Dec. Jan. Feb. 1619/20

Den 3. Decemb. Var det meget mildt Veier, huorfore ieg met
nogle aff Folcket gick ud, mit paa fiorden, at forsøge huor tyck Iisen var mit
udi renden, da befunde wi at Iisen var siuff Siellandske quarter tyck, huilcken
Tyckelse Iisen beholt en lang til effter Juell, huad heller det fråtz lidet
eller meget, Men huor stille standendes Vand var, der frøes oc Iisenmeget tyckere
end siuff Quarter. Belangendis megen driff Iisz Søren frem oc tilbage
driffuendis, oc er meget tyck, da er det den Iisz som kommer aff de mange store
Elffuer oc fiorde, oc formedelst den store Kraft som Vinden oc Strømmen
haffuer, skiudendis den tilsammen, huor aff hand voxer saa meeget tyck
tilhaabe, oc driffuer saa hen. Huor iblant findes oc vel saa store stycker
Iisz, som ligger vel thiffue Fauffne offuen Vandet,

Side 33

oc en part støcker Iisz, som ieg selff ladet forsøge, stod
fast offuer 40. Fauffne paa grunden huicket mand skulle meene at være utroligt,
men det er dog saa i sanhed. Anlangendis saadanne Dybe oc høye støcker iisz,
som ieg haffuer fundet, da er min meening derom, at huor høye oc mange brestte
Fielde ere, der er ocsaa meget dybt Vand, oc alt den Sneedrifft som imod
Fieldene kommer driffuendis, det haffuer er stor tynge , oc siuncker effter
haanden, oc saa snart Sneen komme udi Vand paa saadanne kaalde steder, bliffuer
det strax til Iisz, oc effteri det dagligen i saa maade formeeris, dabliffuer
det paa det sidste saa meget tyck oc høigt, thi meenligen huor saadanne høye
Lande oc Fielde findis, der findis oc saadanne store oc tycke støcker Iisz.

Den 10. Decemb. Om aftenen ved Klocken var halfgååen Otte
klocke slet, lod Maanen sig til siunne met en Formørckelse, der Maanen vaar
fuld, da bleff Maanen met en stor rund Kretz omgiffuen, som var meget klar, oc
bleff der udi Kaarsz, som gick baade tuert oc endelangs igiennem Maanen, Oc
begynte det den tid, Maanen var udi Øest Nordost, oc varede indtil hand kom om
til Øster, da begynte Maanen at komme udi Ecclipsi, Oc Maanens Distantz fra den
yderste Cirkel fra Maanen paa begge sider lige meget 20 1/3 grad offuer for min
Østerlig Horizont, Oc der den første formørckelse begyndte, var Maanen 15½ grad
offuen min Øest Horizont, Men den tid formørckelsen fick ende, var Maane 47
grad offuen min Syd Horizont, oc hen udi Sudost til Syden der Klocken var 10.
endtis det (33).

Belandendis videre Relation, om denne Maanens formørckelse,
da vil ieg haffue den gunstig til Ephimeridem henuist, huor

side 34

hand kand see, Aar, Maanet oc Dag, naar samme formørckelse
begyndte oc endtis, da skal hand visseligen forklare, hvad Differenta der er in
longitudine paa stederne. Oc  er dette
min korte oc enfildig Beskriffuelse om forne: Formørckelse, som ieg paa forne:
sted haffuer seet oc Observeret, forhaabendis, at den gunsig Læser, som derpaa
haffuer forstand, jo tager alting met mig i den bedste meening, om ieg end
skiønt icke faa lige her om hafuer beskrefuit huer Circumstantie, som det sig
burde.

Den 12. Decemb. Døde min ene Bardsker paa Lamprenen ved
Naffn David Velske, oc hans Liig ligge udi Skibet toe Dage offuer ubefraffuit,
fordi det var saa megen sterck frost, at der ingen kunde komme udi Land hannem
at begraffue, førend den 14. Decemb. oc var det samme tid saa haard kuld, at
der frøs Vobler paa Næsene og Kinderne paa mange af Folcket, huor de met bare
Ansictkomme imod Vinden.

Den 20. Decemb. Var det smuckt Vier, saa at alle Mand vare i
Land, en part paa Skytteriem at wi kunde haffue noget ferskt til tilkommendis
Jule hellige Dage, en part aff Folcket var effter Ved oc brebde Kull, om
Afftenen kom Folcket tilbage igien som haffde værit paa Skytterie, oc haffde en
heel haab Ryååer oc en hare.

Den 22. Decemb. Var det skarp Frost, da lod ieg fylde en
Rostocker Tønde met Vand, oc om Morgenen der de løste alle Baandene aff Tønden,
var den ganske bundfrossen, oc var altsammen Iisz.

