Chr 4 1618

Den Ost-Indiske Handel, som udi det Aar 1618 blev foretagen, og den Colonie,  som blev anlagt paa de Cormandelske Kuster (  som hører til den sydlige del af Forindiens østkyst) er det, som jeg her først maa tale om. Om samme Handels Oprindelse er kun lidet antegnet af Landets Indbyggere, uden hvad som findes udi Herr Ove Gieddes Søe-Journal, hvilken dog er saa maver, at man deraf aldeles ikke kand forfatte nogen Historie, hvorudover jeg kand ikke give saadan udførlig Underretning derom, som jeg ønskede. Den Hollandske Skribent Baldeus synes at give tilkiende, at den bekiendte Nederlænder Marchelis Boshouwer bragte de Danske Folk først paa de Tanker at handle paa Ost-Indien, men han farer udi den Post, som udi adskillige andre, vild. (partiskhed) Vel kand ikke nægtes, at denne Handel jo først begyndte ret at sættes i Verk, da bemældte Boshouwer kom til Dannemark, og at de første Skibe tillige med ham under Herr Ove Giedde bleve affærdigede. Men, at de Danske tilforn efter andre Nationers Exempel havde været betænkte paa den Ostindiske Handel, seer jeg af en Kongelig Bevilning til et Compagnies Stiftelse, dateret Antvortskouv den 17 Martii 1616. Forslaget om samme Compagnies Stiftelse bestoed udi 34 Artikler, hvoraf disse ere de fornemmeste.

1. Art. At Kongl. Majest. vilde tilstæde udi sine Kongeriger at lade udrede for det første Tvende Skibe, som til hver Reise skal (450) giøres behov paa OstIndien om Capo de bona Speranza, og at ingen sig maa understaae udi tolv Aar eller saa lang Tid, som Hans Majest. det naadigst ydermeere vil tilstede, af Hans Majestets Lande her at udrede eller at seile omkring fornævnte Capo de bona Speranza, under Lifs og Gods Fortabelse.

10. Art. Hver Mand skall stande frit fore at lægge udi Handelen saa meget, som de selv vil, dog ikke mindre end 150 Rdlr. uden anderledes kand af Compagniet bevilges; og, dersom meere blev indlagt end samme Handel kunde erfodre eller have behov, skulde det ikke antages.

20. Art. Dette Compagnie skal begynde udi det Aar 1616. og skal vare udi 12 Aar, eller saa længe som Kongl. Majestet denne Handel naadigst vil bevilge. tzc.

21. Saa tit og ofte der udi Penge-Kisten 15 af hundrede ere indbragte af de solgte Indiske vahre, skal strax til Participanterne samme Penninge uddeeles.

33. Til en underdanigst Erkiendelse imod disse privilegerede Artikler, skal Compagniet give Kongl. Majest. efter at Skibene fra første Reise ere igien komne, toe tusinde Rosenobler tzc.

Af dette sees, at de Danske ikke alleene havde været betænkte paa, men endogsaa have giort en Begyndelse til et Ost-Indisk Compagnies Stiftelse, førend Boshouwer kom til Dannemark 1617, og at bemeldte Boshouwer ikke gav saa meget Anledning til den Indianske Handel, som at han kom belejligt til Dannemark just paa den Tid, da saadant var i Giærde. Men, førend jeg gaaer videre fort, maa jeg røre lidet om denne bekiendte Mands Historie, og Anledning til hans Ankomst hid udi Riget.

Paa de Tider, da Hollænderne søgte at giøre Portugal allevegne Afbræk udi Indien, blev en Under-Kiøbmand ved Navn Marchelis Boshouwer Aar 1612 af Staterne og Prinds Maurits af Oranien skikket til Kejseren af Zeilon, at slutte en Prindsens af Migomme Historie Commerce-Tratztat. Boshouwer forrettede vel sit Ærende, sluttede Tratztaten til begge Parters Fornøjelse, og derved kom i saadan Naade hos Kejseren, at han ikke vilde slippe ham igien. Boshouwer forblev saaledes udi Landet, hvor han blev ophøjet til stor Ære og Værdighed, blev giort til Prinds af Migomme, Geheime-Raad og General-Amiral. Alle hans prægtige Titler har jeg seet udi et egenhændigt Brev til Kong Christian 4. datered Capo de bona Speranza d. 27. Julii 1619,  og lyder samme saaledes: Marchelis Prince van Migomme, Coeckelecorle, Annanogoporre ende Niwitegael, Heere van de Ordre des Guldensons, Præsident van de hooge ende Krycks Raaden, Tweeden in den secreten Raadt, Amirael Capitayn, General vant Keyserryck Seylon &c.

