Hamburg - Dresden

D: 4 April: reiste vi igien fra Hamborg med baad efter Elfuen, dog vi maatte stage os fort

mæst 3 Mile til Tollenspicher, som hører under de Hamborger. Mit udi Elfuen ligger die Nievc Sc/iautz,

som hører det

Luneborgske-land

till i Mil fra Winzen, ubi Castellum.

D: 5 April: til vogns, forbi Winbuttel, som er it Closter i Vs Mile Derfra igiennem it land huor een

mangfoldig Kaal voxte, indtil den gamle by, kaldet Bardewich, som tilforn haffver voren een Richs-

stat oc sigis S: Peder udi dets gamble Kirche at haffve prædichet.

Derfra kommer vi till Landsvchr en liden By oc siden till Zippelschantz 3 Mil fort till Luneborg,

en smuch fortificerit By med it Castel paa bachen kaldet Kalchbierg. Alle kirketaarne udi denne by

ere skieffve, som oc Raadhuustaarnet, der bliffver holdet oppe ved anchere. Aarsagen till denne for-

andring imputeris de mange saltgruber under byen at forvolde. Deraff giffvis 54 som hans M aff

Danmarch haffver sine visse. Offver disse Salthytter er bestilt visse Salt Junchere till des inspection.

Saltet kogis udi Kiedler 5 fingre dyb oc 4 kandtet udaff bly formerede. Der sydis hver time en

Till hver hytte deriveris een canal fra den store fontaine die Zultze kaldet. En stoor deel folch maa arbeide

paa vandet at ophitze fra sin sprang aff jorden. Samme vand er fast saltere end som ordinari lage.

Aff våndet giffvis store cleemosiner til de fattige, derudi de kaage deris mad, som ellers till deris

fornødenhed opbruge.

Derfra samme dag fort offver Luneborger-Heede som alle tider haffver voret udi Røgte for Røffveri

oc Moord. 5 Mile til Alstad.

D: 6 April: offver Garleber-Hee som ej mindre vaar farlig end den førige, huor vi oc aff een deell

Ryttere bleff attaqverede, som dog frugtesløs maatte affvige, siden forbi Wieren, Simlaw, Iveren, mens

loode Garleben ligge paa venstre haanden fra os. Wieren haffver it slot oc det 011 som der bryggis

kalder mand sultzmand. Mod afftenen komme vi til Qvarenbech, som er den første by udi det

Brandenborgiscke gebethe.

D : 7 April: forbi det Castel Brom udi DrentingerLand, huor Barteberg da commenderede. Mand

holder ellers for at alle bønder udi Drenten ere baade kiøbmænd som oc gode soldattere som de

udi seeneste krig nochsom gaff tilkiende. Udi Brandenborg er 4 Marcher, Alt, Neuve Ukern, 0: non

sono obligati qs: å niente, mens det gaar udentviffl ud paa det Berlinske, Sulpske, Klien. Samsvege,

ubi arx videtur, item forbi det slot Wolmerstat ad sinistram huor mand siger saa mange vinduer at

findis som dage udi aaret. samme ligger under Fyr-sten aff Hal. Haffver bekommet sit naffn af Friderich

Chuurførste udi Saxen hans flugt, effterdi hand her hid tog sit refugium udi lang tid. Derfra till Magde-

borg. 6 Mile.

Magdebourg en meget stoer By, som dog udi seeneste feide meget ilde vaar tilreedet. Den fører

een Jomfru udi sit vaaben, saasom den deraff endoc bærer sit naffn, saasom den tilforn ej aff nogen

haffver voren indtagen. Der visis endnu leffninger aff den sidste Kayserlige beleyring, foruden at der

endnu synes meget ødsomt udi byen aff mangell paa folch. Albis rinder meget zirlig igiennem byen,

giørendis atskillige insuler, huorpaa smuche hauger er anlagt. Byen ligger under Brandenborg, al dis-

petto del Duca di Halla et dei Prencipi toutti di Sassonia, che n' era Administratore in vertu deila

pace de Munster. Fortihcationen om byen er godd dog haffver den tørre graffver. den bær oc Roos

aff sine gode booglader oc trøcherie. Guarnisonen opfylder byen mæst; Kircherne haffver alle mæst

dobbelte taarne med skiæffver bedægte, aarstallet med videre bogstaffver præsenterendis, som mange

anden stæds udi Tydskland endoc er brugeligt. Dom-kirchen er it skiønt arbeide, huor inde mand seer

