Chr 4 1646 - 47

Efter at denne Krig nu havde taget en Ende, beflittede Hans Majestæt sig udi sin høje Alderdom paa at forbedre alt det, som var brøstfældigt saa vel udi Dannemark som udi Norge, og hindrede (594) hans høje Alder ham ikke, at han jo ogsaa det Aar 1646. giorde en Reise til Norge, for at reglere de nye National Regimenter, hvis Indretning var betroet Statholderen Hannibal Sehsted og Krigs-Commissariatet i Christiania, hvilket sees af en skreven Krigs-Protocoll som gaare fra 1646 til 1657 og som viser at den bekiendte Peder Wibe, da var et Lem af det Norske Krigs Commissariat paa samme Tid: thi Hans Majestat havde udaf seeneste Feide merket, at Militien behøvede mest Reformation, hvorfore han lod sig ogsaa saadant synderligen være angelegent, paa det at Rigerne kunde efterlades udi en god Tilstand til hans Søn og Successor Christian. V. Men Hans Prindselige Højhed levede ikke saa lange; thi Anno 1646 blev han overfalden af en hæftig Svaghed, som besværgede hans Lemmer, besynderlig Hovedet; Af denne Svaghed blev Hans Prindselige Højhed nogle gange overfalden samme Aar, og, enddog han brugte de fornemste Medicorum deres Raad, fandt han dog ingen Forbedring, hvorudover han fattede den Resolution at reise til Carls-Bad, for at medicinere sammesteds; Til den Ende tog han Asskeed med sin Herr Fader, og begav sig til sin Residentz Nykiøbing udi Falster, hvilket Landskab tillige med Lolland, efter Enke-Dronningens Sophiæ Død, som skeede 1631, var ham af Hans Majest. overdraged.

Den 8. May 1647 began han sig fra Nykiøbing paa Riesen til Tydskland, og 1647 arriverede den 28. til den Churførstelige Residentz Dresden, hvor hans Prindselige Højhed forblev 3 Dage, hvorefter han tog Afskeed med Hans Churførstlig Durchl., og began sig videre paa Reisen til Badet. Men da han var kommen et Stykke fra Dresden, blev han meget svag udi Vognen, hvorfore han blev ført tillige med sin Gemahl til det Churførstelige Huus Cørbitz, fra hvilket Sted blev strax affardiget til Hans Churførstil. Durchl. Abraham Jacob von Plato, saadan bedrøvelig Tilstand at andrage, og, som Svagheden tog jo meere og meere Overhaand, blev ilende efterskikked Hoffmesteren Hendrik von Tonben at give ydermeere Berættning om Allting. Hvorudover Churførsten tillige med sin Gemahl Churførstinden lode sig strax indfinde paa bemeldte Huus Cørbitz og forbleve der, indtil Hans Prindselige Høj

heds salige Afskeed, som skeede om Natten imellem 10. og 11. Junii, efter at han havde levet udi Verden 44 Aar, 7 Uger og 3 Dage.

Faa Prindsers Død blev meere begraded end dennes, saasom han var særdeles from, naadig og omgiængelig, og havde neppe nogen Konges Søn større Routine udi Stats-Sager, thi han havde ofte i sin Faders Fraværelse forestaaet Regieringen, og udi denne Konges Tid, saa kand man troe, at intet blev forsømt med Kongens ældste Søn. Han stod først under Information af Mag. Nicolao Georgio, som udi mange Aar havde været Retztor udi Sorøe Skole, og af ham blev oplært udi Mathematique, Historier og Sprog, saa at han i sin Ungdom talede Fransk, Latin og Tydsk med Færdighed. Da han kom lidt (595) meere til Alder, blev han betroed tvende anseelige Mænds Opsyn, nemlig Christian Friises, og Christian Thomasen Sehsteds, som begge siden bleve Cancelere. Men hans beste Informator var hans store Fader, hvilken ikke alleene giorde ham deelagtig udi alle vigtige Rigets Sager, men endogsaa udi sin Fraværelse betroede ham Regimentet; Han var anseelig af Person, vel skabt og af et stærkt Legeme. Men et Beenbrud foraarsagede ham siden hidsige Febrer, og svækkede hans medfødde Styrke; Det er ogsaa troeligt, at de Tiders alt for lystige Levemaader, og Exces udi Giæstebude contribuerede ikke lidet dertil; eftersom ingen da skaanede sig, hvorppaa jeg tilforn har anført adskilliage Exempler.

