Hekse proces 21 - 30

21.

1632

Jetmunds Kari

Fra
Vadsø. Hendes

Tilståelse
om sin lærdom da hun var ung.

Hun bekender at hun har en
skarp tunge. Den havde hendes mor forvoldt hende fordi hun lagde hende fra
brystet i tre nætter da hun var spædbarn før hun lagde hende til igen. Da hun
blev voksen, lavede hun foder til en af sin mors får, som straks derefter døde.
Da hun blev gift, forsøgte hun det samme på et af sine egne gedekid, som straks
brast itu. Guri i Ekkerøy lærte hende at signe og måle dem som får er grim
byld, sådan at de skulle få det bedre.

Hendes
idræt. (udøvelse af trolddom)

1.
Hun forbandt Knud Larsens kvinde i Vadsø. Hende
ønskede hun den onde ånd over, hvorpå kvinden straks besvimede, blev meget syg
og til slut døde. Ved besigtigelsen af den døde kvinde fandtes hendes ryg og
lår at være blå som en kjelebotn.

2.
Jens Andersen, som havde givet hendes tøs en
ørenfigne fordi hun havde lagt en affalds bunke udenfor hans dør og truet Kari
med disse ord: "Det skal blive dig et dyrt slag." Et par dage senere blev han
så forbandet at de måtte binde ham fast en måneds tid. Siden, da han formanede
hende til det, tog hun det af ham igen.

3.
I 1620 var hun med Guriene fra Ekkerøy da de
ville forbande Emmich Jørgensen fra Vardø. I den ondes navn slog de tre knuder
på et klæde som de spyttede på og kastede i havet. Derefter begyndte stormen og
siden Emmich for nylig var rejst fra Ekkerøy, måtte han kuldsejle.

Dommen
afsagt i Vadsø

Afsagt
af sorenskriver Borchenfeld

Den
5. marts 1632.

På grund af de foreliggende
omstændigheder og Karens egen bekendelse om at hun har forbandet det salige
menneske Berthe, samt ved brug af sin djævelkunst har villet forbande Emmich
Jørgensen, kunne vi ikke rettere finde og dømme end at hun skal miste sit liv
på bål.

22.

1631

Synnøve, Anders Nordmørings
kone

Fra
Vadsø. Bekendelse om

hendes
lærdom.

Ekkerøy-Guri gav hende en drik,
som der flød noget fedt på, ligesom lyse (tran af fiske lever). Af det blev hun
så underlig i sindet. Fire dage senere kom der til hende en skikkelse som bad
hende om at kaste sig ned på jorden og hengive sig i hans vold. Om hun det
gjorde, så skulle hun få lykke til nok mad så længe hun levede. Hun gav løftet
ved at kaste sig næsegrus ned. Herefter underviste den onde hende og han sagde:
"Når du herefter vil gøre noget ondt, så spyt på det i mit navn og det vil
straks briste i stykker." Dette prøvede hun senere på sine egne kalve og køer,
som således brast itu og døde.

Om
hendes bedrifter.

1.
Hun havde udgjort det stygge vejr som medførte
af Jacob Sasses to sønner fra Ekkerøy omkom. Ligeledes to andre drenge, siden
hun var vred på den ene fordi han havde taget noget hø fra hende på stranden
for to år siden. Til lave dette uvejr blev følgende kunst benyttet. Først
knyttede de tre knuder på et klæde. Den ene løste hun slev op og spyttede derpå
i den ondes mands navn. Den anden løste Jetmunds Kari og spyttede derpå. Sent
om aftenen kastede de det i havet idet de nævnte drengen som hun var vred på
ved navn. Om morgenen derefter begyndte den store storm med tåge og ren som de
omkom i.