1. Nogle aff de Kar som bleff fyldte med vand

udi Cana Galilea.

2. Det Bechen som Pilatus toode hænderne aff, da hand vilde dømme Christum.

3. Tetzelii afflats kiste.

4. En altersteen 9 alen lang 4 breed oc 3 finger tyck item een funt aff porphyr.

5. En rund hvid steen huorpaa mand seer, som mand berætter bisp Udonis blood, som derpaa

bleff rættet.

6. Et kunstig støcke arbeid aff Jern for een Choor-dør, som mand skulle troe 10 Karle skulle

haffve omag nock med at oplucke, dog det ved een eneste skee kand.

7. En skiøn prædichstooll aff Marmor.

8. Et Mariæ-billed aff Marmor som en Paffve skulle haffve bødet saa meget guid for som det veyede.

9. De 5 Klaage oc 5 Daarlige Jomfruers statuer heel kunstig udarbeided saasom leendis oc oræ-

dendis, verd noch at beskue. Her seis oc

10. Kayser Otthonis mon: oc Capelle, item

11. Edvardi datters begrafuelse.

In vestibulo si vis, da holdt hoffvedet noo-et nær ved muuren da mand stoer vindbruusen skall

fornemme. Ellers haffver Kirchen 48 altere oc er Orgel-Verchet it kunstig stycke arbeid med de mend

som ved timerne gaar derom.

Udi byen er oc it Chatholisk-Nunne Closter, hvis Pater er een Jesvit. De Augustiners Closter er

mæst forfalden oc haffver Lulherus derinde o-aaet udi skoole. Hans studere-Camer vaar it lidet mørcht

stæd, som sigis stood fri udi sidste ildebrand. Her visis oc hans Seng aff hvis stolper de reisende tager

smaa stycker for ihukommelsens skyld. Hans Bibliotech vaar mæst aff møll, tårne oc tarli opædt oc

skamferit.

Borgemester Gørichs Kunstkammer vaar værd at see. hand haffde selff practicerit een invention ad

probandum vacuum ab aére spatium. Omkring byen er landet deiligt. Der seer mand

næst ved den deilige skoff som Seiden kramers Busch kaldis der mand sig offte ude med spadseregang

diverterer. Der falder it kosteligt smør i dette land som de med soolblomster tilbereder oc farffver. Her

fattis ej heller Gott 01. saasom Serpst ved nogle faa mile herfra affligger, foruden huad hos dennem

selff bryggis, Mand bliffver oc for ringe penge vell accomoderit, logerede, al braccio d oro.

D: 8 April: til vogns igien 3 Mile till Kalberg komme offver den flood Sala som rinder heel strid

ved vinbiergene, som holdis dog her heel rart. Her komme Fyrstens trompettere at blæse op for os

under maaltidet. Effter middag-en derfra igden Ved 4 Mile till den Bye

Kiøten som er vell bygget oc haffver it smucht slot huorpaa Fyrsten aff Anhalt residerer.

