Chr 4 1623

Det Svar, som hans Keiserlige Majestet gav den Danske Ambassadeur angaaende Churførsten af Phaltz, gav kun liden Haab om samme ulykkelige Herres Retablissement, hvorudover Gesanten videre anholdt om det samme sigende, at Kongen approberede aldeles ikke Churførstens Opførsel mod Keiseren, hvortil dette kunde tiene til Beviis, at, endskiønt han var hans Svoger, saa havde han dog aldrig villet give ham Titel af Bøhmisk Konge, forhaabede derfore, at Hans Keiserlige Majestet reflecterede paa Kongens Recommendation, og lod bemældte Churførste komme til sine Lande og sin Værdighed igien, helst saasom han forpligtede sig til solenniter at renoncere paa den Bøhmiske Krone, og derforuden at give anden billig Satisfaction. Men Keiseren søgte stedse Udflugter, og sagde, at han først maatte høre Underrettning om hvad hans Gesant Greven af Schwartzburg havde forrettet ved det Engelske Hoff. Men Udgangen viisede, at han ikke havde i Sinde at restituere Phaltzgreven, saasom hans Forsætt var at give den Churførstelige Værdighed til Hertugen af Bayern, som udi Krigen havde giort ham Tienneste, og som han videre udi sit store Forehavende agtede at betiene sig af. Dette Forsætt blev ogsaa efterfølgende Aar 1623 satt i Værk, og Hertug Maximilianus blev solenniter creered til Churførste og Rigets Ertz-Pannier (ertz=malm) udi Phaltzgrevens Sted, hvilket ophidsede Kong Christian des hæftigere imod Keiseren, og foraarsagede, at han des villigere rakte Øren til dem, som opmuntrede ham til at tage sig de betrængte Protestantske Stænder an, og at trække sit Sværd imod Keiseren, som skeede 2 Aar derefter nemlig 1625. Imidlertid søgte Hans Majestet at bestyrke sig med Alliancer allevegne; Og som det var ham højligen fornødent at have Hertug Friderik af Holsten Gottorf til Ven, sluttede han udi det Aar 1623 med samme Hertug til Rensborg den saa kaldte extenderede Union hvorved den gamle Foreening blev ikke alleene fornyed, men endogsaa extendered paa offensive Krig, saaledes, at den eene Herre altid skulde være forpligted til at assistere den anden, iligemaade, at ingen Krig skulde begyndes eller Fred sluttes uden begges Samtykke; Herudover blev det kaldet den extenderede Union mellem Førstendommene. Den blev siden igien fornyed, og er det den samme extenderede Union, som man saa ofte siden har citeret udi de Holstenske Tvistigheder. Foregaaende Aar døde Hertug Hans kaldet den Yngere, Christiani 3. Søn udi sit Alders 77 Aar. Han var Fader til 23 Børn, hvoraf det Sønderborgske Huus breder sig udi mange Greene. Hans Sønner, Hertug Christian, Alexander, Johan Adolff, Det Sonderborgske Huus deler sig i mange Greene. Philipp, Friderik, Joachim, bleve udi dette Aar forlehnede med sædvanlige Ceremonier af hans Kongelige Majestet med den Deel af det Hertugdom Slesvig, som deres Fader efterlod sig, og ere besynderligen deraf udspiirede 4re smaae Hertugdomme, nemlig Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Pløen, hvis Hertuger alle ere af den saa kaldte Neben-Linie, og Johan den Yngres Descendenter.