2.
I året 1630, 14 dage før jul, red hun på en
sopelime (kost med kvas) og Jetsmunds Kari på et sort får til Kiberg. De ville
tale med Bertel Henriksen, men da de kom til ham, blev han målløs. I stedet
søgte de Lars Halvorsens kælder, hvor de drak sig på en halv snur før de rejste
tilbage. (Slem anfører, skadelige gæster).

Dom
af den 20. marts

1632

Siden hun godvilligt har
bekendt, først at have forsværget sin Gud i himmelen og til Djævelen, lært
fandens kunst og senere forgjort de salige drenge fra Ekkerøy. Jacob Sasses to
sønner med to andre som på samme tid var i båd med dem, kunne vi ikke rettede
erkende at hun skal miste sit liv på ild og bål.

23.

1634

Ingeborg, Ole Monsens kone

Fra
Hamningberg. Tilståelse om

Hendes
trolddoms lære.

Til at begynde med, selv om hun
var prøvet på havet og af mange udlagt for trolddom, blev hun stadig ved med
sin benægtelse. Først da dommen over hende var faldet og hun derefter var
kommet under forhør på pinebænken, bekendte hun sin lærdom og at hun havde
gjort meget ondt i denne verden. Troldkunsten lærte hun af en finnekone i
Ofoten. Først lærte hun at sætte gand i kvæget. Dette forsøgte hun på sit eget
kvæg, sådan at de brast itu. Hendes apostel hed Gammel-Erik og han var i
åndeskikkelse.

Hendes
bedrifter

Efter
egen tilståelse.

1.
Hun forbandede de folk fra Kiberg som for nylig
blev væk. I den anledning kom Kirsten fra Kiberg til hende fordi hun var vred
på disse folk på grund af den lodde (sok) de tog fra hendes barn.

2.
Forbandede Torbens folk i Hamningberg. Sagde
også at konen til Erik Kven i Makkaur var i en gåseskikkelse og at hun
forbandede Josefs folk i Makkaur med flere.

3.
Hun forbandede også Michel Larsens jekt, som
blev på Altafjorden, men til det havde hun hjælp af nævnte kvenkone og to andre
troldkoner fra Kjelvik.

4.
Beskadiget også Hartvigs jekt, som mistede både
sejl og andet og til det havde hun hjælp af en kvinde fra Kjelvik.

5.
Forbandede også Kjelvik-jekta og til det havde
hun hjælp af nogle troldhekse fra Nordland som da svømmede på havet som svaner.
Kari Makkaur gjorde også sit dertil.

6.
Hun var udlært til at tage mælk fra andres køer
når hun ville. Desuden kunne hun med sin fjærebøtte (fjære = at blive lavvande)
gå på havet g hente lever når det behagede hende.

Sorenskriver
Nils Jensens

Dom
afsagt Vardøhus den 9. april

1634

Eftersom hun tidligere for lang
tid siden nogen gange er beskyldt og udlagt og endnu, i eget påhør, igen
udlægges af Kirsten i Kiberg, kunne vi ikke rettere erkende end at hun skal
straffes på sit liv til ild og bål.

24.

Marthe Thomasdatter,

Afdøde
Erik Kvens kone fra Makkaur.

Efter dommen blev hun udsat for
pinlig forhør, men ville alligevel ikke bekende før det var på allersidste, da
hun skulle gå til døden. Da tilstod hun at have lært kunsten af Ingeborg. Ole
Monsens kone. Hun underviste hende først i at binde knuder på et klæde og i
disse lagde hun sorte, hvide og røde sten.

Hun var med Ingeborg i at
forbande Michel Larsens jekt og de andre tre beskyldninger Ingeborg havde
rettet mod hende var sande i et og alt.

Kirsten fra Kjelvik, en høj
kone, var den gang i en gåseskikkelse, mens Abe som var lille og tyk, var i en
andeskikkelse. Hver gjorde sit dertil. Hun bekendte også at da bøddelen ragede
håret af hendes øjenbryn, da for Stan straks fra hende.