D: 9 April: 4 Mile til Lansperg vicus ignobilis derfra mand haffver siunet lige ad Leipzig, siden

udi it deiligt slæt land 3 Mile till Leipzig. Summa fra Hamborg

Leipzig, er en meget smuch Stad udi det Land berømt udaff sit stattelige Accademi sit nætte sprog

oc fruentimmerets høfflige comportement, unde pro-verbium natum. Von Leipzig ohne Weib etc: Disli-

geste kand den noch rosis aff een oc anden god politic oc handtering ved Commerci oc anden kun-

strigheds øffvelse. Justitien administreris ved 4 Borgedin borgemestere som ved hvert 4 s aar ombyttis oc med hinanden omvexler. Dets fortihcation hndis oc aff consideration oc giør der Trudtzer eller S: Peters Thurm stoer defention for slottet som er bygget udi een A med Cassematter oc velmuurede srraffver sommestæds fulde med vand som indledis fra PetersThor og igiennem smaa canaler, oc ellers med pile-træer begroodde. De svendske haffver ej ringe hiulpen till denne fortihcations forbedring ved nogle ny fun-derede bolvercker udaff muursteen opbygte. Commen-danten vaar Titel Chuurfyrstens affSaxen stoore favorit. Paa torffvet seer mand det vel opbygte Raadhuus. Der forhandlis alle slags ædendis Varer oc tiener till een samblingsplads for indbyggerne oc andre fremmede om sommeren. Under Raadhuuset er Burer-heideren huor mange slags drichevarer forhandlis, udi særdelished det naffngiffne 011 Rastrum intitulerit, disligeste Ketterling it slags øli som bryggis ej langt fra Hal, noch Eilenbourger-011 som her mæst tilree-dis oc haffver een vidrig smag fast som Tierelou, oc udfalder alt till Magistratens fordeel huad som her sælgis. Ellers er at mercke, at mand betiener sig her udi Landet, for disbeder at conservere deris øl, udaff bæg eller Tiere som tønderne indvendig med besmøris hvilchet siden antændis oc tilluchis, at Røgen oc Dampen dis krafftigere træet kand vedhænge, effter hvilchen forrætning det færske øli straxen paafyldis, mens derpaa følger ringe god smaag. Mand offver temmelig pragt udi Klædedragten, saasom her altid findis een stoor conflux aff fremmede som meget vell her ved stædet accomoderis. Det gemene Qvindfolch decker deris hoffveder till dis større Zirlighed, med it slags strichverch aff sølff eller guldtraar, koster dog meere end det zirer.

item haffver de it støcke plus hængendis bag nedad ryggen som hæfftis fra den eene arm till den anden, mens till fremmen ej anrecker. Mand bruger oc paa hoffvedet store forede huer, huor det lodne mæst udviser. Naar mand kommer udi en Dammis grace, da offereris Libhaberen een deel aff hendes liberibaand som hand da forpligtits at hæffte ved sin arm eller fast udi kiolen, som her ved stædet er udi megen brug.

Udi Bibliothechet seeis

1. Lutheri billede med it langt skieg. item Bembi oc Ciceronis.

2. Lutheri lig aff Kranicher kunstig maaled, sampt Melanthonis oc en anden Munchis aff samme Mestere.

3. It støcke aff Mariæ schiørt som bestood aff røt silchetøy.

4. Christus paa kaarset med Johanne oc Maria udi een hvid Florentinsk steen ved naturen repre-sentert mens aff Luca von Leiden forbedret.

5. Homeri opera M: S:

6. Alciati oc Tungaris billeder.

7. En liden bibell som en nonne haffver paa latin udskreffven.

Bibliotechet er udi Pauliner Collegio oc tilstædis ingen uden permission at komme derind oc ere

bøgerne til stædet som de ligger med jernkiæder anbundne. Udi samme Pauliner Collegio huor alle

Doctores creeris oc Orationes holdis seer mand paa Orgelverchet den stoore pibe som Dieffvelen

for n o g e n tid siden haffde indtaren sig' till brugderaff hand offte lood høre alle slags musiqve oc

stemmer. Der visis oc en graff kaldis Teufels-Loch, huor atskillige personer ligger begraffne som udi

slaget for Leiptzig omkom. Deris legemer dog gandske ufortærede. Ellers hviler udi denne Kirche

endoc een svendsk Oberst Manteufel kaldet som endnu er gandske ufortæret.