(470) Hvad indenlandske Sager angaaer, da bleve i dette Aar udi Norge opfundne rige Sølv-Miner. Saasom nu samme Decouverte (iagttagelse, konstatering af hidtil ukendte fysiske fænomener)  haver bragt Kundskab om Bergvæsen udi Norge, og tillige med givet Anledning, saa vel til en Stads, som til et stort og anseeligt Collegii Stiftelse, som endnu varer, maa jeg omstændigen tale derom. Jeg har viiset udi forrige Kongers Historie, hvad Umage man har giort sig for at finde Metal udi Norge, saasom der var Anseelse, at udi samme Riges Bierge kunde ved Eftersøgning findes lige saadan Rigdom, som udi andre Bierg-Lande. Udi Christiani 3. Tid begyndte man først at drive Metall-Gruber ved Opsloe, som man haver nogen ret Kundskab om, hvorvel man af adskillige Rudera (rester, levninger af noget fortidigt) kand see, at Bergverkernes Drift har været ældere udi Norge; thi udi øvre Tillemarken findes adskillige Dybe Berg-Gruber, og omtrent en fierding Vejs derfra sees en Stoll (vandret gang fra en grube ud i dagen) uddreven under Foden af Bierget til at udføre Vandet, derforuden ere ved de derudi Nærværelsen faldende Vandbække nogle Efterhouge (hvad der bliver tilbage; formen After-Houg no.). dynge af affald fra pukværk). tilsiune, som give tilkiende, at der fordum haver været Pukværke indrettede. Men disse Efterhouge, saavel som Berghullerne ved Gruberne, ere nu gandske med Mutz og Græs begroede. Af alle disse kostbare Indretninger kand sluttes, at der i gamle Dage har været et Sølv-Verk, hvilket paa samme Maade har været drevet som Kongsberg Sølv-Verk nu omstunder drives paa. Herved ere dog tvende Ting at erinde. 1. At det er underligt, at der aldeles intet findes skrevet om disse Berg-Gruber, da de dog endnu siunlige Rudera give klarligen tilkiende, at der har været et meget kostbart og vitløftigt Verk fast af større Vigtighed end Kongsberg Sølv-Verk nu omstunder. 2. Hvorledes saadanne dybe Gruber samt den vitløftige Stoll med nogen Fordeel kunde drives udi de haarde Fielde, eftersom Tømmer og Brændeved med stor Bekostning formedelst Vejens Længde og Besværlighed maatte didføres, med mindre man maa slutte, at Ertzen har været saa rig paa Sølv, at den kunde stoppe slige store Bekostninger.

Men, som udi Skrifter derom intet findes, maae man begynde at sætte Periodum af de Norske Sølv Bergværkes Historie fra Christiani 3. Tid, da Metall-Gruberne begyndte først at drives ved Opsloe. Udi Begyndelsen fandtes der alleene Sølv menget med Kobber, som kand sees af Christiani 3. Privilegio givet Participanterne 1539 til Odense, udi hvilket Aar Minerne synes først at være opfundne, og siden Dag for Dag at have tiltaget; thi Aaret derefter udgik en Kongelig Forordning, hvorledes der skulde holdes med Kobber-Metall, som var riig paa Sølv; saasom hidindtil ingen puure Sølv-Aarer vare fundne. Men det Verk, som Christianus 3. foretog, faldt siden og blev forladt, saa at der ere ikkun nogle Rudera (rester, levninger af noget fortidigt (mht. bygningsværk o.l.) eller Levninger at see deraf mellem Aggerhuuses Slott og Opsloe. Fridericus 2. giorde sig og stor Umage for at oplede