Husby Handelssted

I-C-Dahl-Bergen-2

Husby Handelsted

 

Når vores skib nu igen stævner ud af Ranfjorden, svinger
vi nord gennem sundet mellem de store øerne Løkta og Hugla. Længere ude møder
vi Dønna, og længst ude mod havet  nord
ligger Dønnes, hvor Coldevin'erne havde deres gamle herresæde. Længst imod nord
i denne flok af øer ligger Tomma, og på sydspidsen af dennne stikker Husbynæset
frem med sit gamle handelssted, som har en usædvanlig velbevaret og rig
bebyggelse. Stedet ligger sydvendt og frodigt, men alligevel åben og frit mod
havet.

Kræmmerpladsen på Husbynæset skal oprindelig have været
drevet af Bergens borgere, men blev omkring 1650 brugt af trondhjemsborger
Peder Rasmussøn, senere af hans søn Rasmus Pedersøn, som var gift med Aleth
Klæboe. Han omkom på havet 1689, og enken blev herefter gift med
trondhejmsborgeren Niels Olsøn, der led samme skæbne som hendes første mand.
Ved folketællingen 1701 sad enken på borgersædet med 4 voksne eller halv voksne
sønner og to drenge til hjælp. Hun drev borgerlig næring og besejlede stedet
indtil 1717, hvor hun flyttede tilbage til Trondheim.

I 1720 blev stedet overtaget af Lars Pedersen Rüber fra
Namdal. Han løste borgerskabsbrev i 1721. og drev handel på stedet i mange år,
han opkøbte en del ejendomme i Nesna og Lurøy. Som så mange af sine samtidige
lå han til dels i stridigheder ved retten ed naboerne. I 1748 havde han to
jekter, men senere gik det tilbage for ham og han måtte pantsætte sine gårde og
flytte til Nord-Gjerøy, hvor han døde i 1760. Han var gift i alt tre gange,
anden gang med Kirsten Dass.

Skipperbruget og handelen på Husby gik så i årene 1755 –
60 over til Jon Klæboe på Saura, og efter ham kom Ebbe Christensen Maas (Mos)
fra Brønnøy, som fik gæstgiver bevilling på Husby 1776. Han var gift med
Gidschen Marie Buschmann, hvis far var fra Jylland og præst i Kvikne, Efter
hans død i 1780 blev hun gift med Anders Christensen fra Meløy, senere bosat i
Tomma. Som så mange handelsmænd på Helgeland nedstammede han fra Benkestok
slægten og var en kraftig og virksom mand. I 1785 solgte han fødegården Enga,
antagelig for at få midler til at etablere sig på Husby, hvor han efterhånden
blev ejer af hele gården, han drev stor skibsfart med 4 jekter og 30. august
fik han borgerskab i Trondheim som udliggerborger og handler på borgersædet
Husby. Forklaringen på at han ikke tog gæstgiverbevilling er vel den at hans
svoger konsumtions inspektør Søren Buschmann i Trondheim stad bag og støttede
ham.

Efter sin første hustrus død blev Anders Christensen i
1799 gift med hendes slægtning Anna Catharina Bernhoft, datter af præsten i
Nesna. Ved folketællingen 1801 sad han som jekteskipper og gæstgiver med en
stor husholdning på 20 personer. Han var anset som jekteskipper og en
foretagsom mand, med særlig anlæg for mekaniske arbejder. På gården lod han
bygge en vindmølle efter egen tegning og lavede en maskine til at trække
ståltråd. Den største af hans jekter hed "Dorothea Antonette" efter hans
svigermor, og havde 15 mands besætning, en mindre jekt hed "Anna Catharina"
efter hans hustru.

Da Anders Christensen var død i 1821, blev enken siddende
i uskiftet bo og drev handelsstedet ved hjælp af sønnerne. Hun havde 4 sønner
og 4 døtre og skulle være et usædvanlig dygtigt menneske. Sønnerne rejste meget
omkring i distriktet og knyttede mange nye handelsforbindelser, så stedet tog
et kraftigt opsving.

Enken drev forretningen til hendes ældste søn Fredrik
Christian Bernhoft Christensen fik bevilling 23 februar 1830. Han arbejde som
handelsmand og havde et par jekter, foruden Husby havde han en filial på
Lurøysjøen, som blev bestyret af Peder Pedersen, gift med hans slægtning Mette
Marie Glad.

