Chr 4 1597 - 98

Men ingen var haardere imod ham end Rigets Hoffmester Christoffer Walkendorff; Den samme skikkede efterfølgende Aar 1597 tvende Mænd til Hveen, for at informere sig on Tychonis Studiis. Disse enten af Ondskav eller Uvidenhed, efterdi de ikke kiendte de Mathematiske Instrumenter, berettede ved deres Tilbagekomst, at Tychonis Studia vare ikke allene unyttige, man endogsaa skadelige. Herudover, da Tycho forlod Hveen, og satt sig ned udi Kiøbenhavn, og der fortsatt sine Observationer, lod Hofmesteren ham ved Byfogden viide, at han skulde holde op dermed, Hofmesteren forbyder ham at observere, som han selv vidner med disse Ord: Det blev mig ikke tilstedt i min egen Gaard i Kiøbenhavn at observere, ej heller paa det Astronomiske Caarn, som af de 4 Regierings-Raad var oprettet i Kiøbenhavn. Det var ikke nok, at man forbød denne kostbare Mand at fortsætte sin Studia, man søgte ogsaa at overfalde ham og handle ilde med hans folk, og, da han stævnede Sagen ind for Tinget, blev Byfogden forbuden at dømme derudi. Tychonis Broder Steen Brahe, som var een af de Ældste i Raadet, føgte vel, saa vit som mueligt at hindre denne Forfølgelse, men kunde intet formaa imod den mægtige Valkendorff. Af dette merkede Tycho Brahe, at det var ikke tienligt for ham at blive længer udi sit Fæderne Land. Han søgte derfor at føre alle sine Mobilier fra Hveen, ladende alleene nogle Instrumenter tilbage, som han frygtede ved Flygtningen at ville beskadiges. Derpaa fragtede han et Skib, og embarquerede sig med sin heele Familie og Boeskab. Saaledes maatte den store Mand vige for sine Fienders Misundelse, og søge fremmede Lande, hvor han overalt blev med stor Ære imodtagen. Om hans videre Skiæbne og Død, skal tales paa et andet Sted.

Om endskiønt disse Forfølgelser skeede udi Kongens Navn, saa var det dog imod hans Vidende, hvilket sees endeel af Tychonis egen Bekiendelse, hvorudi han vidner om Kongens Uskyldighed med disse Ord:

Tu quoque magnanimi Friderici heroica proles Inscius, hac culpa, Rex generose, vacas.

(397) Saa at det er en opdigtet Fabel, som fortælles, at han havde spaaed Kongen et ulyksaligt Regiment, og derfor var kommen i Unaade. Vel er sant at han bemængede sig ved at stille Nativiteter (horoskober), og at han virkeligen stillede Christiani 4ti Nativitet kort efter hans Fødsel, som han selv tilkiende giver med disse Ord: Hæc cum ita sint non abs re suturum esse judicavi, si tibi, inclyte

Christiane! genethliacam Cæli faciem constituerem, men den indeholder intet af saadant som foregaves. Hans Kongens Fiender toge deres Tempo i Agt, da hans Majestet var udi Tydskland for at anholde om den Brandenborgske Princesse Anna Catharine, med hvilken han holdt Bilager den 27. November, udi samme Aar, og blev hun med stor Pragt kroned Aaret derefter nemlig 1598 den 12. Julii. Højstbemeldte Dronning var en Dotter af Joachim Friderik Marggreve af Brandenborg og Administrator til Magdeborg, som siden blev Chur-Første efter Johannis Georgii Død. Og var hun i sit 22de Aar, da hun holdt Bilager med Kong Christian.

Saasom nu Kongen havde naaet sit 21 Aar, hørede all Formynderstab og dependence reent op, og regierede Hans Majest. siden stedse med saadan Viisdom, at han ved sit Regimente kom i Anseelse blant alle Konger og Førster. Men, førend jeg gaaer videre fort, vil jeg efter gode Skribenteres Maade forestille udi hvad Tilstand Dannemark var paa de Tider, da denne Hojpriselige Konge Succederede sin Herr Fader udi Regiringen, hvilken Afrisning (  giver et billede af noget) hielper ikke lidet til Historiens rette forftaaelse.

