Hammerfest Handelssted

Hammerfest Handelssted

 

Når vi skal videre nord gennem Kvalsundet, bør vi sørge
for medstrøm gennem det trange løb mellem Seiland og Kvaløya ved Akkarfjord. Vi
svinger uden om Rypklubben og nærmer os Hammerfest. Fjeldene står nøgne her
omkring – skoven er borte. Men det har ikke altid været sådan. På Lilienskiolds
billeder af Hammerfest fra slutningen af 1600 tallet ser vi skoven står tæt
opover bakken mod kirken.

Hammerfest er efter handelsstedet blevet en by. Men længe
før var her et handelssted. Ved oktrojen fra 1691 blev stedet en af de sy
handelspladser i Finmarken, og fortsatte siden med at være en af oplagspladserne
for monopolhandelen. Byen har den største og sikreste havn i hele Vestfinmark,
og ligger utrolig godt for fiskeriet, russerhandelen og trafikken på det sydlig
udland. Under oktroytiden overvintrede der mange gange fartøjer i Hammerfest
havn, som gav dem den bedste sikkerhed om vinteren.

Vi skal ikke beskæftige os med stedets ældre historie, men
tage udgangspunkt i den ældste købmandsslægten på stedet, en slægt som stadig
lever i Finmarken. Peter Christian Buck fra Helsingør blev i 740, kun 18 år

gammel , sendt til Hammerfest som handelsfaktor. Kun to år senere blev han
konstitueret som købmand, indtil Jæger kom opover fra København. Men da han
døde året efter blev Buck ansat som virkelig "oberhandelsbetjent" eller "
overkøbmand". Buck havde helt siden 17456 andel i vildrenjagten på Kvaløy,
satte ud sneræv og hare her og på Håka, og forpagtede i 1773 vildtretten og
jagten på Sørøya for 5 år, mod 22 rdl i årlig afgift. I 1777 søgte han om at få
lov til at købe hele Kvaløya, men det blev afslået.

Peter Chr. Buck var gift med Anna Marie Elisabeth Kraft.
Hendes far var oberst og kommandant på Munkholmen, havde udmærket sig ved
Fredrikstens belejring 1718 og var en fætter af Anna Coldbjørnsdatter. Anna
Kraft kom som ung pige i huset hos sin bror Jens Kraft, dengang præst på Ingøy.
Der var 11 børn i ægteskabet, og en række sønner blev bosat som handelsmænd i
Finmark. P. C. Buck blev i 1779 udnævnt til toldkontrollør i Kristiansand hvor
han fik kanseliråds titel og døde i 1784.

Bestyrer af den kongelige handel i Hammerfest lev først
hans ældste søn Friderich Buck, men derpå fra 1781 en yngre søn Jens Christian
Buck, som var gift med Johanna Olava Brock, præstedatter fra Stange I Hedmark.
Efter 1789 blev han selvstændig købmand. Den yngre bror Marcus Wølicke Buck blev
købmand sammen med broderen (firma J. C. & M. Buck & Comp.), efter at
Hammerfest 17 juli 1789 havde fået købstadsrettigheder. Han var gift med
Magdalena Marie Mølbach fra Kristianssand (søster af eidsvolsmanden Christen
Mølbach). Brødrene Jens og Marcus Buck søgte i 1798 om lov til at købe Sørøya
for 600 rdl, men det blev afslået. I 1809 forsvarede M. W. Buck med tapperhed
sit batteri på Hammerfest siden, godt hjulpet at sin søn Andreas Buck, senere
købmand i Kvalsund. En yngre søn Peter Buck blev handelsmand på Jupvik, og den
smukke datter Marie Elisabeth blev gift med N. P. Noodt, faktor i Talvik og
senere købmand og konsul i Hammerfest. To af sønnerne omkom under
overvintringen på Spitsbergen, hvor brødrene Buck havde sendt de første
fangstekspeditioner fra Hammerfest. Nævnes bør også at Jens Chr. Bucks datter
Magdalene blev gift med købmanden på Hammerfest, Hartvig Jentoft, som også
ejede flere handelssteder.

Blandt handelsstederne på stedet kan nævnes Emanuel Wadel,
som var her i 1782 og senere flyttede til Hasvik, hvor han omkom. I 1786 nævnes
oberassistent Gabriel Müller, året efter betagnes han som "handelens fører".
Assistent på samme tid var Christopher Lorentz Buck, yngre bror af Jens og
Marcus. Han havde fra omkring 1776 været ansat ved handelen, og efter 1789
begyndte han egen forretning i Hammerfest. Sammen med brødrene købte han en
brig i Kristiansand og de overtog i fællesskab besejlingen af Kjelvik og
Kjøllefjord, hvor ingen handelsmand havde meldt sig. Året efter var Buck atter
i Kristiansand og byttede briggen ud med en større på 75½ cl. ("De trende
Brødre"), som blev brugt i udenrigsfarten.

