Persongalleri

Heinson Søe-Capitaine ved Navn Mogens Heinson

en Ferrøisk Mand af Geburt, som en Søe-Røver

Den færøske Kaper og handelsmand Magnus Heinason har en væsentlig plads i den færøske kollektive erindring og har opnået status som nationalhelt. Trods denne opmærksomhed og anerkendelse, så er hans position i den færøske historiebevisthed dog tvetydig og diffus, og selvom han er blevet udråbt til at være den eneste færøske person siden vikingetiden, som har gjort sig fortjent til optagelse i Nordens ældre historie, så har han ikke fået en central rolle i den kollektive erindring.

Trods sin kontroversielle henrettelse på Københavns slotsplads i 1589 er han heller ikke blvet genstand for en omfattende heltedyrkelse og har heller ikke fået en afgørende rolle i Færøernes selvstændighedsstrid.

Magnus Heinason fik et bemærkelsesværdigt liv, præget af dramatik og kontroverser. I sin samtid opnåede han anerkendelse og berømmelse for sit kapervirke og kampe mod piraterne, som huserede i de nordatlantiske fravande. Desuden opnåede han Frederiks 2. gunst, ikke mindst han var en af de første, der for den danske krone forsøgte at genfinde vejen til Grønland. Men samtidig var hans liv præget af gentagne anklager og juridiske stridigheder, og hvor rentemester, rigsråd og senere mellem af Christians 4s formynderregering, Christoffer Valkendorf er en gennemgående aktør.

Konflikterne begyndte med beskyldninger om svindel og embedsmisbrug i Magnus´ handelsforetagende på Færøerne, og som sluttelig førte til at han mistede sin e handelsrettigheder. Samtidig blev han anklaget for voldtægt af sin senere svigerinde , Margrethe Gyntersberg, anklager der førte til retssager om blodskam. Sagen kulminerede, da Magnus flygtede fra Herredagene i 1584, hvor sagen skulle afgøres, og drog i eksil til Nederlandene.

Efter nogle år i eksil vendte Magnus dog tilbage til Danmark og stridighederne var tilsyneladende bilagt. Men i 1588 blev der fra engelsk side rejst anklager mod ham, om pirateri, i forbindelse med skibet The John, som Magnus havde opbragt under sin tid i Nederlandene.

Anklagerne og stridighederne fik en dramatisk afslutning, da Magnus i januar 1589 blev dømt til døden og henrettet i København.

Efterspillet bidrog med yderligere dramatik, for efter hans død, stævnede Magnus enke Sofie Gyntersberg, og han ven og kompagnon, Hans Lindenov, Christoffer Valkendorf. De holdt Valkendorf ansvarlig for de juridiske fejl, der var forekommet ved retssagen og de anså ham ansvarlig for Magnus død. Sagen endte ved et forlig ved Herredagene året efter, hvor dødsdommen blev omstødt og Valkendorf forpligtigede sig til at betale Magnus efterladte erstatning.