Den Højsalige Konge Friderik 2. havde ved sin berømmelige Regiering satt Dannemark udi saadan herlig Tilstand, at dette Rige  ingen Tid haver meere floreret (blomster) og været paa bedre Fod end efter hans Død. Paa den eene Side havde han formeered Rigets Tilstand ved hans Ankomst til Regimentet. og bestyrket Riget ved Dytmarskens Underbigelse, hvilket Landskab stedse havde været Dannemark en Torn i Øjnene, Item med Øsel og Sonneborg, hvorpaa de Svenske siden maatte afstaage deres Prætensioner, ved den Siørødske Fred, hvorom videre siden, og efter Hertug Adolfs af Holsteen Død, foreenede han med Kronen igien den halve Deel af hans Lande, og det Biskopdom Slesvid, samt erholdt af Keiser Maximiliano 1570 det Privilegium for Hol

 

steen, at ingen Appelationer udi Sager af mindre end 500 Rinske Gyldens Importance maatte komme for den Keiserlige Hoff-Rett, Rigets indvortes Styrke. eller Rigets Kammer-Rett. Paa Oldenborg og Delmenhorst erhodt han af Keiferen i samme Aar Exsepctance, paa hvilken Exspectnce Kong christian den 5te grundede siden sin Rett, og foreenede samme Grævskabe med Kronnen, da den sidste Græve Antonius Guntherus døde uden Livs-Arvinger 1667.

Paa den anden Side ved den lykkelige 7 Aars Krig og den fordelagtige Stetinske Fred havde han erhvervet Nationen stor Reputation,, og satt Sverrig i den Stand, at det torde ikke letteligen bevæge sig imod dette Rige. Til Søes var ogsaa Nationen udi stor anseelse , thi han havde renset Øster-Søen fra Søe-Røvere, og tvunget de (398) Dantziger at betale 100000 Rdlr. til Straf, fordi de biergede nogle af dem i deres Havn. Ved den herlige Ferstning Cronhorgs Fundation havde han tilegned Dannemark Herredom over Øster-Søen, hvorfor denne Fæstning var ligesom en Nøgel. Den Øe Bornholm, som var Pantsatt de Lybekker, løsede han tilbage 1576.

Med fremmede Potenater (  fyrste som hersker over et land el. et område; regent) stod Riget udi fortrolig Venskab; thi, som denne Højpriselige Konge var een af de fredsommeligste Herrer udi hans Tid, saa kunde det ikke mangle, han jo maatte have de sleste Potenater til sine Venner, og, paa det den Deel, han havde udi Churland, skulde ikke give Anledning til at indvikle Landet udi Krig, saalte han det for 30000 Rdlr. til Kong Stephanus Bathori. Med de protesterende Førster udi Tydskalnd stoed Riget da udi god Fortroelighed, thi Kong Friderik var anseet som een Stødte for den protestantiske Religion, besynderligen efterdi den vaklede saa meget udi Sverrige under Kong Johannis Regiering. I sær var Riget aaffectioneret (som har en vis (venlig el. fjendtlig) holdning, indstilling over for en) det Chur-Saxiske, Brandenborgske og Meklenborgske Huus, med hvilket sidste han var alliered formedlst sin Dronning, som var Sophia Hertug Ulriks Dotter af Meklenborg. Udi Frankerig havde han forbundet sig Henrik Kongen af Navarra som var Hovet for de Hugenotter sammesteds,og skikkede ham Secours.

De Tvistigheder, som han havde med Moscovien (Rusland) angaaende sin Broder magnus, med Engeland angaaende den Engelske Handel, som blev forflyttet fra Narva (Estland) til Archangel (byen Archangelsk i Nordrusland), hvorved Dannemark leed Skade paa den Øresundske Told, og Skottland angaaende Ørkenøerne, kunde ikke bryde det Venskab han havde med samme Riger, tvert imod de søgte at alliere sig med Dannemark, særdeles Skottland, der holdt an om den Danske Princesse Anna, for sin unge Konge Jacob, hvilket Ægteskab gik for sig udi Christiani 4ti Tid. Saa at denne Lyksalige Konge efterlod Riget, udi en meget florerende Tilstand, hvorudi det continuerede længe under hans Søn, der udi Kongelige Qualiteter og forstandigt Regimente fast overgik alle Europæiske Potentater udi hans Tid, hvorvel Lykken udi hans høje Alder vendte ham Ryggen, hvorom skal tales videre.