Metall udi de Norske Bierge, og til den Ende lod forskrive Bergfolk til Norge. Men Sølv-Minernes rette Decouverte blev reservered til denne store Konges Tid, hvilken udi dette Aar 1623 lod opgrave de Aarer udi Tønsbergs District, hvor de steile Bierge ere, som skille Tillemarken fra Nume-Dalen. Paa disse Bierge pleje (471) de omliggende Bøndere at drive deres kvæg, og til den Ende, for at vogte dem desbedre, opreise smaa Hytter. Udi ovenbemældte Aar hendte det sig, at de, som boe paa Settermarken, og det Sted, som nu kaldes Sølvbierg Aas, falde paa nogle Klumpe, som skinnede meget klart, hvilke de opgrove, og fornumme, at de havde meget at betyde, saasom de ogsaa vare meget vigtige. Da de nu bragte saadant til Byen, og solte det til Guldsmedene, kom det for Øvrigheden, hvilken befoel, at de Steder, hvor saadane Klumpe vare fundne, skulde nøje randsages, og da man var kommen ikke langt fra Herrestad Kirke mod Spidsen af et højt Bierg, bleve Estersøgerne var en skinnende Klump, hvorved laae en puur Sølv-Aare, hvoraf de huggede et Stykke, som vejede til et Pund, og bragte det tilbage med sig. Da hans Majester fik Kundskab derom, lod han strax kalde Bergfolk fra Tydskland, og anlægge den Stad Kongs Kongsberg, som blev besatt med disse bergfolk. Af dem udspire de fleeste Familier, som sig endnu ved Verket befinde. Man arbeidede i Førstningen ved Ruttengiengerie (påvisning af metalårer v. hj. af en (ønske) kvist) ; Men den Maade blev siden aflagt, saa at man siden alleene observerede Fallen eller Bergarterne, som stryge paa en lang Distance Nør og Sør, hvorover de edle Siænger krydsede fra Øster til Vester, som er ellers tvertimod Ertzgiængernes Strygning ved de Tydske Berg-Verke. Udi det Aar 1624 var Hans Majester selv udi Norge, for at tage Verket udi Øjesyn, og er denne Dag endnu den Steen at see hvorved han spiisede, og hans Navn findes deri hugged. Oeconomien blev indrettet efter den Tydske Maade, og tog Hans Majestet adskillige Med-Participanter til sig, selv førende det øverste Gouvernement. Der blev strax ordinered en Ober-Berg-Haubtmand og Ober-Berg-Mester, som Hans Majester selv lønnede imod det han tog sin Kongelige Tiende, og Mynte-Profit; Men de andre Betientere nøde deres Gage af Participanternes Casse, som der blev holden, og blev ellers en vitz Grube, som kaldes ArmenGrube dreven for de Fattige alleene. Verket blev ellers deelt udi et Ober-og UnderBerg-Ambt, og blev i Begyndelsen Ober-Berg-Ambts-Retten holden i Christiania, og Under-Bergs-Ambts-Retten i Kongsberg, hvilken Indretning varede indtil Christiani 5. Tid, da blev Ober-Berg-Ambts-Retten forflytter fra Christiania til Kongsberg, og blev i det Aar 1689 anordnet et complet Ober-og Under-Berg-Amt af adskillige Personer baade for Justitien og til Verkets Anstalter Collegialiter at forrette. Heraf sees, at denne Stiftelse er af saa stor Importance, at den meriterer(være el. have gjort sig værdig, fortjent til) at have Sted udi denne Konges Historie, og at anføres blant hans fornemmeste og ypperligste Etablissemens, saasom Kongsbergs Sølv endnu agtes for en af Norges største Herligheder.

