Hamnvik Ibbestad Handelssted

Hamnvik

Hamnvik – Ibbestad Handelssted

 

Når man fra Tjeldsundet igen stævner nordover, nærmer vi
os Rolla med det gamle Ibbestad, hvor der endnu i 1880 stod den gamle stenkirke
fra middelalderen med sine hvide lysende mure. Vi sætter kursen rundt om
næsset, og det gamle handelssted Hamnvik åbner sig for os. Havnen er rummelig
og temmelig åben for vind fra de forskellige verdenshjørner, mens sleve handelsstedet
ligger lunt og smukt i bakkerne, som langsomt skråner op mod de høje tinder på
Rolla. ( se kort side 89 )

Ibbestad gård var på 1700 tallet delt i to, den ene
halvdel på 3 våger tilhørte kirkegodset og var præstebolig, den anden halvdel
tilhørte Bakke kloster, senere assessor Høyer, og benyttedes af en bonde. I
nærheden lå Haldvigen på ½ våg (det senere Hamnvik). Allerede omkring 1720
havde bonden Edies Michelsen på Ibbestad bygdefar for sognet, og omkring 1740
gik jektebruget over til hans søn Michel Ediesen, som desuden drev bondehandel.
Fra omkring 1750 – 1780 havde han jektebrug i fællesskab med skipper og
bondehandler Hans Ravn Sparboe på Tovik. Dette jektebrug gik siden over til
sønnen Søren Michelsen, som døde før 1785. Enken blev da gift med Jens Nielsen
Falch, som drev jektebruget en tid. Samtidig havde Hans Olsen Røgh på Ibbestad
købt jektebruget efter en Christoffer Normann på Grov, og efter hans død sad
enken med bruget, indtil hum omkring 1796 ægtede den 23 år yngre Lars Hansen
Lind. Den sidste fortsatte med jektebruget på Ibbestad indtil 1830 årene.

Men på den tid var handelen og jektebruget for det meste
gået over til Hamnvik. Skaberen af dette sted var Jens Bing Dons, f. 1771 og
søn af major Lorentz Dons. Han var udlært farmaceut fra Trondheim, men blev
vistnok gennem sit ægteskab trukket over til handelen, da han i 1794 blev gift
med Ingeborg Anna Normann, hvis far var trondhjemsborger på Elgsnes. Det
fortælles at Dons egentlig havde tænkt sig at bygge i vigen nærmere Breivoll,
men tømmerflåden han havde købt inde Salangen, drev fra ham til Hamnvik, og han
bestemte sig da til at bygge der. Stedet kaldes da "Holtengård under Ibbestad",
og Dons fik gæstgiverbevilling på stedet den 27. juni 1795. Han opbyggede
handelsstedet med sine mange huse omtrent i dets nuværende skikkelse (1942) og
drev sin handel med dygtighed og fremgang. Hovedbygningen var vel færdig, da
den landflygtige Ludvig Filip af Orleans i 1795 besøgte Hamnvik og boede der en
tid.

Hamnvik blev snart tingsted og et centrum for bygden.
Under krigs og nødårene var der mange vanskeligheder at komme igennem. Sønnen
Nicolai Normann Dons, f. 1798, var første gang med sin far på jekta 1813, og
året efter da han atter var med, blev han taget til fange af englænderne og sat
i prisongen til ud på høsten. Han overtog forretningen efter faderen, som døde
i 1823, og fik gæstgiverbevilling 16. december 1828. Det synes i hans tid, at
der har været to jekter på Hamnvik, idet Ole Lind og Ole Johan Wold betaler
skippeskat på stedet. Desuden ejede Dons nu jekta på Ibbestad, som blev ført af
Zacharias With. Omkring 1850 var det slut med jektebrug på Ibbestad og Hamnvik
havde overtaget det hele. Fra 1827 havde Dons fået posthus på stedet, og da
dampskibsfarten begyndte i 1838, blev Hamnvik helt naturligt et anløbssted.
Nicolai Dons var meget benyttet i sin kommune, og fra 1843 til 1870 direktør i
Ibbestad Sparebank. I 1848 og 1851 repræsenterede han finmarkens amt på
Stortinget. Under kong Oscar II´s rejse i 1873 var Hamnvik et af stederne han
besøgte, fordi en stor almue var forsamlet på det sted, og en flag alle førte
op til huset fra kajen, som var prydet med en æresport og røde løbere. På sin
guldbryllupsdag i 1875 blev Dons udnævnt med ridderkorset af St. Olav for
almennyttig virksomhed. Han var gift med Ovidia Johanna Fredrike Lund, datter
af præsten P. B. Lund i Øknes hvis enke senere ægtede provst Gunnar Berg i
Ibbestad.

Nicolai Dons døde i 1891, men havde da allerede i 1872
optaget sønnen Jens Bing Dons (d.y.) f. 1829 som associer i forretningen. Firma
N. Dons & Søn.

Også han var ordfører og havde mange andre kommunale
hverv. Han var gift med Johanne Durina, datter af John Berg på Støver gård i
Bodin. De havde seks børn, deraf to sønner som fortsatte driften på stedet.

Den ældste var Nicolai Normann Dons (den yngre), f. 1856,
som efter skolen i Trondheim blev optaget i firmaet 1873. Han ægtede Louise
Charlotte Sofie Grundt, datter af Johan Grundt i Drammen,  og sad med Hamnvik til sin død i 1926. Under
ham fejrede firmaet sit 100 års jubilæum og blev bl.a. hyldet af provsten Blom
med et langt digt "Havnvigs Hundred-Aars saga". Hans yngre bror Ove Guldberg
Høeg Dons, f. 1865, var først handelsrejsende og overtog senere stedet efter
broderens død. Han var gift og havde to døtre. Enken sad derefter tilbage med
handelsstedet.

Hamnvik har som få steder bevaret sin gamle bebyggelse og
karakter. En del af sø husene er vel borte, men fremdeles (1942) står den gamle
brygge og butikken, med sine massive gamle døre. Nede på næset ligger det store
pakhus som før, og oppe på selve gården er stabburet, bageriet og ildhus smukt
grupperet på den ene side af den skrå gårdsplads. Overfor tingstue og andre
huse.

På hovedbygningens havefacade mod havet breder trappen sig
ud og venligt byder velkommen. Inde i forgangen hænger gamle litografier af
berømte mænd – også et portræt af Ludvig Filip, som er en personlig gave fra
ham. Ved trappen ser vi grundloven i ramme og et billede af stortinget som Dons
var medlem af. Mange interiører og møbleringer fra gammel tid er også bevaret,
og måske kan den besøgende få den ære at overnatte i "Ludvig-Filip-værelset"
Lige i nærheden står der et andet etage hus, som ofte han været brugt som
doktor bolig, og bag dette en, stor tilgroet have med store gamle træer, som
suder sin sang omsvundne tider.

Hamnvik handelsstedet

 

Hamnvik 3

 

Hamnvik