Chr 4 1605

Men som Christiani 4. Hovet-Lyst var at giøre Decouverter (opdagelser) til Handelens fremmelse, saa havier ingen Konge derpaa mindre sparet Umag og Bekostning. Højstbemeldte Konge tog sig paa samme Tid dette Verk med Alvor an, og til den Ende lod forskrive en forfaren Søe-Mand fra Engeland, som havde Navn for at kiende det Grønlanske Hav. Saa Snart samme Søemand var ankommen, lod han udruste 3 Skibe, hvilke under Anførsel af Godske Lindenau seilede fra Dannemark Anno 1605. Den Engelske Søemand, som førte et af disse Skibe, da han havde naaed den Poli Højde, som han søgte, skilte han sig fra de andre Skibe, og tog den Kaas, som Islænderne fordum havde taget, nemlig Sudvest. Den Danske Amiral derimod seilede imod Nord-Vest, og kom alleene til de Grønlandske Kuster. Snart var hans Skib ikke bleven seet af de Vilde paa Landet, førend de komme om Bord, hvor Amiralen tog imod dem med Glæde, og gav dem Viin at drikke, men de funde ingen Smag derudi, og drak heller Tran, som man siden skiænkede i for dem. De foragtede Guld og Sølv-Mynt, som man viisede dem, og vare meere begiærlige efter Jern og Staal-Arbeid, item Speiler, og andet smaat Dukke-Tøj, hvilket de tilbyttede sig for Reve, Biørne, og Kobbe-Skind, som de havde bragt med dem. Godske Lindenau opholdt sig paa samme Sted udi 3 Dage, uden at sætte Fod paa Landet, saasom han ikke troede de Vilde. Den 4de Dag lættede han Anker og seilede bort med to af Indbyggerne, hvilke derudover bleve saa rasende, at man maatte binde dem. De andre, som stode ved Strandbredden, og ansaae denne Handel, bleve derover saa opirrede, at de skrege og hylede, og bombarderede de Danske med Piile og Steene. Dette er alt, hvad jeg finder forrettet paa dette Tog af Godske Lindenau, hvilken kom alleene til Dannemark igien. De andre tvende Skibe komme ind udi en Bugt, som befandtes at være Straet Davis, hvor man saae adskillige gode Havne og grønne Enge. Indbyggerne der komme ogsaa strax om Bord, og handlede med dem, ligesom de foromtalte med Godske Lindenau; Men disse Sidste stillede sig meere vilde og mistroelige an. Her bleve nogle bevæbnede Danske satte paa Land, hvilke der fandte adskillige smukke Egne, iligemaade Sølv-Ertz; thi der siges, at man af Steene, som vejede 100 Untzer, bragte 26 Untzer Sølv til Veje siden udi Kiøbenhavn. Man gav Danske Navne til de Søe Havne, som der fandtes, og giorde et Kort over Kusterne. Førend man gik om Bord igien, bemægtigede man sig 4re Vilde, af hvilke man maatte omkomme den eene, efterdi han stillede sig saa fortvivlende og rasende an, og derved indjog saadan Skræk udi de 3 øvrige, at de godvilligen fuldte de Danske til Skibene. Indbyggerne, for at hævne deres Landsmands Død, stillede sig udi Slagtordning (den opstilling af tropperne der bruges i et slag) ved Havnen, og lode, som de vilde afskiære de Danske Passen til Skibene, men, da man gav en Salve af Canoner og Musqvetter paa dem, toge de Flugten, saa at (413) de Danske uden Hinder indskibede sig, satte Seil, og komme lykkeligen til Kiøbenhavn igien, hvor de præsenterede Hans Majestet de 3 Vilde, som ingen Overnsstemmelse havde med de Forrige, hverken udi Tale, Dragt eller Sæder.