Holmens Kirke

Fra gammel tid havde søens folk søgt til Skt. Nikolaj
Kirke. De søfarendes skytshelgen havde lagt navn til, og kirken var bygget tæt
ved stranden, hvor fiskerne landede deres fangst, og skipperne havde deres
boder. Syd for Nikolaj Kirke lod Christian d. 4. så i 1617 bygge nye skipper boder
til boliger for sine søofficerer. Ønsket om en kirke for marinens folk meldte
sig snart, og d. 5. september 1619 kunne biskop Hans Resen indvie Frederik d.
2's ankersmedje på Bremerholm til orlogskirke. Orlogsværftets smedje fra 1563,
bygget af Peter de Duncker, udgør grundstammen i Holmens kirke. Skippergang,
korgang og kor, dvs. skib og kor, Holmens kirkes øst - vest akse, svarer til
den gamle ankersmedje, og kvaderstenssoklen er den originale sokkel med
tidernes omsætninger og reparationer. Mellem selve smedjen og kanalen lå en
treetages tårnbygning kronet af en høj gavl i italiensk stil og med en lille tagrytter
med spir, således at udsigten fra slottet ikke skulle skæmmes af
smedeværkstedet med de mange rygende skorstene. Tårnet
rummede en tid bl.a. Den Kgl. Mønt, smedemesterbolig, toldbod og navigations
skole.

Holmens Kirke og bro