Den 24. Decemb. Som var Jule Afften, gaff ieg Folcket Viin,
oc sterckt Øll, som de maatte finde om igien thi det var bond frøssen, saa de
finge en Halff Ruetz oc vare lystige, oc den ene icke fortørnede den anden met
et ord.

side 35

Den Hellige Jule Dag Celebreret oc høytideligen hulde wi
samptlig (som Christeligt er) holdte Prædicken oc Messe, oc effter Prædicken
offrede wi Præsten effter gammel viisz, huer effter fin formue, Enddog at
Pengene vare icke mange iblant Folcket, saa gaffue de dog huad de haffde, en
part gaffue hvide Reffeueskind, saa at Præsten fick til at fodre en Kiortel
met, men hannem bleff der effter icke langt Liff fristet, at hand den kunde
slide.

Udi all Hellige Dagene var det temmelig mildt Veier, oc paa
det tiden skulle icke falde oss for meget lang, Øffuede Folcket sig udi
adskillige Spill, ov huem som meest Kortviile kunde optencke, hand var best
antagen, saa at Folcket, som den tid var meeste parten vel til pasz, haffde da
allehaande Optøger oc tids fordriff, oc i saa maade fordreffue wi de Hellige
Dage met den Lystighed som da paa færde var.

Anno Domini 1620

Den 1, Januarij. Paa Nyt aartz Dag, var det en forskreckelig
skarp frost, oc lod ieg da giffue folcket, et par Potter Viin udi huer Stiøtel,
offuer deris daglig Ordinantze, at de kunde giøre sig lystige met, oc var det
samme Dang gandske klar Soelskin, oc altid som den sterckeste Frost aff
Norduest, udi disse Dage haffde wi den skarpeste Frost, som haffde værit den
gandske Vindter, oc samme gruelig Frost tuingde oss da allermest.

Den 8. Januarij. Oc
alle forløbne Dage, varede den skreckelig haarde Frost, oc var det Norduest oc
klar Soelskin. Samme Dag bleff en aff min Baadsmend død.

side 36

Den 9. Januarij. Begynte Folcket igien af fange nogle Reffue
oc Sabeler.

Den 19. Januarij. Ginge Præsten Her Rasmus Jensen oc
Barskeren M. Casper Caspersen til Sengs, effter at de nogen tidlang tilforn
haffde gaaet heel siuge, oc der effter daglig Dags begyndtis hefftig Siugdom
iblant Folcket, som jo meer oc meer tog offuerhaand, samme Siugdom som da der
grasserit var en sieldsom Siugdom og finge de Siuge gemeenlig allesammen Blodgang,
ved tre Ugers tid førend de døde. Oc samme Dag døde min beste Kock.

Den 18. Januarij. Alle disse Dage var det saa mildt
veirligt, som det nogen tid saa til Aars kunde være her udi Danmarck, des
midler tid alt Folcket som var met Helbrede, var udi Schouffuen en huer paa sin
bestilling, oc i sønderlighed paa Skytterie, at de kunde skuide nogle Rypper
til de Siuge.

Den 21.
Januarij. Var det skiønt klar Veier oc Soelskin, oc fants da hoss oss tretten
Personer, som met Siugdom vare betagne. Oc da, saa vel som offte tilforne,
tilspurde ieg Bardskeren forne: M. Casper Caspersen, som oc paa den tid laa død
siug, om hand viste nogen god Remedium, som kunde findis udi hans Kiste, som
kunde komme Folcket saa vel som hannem selff til Lægedom oc hielp, oc begrerede
hand ville mig det obenbare, Der til hand suarede, at hand haffde allerede
brugt saa mange Remediis som han met sig haffde, oc saa viit hand meest kunde,
oc hannem fiuntes Raadeligt at være, oc dersom Gud icke ville hielpe, kunde
hand slet ingen anden Middel som til Rædning vare behielpelig, bruge.

Den 23.
Januarij. Døde min ene Styrmand ved Naffn Hans Brock, som hen ved fem Maaneders
tid haffde gaaet oc ligget siug.

side 37

Samme dag
var det smuckt Veir oc deylig Soelskib, da sad Præsten offuer ende udi sin
Koie, oc for Folcket giorde Prædicken, huilcken Prædicken var oc den sidste
hand giorde her i Verden.

Den 24.
Januarij. Om formiddag, fiuntes oss at være tuende naturlige Soele paa
Himmelen.

Den 25.
Januarij. Der ieg lod forne: min Styremands Hans Brockes Liig begraffue, da lod
ieg skiude tuende Falckeneter aff, huilcket var den sidste ære ieg paa den tid
hannem neuise kunde, da sorang Tappen af begge Falckeneter, oc den som gaff
fyr, haffde noget nær mist begge sine Been, saa meget skør var Jernet, aff den
meget skarpe oc strenge frost.