Aaret for Hans Prindselige Høyheds Død blev Corfitz Uhlfeld skikked som extraordinaire Ambassadeur til Frankrig for at aflegge Taksigelse til samme Riges Konge for Freden som ved hans Underhandling var negotiered ved hans Ambassadeur de la Tuillerie, og tillige med udi Holland at handle om den Norske Told-Rulle, og andre Sager. Dog var samme Ambassades

 

Hoved-sigte at arbejde paa nøje Venskab saavel med Frankrig, som med Holland, i steden for Kejseren, Spanien og Engelland, af hvis Venskab Hans Majestet hidindtil havde haft liden Nytte: saa at derfore Rigets Conjuntzturer bleve gandske forandrede i Henseende til fremmede Potentater. Ved denne Lejlighed blev Grundvold lagt til den paafuldte Redemtions Tratztat: men den samme kom ikke til Fuldkommenhed, førend udi Friderici 3. Tid. Faa Ambassader have varet af større Anseelse, eftersom den Person, som dertil blev brugt, var Rigets Hoffmester, havde Kongens legitimerede Dotter til Ægte, og derforuden var over hele Europa bekiendt Skarpsindighed. Udi hvilken Agt denne Mand var udi Holland, kand blant andet sees deraf, at, da Madame Uhlfeld sammesteds blev forløst med en ung Søn, kalden Leo, forlangede Herren Staterne, at han Republiqven til Ære maatte kaldes Leo Belgicus, og tilbøde sig at forære samme unge Leo tusind Caroler aarligen.

Udi samme Aar som Uhlfeld gik i Ambassade, døde den Kongelige Confessionarius Mag. Oluf Wind, udi hvis Sted Kongen antog Hr. Lauritz Jacobsen, som efter hans Død blev Bisp i Fyen. Aaret derefter døde den berømmelige Mathematicus Christen Lomborg eller Longomontanus, den store Tychonis Discipel. Den samme var en fattig Bonde Søn udi Jylland, og lod sig kalde Langberg eller Lomborg af Stedet, hvor han var fød. Han blev udi sin Ungdom brugt til gemeent BondeArbejd, hvorfra han hemmeligen stial sig bort, og gave sig udi Wiborgs Skole, hvor han forblev udi 11 Aar, og derfra dimitteredes til Kiøbenhavns Universitet, hvor han ved sin Flid og Hurtighed recommenderede sig hos Professores, sær hos Tycho Brahe, som toge ham med sig til Hueen, og der udi 8 Aar betienede sig af ham udi sine observationer. Hvor stor Æstime Tycho bar for ham, kand blant andet sees af det Recommendation Brev, han gav ham til de Tydske Universiteter,  item af de mange andre kierlige Breve han til

 

skrev ham, efterat han, neml: Tycho (596) havde forladt Riget. Udi det Aar 1600 kom han til Kiøbenhavn med sterke Recommendations Breve fra Tychone, og blev ved Cantzler Christian Friises Recommendation promoveret til den Mathematiske Profession, udi hvilken han døde 1647, efterat han ved mange og hærlige Observationer havde erhvervet sig Navn af en af de største Astronomis paa de Tider. Noget for Longomontani Afgangt døde de ansellige og lærde Rigs-Cantzler Just Høg, som blev succederet af Christoffer Urne, og Henrik Rammel blev igien Ephorus over Sorøe Academie. Just Høg blev holden for den lærdeste Danske Herremand paa de Tider, havde ogsaa efter den Tids Skik giort store og vitløftige Reiser;  thi man seer, at den Danske Adel derved distinguerede sig og lod sig ikke nøje med Europa alleene; men besaae ogsaa de andre Verdens Parter. Saaledes finder man, at Friderik Rantzow, som døde Aaret for Just Høg, havde været udi Constantionopel, Palæstina, Jerusalem, Ægypten, Sicilien, Meltha, og ellers over alt i Europa, og var det blant andete for at hindre denne Rejse-Syge, at Kongen stiftede det Sorøiske Academie.

Saa snart Hans Kongl. Majestæt fik Kundskab om Christiani 5. Død, giorde han strax Anstalt til at føre den salige Prindses Legeme fra Dresden til Kiøbenhavn. Prinds Christians Liig føres til Dannemark. Den 30. Augusti blev Høj-bemeldte Prindselige Liig ført fra Dresden udi anseelig Process; Det blev bragt af Sophiæ Kirke paa et Skib, som laae færdit der til paa Elven, geleidet af hans Churførstelige Durchl. 3 Churførstelige Prindser, 2 Græver af Solmb, og Græv Kintzkn, samt det Churførstlige Raad, og det gandske Borgerstab; Gik saaledes Rejsen for sig over Elven til Dannemark.

De Kongelige Ministrer, som Ligets Bortførelse var betroet, vare Canceler Ditlef Reventlou og Malthe Juel, hvilke arriverede den 12. Sept. med det Prindselige Liig til Tollenspiker, og siden begave sig til Lands igiennem Holsteen til Heillighaven, hvor

tvende Kongelige Skibe lode sig indfinde for at føre det til Kiøbenhavn, og der anlangede det lykkeligen den 25 Sept.

