sit Forsæt. Men, da man proponerede (fremstille) for det Skottske Raad at affærdige et Gesantskab til Dannemark, lode nogle af Raadet ham forstaae, at han vilde bryde overtvers med Dronningen af Engeland, hvis han mod hendes Villie traade i Ægteskab. Højstbemeldte Dronning blev ideligen ved at recommendere Princessen af Navarra, og foraarsagede hendes Skrivelse, som hun i Faveur af samme Princesse affærdigede til Skottland, at det heele Skottske Raad erklærede sig imod det Danske Partie. Men dette gik Kong Jacob saa meget til Hierte, at han ved en af sine troe Tiennere ophidsede Indhyggerne udi Edinborg at giøre Oprør, og at true saavel den store Canceler, som det heele Raad paa Livet, hvis Partiet med den Danske Princesse ikke gik for sig. Disse Trudsler indjoge saadan Skræk udi det Skottske Raad, at de strax udnævnede Gesantere, som skulde paa Kongens Vegne anholde om den Danske Princesse.

Disse Gesantere ankomme efterfølgende Aar 1589 til Kiøbenhavn, og strax begyndte at handle om dette Giftermaal, som længe havde været i Gierde. De begiærede til Udstyr med Princessen 250000 Rigsdl. og derforuden Toldfrihed for Skottske Undersaatter udi Dannemark, item til Foræring tre velberustede OrlogsSkibe, og fuldkommen Afstaaelse paa Orkeneøerne. Men denne excessive (overdreven; overmåde, urimelig) Paastand fandt ingen Bifald hos Regierings-Raadene, hvorudover den ogsaa blev afslagen: Man tilbød dem alleene en Medgift af 100000 Rhinske Gylden hvilken Sum den salige Konge havde anordnet til Princessens Medgift. Videre blev samme Gesantere insinueret (meddelelse, dokument), hvad man derimod forlangede for Princessen, nemlig et Lifgeding (jordegods som på livstid tillægges) af 150000 Rigsdl., hendes Religions fri Øvelse og andet. Med saadan Beskeed rejsede Gesanterne bort. Men de komme tilbage igien fire Uger derefter med et egenhændigt Brev fra Kong Jacob til Enke-Dronningen, hvorudi han gandske underkastede sig  hendes Villie, og begiærede, at Giftermaalet maatte fuldbyrdiges. Derpaa blev Bilageret celebreret med stor Pomp paa Kronborgs Slott, hvor Princessen blev viet til en af de Skottske Gesanter udi Kong Jacobs Sted, og de bleve efter Sædvane satte paa en Brude-Seng.

Nogle Dage derefter tog Bruden Afskeed med hendes Broder den unge Konge samt Enke-Dronningen, og lavede sig paa Reisen til Skottland; til hendes Transport laae færdige ved Kronborg en Flode (flåde) af 14 Krigs-Skibe, hvilken gik til sejls den 1 ste September., og havde Bruden til Seleide med sig Rigets Amiral Peder Munk, Steen Brahe, som var beskikket til hendes Hofmester, Herr Breede Rantzov og Doctor Nicolaus Knip. Men Flåden blev af Storm dreven til de Norske Køster, hvor den unge Dronning med sit heele Følge maatte stige i Land, og der opholde sig nogen tid formedelst (370)Modvind. Da Kong Jacob dette spurte, da af Utaalmodighed og Længsel efter at see sin saa højtforlangte Brud, begav han sig med 6 Skibe fra Skottland og arriverede lykkeligen den 19. November. til Opsloe,(Oslo) hvor han nogle Dage derefter, nemlig mod Slutningen af samme Maaned  lod sig selv vie til hende, og forbleve de begge udi Opsloe indtil næstfølgende Aar. Dette haver jeg holdt nødigt omstændigen at udføre, endeel, efterdi alles Øjen vare henvente til dette Giftermaals Udfald, endeel ogsaa, efterdi denne Princesse under det Navn af Dronning Anna er saa meget bekiendt udi Historien, og hun var Moder til den ulyksalige Konge Carl, som offentligen blev halshuggen i Engeland.

Medens dette forhandledes, bleve de Slesvig Holstenske Sager igien foretagne. I Begyndelsen af Aaret blev af de fire Regierings-Raad forskreven en Herredag (henblik på herredagens funktion som retterting (der efter 1660 afløstes af Højesteret ) til Kiøbenhavn, og lode Regierings-Raadene tilkiende give Hertug Philipp, samt Kongens Farbroder Hertug Hans af Sønderborg, at Lehn-Sagerne paa den samme Herredag skulde foretages, og at det derfor var fornødent, at de til bestævnte Tid skikkede deres Fuldmægtige til Kiøbenhavn for at handle derom, hvilket ogsaa skeede. Paa Hertug Philipps og hans Broders Vegne mødte Ditlef Rantzov og Caspar Højer. Paa den Sønderborgske Hertug Hanses Vegne Amtmanden paa Sønderborg og Peiter Grundelfinger, hvilke antoge Hertugdommet Slesvig og Femern til et Lehn, og Henrik Rantzov, Statholderen udi Holsten, tog Lehnet paa Kongens Vegne. Thi Kongen, som før er anmerket, agerede her tvende Personer nemlig Konge udi Dannemark og Hertug udi Slesvig, saa at han som Hertug tog Lehnet af sig selv som Konge.

Hvad videre merkværdigt tildrog sig dette Aar, var, at Enke-Dronningen begyndte at bygge Nykiøbings Slott udi Falster, hvor hun siden til sin Dødsdag holdt sit Hoff, og gik Arbeidet for sig med saadan Hurtighed, at hun beboede det Aaret derefter Hendes Efterkommere de andre Enke-Dronninger have ogsaa paa Sted resideret udi deres Enkestand. Mod Enden af Aaret reisede sig en stor Ildebrand udi Bergen, hvoraf den beste Deel af Staden blev lagt i Aske.