Persongalleri

Gyldenstierne Peder Gyldenstierne

Peder Gyldenstierne, som da var Rigets Marsk (øverste hærfører) til Thim

3. linjes stamfader, rigsråden hr. Erik Nielsen til Demstrup, Tim og Estvadgård, som var død 1455, blev fader til hr. Niels Eriksen til Tim, Langtind og Lyngbygård (død 1484), rigens råd og hofmester, til hr. Anders Eriksen og hr. Peder Eriksen til Nybo, der begge var døde 1463, og til den svenske rigsråd hr. Erik Eriksen til Fogelvik, fra hvem slægtens endnu blomstrende svenske gren nedstammer (se Gyllenstierna). Den førstnævnte af disse brødre, hr. Niels, var fader til Peder Nielsen til Tim (død 1509), der atter var fader til Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim (c. 1480-1552). Denne forlenedes 1517 med Ålholm, som han kort efter mistede, idet han faldt i unåde, beskyldt for meddelagtighed i Dyvekes formodede giftmord. Som fodermarsk deltog han 1525 i kampen i Skåne mod Søren Norby, 4 år efter optoges han i rigsrådet. Under Grevens Fejde stod han snart på hertug Christians, snart på grev Christoffers side, men udsonedes 1536 med kongen, der udnævnte ham til hofmarskal. Som lensmand på Kalundborg Slot blev det 1549 ham, der fik opsyn med Christian II, et hverv, som han udførte med stor lemfældighed. Da han tidligere - 1532 - var med til at føre kongen til Sønderborg, havde han udvist megen råhed mod sin fangne fjende. Hans søn, den ugifte Peder Gyldenstierne til Tim (død 1594), deltog i Syvårskrigen, fik senere sæde i rigsrådet og beklædte embedet som rigsmarsk 1575-93. Han opførte en ny prægtig hovedbygning på Tim og fik her besøg af Christian IV, som han under en væddekørsel skal have tilråbt et "Pyt!", idet han kørte uden om sin kgl. gæst. Herfra stammer efter sagnet talemåden "Pyt! sae Per til Kongen". Denne Peder Gyldenstiernes yngre broder Axel Gyldenstierne til Tim og Lyngbygård i Skåne (c. 1542-1603) var forlenet med Landskrona Slot, landsdommer i Skåne, medlem af rigsrådet og 1588-1601 statholder i Norge og lensmand på Akershus. Han ledsagede 1602 kongens broder, hertug Hans, til Moskva, hvor den unge fyrste skulle ægte tsar Boris Godunovs datter. Brudgommen døde imidlertid før brylluppet. Axel Gyldenstierne nåede heller ikke hjem, men døde på Gulland. Hans bemærkelsesværdige dagbog fra denne rejse er udgivet i udtog, fra hans yngre år stammer desuden værdifulde optegnelser om Syvårskrigen, bearbejdede af kannik i Lund, magister Jon Tursen. Hans søn, lensmand på Hald Knud Gyldenstierne til Tim og Lyngbygård (1573-1636), der 1599 som hofjunker ledsagede Christian IV på den bekendte rejse til Nordnorge, var fader til Axel Gyldenstierne til Lyngbygård og Bidstrup (1604-1637), der kun efterlod en datter, Øllegård Gyldenstierne (død 1694), 1. gang gift med oberst og blå ridder Christian Friis til Lyngbygård, 2. gang med Kai Lykke til Gisselfeld. Hun var den sidste her i landet af denne linje. Ovennævnte hr. Peder til Nybo blev fader til hr. Oluf Pedersen til Estvadgård (født ca. 1450, måske død 1504). Blandt dennes børn kan nævnes forstanderen for Hundslund Kloster, mester Anders Gyldenstierne til Palsgård (død 1534), der med iver sluttede sig til Christian III, og som faldt i slaget ved Svendstrup mod Skipper Clement, og Erik Gyldenstierne (død 1536). Sidstnævnte var 1532 med Knud Gyldenstierne på toget til Norge mod Christian II. Han efterfulgte samme år Mogens Gyldenstierne som lensmand på Akershus, i hvilken egenskab .han gjorde sig yderst forhadt af det norske selvstændighedsparti. Sammen med Peder Skram deltog han 1535 i krigen mod Lübeckerne, Året efter forsvarede han, der også hørte til Christian IIIs håndgangne mænd, Akershus med stor tapperhed. Disse to brødre kaldte sig ofte med deres mormoders slægtsnavn Hak. En tredje broder, Ludvig Gyldenstierne til Estvadgård (død før 1546), blev fader til Niels Gyldenstierne, der 1564 skal have dræbt sin broder Otto Gyldenstierne, og til Oluf Gyldenstierne, der endnu 1555 skrev sig til Estvadgård