Chr 4 1636

Denne Rigets Velstand befordredes ikke lidet af den u-afladelige Omsorg, som Kongen havde for Handelens Opkomst, og var hans synderlige Henseende at etablere Manusacturer og Handel med egne Skibe, paa det at Pengene kunde blive udi Landet. I den Henseende havde han oprettet saa mange Compagnier udi Kiøbenhavn; thi foruden det Ostindiske, det Islandske, og Salt-Compagniet, seer jeg af en Kongel. Skrivelse til Peder Wibe, at der ogsaa har været et Østersøisk Compagnie i samme Stad. I den Henseende gav han og 1636 særdeles Friheder og Privilegier til Danske monterede Kiøbmænds Skibe, sigtende dermed til trende Ting, (1.) at have Stedse befarne Søefolk, (2.) At promovere Handel med egne Skibe. (3.) Udi KrigsTider at have armerede Skibe, som han i Nødsfald kunde betienne sig af, og dermed bestyrke sin Flode; thi han betingede sig for den Frihed disse monterede Skibe nøde udi Freds-Tider, at de skulde være til Tie

neste naar en Feide paakom; Saa at man seer heraf, at den Anstalt som Højlovlig Ihukommelse Christianus 5. giorde med Defensions-Skibe, var ikke den første, som de fleeste meene; Men heller en Fornyelse af denne Forordning, som udgik dette Aar, og som varede indtil den sidste Krig med Sverrig blev termineret; thi jeg finder at den strax efter den Bromsebroiske Fred blev igien ophæved, af Aarsag, at disse Defensions Skibe udi Krigen ikke havde fyldestgiort deres Foepligtelse. Og saasom denne Forordning er af Vigtighed, holder jeg den værd her Ord for Ord at indføre: Den lyder saaledes.

Vi CHRISTIAN den Fierde, med Guds Naade, Danmarkis, Norgis, Forordningens Artikle. wendis og Gottis Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, oc Dytmersken, Greffue vdi Øldenborg oc Delmenhorst: Giøre alle witterlig, at eftersom Wi Naadigst denne besuerlige Tids Tilstand betenckt, saa oc hvorledes voris Strømme nogle Aar her dend Trasicqverende til største Efterdeel, med atskillige Ofvervold wfri giøris, huilket end oc videre vdi denne Tid oc herefter er at befrycte; Da haffue wi dend Leillighed med voris Elstelige Danmarckis Rigis Raad betenckt, offuerveyet, oc nogen Middel voris Flode udi Krigs oc Nøds Tid at sterkke, ved efterskrevne Paaleg for got fundet at paabyde.

1. Alle oc hver Blendiske, som Salt føre ind vdi vort Rige Danmark, skulle, giffue af hver Tønde Salt Otte Skilling Danske, foruden de 4 Skilling der paa allerede ere paalagde, er saa aff huer Tynde en half Ort; Oc skulle de strax paa de Steder som de ankomme oc deris Last bryde eller byde, samme Told erlegge; Er nu Skibene tilladde med Salt, da haffue Voris Toris Toldere at rette sig effter Voris, om Skibenis Drectighed, vedgangne Forordning, saa vit mueligt er, oc skee kunde.

(540) 2. For det andet belangende Vore egne Undersaatter vid Vort Rige Danmark, da efftersom de sig haffue erbødet off oc Riget til Beste at lade bygge oc tilforhandle Skibe, til Orloug brugelige, med 6, 8, 12 oc fleere Stycker, dermed at fare paa Franckerige, Spanien og andre videre affliggende Lande, efter Salt og anden Kiøbmandskab, hvilcke oc udi ufreds Tid til voris Tieniste for billig Betalning sig skulle lade bruge; Da ville vi dennem mod saadan deris Forplict oc Tieniste, fri giffuet haffue, for forskreffne Salt-Told, saa oc dend Last Told, som til Baadssmænd Boders Bygning paa nogle Aars Tid er paalagt. Dog saa fremt de saadanne Orlogs monterede Skibe paa andre Steder begiere at bruge, da skulle de alleene for Baadsmænds Boders Last Told, som forbemelt, være forskaanede: Meden anden sædvanlig Told aff andre vare, skulle de være pligtige at udgiffue, undtagen aff huis Salt de føre, som før er rørt.

3. For det Tredie, de andre vore Undersaatter som ellers Skibe bruge paa Frankerige, Spanien, eller videre affliggende Lande, som ikke Porte haffue paa deris Skibe, eller kunde giøre os oc Riget udi feide Tid, Kriegs, meden anden Tieniste, de skulle giffue engang aarligen Baadsmands Boders Told, (saa lenge dend varer) og 4 Skilling af hver Tynde Salt; eftersom paabudet oc hidindtil skeet er.

4. For det Fierde, forbemelte vore Undersaatter skulle (hvad heller nogen alleene Skib haffuer eller med flere ere udi Compagnie) ingen Skibe kiøbe at bruge paa Spanien, som ufrie ere i Spanien: Ey heller dennem besætte med Folk, som ufri ere sammesteds, meden med vore egne Undersaatter eller andre fri Folk, saa oc Skibene selv lade bygge, eller og kiøbe paa de Steder oc aff de Skibe, som paa Spanien fri handle maa.