Tesselius ligger oc her begraffven, paa hvis Lig-steen hand seeis udi sin Munche-habit med pater

N. baandet repræsenterit. Ligger oc paa gulffvet begraffven Lutheri-Søn. Paa altertafflen er den hi-

stori affmaaled om den Munch som udi Rosenthal forgaff Fyrst Didrich oc der bleff greben.

Nicolai Kirche er smuch aff steen opbygget oc

forgyldt. S: Thomas Kirche er oc en smuch byg-ning. her holdis den brug, at alle søndage effter

prædicken blæser mand udi Basuner paa den gang ved Raadhuuset, hvilchet oc skeer alle afften mens

byens porter tilluckis, da blæsis der aff Taarnet udi Trompeter, oc ringis med Klocherne. Aldrig haffver

ieg seet saa mange aff det slags fugle, som Ivaaer kaldis, som her udi Leipzig, hvilche imod den tid

om afftenen at portene luckis, komme udi flocketall ad byen sættende sig ned paa Raadhuuset med store

skraall oc skrig, Paa andre tage, huor mand dem ej vill haffve, nødis mand at belegge Kiølen med

skarpe iernpicqver. Storchen falder oc her udi mængde søgende deris tilhold oc reede paa schaar-

steenene oc andre høye stæder udi byen. Aff Duer oc Lærcher fortæris een stoer deel udi staden, Ja oc

mangen kostelig Lax som fangis udi Albis-Elff som offven om er mældit. Paa landet opmuntris mand

ved den deilige Nattergalsang som oc mangestæds udi byen, huor de underholdis oc giffver een hærlio-

Nattemusiqve.

Udi Horto Medico findis atskillige rare Gevext oc træer. Accademiet bleff hid forfløttet fra Prag, Anno C:

1409. Er at mærcke at ingen Student tør med nogen Degen for stædets Rector comparere, saasom

en Studiosus tilforn haffde Rect: ombragt. Ved Duelleren maa degenen strax till R. offverleffveris.

Naar hand udgaar haffver hand paa hoffvedet en rød fløyels hat udi folder anlagt oc med it rødt

fiøyelsoffverslag offver armene oc ryggen nedhæn-gendis. For hannem maa Pedellerne da bære it

scepter aff sølff, mens de ere selff klædde udi lange røde Kiorteler. De følger oc lig udi samme habit.

Det Leipziger-Raad maa ej med rødt eller grønt Wox forsegle, mens allene med guult, oc det till

straff fordi at de udi sidste feide corresponderede med de svendske.

Effter lougen som der falder, arfuer Datter fast meere end sønnen. Oc bliffver een Mand ej mægtig

at røre sin hustruis gods uden hendis samtøcke.

Naar nogen Justice skall fyldbyrdis, ringis først tre gange med Klochen till advarsel. Naar een skall pidskis, bliffver hand byen omfort oc slagis aff bødelen effter forseelsens straffs maade. Naar nogen byen forvisis skeer dets execution ved bødelen, som den skyldige med kieppe udjager.

Mercibus augetur ter Lipsia quotannis, sc: Novo anno. 2. Søndagen effter Paaske. 3. Den første

søndacr effter Michaelistid. Oberbachshof oc Rohthedshof eer udi Messetiden fuld aff opreiste boder

huor udi alle slags Nurrenbergske, Ausburgske, Frandske oc andre fremmede stæders varer fall holdis.

De Ausburger fører mæst alle slags kunstig udarbeidet Sølftøy hid. De Slesier stoer mængde aff

Klæde oc Linnet. De Franskis tilførsell bestaar

meeet udi Galanteri oc silchstoffer. De Nurrenberger alle slags kunstigt arbeid aff iern, træ, mes-

sinog oc disliee. Ved Messetiden giffvis hver mand loff at komme ind udi byen, mens naar Messen

endis, da tilstædis ingen Jøde eller noget canallie der at offverbliffve, thi passer mand snedig paa Kloche-

liudet huorved baade Messens anfang som udgang giffvis tilkiende. Imedlertid saa holdis ej heller no-

gen justice.