(Når de skal prøves på søen, må
de ikke have nogen klæder på sig. Overalt bliver håret afskåret og overalt
bliver de undersøgt om de har stål på sig, da hun måske af den grund kunne
synke. Ellers flyder troldkonen som en døje på havet. De bliver prøvet enten
efter dom eller hvis de uden tilståelser er udlagt af andre.)

Dommen
afsagt i Makkaur

Den
21. april 1634.

Siden hun to gange er udlagt
for at have været med og forbande folk, smat er prøvet på søen og dermed fundet
skyldig, kunne vi ikke rettere erkende end at hun jo skal miste sit liv til ild
og bål.

25

Sarve Persen fra

Porsanger.
Hans bekendelse

om
sin gandkunst.

Havde lært af sin gudmor at
kunne alveskud, derefter gand med mere. Efter egen bekendelse forgjorde han
først

1.
Dobbelt-Morten finne med gand

2.
Dernæst Jacob Tysk fordi de blev uenige om en
handel om 10 våger fisk.

3.
Forgjorde Christen Meel fordi hans folk tog ren
på øerne.

4.
Det samme blev Knud Jonsen i Honningsvåg sammen
med tre andre udsat for, fordi han ikke fuldt ud havde betalt Sarve for nogen
dyr.

5.
Videre forgjorde han Thomas Skott´s fire drenge
fordi de slog ham.

6.
Videre Jacob Tysk´s fire drenge fordi de slog
ham på stranden.

7.
Videre Rasmus Robertsen´s fire drenge fordi de
jagede ham på døren fra sin husbond da han var beruset.

8.
Han forgjorde også Per Christensen i Vardø fordi
han engang havde slået ham.

9.
Videre bekendte han at Morten Eriksen og hans
kone forgjorde Robert Hansen fordi han krævede betaling for et sølvbælte han
havde solgt dem.

10.
Raste Nilsen og hans kone forgjorde mester
Mogens

11.
Aslaks kone forgjorde sin datter.

12.
Han bekender også at Per Iversen driver fisken,
som fattige folk skulle       have deres
næring af, fra landet. Og samme mand kunne hjælpe Christen Meel til sit
helbred, når han som forgjorde ham er død, nemlig Sarve selv.

13.
Ole Persen forgjorde Ole Hansens kone fordi hun
ikke ville tappe en halv kande øl til ham. Ole Arnesens mor blev forgjort af en
halv kande øl til ham. Ole Arnesens mor blev forgjort af Aslak fordi han ikke
fik en suppe mel.

14.
Ole Peisersen gjorde ondt på Ole Jacobsens kone
sådan at hun blev gal og forbistret, og det på grund af lidt uld.

15.
Nils Saresen forgjorde Kinder Peder på
Østerlandet og to andre, fordi de efter begæring ikke fik øl hos ham.

16.
Per Iversen gjorde det onde som Per Jensens kone
har i sine ben, fordi    hun efter hans
begæring ikke ville tappe øl.

17.
Sarve selv forgjorde klokkerens kone fordi de
skændes om en tønde mel.

18.
På grund af et skænderi mellem dem, havde Per
Gjermundsen gjort det sådan at Jørgen Knudsen på seks uger ikke kunne komme sig
ud af stedet.

19.
Han selv havde truet sig til en told af
nordlændingerne, sådan at hver mand måtte give ham et kvantum for at han ikke
skulle gøre dem ondt. Derfor blev han først dømt til at halshugges, men til
ilden efter hans seneste bekendelse.

Dommen
som sorenskriver Nils Jensen

Afsagde
den 6. maj 1634.

Siden han ikke kunne benægte at
han jo, af hver karl som var på de jekter hvor han kom til, havde taget en skål
med brød, smør og andet, uden at han hverken af kongelig majestæt eller hans
ombudsmand havde nogen fuldmagt eller befaling til at tage noget fra
hjemlandsfarere eller andre, kunne vi ikke rettere erkende end at han dermed
har forbrudt sig mod højhederne og derfor skal straffes på sin hals. Men efter
senere bekendelser blev han brændt.