Hvilket var all den Ære og Lykke, en fattig under-Kiøbmand kunde vente sig udi nogle Aar. Efter at Boshouwer havde levet nogen Tid udi saadan Anseelse, fik han Lyst at giøre en Reise til Holland, maa skee for at lade sig see af sine Landsmænd, hvilket (451) stort Dyr han var bleven. Efter indstændig Begiæring fik han endelig Anno 1615 Forlov at giøre saadan Reise. Men, da han var kommen til Holland igien, og der paastod at være agted og anseed som en Prinds af Migomme, fandt han sanden at være, som Ordsproget liuder: At en Prophet (profet)er aldrig mindre agtet end udi sit Fæderneland; Thi Hollænderne kunde ikke saa hastig faae denne Metamorphosin (forvandling; omskabels)  i Hovedet, at en Under-Kiøbmand naturlig Viis paa 2 eller 3 Aar kunde blive Prinds, og derfor ikke vilde giøre ham den Højtid, som ham meenede sig at tilkomme. Herudover blev han fortørned, og begav sig Anno 1617 til Dannemark, hvor han uden Tvivl havde hørt at Indbyggerne vare udi Arbeid med at stifte et Ost-Indisk Compagnie, og der giorde Forslag for Christianus 4. om at bringe Dannemark den Zeilonske Handel til Veje. Derpaa ilede man med at bringe det Compagnie, som man længe tilforn havde arbeidet paa, udi Stand, og Boshouwer, som allevegne lod sig give Titel af Prinds af Migomme, sluttede en Contratzt paa Kejserens Vegne af Zeilon, hvilken Contratzt blev efter Baldei Sigelse undertegnet af hans Majestet Anno 1618 den 30 Martii, hvorvel jeg har seed saadan Contratzt udi et Hollandsk Manuscript af dato den 2. Augusti, som sluttes saaledes: Geschiet, believet, Slutter en CommerceTratztat med Dannemark paa Kejserens Begne af Zeilon. bewilliget, accorderet, versproocken, ende toogeseyt in der Conicklijcken Stadt Copenhaven den andern Augusti Anno 1618 Styli veteris.

Marchelis de Boshouwer. Pieter van Santen. Roland Krape.

Saa at enten forrige Datum maa ikke være rigtigt, eller der maa være tvende gange sluttet saadan Commerce-Tratztat udi samme Aar.

Efter at Contracten var sluttet, begav Printzen af Migomme sig med et stort Skib, og en Jagt paa Reisen til Zeilon. Compagniet udi Kiøbenhavn skikkede derforuden nogle Krigs-Skibe med; nemlig Elephanten, David, Christian, Patientia, og Kiøbenhavn, samt en Jagt kaldet Øresund, under Anførsel af Herr Ove Giedde, hvilke Skibe efter 22 Maaneders besværlige Reise landede til Zeilon 1620 den 16 Maji. Den Hollandske Skribent Baldeus skriver, at Prindsen af Migomme døde paa Vejen, hvilket dog anderledes at være, synes at beviise den Commerce-Tratztat sluttet mellem Kongen af Dannemark og Kejseren, hvorudi Printzen af Migomme bliver nævned, som da værende paa den Danske Flode, der laae ved Zeilon, saa at det synes, at samme Gesantes Død er skeed noget efter Ankomsten til samme Øe. Tratztaten har jeg funden trykt paa Dansk af efterfølgende Indhold:

1. Aar efter den Fuldmagt, som den Zeilonske Gesandt Prinhen af Migomme er medgiven, sluttet et sterkt Forbund mellem Kongl. Majest. af Dannemark og Keiseren af Zeilon, ved hvis Kraft ingen udi hans Kejserdom skal CommerceTratztat med Zeilon handle uden den Danske Nation, og deres(452)  Medfølgere, og skal de nyde de kostelige Vahre, Specier, Ædelstene, og hvad ellers Profit der falde kand.

2. Gesandten Prinzen af Migomme skal ikke begive sig fra Skibet hverken med Frue eller Børn, men hæfte for hvis Løfte, som giort er, til saa længe Kejseren indfører saa meget Guld og Klenodie til Underpant, som Kiøbmanden forvisses paa bemeldte Underpant; hvilket forbemeldte Underpant skal igien leveres, naar Løftet er fuldbyrdet om de 3 Penge for en.