Udi Faste-Tiden offverklæder mand alterne oc prædickestoolene med sort fløyell eller klæde. Tvende

smaa soortklædde drenge følger Præsten for alteret, oc naar Vellsignelsen læsis, da bucher de Hofue-

derne till jorden. Ovindfolchene sidder mit udi Kirchen oc omringis ved Mandfolchenis stoole. Udi

fasten spillis ej paa orgelverch oc er altid it Vindue i Kirchen oben for lufftens skyld, dog it garn

forsåt.

Daaben forrættis om efftermiddagen effter præ-dicken som oc paa andre dage. Da offverleffveris

Præsten det lille barn gandske nøgen, oc slager hand lystig vand derpaa.

Kirchegaardene eer uden for byen oc ej ved kirkerne som hos os brugeligt, oc klædis den døde

effter samme maade som hand leffvede. Fornemme lig føris aff 2 sorte hæste oc graffvis udi Pauliner-

Collegio. Naar een Doctor ved døden affgaar, da følger alle Magistri ved siden aff liget med deris

lange sorte Kapper, Lyripipia kaldede. Formen er aff disse kapper effter som offvenstaaende figur

udviser oc haffver mand siunet udaff det forderste hull. Ellers gaar Qvindfolchet udi deris ligbegeg-

nelser altid HuidKlædde oc io dybere sorg, jo meere eer de indsvøbte udi it linklæde saa armene

fast ej kand røris. Ned for øynene hænger it hvit linklæde saa de næppe kand see at gaa, som

beholdis i sørgetiden.

Deris Brylleper anrættis imod afftenen, da mand gaar till kirchen med facler oc Spillemend offver

gaden. Brudgommen gaar barhoffved med een Krantz paa, oc giffver sin brud Ring udi Kirchen. Om

afftenen kommer een oc anden forklædde personer till bryllups som offte ubekiendt træder mit udi dantzen oc det kaldis aufm Gros-Vatter zu gehen.

Udi Leiptzig offvertøffvede vi ved . medlertid toge vi Inscriptionen ved deris Accademi under

Decano Doet. mens før vi endelig affreiste, tog vi øyesyn ved atskillige hoffstæder som følger.

Reisen til Hal oc Merseborg.

Fra Leiptzig begafue vi udi et
meget deiligt land ved 5 Mile till den fyrstelig Residenz-stad

Halle en
temmelig smuch By med it gammelt slot paa en backe situerit huor fyrsten
residerer,

oc den flod
Sala forbiløber. Slottet ligger udi een qvadrat bygget, dog som de svendske udi
krigs-

tiden giorde
atskillige invasioner, saa seeis dets effect ved det eene taarn deraff som er
sprungen.

Ellers er
Fyrstens residenze een smuch gammell bygning med een Kirche ved. Ved de tider
at vi

stædet
besøgte, celebrerede mand Fyrstens fødselsdag med skiønne banqvetter, Comedier
oc Machiner,

huortill
hans Fyrstelige Brødre vaaer indbudne, saasom Fyrsten udaff Seits Fyrst Morits,
oc Fyrst Christian

aff
Mersebourg hos hvilche alle vi nød audience. Fyrsten selff aff Hall haffde 3
sønner og 4 døttre

meget
deilige aff statur oc skiønhed. Hand bærer ellers it høyt væsen med sig, een
heel inventieus

Herre, taler
ej meget mens aff stoer forstand oc findis udi it høyt anseende hos sine
underhaffvende.

Ved hoffet,
som ellers udi staden taler mand excel-lent got Tydsch. Gode boglader oc
Trøcheri.

Dom Kirchen
er een smuch bygning med 3taarne opført, saa er oc det høye taarn verd at

besee som
staar paa torffvet for sig selff oc som

sigis offver
een brynd at vere bygget.