26

Marthe, Ole Mørings kone

Fra
Makkaur.

Tidligere var hun blevet udlagt
for trolddom af Marthe Thomasdatter. For i retten Makkaur indvendte hun at om
hun skulle lide, skulle flere danse med i samme spil. Fogden over
Øst-Finnmarken, Iver Nilsen, krævede dom for at hun skulle kunne prøves på
havet. Herover blev truffet afgørelse den 5. august 1634.

Dommen

Siden hun ikke kan føre lovlig
bevis mod de mange beskyldninger som er rettet mod hende, samt hendes egne ord
og prøvning og at alle bar vidnesbyrd mod hende, kunne vi ikke rettere erkende,
end at hun skal lide og straffes på sit liv til ild og bål.

Efter
at hun var pinlig forhørt, bekendte hun at

1.
Gammel-Erik var hendes apostel.

2.
Hun forgjorde Anders fra Makkaur på følgende
måde. Hun bandt tre knuder på et klæde og lagde deri tre sten. Da han så roede
ud, gik hun ned til stranden og kastede sten efter ham og sagde: "Ud og aldrig
igen". Samme dag omkom manden.

3.
Da Ole Paulsen ikke ville lade Marthes gedekid
gå på taget af hans hus, gjorde hun ondt sådan at han mistede det ene øje.

4.
Hun forgjorde Rasmus Siversen. Han fik så ondt i
ryggen at han måtte gå til sengs med smerte til han døde.

5.
Da Jeremias slog hendes søn under øret, fik han
så ondt i armen at den visnede.

6.
Fordi Samuel Andersen havde nogle ord med hende
fik han straks så ondt over maven at han i lang tid måtte gå med stav på båden.

7.
Lars skrædder blev forgjort sådan: Hun gav ham
en drik som fik hans mave til at hæve op, Straks efter døde han.

27.

Kirsten, Rasmus

Siversens kone fra Vardø.

Hendes
bekendelser om troldkunstens lærdom.

Kirsten, Gilberts kone, gav
hende et stykke smør og brød og ved det lærte hun trolddomskunst. Som foran
nævnt var da Marthe tilstede.

Bekendelsen
om hendes onde

Idræt.

1.
Efter at hun var prøvet på havet, bekendte hun
at Synnøve, Anders Nordmørings kone og Jetmunds Kari kom til hende i luften og
bad hende hjælpe til med at binde knuder på et klæde for at forgive de drenge
fra Ekkerøy som omkom. Hun fortalte at de havde sort tråd i knuderne og ikke
noget mere. De same kvinder var også med hende og forgjorde Anders Sasses folk
og sønnerne i Ekkerøy. Bekendte også at Ingeborg, Ole Monsens kone, kunne gå på
havet og hente lever når hun ville. Ane fra Ekkerøy beskyldte hun for at have
en tønde stående i indgangen, hvori hun havde en grå kat. Når hun sendte den
ud, kunne hun få hvad hun ville.

2.
Hun sagde at Per Hemmingsens kone fra Kiberg var
en rigtig troldheks som havde en grå smørkat. Når hun sendte den bort, kunne
hun få hvad hun ville, enten fra stabburet eller andetsteds fra.

3.
For præsten bekendte hun at der var seks roder
og i hver rode var der 16 troldhekse. Hendes apostel var den sopelimen hun red
på, og den hed Wispe. På denne bekendelse ville hun gerne dø.

Dommen afsagt af
Nils Jensen

Den 11. september
1634.

Siden forannævnte Kirsten blev udlagt for otte år siden af
Østens Kari, som også da blev brændt, samt for to år siden også udlagt af
Synnøve, Anders Nordmørings kone og nu efter vidnesbyrd og egen bekendelse,
kunne vi ikke rettere erkende end at hun jo skal straffes på sit liv og til ild
og bål. Til yderligere vidnesbyrd har vi her nedenfor trykt vore signeter. År
og dag som foran nævnt.

