Persongalleri

Hardenberg Erik Hardenberg 1534 - 1604

1534-1604) blev født på Dragsholm, hvor faderen var lensmand. Efter skolegang i Vejle, Malmø og Visby afsluttede Erik sin skolegang i Danzig, hvor han lærte tysk. Derefter blev han sendt til Welmingen ved den polske grænse for at gå i gymnasiet inden studierne ved Københavns Universitet. Erik var stærkt optaget af reformationens tanker og kom i 1553 til Wittenberg, hvor han studerede og boede hos Melanchton i 1½ år, derefter rejste han til Strasbourg og Paris. Han vendte hjem i 1557 og blev junker hos Kronprins Frederik. Han drog med prinsen til Tyskland og deltog i et togt mod Frankrig. I 1559 deltog han i togtet mod Ditmarsken. I 1561 blev han gift med Anne Eilersdatter Rønnow. Han deltog i Syvårskrigen (1564-71) mod Sverige og fik i 1572 Hagenskov som pant for lån til kronen. I perioden 1572-79 nedrev han det gamle Skovsbo og byggede den nuværende gård. I 1581 blev han medlem af Rigsrådet og fik Eskebjerg som len i 1588. Erik Hardenberg var en rig mand, sikkert en af landets rigeste. Fra faderen havde han arvet Mattrup, Vedtofte og Skovsbo, gennem hustruen arvede han Fårevejle og endelig arvede han Brolykke i 1601, desuden arvede han 3 købstadsgårde i Odense, Horsens og København foruden store pengeformuer og indtægter fra len. Trods sin stærke position inden for den danske højadel valgte Erik at leve tilbagetrukket og undgik al offentlig fremtræden. Hans højeste ønske var at tilbringe tiden hjemme med studier og bøger. Han forfattede en selvbiografi, som er gået tabt, og han udfærdigede Horne Evangeliebog, der nu findes på Nationalmuseet. Han var en dygtig og energisk godsejer, der forbedrede og udvide sine ejendomme. Den ældste privat jordebog i Danmark er udfærdiget af Erik Hardenberg og findes nu på Odense Katedralskoles Bibliotek. Erik Hardenberg og Anne Rønnow levede lykkeligt sammen på Skovsbo i mange år, men deres sidste år blev en prøvelse. De fik 9 børn, hvoraf 6 døde inden forældrene, heraf de 3 sønner, som døde uden arvinger. To døtre blev sindssyge. Erik og Anne blev indadvendte og tungsindige på deres gamle dage, de søgte trøst i religionen og skænkede gaver til kirker og fattige. Sankt Jørgens kirke i Svendborg fik ny altertavle, Stubberub kirke et tårn og i 1602 indløste Erik Hardenberg Rynkebye kirkes klokke, da kongen udskrev klokkeskat. Efter Eriks død skænkede Anne 200 rdl. til Odense Latinskole, hvor der stadig findes en mindeplade, som vidner om denne gave. Erik døde i 1604 og blev begravet i Rynkeby kirke, men hans jordiske rester blev flyttet til Klovborg Kirke i Jylland i 1608. Med ham uddøde denne gren af slægten. Mette Hardenberg overtog gården som overgik til Gyldenstjernerne.

 Det er formodentlig Erik Hardenberg, der har bestilt opførelsen af kapellet i Rynkeby kirke, da faderen ikke opholdt sig meget på Skovsbo efter han var faldet i unåde ved hoffet i 1564. Erik Hardenberg opholdt sig en del i Skåne og blev begravet i familiegravstedet i Gråbrødrekirken i Horsen i 1565.