En ikke mindre prisværdig Stiftelse skeede det samme Aar udi Dannemark ved Sorøes Skoles Forvandling til et adeligt Academie. Jeg har udi Friderici 2. Historie viiset, at Højstbemældte Konge funderede en Skole til Sorøe. Af denne Skole tog Christianus 4. sig fore at indrette et Academie for Adelige Personer, paa det at de udi Fædernelandet kunde oplæres i fremmede Sprog, og alle de Exercitier, for hvis skyld de tilforn giorde kostbare udenlandske Reiser; (472)  til den Ende forsynede han det med de habileste og lærdeste Mænd, som paa de Tider vare at bekomme, og Stedet, som af Naturen er det Behageligste udi Dannemark, giorde han ved Konst end meer angenehmt. Samme Academie har saa meget brillered, at det den korte Tid, det varede, intet andet Academie har eftergivet.

Til dets Vedligeholdelse sparede Kongen hverken Umage eller Bekostning. Den første Ephorus (om de fem mænd der dannede det øverste tilsynsråd i oldtidens Sparta) , som blev beskikked derover, var Just Høg en Herre af store Qualiteter. Og de første Professores, som det blev forsynet med, vare Joh. Cluverus Theo Just Høg Academiets første Ephorus. logus, Joh. Laurenbergius Mathematicus, og den vitbekiendte Joh. Meursius Historiographus, og Joachimus Burcerus Medicus. Dertil komme siden andre, som Christophorus Heidmannus og Martinus Trostius Hebraeae Ling. Profess., hvilke vare Fremmede fra Helmstad, og Nicolaus Schelderup Prof. Logices, samt den bekiendte Stephanus Joh. Stephanius Eloqventiae Professor, som vare Danske. Disse berømmelige Mænd lokkede en stor Mængde saavel af Fremmed som Indlændisk Adel didhen, saa at i Steden for at Pengene bleve tilforn bragte ud af Landet, formedelst mange Herrers udenlandske Reiser, bleve de nu af Fremmede bragte ind udi Landet, og hans Majestet havde derforuden et Seminarium af unge Adelsmænd, hvis Capacitet og Forfremmelse i Lærdom Hoffmesteren lærede at kiende, og kunde deraf foreslaae de beqvemmeste til Embeder. Til dette Academies Indrettelse betienede Kongen sig af det gamle Sorøeske Abedies Revenuer; iligemaade af det Marieboiske Klosters Ophævelse 1620. Derudi laae tilforn Jomfruer, hvilke Kongen lod komme ud igien, sigende at det var ubilligt, at saa mange Jomfruer deres heele liv skulde leve i Eenlighed. Det var ogsaa bedre, at de bleve employerede til det Brug, som Gud havde beskikked dem til, nemlig at forplante Verden, og forsyne Riget med ungt Mandskab. Den rette Aarsag til Klosterets Ophævelse var ellers Kloster-Jomfruernes Liv og Levnet, som befandtes ikke at svare til deres Characterer. Sorøe Academie varede fra 1623 til 1665 da det af Friderico 3. blev ophæved, efterdi dets Indkomster ved Skaanes Forliis vare blevne formindskede, og dets Gods udi Krigen lagt øde.

Hvad andre merkværdige Ting angaaer, som passerede udi dette Aar, da blev Mandagen efter Trinitatis holden en Herredag udi Kiøbenhavn, paa hvilken den Sønderborgske Hertugs Johannis Sønner af hans Majestet bleve forlehnede med deres Andeel af det Hertugdom Slesvig, og blev Acten forrettet St. Hanses Dag med sædvanlige Ceremonier. Den 6. April udi samme Aar opreisede sig en Ildebrand under Prædiken i Bergen ved en Brændevinbrænders Uagtsomhed, og blev af samme Ildebrand den heele Stad lagt i Aske, og var der samme Aar saadant Jordskielv i Norge, at det flækkede nogle af de Norske Klipper. I det Øvrige er dette Merkværdigt, at den 4de af de bekiendte Regierings-Raad, som administrerede Riget udi Kongens Mindreaarighed, nemlig Rigets Marsk Peder Munk, ved Døden afgik den 31. Martii. Han havde naaet en høj Alder nemlig 89 Aar, og længe overlevede hans andre Colleger, thi Canceler Kaas og Jørgen (473) Rosenkrands døde førend Kongen selv antog Regieringen, og Christoffer Walkendorf nogle Aar derefter nemlig 1601.

Jeg haver udi Berg-Collegii Beskrivelse anmerket, at Kongen forordnede, at Ober-Berg-Ambt-Retten skulde holdes i Christiania, men dette skeede ikke strax: thi Christiania blev allerførst anlagt Aaret derefter 1624. da den gamle Stad Opsloe afbrændte. Den nye Stad blev efter Kongens Navn kalden Christiania, og er nu den kiønneste Stad udi Norge og Statholdernes Residentz. Men derom, saa vel som om andre Christiani 4ti Bygninger, skal tales under et paa et andet Sted.

Medens Kongen giorde disse herlige Etablissemens udi Riget, havde han alle sine Tanker henvendte til den forestaaende Krig med Keiseren, for hvilken han ikke kunde dispenseres, saa vel i Henseende til den Frygt, han svævede udi formedelst det Østerrigske Huuses tilvoxende Magt, som i Henseende til Kongens af Engeland, og adskillige andre Potentaters uophørlige Sollicitationer, efterdi de ansaae ham, som den beqvemmeste Potentat, saa vel i Henseende til hans Magt, som hans store Meriter og Erfarenhed udi Krigs-Sager, der kunde tage sig det betrængte Protestantske Tydskland an, og commandere de foreenede Tropper. Der fattedes da ikke paa store Løfter saavel fra Holland, Engeland, Frankerig og andre Spaniens og Keiserens Fiender, hvorudover Kongen endelig blev determinered til at gribe til Gevær og at indlade sig udi det store Project om den landflygtige Churførstes og Phaltzgreves Restitution, saa at en Begyndelse blev giort til den store Tydske Krig, hvilken brød løs efterfølgende Aar. Men førend jeg skrider dertil, vil jeg røre lidt om indenlandske Sager, og tale om nogle Forordninger, som hans Majest. lod publicere.