28.

Ane Mathisdatter

Fra Ekkerøy. Hendes
bekendelser.

Udlagt av Synnøve, Anders Nordmørings kone, i Vadsø og
Kirsti, Rasmus Siversens kone fra Kiberg, for at have medvirket til at forgive
Sasses drenge og sønner. Derefter beskyldt af Ole Jansen, Ekkerøy, for at have
lovet ham at han ikke skulle have lykke, hverken til land eller vands. Desuden
beskyldte Jon Bjørnsen hende for at have lovet en anden mand, som reddede
hendes egen mand på kølen, at han snart skulle "ride samme hest", som også
derefter straks skete.

Efter sådanne beskyldninger blev hun pålagt at forsvare
sig efter loven eller prøves på søen, dersom hun ikke kunne gøre sig fri med
navn i kirkesognet, sådan loven bestemmer. Dermed faldt sådan endelig dom over
hende.

Dommen af den 28.
november

1634.

Efter tiltale og sagens omstændigheder og siden hun to
gange tidligere er udlagt og nu for retten, af to mænd, anklaget for at have
lovet ondt, som også skete og ligeledes flød da hun blev prøvet på søen, kunne
vi ikke rettere erkende, end at hun jo skal straffes på sit liv til ild og bål.

Derefter blev hun pinlig forhørt (forhør under totur), og
da faldt hendes bekendelse således.

1.
Hun havde lært trolddom af Anders Nordmørings
kone. Hun blev da lovet god lykke til kvæget.

2.
Da hun var med Synnøve, Anders Nordmørings kone
og Kirsten fra Kiberg for at forbande Sasses drenge, fløj de ud på havet og til
båden i menneskeskikkelser. Selv red hun på en sort kalv. De trådte båden sådan
at den kæntrede og drengene blev borte.

3.
Så var hun også med de samme troldhekse i Kiberg
for at rådføre sig med Bertel Henriksen, som da blev målløs. Derefter var hun
med dem i Lars Halvorsens kælder og drak sig en rus på.

29.

1638

Maren,
Jon Dass´kone

I Vardø. Hendes
bekendelser om

Hvordan hun havde
lært sin troldkunst.

Erkendte at hun havde lært kunsten af Ingeborg i
Hamningsberg, som kaldes Bruse og det på den måde at hun med Bruses ord satte
tre æg i en stamp (halvtønde) og fyldte den med vand. Dermed havde hun lært
kunsten.

Om hendes
bedrifter.

1.
Hun var med Ingeborg på Balsnes og forgav Per
Andersens jekt. Jacob og Emmiches folk var kæntret udenfor Blodskytten. Da de
så at begge var kæntret, sagde de: "Korsfæst, Korsfæst", og straks sank bådene
med mand og mus. De var begge i svaneskikkelse. Endnu kan hun gøre det, at når
hun tager en svaneham over sig, så tager hun fisk op af havet og svømmer i land
med den.

2.
Hun var årsagen til at Ole Bottolvsen og hans
medfølger døde. Da var Lisbet, Ole Nilsens kone, med hende i en
skarveskikkelse, mens hu selv var en sort svane.

3.
Fordi amtmanden for nogle år siden havde snakket
noget hårdt til Lisbet, kastede hun strik og snøre i vejen for ham. Af den
grund faldt han og brækkede benet.

4.
Siden Siver Anders sagde at han havde set hende
på søen, har ingen set ham efter den dag.

5.
Hans Knudsen kom i skænderi med hende. For det
måtte han undgælde ved at han år og dag derefter måtte holde sengen.

6.
Hun forgjorde også H. Christens tjenestedreng.
Over disse punkter blev lovlig vidnesbyrd ført mod hende.

 

 Runebom