5. For det Femte, skulle Port-Skibene haffue nogle Stycker paa fire eller sex, eller hvad de kunde afstedkomme og giøre Admiralskab med sig oc andre. Dog at de ey føre Munition eller andet, som de aff de Landes Fiender, som de besegle, kunde angribis saare: Giøre de her imod, vide sig det selff, om de der offuer angribes aff de Intersserende, og lider Skade.

6. For det Siette, paa det Tyrken, Algierer, oc deslige Fribyttere, icke skulle sig med samme Skibe styrke, da skulle vore Undersaatter saadanne Skibe beslitte sig paa, saa vit mueligt, at besette med en goed Orlogs Mand til Skipper, oc dycktige Vysse Skyttere oc dennem saa vel som samtlige Skibs-Folket, hver Rejse tage i Eed, at de sig ikke nogen Tyrck eller Fribytter offuergiffue (overgive) ville, saa lenge de kunde fecte oc sig verge.

7. For det Siuffuende, paa det saadane Skibe nogen videre Fordeel maa nyde, mod dend Tieniste de Os plicktige ere, da haffue vi endnu alle saadane monterede Skibe Naadigst continuerit oc samtykt, dennem Anno 1621 giffne Friheder, som effterfølger, nemlig: at alle Baadsmænd, Bysselkyttere oc andet Søfolk, oc de som paa samme Skibe tiene oc seigle, skulle være fri for Udskriffning, saa (541) de udi Voris Tieniste ikke skulle udtagis. Iligemaade, skulle oc være fri for Voris Tieniste oc Uskriffning, de Tømmer-Mænd som Rederne til deris Skibs-Bygning selff Udenlands lader hente, selff til Bygning aff Ungdommen lader oplere. Iligemaade skulle oc de som paa deris Skibe seigle for Bysseskyttere, Baadsmænd, oc deris Tømmermænd, være for deris Huss oc Personer fri for ald vore oc Byens Tynge oc Skatt; Dog saa fremt de bruge Kiøbmandskab, giffue der aff, efftersom billigt kand eractis.

8. For det som Forbud paa Korn eller Vare skeer, da skulle samme Skibe, som paa de Lande seigle, ej være forbuddet samme Vare did at føre, med mindre de udi samme Forbud udtrykkeligen nevvnis oc spcificeris, eller oc der om særlig aff oss befallis.

9. For det Niende, saa frembt noget Søe-Farende Folk aff Landet ere udvigte, for huad Sag det oc er, (undtagen det kand være for Mord, oc saadanne Guds forgangne Missgierninger) da haffue de sicker Lejde paa forbemeldte Skibe at seigle, oc nyde samme Privilegier oc Frihender, tilfaarne om formeldis.

10. For det Sidste, paa det Søefarten disbedre kand tiltage, da ville vi Naadigt her med paabødet oc befallit haffue, at ingen fremmede Skibe her vid Riget aff nogen Hafner maa fractis, saa lenge Inlendiske Skibe, være sig smaa eller store Skibe, eller Skudder ere forhaanden, som beqvemme ere, oc for en billig Fract ville oc kunde fare, hvor paa at kiende (om paa tuistis) Borgemestere og Raad, eller Offuer Kiøbmanden, hvor hav er, en eller to Forfarne i Søefarten kunde tilforordne, hvilke oc strax sig der til skulle lade finde villige: Huorefter alle oc enhuer sig kunde haffue at rette. Giffuet paa Vort Slott Hadersleffshuus, dend 18. Februarii Anno 1636.

Under Vort Signet Christian.

Til denne Forordning synes ellers ikke lidet at have contribueret det Fribytterie, som paa samme Tid dreves i Søen. Thi jeg seer udaf et af Christiani 4 egenhændige Breve, at Søen da over alt var usikker, og at foregaaende Aar en Deel af de Kongelige Krigs-Skibe vare udskikkede for at hemme det samme. Paa samme Skibe var Kongen efter Sædvane udi egen høje Person, thi Brevet, som er skrevet til Rigets Amiral er datered paa Arken udi Flekker Øen i Norge, og hejler Kongen adskillige Søe-Capitainer i samme Brev igiennem med disse Ord: Jeg haffuer paa denne stakked Tiid erfahrit allehaande om voris erlige Capiteiner; naar dy erfahrer, at en Dynkerker ( skibe hjemmehørende i Dunkerque) ligger udi en Haffnn, daa er enten hans Styrmand iche saa vel der inde bekiendt som hen begehrer, eller och hans Skiib stiikker for dybt, saa at hand intet kand forfølge Dynkerkeren. Voris Capiteiners Skikkelighed den haffuer jeg erfahrit paa disse tvende fine Mend, der er med paa Delmenhorst og Engelen Raphael. Dy (542)  Dannemend laa saa nær hos mig her i Haffnen, at man kunde tale till dem, och ville endda intet om Bord at hente Ordit, mens lod smukt føre Vachten op den Tid det kom dem til paaf, hvorfore jeg vyste denm at det vaar intet maneeren, og lod sette dem den Natt i Bolthen (jernstang m. lænke til at slutte fanger) ved den store Mast. Han viiser derforuden i samme Brev alle de Havners. qvaliteter, som Fribytterne søge, saa at man deraf seer denne Konges overmaade store og rare Kundskab udi alle Sager.