Imidlertid lod Kongen forkynde Prindsens Død over det heele Rige; gav Ordre til at holde inde med Spil og Leeg, og lod Geistligheden vide, at de skulde indfinde sig udi Sørge-Klæder i Kiøbenhavn til en vis Tid, og at der, saa længe som Sorgen varede, skulde bruges saaden Moderation udi Klædedragt, at ingen Geistlige eller Studiosi maatte bære klingende Sporer, eller Støvler neden for Leggene. Saa lyder Forordningen:

Efterat det Prindselige Liig var ført til Kiøbenhavn, gik Liig-Processen for sig den 8 Novembr., og bleve der samme Dag holde 2 Orationer udi vor Frue Kirke, hvor det Prindselige Liig var nedsatt, een paa Latin af Doctor Brochman, en anden paa Danske af Hans Kongelig Majestæts Hoff-Prædikant Doctor Laurids Jacobsen. (597) Han havde tit forestaaet Riget i hans Faders Fraværelse, og finder man blant Christiani 4 Forordninger mange, som ere publicerede i hans Navn, under den Titel: Vi Christian 5. udvalte Prinds tzc. Hvorudover han gemeenligen blev anseet, som en virkelig Regent, og er det mekeligt, at Kong Ludvig 13 i Frankrige udi et Gratulations Brev til hans Bryllop gav ham Titel af Broder, hvorvel den Franske Ambassadeur Conte d’Avaux vilde ikke tillade, at han neml. Prindsen, titulerede Kongen saaledes igien. Nogle holde dog for, at han ingen synderlig Lyst havde til Affaires.

Strax efter Prinds Christians Ligbegængelse lod Hans Majestæt udgaa en Befalning af 28 Novembr. til alle Stænder, Adelen, Geistligheden, Borgere og Bønder, og derudi gav dem tilkiende, at, saasom hans ældste Søn, der udi det Aar 1610 var bleven hyldet, nu ved Døden var afgangen, de maatte være betænkte paa at udvælge hans nu eeneste og efterlevende Søn Hertug Friderik, som hidintil havde været Biskop af Bremen og Vehrden, til deres tilkommende Konge. Til saadant Vall at forrette stævnede han et almindeligt Mode at holdes tilkommende Aar 1648 i Kiøbenhavn den 17 April, hvor alle Stænder skulde møde enten Personligen eller ved Fuldmægtige. Men, førend dette Mode kunde holdes, døde Kongen, og, eftersom dette Verk udi hans levende Live ikke blev afgiort, havde Prinds Friderik siden stor Møje ved at obtinere den Danske Krone. Det er troeligt, at Kong Christian har saadant forud seet, og derfore i Tide søgt at etablere Successionen. Han behøvede derforuden en Medhielp udi Regieringen, hvorvel hans høje Alder hindrede ham ikke endaa at regiere med den sædvanlige Activitet og Hurtighed; Dog kand jeg ikke for vist sige, om han efter det Aar 1646 var oftere i Norge, hvilket Rige han gemeenligen eengang og undertiden to gange om Aaret plejede at besøge: men nu lod han de Norske Sager mestendeeles komme an paa den hurtige Statholder Hannibal Sehsted, af hvis egenhændige skrevne Krigs Protocoll, som mig er communiceret, jeg seer, at bemeldte Staholder udi disse Aaringer 1646 og 1647 har været meget occuperet med nye National Regimenters Indrettelse i Norge. Dog seer jeg af en Ordre, som findes udi samme Protocoll, at man til det Aar 1647 har ventet Kongen til Norge, eftersom derudi tales om, hvorledes skal forholdes til Hans Majestets Ankomst, om han kommer med Skibe til Norge, eller om han kommer med Jagte. Saa at man deraf seer, at denne active Konge i det ringeste havde i Sinde end eengang at besøge Norge, om han ikke virkeligen kom til samme Rige; thi Hans Majestet havde stedse bæret en særdeles Affection til de Norske, sær efter denne sidste Krig, da han havde seet saa store Prøver paa deres Troeskab og Tapperhed. Derfore gav han 1646 den Norske Adel lige Privilegier med den Danske, som Hals og Haand samt andet, befoel ogsaa, at den Norske Milice skulde tracteres paa samme Fod og bekomme samme Besoldning som den Danske, hvilket overskrevne

 

Protocoll udviiser, sær en at Statholderens Skrivelse dateret Aggershuus den 23 Martii (598) 1647 til de Norske Officiers, hvorudi han forkynder dem hvad hver Officiers aarlige Gage skal være.