Den 27.
Januarij. Døde Jens Helsing Baadsmand, samme Dag gick min Lutenant Velbiurdig
Maurids Stygge met alle til Sengs, effter at hand nogen tid tilforne met
Suaghed var betagen.

Item samme Dag haffde Folcket seet sporret aff fen
Rinszdiur, huilcke vare foriagede af aff eb Ulff, hues Spoer mand oc kunde see,
huorforre ieg sende en Partie Folck effter samme Diur oc Ulf, udi, meening
nogle aff dennem at skulle bekommit. Men formedelst et stort Sneefug kom
Folcker paakom, kunde  de icke lenger
spore forne: Diur effter thi vende de tilbage igen, oc finge intet.

Den 28. Januarij. Var det saa meget haard Frost, at en
Tinkande som Grengen haffde glemt udi Kahiutten met noget Vand udi om Natten,
var Frossen udi stycker, saa ieg icke kand vide, udi huad som heldst Kar mand
paa saadanne kaalde Reyser oc Farvand skulle kunde forsvare kosteligt Vand udi,
efferdi Thin kand icke holde.

Den 2. Februarij. Var det sterck frost, da bekom Folcket som

side 38

var udi land tuende Rypper, som til de Siuge vare meget
Kierkomne.

Den 5. februarij. Døde Baadsmand ved Naffn Laurids Bergen,
samme Dag sende ieg atte bud til Bardsjeren forne: M. Casper Caspersen met
alvuorlig formaning, om hand viste nogen Remedia oc gode Raad, at hand da for
guds skyld ville giøre sin største flid, eller oc efferdi hand var selff meget
siug oc suag, hand da vilde lade mig vide, huad Middel oc Remedie ieg udi nogen
maader til Folcket kunde bruge, huor til hand suarede nu som tilforne, at
dersom Gud Icke vilde hielpe, kunde hand aldelis inge Raad eller hielp betee.

Den 6. Februarij. Gick ieg met tre aff Folckene ud til det
Gab, som wi komme ind aff, at besee huorledis det haffde sig met IIsen i Søen,
dog kunde wi paa denne tid icke see oben Vand, oc komme sa om Afftenen igien
tilbage til Skibet.

Den 10. februarij. Udi disse Dage var det temmelig mildt
Veier, Men der var megen Siugdom oc Suaghed iblant Folcket. Samme Dag døde der
tuende f Folcket, som udi langsommelig tid haffde ligget paa deris Sotteseng.

Den 12.
Februarij: Finge vi tuende Rypper, som til de Fiuge vare oss meget Kierkommne.

Den 13,
Februarij. Ordineret ieg til huer Person huert Maaltid om Dagen en Pegel Viin
oc om Morgenen en heel maade Brendeviin offuer den Ordinarie Deputation som
tilsat var.

Den 16. Februarij. Alle disse Dage var der intet andet end
Siugdom oc Skrøbelighed, oc huer Dag forøgtis de Siugis tall ideligen, saa at
paa denne Dag vare icke flere end siuff karske Mennisker, som kunde hente Ved
og Vand, oc giøre huis Arbeid som faldt inden Skibs Borde. Samme dag, døde en
Baadsmand, som paa den gandske Reyse haffde ligget Siug, oc udi ræt sandhed at
sige, saa omfledig (34) som et uskickelig Best.

Den 17. Februarij. Døde der en aff min Folck ved Naffn
Rasmus Kiøbenhauffn, oc var der da allerede bortdøde af Folcket tyuffue
Personer. Samme Dag bekomme wi en Hare, som oss var meget velkommen.

Den 20. Februarij. Om Afftenen døde Præsten forne: Her
Rasmus Jensen, som da haffde gaaed oc ligget Siug udi lang tid.

Den 25. Februarij. Udi alle disse Dage er intet synderligt
udrættet, andet end Lutenantens Dreng ved Naffn Claus, som lenge haffde ligget
siugm bleff død. Udi denne Nat er Kadelbunden frøssen i støcker udi en Kedel,
som bleff brugt til at smelte Vand udi om Dagen, fordi at der udi var om
Afftenen tilforn en slump Vand forglemt.

Den 29. Februarij. Var det saa sterck en Frost, at ingen
kunde komme udi Land, Vand eller Ved at hendte, Men Kocken måtte den Dag tage
til brendsel huad hand kunde faa, dog imod Afften fick ieg en Mand i Land at
hente Ved. Oc matte ieg samme dag selff tage vare paa Kahiutten, ellers wi
intet haffde fanget den Dag til føde, thi min Dreng var da ocsaa vorden siug,
oc met alle gaaet til Sengs.