Samme år blev han gift i Kristiansand med Anna Adler
Christensen, hvis far var prokurator der. Han fortsatte handelen på Hammerfest
til 1797, hvor han flyttede til Trondheim. I 1795 var Ludvig Filip gæst i hans
hus på Hammerfest, og 49 år senere modtog Buck, som boede i Molde, en
mindemedalje i guld fra "de franskes konge". Hans handel i Hammerfest blev
efter 1797 bestyret af Jacob Hjort, som også stod for handelen i Jupvik og fra
ca, 1805 af Sigfrid Akkermand. Denne var i 1801 betjent hos Hjort og udmærkede
sig 1809 ved forsvaret af Hammerfest, hvor han siden blev købmand. Akkermand
blev gift med Gunild Knudsdatter, enke efter bødker og gæstgiver Waad. Ved
forsvaret af Hammerfest har vi nævnt Olaus Nielsen Hald, assistent hos
Akkermand han blev senere faktor på Hasvik og Sopnes. I selve Hammerfest var
omkring 1800 Peder Christensen Røst eneste selvstændige købmand ved siden af
brødrene Buck. Han blev i 1802 gift med Mette Elisabeth Teilma, hvis far var
toldkontrollør i Kristiansund. Han kommanderede ved en af kanonerne på bysiden
i 1809 mod englænderne. På Fuglenes var Andreas Outzen købmand fra ca. 1798.
Han havde tidligere været assistent ved Talvik handel, og var gift med Martha
Jensdtr. Senere flyttede han som købmand til Måsøy. Handelsstedet på Fuglenes
blev i 1820 købt af englænderen John Rice Crowe, senere britisk konsul i
Hammerfest og generalkonsul i Kristiania. Han var gift med Malene Marie Waad, datter
af bødker Waad (Jupvik). I samarbejde med sin landsmand Woodfall grundlagde han
Kåfjordværket (kobberværk), som i 1833 sammen med Fuglenes gik over til et
engelsk interessentselskab. Omtrent samtidig med Crowe kom Aage Aagaard til
Hammerfest (Jupvik og Kvalsund). Sammen med sønnen Bernhard Martin Aagaard drev
han sit store firma "Aagaard & Søn").

Som bestyre af etablissementet på Fuglenes blev ansat
Charles Robertson som var født i Glasgow og først ankom til Kåfjord. I 1835
købte han Fuglenes og startede sin egen forretning, som i løbet af et par
generationer voksede til en af byens største. Firmaet C. Robertson har haft
filialer i Repvåg, Kjelvik, Honningsvåg, Kolvik og Opnan, Skjøtningsberg,
Berlevåg, Gamvik og Båsfjord. Charles Robertson var gift med Dorthea Olsen fra
Kristiansund.

En anden ledende forretningsmand i Hammerfest blev Franz
Heinrich Feddersen, født i Friedrichstadt i Holstein. Han kom i 1842 til Aage
Aagaard i Hammerfest, var nogle år i Tromsø og kom fra 1850 til Aagaard &
Søn. I 1861 startede han sammen med sin svigersøn Andreas Rembech Nissen det
kendte firma "Feddersen & Nissen" A. R. Nissen var søn af skovinspektør
Johan W. Nissen på Røros, og gift med Heinricke Feddersen. Firmaet har haft en
række filialer, blandt andet i Tufjord og Stoppelfjord, Hånningsvåg,
Kjøllefjord Berlevåg og Havningberg.

Videre bør nævnes firmaet O. J. Finckenhagen, som i 1880
årene havde filialer i Måsøy, Spillet og Leirpollen, ligeså Christian Gabriel
Lenning, som endnu i 1865 med familie boede på handelsstedet Gjesvær, men
senere flyttede som købmand til Hammerfest og lod Gjesvær bestyre ved faktor.
På Gjesvær var P. O. Kjelsberg, tidligere assistent på Måsøy, gæstgiver i årene
1818 til ca 1855. Siden var det nedlagt til Lenning kom til. Lenning var gift med
Antonette Andrea Noodt fra Talvik.

 

Hammerfest panorama_pho

 

hammerfest

 

hammerfest 3

 

hammerfest hovedgaden