Persongalleri

Hans Hertug Hans kaldet den Yngere,

Hertug Hans kaldet den Yngere, Christiani 3. Søn døde udi sit Alders 77 Aar

 

Hans den yngre (25. marts 1545 – 9. oktober 1622) var søn af Christian 3. af Danmark og dronning Dorothea. Han var afdelt hertug af Sønderborg og Plön samt arving til Norge.

 

 Han byggede renæssanceslottet Lyksborg 1582-1587 og herregården Søbygård på Ærø i 1580. Han var stamfader til flere fyrstelige linjer, herunder Sønderborg, Glücksborg, Plön og Augustenborg og dermed den danske kongeslægt siden 1863, glücksborgerne.

 

 Hans giftede sig den 19. august 1568 i Kolding med Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen. Hun døde i 1586. Den 14. februar 1588 giftede han sig i Sønderborg med prinsesse Agnes Hedwig af Anhalt. Med sine to gemalinder havde han tilsammen 23 børn (11 sønner, 12 døtre). Da Hans døde 77 år gammel, blev hans besiddelser i 1622 delt mellem fem af de overlevende seks sønner:

 

 Christian (1570-1633) blev hertug af Slesvig-Holsten-Ærø. Ved Christians død blev Ærø delt mellem Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Plön.

 

 Alexander (1573-1627), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg

 

 Hans Adolf (1576-1624), hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg

 

 Philip (1584-1663), hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg

 

 Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Slesvig-Holsten-Pløn

 

 Frederik (1581-1658), efterfulgte i 1624 storebroderen, Hans Adolf, som hertug af Nordborg.

 

 I Dronning Dorotheas Gravkapel på Sønderborg Slot er hertug Hans den Yngre afbildet på et stort epitafium (gravmonument) i sort marmor og alabast sammen med sin store børneflok