Udi dette Aar blev allene giort et nyt Forsøg paa Grønland, til hvis Handel at fortsette adskillige saa vel af Adel, som Borgerstand, havde anrettet et Compagnie i Kiøbenhavn og udskikket et Skib hvilket kom lykkeligen til Landet, men kunde ikke komme i Handel med Indbyggerne formedelst deres Vildhed, helst saasom der af et Canon-Skud kom saadan Skræk blant dem at nogle af dem vare paa Skibet styrtede sig udi Søen. Det er ellers merkeligt paa denne Reise at man fyldte det heele Skib med et Slags skinnende Sand, som man bildte sig ind var blandet med Guld, og meenede der ved at have giort et stort Bytte; men da det kom til Prove hos Guldsmedene, blev der befundet at, det var kun slet Sand, hvorudover det blev kasted i Søen.

Paa samme Tid forefaldt udenlands en synderlig Hendelse, som jeg ikke kand forbigaae, saasom den samme kunde give Anledning til Misforstand mellem Dannemark og Frankrige. Den Danske Minister Peder Wibe, som residerede paa samme Tid udi Stokholm, blev buden til Ligbegiængelse tillige med den Franske Resident. Denne Sidste fortrød paa at Peder Wibe blev rangered udi de første Par nest efter Liiget, og derfor trængde sig ind udi hans Sted, hvilket Wibe ikke kunde fordøje, og stødte ham fra sig. Dette foraarsagede at de komme i Haandfægtning sammen, hvorudi den Franske Residents Krave blev i Stykker reven. Kaardene bleve derpaa trokne, og de ginge hinanden stærkt paa Klingen. Adskillige som vare udi Liigstuen lagve sig vel imellem, og finge dem fra hinanden, men Hidsigheden var dog saa stor, at de komme udi ny Trefning sammen igien; saa at man maatte atter skille dem ad, saaledes at den Franske kom ind udi et andet Kammer. 14 Dage derefter, som var den 29. Septembr., da Peder Wibe vilde gaae fra Kirken til sit Huus, paassede den Franske Resident ham op paa Vejen, og med stort Skrig og den blotte Kaarde løb efter ham. Hvorpaa Wibe vendte sig om, kastede sin Kappe fra sig og greeb til sin Kaarde. Men han havde den Uheld, at Gehenget faldt ned af Achselen, saa at han saa hastig ikke kunde trække Kaarden. Hvorudover, da han vilde gaae nogle Skridt tilbage, faldt han baglænds; og i saadan Tilstand fik adskillige Blessurer af den Franske. Dog kom han op igien, og med sin Kaarde gav den Franske saadant Stød i Hovedet, at han deraf faldt ned paa Gaden. Begge Minictrers Tienere komme ved samme Lejlighed ogsaa i Trefning sammen, og blev Udfaldet derpaa saaledes, at den Franske maatte desarmeret begive sig hiem, hvorvel han ikke vilde tilstaae at hans Kaarde var bleven ham fratagen, men at han selv (543) havde leveret den fra sig til en af de Omstaaende. Denne Handel foraarsagede stor Eftertanke, saavel ved det Danske, som deet Franske Hoff, men jeg finder ikke at det havde nogen anden Suite. Man seer alleene at Peder Wibe har forladt det Svenske Hoff strax derpaa, og at Dannemarks Riges Raad affærdigede Aaret derefter Skrivelse til Sverriges Riges Raad af saadant Indholdt: Vi formode, at I gode Herrer den Anordning giøre, at Edle og Velbyrdige P. Wibe, hvilken nu som Resident begiver sig igien til Sverrige herefter mainteneres udi den Sikkerhed som Jura Gentium saadane publique Personer, og Potentaters Residenter hos deres Venner og Naboer tilegner.  Hvad, som hellers fortiener at antegnes dette Aar, var, at der udi Helsingøer regierede en stærk Pest, som blev indført af Østersøiske Skibe; og udi Island brød det Bierg Hecla løs og skiød jld og Aske fra sig langt udi Søen. Blant lærde Folk som dette Aar døde var Doct. Niels Paasche Biskop i Bergen, som blev succederet af den Kongelige Slots-Prædikant Mag. Ludvig Munthe, min Olde-Fader, hvilken levede indtil 1649, da han blev succederet af Mag. Jens Skeldrup.

Kort førend den Anstalt skeede med ovenmeldte Defensions-Skibe, havde hans Majestet udi samme Henseende forordnet at aldeles ingen Skibe store eller smaa, som i Dannemark bygde vare, maatte sælges til Fremmede, førend de udi Rigerne havde tient eller været brugte udi 10 Aar