Glückstadt

Glückstadt, by i den tyske delstat
Slesvig-Holsten ved nordbredden af Elbens munding; 11.900 indb. (2005). Glückstadt ligger i Kremper Marskland, det frugtbare
opland med grøntsags produktion til Hamburg, og har fiskerihavn og bilfærgefart
over Elben til Wischhafen. På byens torv med velbevarede huse og protestantisk
kirke fra 1618 mødes 13 gader i stjerneform. Kirkens alter er i marmor og
alabast, omgivet af røde marmorsøjler og med mange malerier fra opførelses tiden.
Den protestantiske og jødiske kirkegård har gravsten fra 1600-t.

Glückstadt blev grundlagt i 1616 som handels- og fæstningsby af den danske
konge, Christian 4., som efter merkantilistiske principper ville skabe en
konkurrent til Hamburg og en by, hvorfra Elben kunne beherskes. Glückstadt fik handelsprivilegier og religionsfrihed,
hvilket tiltrak hollandske religiøse flygtninge og portugisiske jøder, men den
kunne dog ikke klare konkurrencen med Hamburg. Byen modstod under Trediveårskrigen (1618-48) flere angreb fra de kejserlige
tropper, men fæstningsanlæggene sløjfedes, da byen under Napoleonskrigene blev
indtaget af alliancen mod Frankrig. I 1864 blev Glückstadt
preussisk.

Det må opfattes som udtryk for den
kongelige interesse for stadens trivsel, at Chr. IV berigede byen med et slot,
hvor han kunne tage ind under sine besøg. Bygningen kaldes Glücksborg og var
placeret ved havneindløbet længst i vest. Der er dog nogen uenighed blandt
historie skriverne om hvem bygherren var - nogen siger Chr. IV nogen siger Bygherren, Hertug Johann (Hans) den Yngre
var bror til den danske konge - faktum er at slottet ligger der i dag - meget
imponerende.

Gluckstad stjerne

Glucksborg 1640