3. Skal de Danske ingen Told give for nogen Ind eller Udførsel.

4. Er Kejseren forpligted at forskaffe Compagniet alle Kiøbmands Vahre for bedre Kiøb, end de andensteds betales, saa, at gieldte til Bantam en Sæk Peber 8 Realer, skal Kejseren det levere for 6 og saa udi andet.

5. Er Kejseren forpligted, at befodre Compagniet til videre Handel hos andre Indianske Konger og Herrer, som han staaer udi Forbund med.

6. Skal det Danske Compagnie have Frihed udi Rejserens Lande med hver Mand at handle, som fri Handel tilstedes tzc.

Denne Tratztat, enten den er sluttet paa Skibene med Boshouwer udi Kejserens Navn, eller med Kejseren, synes at beviise, at samme Mand levede efter at Skibene vare komne til Zeilon, og at hans Død maa være skeed noget efter Ankomsten paa Skibet ved Zeilon, med mindre man vil sige, at hans Navn af politiske Aarsager udi Tratztaten er indført af de Danske, hvilket jeg vil lade staae ved sit Værd. Et af Herr Ove Gieddes egenhændige Breve, som mig er tilstilled, viiser, at Prindsen af Migomme levede paa Henreisen ved Cap de bonne Espearance; thi Brevet er datered Taffelbayen. Man ser ellers af samme Brev, at han har været syg af Bitterhed og Misfornøjelse over de Danske, og at Conjuncturerne have været meget slibrige paa den Danske Flode, hvor Ambassadeuren vilde tilegne sig all Commando, og søgte at debauchere Amiral Gieddes underhavende Officiers, som bemældte Amiral klageligen tilkiende giver i samme Brev. Man seer endelig af samme Brev, hvorledes Conjuncturerne have været udi Zeilon, nemlig at Landet har været haardt plaged af Portugiserne, og at derfore Ambassadeuren med saadan Iver har drevet paa, at de Danske skulde tage paa Portugierserne, hvor de kunde treffe dem, hvortil dog Ove Giedde vilde (453) ikke beqveme sig,

saa at det er troeligt, at paa den Punct beroede den heele Handels Success, og at Ambassadeuren havde lovet at procurere de Danske den Zeilonske Handel med de Conditioner, at de skulde beskytte Landet for Portugisernes Overvold. Thi af en Original Contract, som mig er communicered, seer jeg, at Boushouwer paa Kejserens Vegne havde betinget et Krigs-Skib med halvtredie hundrede Soldater, hvilke som Hielpe-Tropper skulde føres til Zeilon uden Tvivl mod Portugiserne, og at Dannemark derfore skulde have en Summa af 94449 Rdlr. 3 Ort. Hvorom alting er, saa seer man, at Boshoucters Død, enten den skeede for eller siden Skibenes Ankomst til Zeilon, forvirrede ganske de Danske Sager, og giorde den Forhaabning til intet, som Dannemark ved hans Middel havde fatter; Thi, da Kejseren fik at høre Boshoucters Død, vilde han ikke samtykke det, som Gesandten havde contrahered med Dannemark; Ja han nægtede udtrykkelig, at han havde givet Ordre til saadan Underhandling.

Ove Giedde, da han saae sig saaledes bedragen, lod han confisquere Boshouwers Midler for den Skade og Omkostning, han hafde bragt Riget udi. Hans Frue lod han efter Begiæring føre til Candy med nogle Jomfruer, som opvartede hende, og bekom hun saa meget af midlerne, som kunde tiene til hendes Underholding. Baldeus siger, at Ove Giedde derpaa med uforrettet Sag reisede til Dannemark igien, hvilket er usant; thi han begav sig fra Zeilon til de Cormandelske Kuster, hvor han Baldei 3die Vildfarelse efter en lang og fortrædelig Negotiation, som hans Dag-Register udviiser, med Kongen eller Naiken af Tansiur erholdt det Sted Trankebar, hvor Fæstningen Dansborg blev anlagt, udi hvilken Fæstning Compagniet har holdt Besætning indtil denne Dag. Maaden, paa hvilken Trankebar blev oberdragen, var denne: Da Herr Ove Giedde merkede, at der var intet ved Zeylon at vinde, og han paa samme Tid fik Skrivelse fra Roland Krape, som var udsejled med de første Danske Skibe, at Kongen af Tanjur paa den Cormandelske Kust havde foræret Kongen af Dannemark en Bye ved Søe-Kanten kalden Trankebar, reisede han did hen, og blev af Kongen antagen med stor Pragt. Efter adskillige Handlinger, kom Sagen omsider til Rigtighed, De danske oprette en Colonie paa den Coromandelske Kust. og lod Ove Giedde der paa anlægge en Fæstning, som blev kalden Dansborg. Cessionen af Trankebar findes endnu med Malebarske Bogstave gravne udi smaa lange Sølv-Plader, og er udi en af Compagniets Directeurs Signeur Holmsteds Giemme. Saa at dette Tog, langt fra at løbe frugtesløs af, lagde Grunden til den Ost-Indiske Handel, som udi meer end hundrede Aar er holden ved lige her i Riget. Hvad Capital der til udi Begyndelsen (454) af Compagniet er nedlagt, er mig udekiendt, at den ikke maa have været meget anseelig, synes at viise den 10 Artikel af det Forslag om Compagniets Stif