Udi
Bibliotechet seis Lutheri billede udi fuld-kommen positur, saa oc visis her
hans egen schrift.

Salthytterne
importerer meget. Dertill er brønde 4 kaklet Tausche, Materitz, Guth Jahr, und
Bachenbaum.

Våndet
rensis med Oxeblood som siden med 011 forbedris, aff aarsag det disbedre skall
samle sig udi

kogningen
till Korn. 36 Eimer vand koges udi een kiedel ad gangen fast effter den maade
som till Lune-

borg. 2 om 6
timer virckis å 1 gl. Mesterens besoldninoer aarlig 13 D: oc for hver kurff 2½  gr: hine operariis

mercedes
porriguntur. Ved den stoore brynd er it stort oc langt kar aff Træ, der mand
øser det

Salte-Vand
udi, oc haffde der sat sig om des bræd-der een fast materie som steen, aff
våndets skarphed

saaledis
virket, hytterne eer 152.

Paa Comedien
saag vi den stoore Mand som en Kiempe udklæd som een Vildmand, holt eet

stoer Furretræ
i haanden oc fangede Cupido udi lufften.

Efter nogen
tids Forløb reiste vi derfra till den Fyrstelige By Merseborg, som ved 3 Mile
fra Hal

affligger.

Merseborg, huor samme stæds Fyrste
tilholder er ej aff sønderlig stoorlighed, dog seer mand der,

udi den
gamble Thum paa slottet staaendis, først Kayser Rudolphi haand som hand miste
udi slaget

imod Kayser
Henrich den 4 . Den er endnu gandske ufortæret endog det da vaar offver 615 aar
siden

hand den
mistede. Der seeis oc Rige oc kostbare Messe-gevandte som reliqvier aff
Paffvedømmet. Vi

saag Fyrsten
med fyrstinden oc det gandske hoff udi Kirchen. Hand sigis een meget religieus
Herre

at være oc
elsker ingen offverdaadig pragt. Her conserveris oc Fyrstens Thesor huorfor
idelig vagt

ved Kirchen
holdis oc siger mand der spøger meget inde.

Efter dette
vaar beseet reiste vi tilbage udi it meget deiligt oc slæt land till Leipzig
huor udi alle

disse 3
Fyrstelige Brødre haffver deell, undtagen at Chuurførsten aff Saxen Slottet
allene tilkommer.

Den lille
flod Peisen løber forbi der mand sig offte ved fiskeri delecterer.

Anno 1669

D: 25
Januarij begafue vi os paa Veyen fra Leipzig oc komme udi it deiligt land till
den by

Wurtzen udi ved
3 Mile. Effter at vi vaare komne offver den flood Mulda, som her falder meget

strid udi
sit løb, formedelst det fald hun haffver udaff it bierg eller backe strax
offven ved.

D: 26
Januarij derfra igien til vogns oc komme ved 3 Mile til den bye Otschatz.

Otschatz som mæst vaar ruinerit ved
sidste krio-ellers vaar der een kiøn Kirche. Vi forefant her

een løstig
Vert som effter maaltidet fortællede os, huorledis hand for nylig aff een sine
giester vaar

bleffven
fixeret, udi det hand idelig bad denne frem-mede at spise, mens da betalningen
skulle skee excu-

serede
giesten sig derfor med paastand aff vertens civile invitation, huorfor hand
haffde nu lært dette

mundhæld
imod de fremmede, Ich bitte niemand. Effter maaltid reiste vi derfra igiennem
it meeet

deiligt land
ved Elf-strømmen oc blant een stoer deell Vinbierge indtill vi endelig komme
ved 4 Mile

til den By

Meisen, huor der er at see den skiønne
stoore oc bedegte brygge offver floden, item det skiønne

gamle slot
med sit durchsigtige steenerne Taarn. Her er oc it berømbt Gymnasium. Vi logerede udi Solen.