Chr 4 1624

Han lod dette Aar 1624 udgaae en Forodning mod Munke og Jesuiter, som hemmeligen begive sig hid ind udi Riget. Udi samme Forordning forbydes den studerende Danske Ungdom at studere udi Preudsen, endogsaa paa de Steder, som ere Evangeliske. Aarsagen til saadant Forbud giver Forordningen tilkiende saaledes: Eftersom vi naadigst forfaarer een Diel vores Undersaater at begiffue sig til Brunshbergh och andre forbudne Stæder i Preudsen att studere, og paa det saadant uformerket kand afgaae, daa begiffue de sig paa Hiemreisen til Kongsbergh, och der taage Beviis sig at haffue studeret een Tid lang. Men af disse Ord kand man endda ikke fatte rett Aarsagen til dette Forbud; thi det samme kunde ogsaa skee udi Tyskland og andre lande, hvor man kunde opholde sig paa RomanCatholske Stæder, og siden paa Hiemreisen tage et Beviis af et Evangelisk Universitet, at man der havde studeret. Men den Historie om den Norske Student Lars Nielsen har givet mig Oplysning herudi. Samme Lars Nielsen var til Brunsberg udi Preudsen forført til den Roman-Catholske Religion. Han lod sig Aar 1606 indfinde Kiøbenhavn, hvor han havde den Dristighed at offerere Kongen en Bog kalden Via Domini, som han tvende Aar tilforn havde publicered til Cracou i Pohlen, med Begiæring, at Hans Majester vilde give(474)  ham Frihed at omvende Danske og Norske til den Romerske Religion, bad ogsaa om frit Lejde til Norge, foregivende, at han havde nogle Sager at afgiøre i samme Rige. Paa disse Begiæringer lod Kongen ham besale at indstille sig for Consistorio i Kiøbenhavn, hvor ham ved Jonam Charisium blev meddelet saadant Svar: At hans Majestet forundrede sig over, at han som en Jesuit turde understaae sig til uden Forlov at komme hid ind udi Riget, for at foruroelige Religionen; Ikke des mindre, endskiønt man havde Aarsag at straffe ham som et oprørsk Menneske, maatte han dog af særdeles Naade tillades at reise tilbage igien, videre blev ham ogsaa tilkiende givet, at man let kunde fatte hvilke Forretninger han havde udi Norge, og andet meere, som findes hos Conradum Aslacum, der uden Tvivl nærværende, da dette Svar blev givet. Hvad hans Skrift angik, da befoel Kongen, at han strax skulde levere alle Exemplarier fra sig. Formedelst denne Hændelse har Kongen seet Brunsberg an som et farligt sted for Adskillige Forordninger opregnes. Ungdommen, helst saasom han havde merket, at andre Undersaatter siden hemmelig begave sig did hen, og grunder sig herpaa denne Puntzt i Forordningen.

 

Udi samme Aar lod han ogsaa udgaae en Forordning om Brølloper, Barseler, og Begravelser, hvoraf jeg vil opregne nogle Artikle for at viise de Tiders Levemaade.

Art. 2. Invitationen til Brølloper skulde alleene skee Løverdag Eftermiddag; hvoraf sees, at Brudevielser skeede om Søndangen udi Kirken.

Art. 4. Haandverks Folk skulde en have Frihed at giøre deres Brølluper paa Raadhuuset; hvoraf læres, at saadant tilforn af alle maa være skeed paa Raadhuuset, og kand man heraf fatte, hvorfore Christiani 3tii efterladte Dronning Dorothea forærede en Spænde til Kiøbenhavns Raadhuus, som skulde bruges til Brudestads.

Art. 6. Tieneste-Piger skulde uden Følge alleene mellem to andre Piger gaae til Froe-Prædiken (tidlig morgengudstjeneste (i protestantisk kirke), og lade sig vie.

Art. 7. Berøgtede Folk skulde gaae alleene.

Art. 8. Geistlige, Borgemestere og Raad, samt de Kiøbmænd, hvis Formue var over 5000 Daler, skulde have Frihed at føres med Spill over Gaden; Hvoraf sees, at Brudefolk førdtes med Musik til Brudehuuset.

Art. 22. Ingen skal skikke Kagemad til Barsel-Qvinder; hvoraf sees, at det har været en Skik at sende Kager til Barselstuer.

Art. 31. Ingen Geistliges, Borgemester eller Raadmands Efterlverske maa have til Liig-Begiængelse meer end 4re Par Følge-Qvinder. Andre kun to Par; hvoraf sees, at Qvinder have fuldt Liig.

Art. 34. Magistraten skal forordne hvad Graverne, som bede til Liig-Begiængelse, skulle have; hvoraf læres, at der da ingen Bedemænd have været.

Foruden disse Forordninger bleve samme Aar publicerede adskillige andre. Men jeg har alleene villet anføre den, som entet give (475) tilkiende nye Etablissemens og Anstalter, eller, som viise Indbyggernes Egenskab, og Levemaade paa de Tider.