telse confirmeret Antvortskov den 17 Martii 1616, hvoraf sees, at een derudi kunde blive Participant, naar han indskiød 150 Rdlr. Derfor finder jeg ogsaa af adskillige Breve og Documenter, at Handelen strax vaklede, og undertiden var færdig rent at ophæves; Thi Anno 1627 den 13 April blev indgiven en Handelens Fortsættelse. Memorial undertegned af J. Bram, Jacob Mikkelsen, og Jørgen Danielsen, hvorudi forestilles 1.) den slette Tilstand, Handelen var udi. 2.) At nye Participantere maa søges, eftersom de gamle ingen Penge ydermeere der til ville give. Anno 1633 finder jeg en Kongelig Befaling til tvende Professores Doctor Claus Plum, og Mester Jacob Finke, samt nogle andre Participanter om at giøre Regenskab til Kongen for det Indskud, Hans Majestet havde giort til Handelen. Og, endskiønt Kongen greeb Compagniet under Armene, saa meget som mueligt, syntes det dog ingen Fremgang at vilde have; Thi jeg finder udi en klagelig Memorial indgiven af Participanternes Fuldmægtige til Skanderborg den 12. Martii 1634, at Compagniet tilstaaer sig at være Hans Majestet 156000 Rdlr. skyldig, paa hvilken Sum de allerydmygst begiærede Afslag.

Trankebar var udi Begyndelsen, da de Danske kiøbte den, lidt meer end en Landsby, men er siden udi de Danskes Hænder bleven til en anseelig Stad, og er Compagniet efter Tractater forbunded at betale aarligen til Kongen af Tansiur 2000 Perdons. Den er bleven befæsted med en stærk Muur, og dens Bastioner ere vel forsynede med Stykker. Der ere 3 Kirker udi Trankebar, nemlig en Dansk Kirk kaldet Sion. En anden for de omvendte Malebarer, kalden Jerusalem, og den 3die er en Roman-Catholsk Kirke. Derforuden er der ogsaa et stort Mahomedanusk Tempel, item 5 store Pagoder, eller Hedniske Templer. Indbyggerne ere 3 slags, nemlig Europaeer, Morer og Malebarer, hvilke sidste ere udi større Tall end de andre. Stadens Territorium indeholder 15 Landsbyer, hvoraf Borejar er den største, og hart ad ligesaa sterk bebygged, som Trankebar. Den Konge, som Staden er kiøbt af, eyer kun et lider Land, som haver omtrent 30 Miile udi Længden, og Hoved-Staden hvor han har sit Kongelige Sæde, heder Tansiur, og findes der kun 4re befæstede Stæder udi det heele Rige. Saa det synes, at saadan en liden Konge Skulde ikke være meget formidable for den Danske Colonie, sær som han dependerer af den store Mogul, til hvilken, som til Landets Over-Herre, maa betales en anseelig aarlig Skatt. Ikke desmindre, saasom han haver store Indkomster, saa kand han udi Krigs-Tider bringe en anseelig Krigshær paa Beenene i en kort Tid. Saaledes lod han sig see mod Enden af forrige Seculo med 40000 Mænd for Trankebar, hvilken han udi 9 Maaneder holdt belejret, og vilde ikke ophæve Belejringen, færend man stillede ham tilfreds med en Sum Penge.

Saadanne Anstød havde denne Handel strax udi Begyndelsen, hvorudover der fandtes de, som holdte, at det var tienligst den reent at ophæve; Men en og anden lykkelig Retour har sat Mod udi Compagniet igien, saa Handelen er bleven ved lige holden til denne Dag.