Ibstrup Jægersborg Slot

Jægersborg slot 1745

Den tidligste bebyggelse på stedet hed Jepstorp -
formodentlig opkaldt efter en grundlægger ved navn Jep. De første skriftlige
vidnesbyrd fortæller, at stedet i 1300-tallet var pantsat til biskoppen i
Roskilde, men i 1401 kom det tilbage til kronen (hvor regenten på daværende
tidspunkt var Margrete 1.) og fra da af og i de næste 400 år fungerer stedet i
det store hele som kongeligt jagtsted.

I middelalderen
benævnes stedet efterhånden Ibstrup, og man ved, at der omkring år 1500 blev
bygget til og moderniseret. Der er ikke megen viden om brugen af stedet før
Frederik 2.,

Ibstrup Slot

Det første egentlige slot på stedet blev opført af
Christian 4. i 1611. Det var samtidig med opførelsen af Rosenborg, og de to
slotte har lignet hinanden i størrelse og ved deres nederlandske
renæssancestil.

Slottet blev derefter brugt af forskellige af
kongehusets medlemmer som lyst- eller jagtslot. Landbrugsdriften, Ibstrup
Ladegård, som dækkede store dele af Gentofte- og Ordrup-området var typisk
bortforpagtet.

Midt i
1600-tallet drog først pesten og siden svenskekrigene i 1658-59 hen over
stedet, og de efterlod slottet i elendig forfatning og ladegården i delvis
økonomisk ruin. Men det lykkedes alligevel at genrejse begge dele, ikke mindst
ved hjælp fra en forpagter, oberst Henrik Ruse, som Frederik 3. tilkaldte.

Kronprins Christian (den senere Christian 5.) overtog
stedet og var en stor ynder af jagt. Han skabte Jægersborg Dyrehave og omdøbte
slottet til Jægersborg Slot, som klang bedre i hans ører. Han anlagde også
Jægersborg Allé, som forbandt slottet med Gyldenlund som lå ved det nuværende
Charlottenlund Slot.

Den militære
forlægning kom til slottet i 1717, hvor et kavaleriregiment overtog ladegården,
og de gamle stalde ombyggedes til kavaleriets heste. I 1728 efter branden i
København rømmedes nogle af Københavns kaserner til de husvilde og nogle af
Livgardens regimenter forlagdes til Jægersborg.

I 1731 begyndte
en renovering af det nedslidte slot, som aldrig var blevet helt udbedret efter
krigen i 1659, og som kun var sparsomt vedligeholdt. Renæssancepræget forsvandt
ved renoveringen, der fjernede de svungne gavle; det aflastede de medtagne
ydermure. Bygningens grundplan blev ikke ændret.

Også
jægerstaldene med et stort antal jagthunde var i meget dårlig stand, og i 1734
begynde opførelsen af en ny Jægergård som skulle omslutte en firkantet gård med
gennemkrydsende alleer. Den blev tegnet af hofbygmester Lauritz de Thurah.
Gården blev placeret foran slottet, men det blev aldrig fuldført efter planen,
dels på grund af økonomien, dels på grund af at Christian 6. i 1741 afskaffede
parforcejagten så det store hundehold blev overflødigt.

Forfald og nedrivning

Selv om Frederik
5. genindførte parforcejagten og havde store renoverings- og udvidelsesplaner
for slottet, blev det aldrig til noget. Den 18. november 1760 kom kongen til
skade under en jagt og det kom til at tage mere end et halvt år før han kunne
forlade Jægersborg Slot. Opholdet havde åbnet kongens øjne for slottets
elendige tilstand og han konkluderede, at en renovering var håbløs. I juni 1761
besluttede kongen, at slottet skulle rives ned.

Jagten fortsatte dog, men nu med udgangspunkt i
Jægergården.