Lilienskiolds Liv og virke

 

Liv og Virke

Lilienskiolds biografi er allerede godt kendt og beskrevet så her følger et kort resume.

Han blev født i Bergen omkring 1650 og fik navn Hans Hanssen Smidt. På 1600 og 1700 tallet varierede både efternavn og skrivemåde af samme. Derfor er nogle af de tidligste optegnelser af efternavnet opgivet som Smed, mens fornavnet optræder som Johannes. Navnet Lilienskiold kunne han tage i brug efter at faderen Hans Smidt, i maj 1676 blev "begravet med adelig skjold og hjelm af vor konge og arveherre". Brevet betyder at faren, hans ægte barn og rette livsarvinger nu var adlet i den danske adelsstand under navnet Lilienskiold med eget våbenskjold. Hans Smidt havde sine rødder i en borger og handelsslægt fra Tønder i syd Jylland. Sammen med tre brødre flyttede han til Norge og Bergen i begyndelsen af 1640 tallet, mens Chr 4 endnu var konge. Her beklædte han efterhånden en række betydningsfulde positioner inden for retsforvaltning og i bystyret i en af datidens største norske byer. Sønnen kom til at følge i farens fodspor. Moren bar navnet Margrethe Jonasdatter og kom fra en præsteslægt i Nord Norge. Hun døde allerede i 1654. Arven efter mores var betydelig og faderen brugte den til at opkøbe godser over store dele af Vestlandet. Godserne tilfaldt senere børnene. Dn senere amtmand i Finmark voksede op i Bergen sammen med sine fire søstre og ene bror. Familien havde sin omgangskreds blandt stor borgerskabet og andre embedsmænd i Bergen. Den mægtige statholder i Norge mellem 1664 og 1699, U. F. Gyldenløve, tog ind til familien når han besøgte Bergen .Det var sikkert hans fortjeneste at de kunne træde ind i den nye dansk norske embedsadelen. Da faderen døde i 1681, kunne børnene overtage en betydelig formue og store godsbesiddelser, anseelse og adelige privilegier. Det set ud til at den ældste søn overtog gården Hop på Askøy og gården Sletten i Lindås.

 

Kort over rejse

Hop på Askøy ombygget 1792 Thomas Erichesen

Lilienskiold fik den bedste uddannelse som Bergen som kunne fåes i Bergen i midten af 1600-tallet. Sammen med sin noget yngre bror Jonas (1691) rejste han fra Bergen og blev immatrikuleret ved universitetet i København 10. marts 1668. Universitetet i Kongens by var dobbelt monarkiets teologiske og juridiske højborg. Noget langt studieophold kan det imidlertid ikke have været for Lilienskiolds brødrene.

Allerede samme år som de kom til København lagde de på en studierejse i Europa. Lilienskiold skaffede sig ikke nogen formel embedseksamen, og man må opfatte det korte ophold i København og Europa rejsen som hans uddannelse. Det var retsvidenskab som interesserede den unge student, som kom til at opholde sig ved det juridiske fakultet i flere europæiske byer.

Lilienskiolds karriere indenfor statsforvaltningen begyndte i efteråret 1672, da han fik sekretærstilling hos den dansk-norske gesandten i Stockholm, Christopher Lindenow. En passende stilling efter den langvarige Europa rejse. Ved ambassaden i Sverige var han i ca. 1 år. Der er måske under Stockholms opholdet han fandt interessen for trolddoms kriminalitet. Mens han opholdt sig i landet foregik de svenske trolddoms processer for fuld styrke. Hekse processerne i Sverige fra 1668 til 1676 er særpræget ved de mange beretninger om Blåkulla- rejserne og de mange børn som i retten udlagde sine bedstemødre, mødre og nære slægtninge som troldfolk. Et sted mellem 250 og 300 personer blev henrettet, mens mange tusind var involveret i selv retssagerne. Heksejagten i Sverige gav genklang over hele Europa, ja også nybygger kolonierne i Ny England kendte til de svenske hekseprocesser.

Mens Lilienskiold opholdt sig i Sverige foregik den svenske heksejagt i Hälsingland. Det blev et voldsomt opgør som involverede alle niveauer af svensk rets forvaltning samt den unge konge Karl XI. Disse dramatiske begivenheder kan have påvirket Lilienskiold da han et par årti senere gik i gang med studierne af original kildematerialet fra de mange heksesager i Vardøhus. Han blev også selv direkte konfronteret med samisk trolddoms kunst. Gennem opholdet i Sverige fik den unge sekretær desuden indsigt i svensk nord område politik, noget som skulle komme med senere både i hans embedsudøvelse og i arbejdet med sine skrifter om Finmark. Allerede i denne tid udførte han betydelige arkivstudier i norsk historie efter ønske fra den dansk-norske enevælde konge.

Kong Christian V

Efter ansøgning fik Hans Smidt - som han forsat hed på denne tid - stillingen som vice lag mand i Bergen og Gulating Lagdømme. Udnævnelsen kom i slutningen af oktober 1673. Omkring 1689 rykkede han op som lagmand i Bergen. Gennem mere end 10 år skaffede han sig altså en solid erfaring fra dette vigtige juridiske forvaltnings niveau.

Lagmands institutionen var ankeinstans for underretten i alvorlige sager og havde en række vigtige funktioner udover den juridiske primær opgave. Ikke mindst når man læser Lilienskiolds polemik med lagmanden over Nordland og Finnmark i det foreliggende kildeskrift, er det vigtigt at vide af Lilienskiold selv havde erfaring som lagmand. Desværre ved vi meget lidt om hvilke sager Lilienskiold havde og behandlede i sit lagmands embede. Arkiv sagerne fra embedet gik tabt under "den grumme ildebrand" i Bergen 1702.

I 1674 giftede Lilienskiold sig med Maria Pedersdatter Lem (ca 1655 - 1744). Hun var præste datter fra Bergens området og søster til Ludvig Holberg. Sammen fik de en række børn - der er tale om måske 11 - hvoraf en del voksede op i Vadsø.

 

Brygge i Bergen