Frederik Christensen var gift med Laura Elisabeth Bruun,
datter af købmand Christian Bruun i Tromsø. Foruden handelen på Husby rådede
han også over et betydeligt antal ejendomme, bl.a. det såkaldte Træna-godset.
Efter sin død i 1869 blev han bisat i gravkapellet på Dønnes, hvor hans
forældre før ham var stedt til hvile. I sit ægteskab havde han 5 børn, og hans
ældste søn Anders Christensen (den yngre) overtog Husby. En tid drev han handel
og jektefart, men det sidste ophørte efter som dampskibsfarten voksede. Til
gengæld opkøbte han stor jorde og ejendomme i Dønnes og tilstødende sogne. Men
så var han også gift med Johanne Marie Coldevin, datter af godsejer Isach
Coldevin på Dønnes gård. Efter hendes død ægtede han i 1899 Nathalie
Finckenhagen fra Christiania. Hans hovedinteresse blev efterhånden landbruget
og for at kunne bruge sin opmærksomhed på landbruget, bortforpagtede han en ti
års tid handelsstedet og drev Husby ved dygtige forpagtere. Han havde arvet sin
farfars interesse for mekanik og fik bl.a. diplom på udstillinger for sine
modeller af norlandsbåde. Et minde fra jektafartens sidste dage på Husby er en
skulptur som daværende kronprins Oscar under et besøg i Bergen skænkede til
Husby Jekten, som da lå i bugten og var regnet for en af de fineste af alle
nordlandsbådene. Anders Christensen var en agtet og afholdt mand blandt venner
og underordnede, en meget godgørende i den store kreds som var afhængig af ham.

Efter hans død i 1901 har ejendommen været i arvingernes
besiddelse. Selve handelsstedet var fra 1890 forpagtet af Hans Rue Døsen fra
Dalsøra i Luster, gift med Dagny Meyer, datter af L. A. Meyer i Mo i Rana. Han
var en driftig mand og ejede bl.a. fiskestedet/havnen Åsvær. Efterhånden har
Husby dog tabt sin betydning som handelssted, og ligger udenfor den moderne
trafik.

Til gengæld kan handelsstedet i dag give en smuk oplevelse
af gamle tiders handelsliv. Det er et meget smukt anlæg, med stigende terrasser
op fra havet. I midten ligger den lange hvidmalede hovedbygning i to etager,
med lodret beklædning og tegltag. En lille kvist på taget understreger
midterpartiet med sin flotte rokokodør i klassicistisk portalramme. Huset er
opført af Anders Christensen i 1785, og har indvendig en række smukke rum med
nydelige detaljer.

Det stadseligste er salen i øverste etage, med et
dekoreret spejlloft omgivet af en knækket guldliste. De brede døre har også
knækket listeværk, ligesom det i Stiftsgården i Trondheim, og en mægtig
brandmur med stærke profiler som giver rummet en rig og pompøs virkning. Nogle
af stuerne har smukke rokokopaneler, og for vinduerne har der været håndmalede
rullegardiner med prospekter fra Bergen Bryggen, Oslo med Akershus og andre
motiver.

Fra det stenbelagte gårdsplads føre vejen gennem den
rødmalede hus gruppe som danner nordfløjen. Passagen går gennem en overbygget
gang mellem stabburet og et portthus i flugt med hovedbygningen, i porthuset er
ildsted og en bageovn som stikker frem i bagvæggen. Husene har teglstenstag ovenpå
den gamle tørvedækning. Bag denne gruppe af huse ligger en mindre gårdsplads,
hvor der ligger lagerbygninger med gavl mod havet, og på syd siden stedets
ældste hus, "Nordstua", det oprindelige beboelseshus fra ca 1750, som er
flyttet hertil fra en anden  placering. I
sydenden af beboelseshuset ligger en stor muret kælder. Er folkestue som stod
på gården er nu flyttet op på landbrugs. Nede ved havet står de store kajanlæg
på kraftigt tømmer og skuer ud over havet. Her er også butikken på en grund som
før var besat af de nedrevne fiskerhuse.

Lige bag handelsstedet ligger den gamle have med et
hvidmalet, ottekantet lysthus halvt gemt i mellem birketræerne. Det har
udskæringer i sen empire, og taget med sine klassiske vase på toppen som løfter
sig frit og smukt over lysthuset og havens blomsterflor.

 

husby nesset