Dagbog Jonas Carius juni/juli

JUNI

Den 1. juni fulgte vi landet mest muligt. Der var fortsat
en masse sne og det så ganske vinterligt ud med tåge og tykt vejr. Om natten
løjede vinden til øst. Dermed kunne vi denne dag sæte kursen mod Tromsø, som vi
fik i sigte den

Den 2. juni ved middagstid. Da var vi på 71 grader 9
minutter. Efter to timer kom vi ind under land. Der er omgivet af hav, højt og
stenet ud mod havet, men ikke på landsiden. Denne ø er fem mil lang og forlenet
til Claus Urne sammen med de to næster øer sønden for.

Den 3. juni løb vi med en østlig vind sydover forbi
Tromsø. På grund af tåge og regn måtte vi sejle ud til havs, så vi så ikke land
i lang tid. Fordi under Tromsø og Senjen er der altid regn og tåge uanset
hvornår man kommer der. Havet har her en speciel farve. De er næsten lyse blåt.
Her var det også så koldt at man næsten kunne forgå af kulde.

En 4. juni holdt tågen og regnen sig sådan at vi ingen af
disse to dage så resten af flåden, med undtagelse af Neptunus, den hollandske
åd som blev taget ved Vardøhus. Tit og ofte blev der blæst i trompeten sådan at
de andre kunne vide hvor vi var. Vi mindskede også sejlføringen så de andre
skulle kunne holde følge.

Den 5. juni om eftermiddagen klarede det op så vi kunne se
os omkring. Kun seks af de 13 skibe var med os. De andre var langt bag og vidt
spredt ud over havet. Hen mod klokken 12 nat kom de andre skibe til syne
undtagen Josaphat, St. Michel, Duen og Råbukken. Vi så den ikke på lang tid.

Den 6. juni fik vi vinden imod klokken fire på morgenen.
Det blæste en stærk sønden vind. Vi krydsede op mod vinden til dagen efter, og
vi kam akkurat syv mil længere mod syd.

Den 7. juni holdt vinden sig stadig sydlig med fugtighed
og kulde. Rundt klokke syv om aftenen fik vi øje på et temmelig stort skib som
gik med vinden en og en halv mil fra os. Vores kaptajn ville straks sætte sejl
og forfølge dette skibet. Der blev givet løsen med en af skytterne. Straks
lagde alle skibene sig med vinden. De anstrengte sig til det yderste med at
følge Victor som kun førte merssejl og fok. Efter tre timers forfølgelse havde
vi næsten ikke halet ind på skibet. Vores kaptajn bestemte sig for at vi skulle
sætte alle de sejl som var mulig, og så sejle skiber op med Victor alene. Det
tog heller ikke lang tid.

Da vi fik skibet i nærmere øjesyn, mente vi det måtte være
engelsk. Vi lod vores stor flag veje, og tanken var at dersom han ikke havde
noget at skjule, så ville han straks stryge og komme til borde. Men han gav det
ingen opmærksomhed. Ikke bare fortsatte han med at sejle, men stak også sit
engelske flag ud. Desuden slog han sin skansebeklædning ned, som var engelsk
rødt, og gik rundt hele skibet fra stævn til roret. Det var tydeligt at han
ikke havde i sinde at lade sig fange uden modstand.

Da vi blev klar over hans hensigter, anstrengte vi os
efter alle kunstens regler for at få ham indhentet. Det var også nødvendigt,
for han sejlede flot i en god medvind. Med Victor gik det hele tiden lidt
hurtigere. Hen på eftermiddagen var vi endelig kommet så nær at han kunne nås
med en halv kartover (kanon). Derfor blev to stenkugler sendt mod ham. Den
første var rettet midt mod hans skonfarsejl, men på grund af dønningerne traf
skuddet 20 eller 30 favne for lavt. Havde kuglen gået højere, ville den nok
kunnet have tilføjet ham skade. Den anden kugle blev rettet mod hans store
merskurv. Den slog fejl, fordi i et lille vindkast havde han skudt ekstra fart,
og vores skib havde tørnet efter det første skud. Vi havde regnet med at han
ville skyde igen, men selv om han havde lagt alle sine kanoner ud, var han
klogere. Da skuddene var affyret, satte han straks sit bramsejl på masten. Ligeså
på bovsprydet over blinden. Han kastede vand i sejlene og spilede dem ud med
bomme. Med andre ord gjorde han alt for at kunne undslippe. Victor og de andre
i flåden traf de samme forholdsregler. Hele tiden stod fire bådsmænd på den
store rå, og trak vand i spande og stænkede sejlene.

Da klokken nærmede sig tolv om natten, fik vi et kraftigt
vindspring. Dermed var vi efter kor tid på højde med ham og kunne beskyde ham
let. Da han nu var frataget fordelene og indså at vi var stærkere end ham,
måtte han vælge mellem at forsvare sig eller overgive sig. Han besindede sig,
lod stryge og lagde op mod os. Dog ville vores kaptajn ikke stole helt på ham
og mente han kunne have lurendrejeri i sinde. Derfor lod han kanonerne
klargøre, som for det meste var ladet med lænke, lod og stangkugler, satte
knekter og beordrede mesteparten af besætningen, undtaget den som skulle
betjene sejlene og skytset, til at gå ned i lasten.

Da englænderen nu var så nær, lod han blæse i trompeterne
og satte en båd ud. Den kom over til os med nogle menige bådsmænd, men blev
sendt tilbage med besked om at hente skipperen. Da han kom, lod han sig ikke
mærke med frygt og påstod at han troede vi var dunkerkere og fremviste sit pas.
Han tilkendegav at hans skib var et af tolv kompagni skibe som sejlede til St.
Nicolaum i Rusland. For to dage siden var han i tæt tåge kommet fra flåden og sejlede
nu med kurs for Vardø. Vores kapatjn lod sig nøje med svaret og slap ham løs
efter først at have undersøgt skibet. Et var vel udrustet, havde 28 kanoner og
86 mand. Et smukt nyt skib med gode redskaber.

Denne forfølgelse satte os 12 mil tilbage. Dagen efter,
som var

Den 8.juni, kom der til os en sydvest storm med sydlig
strøm og vådt vejr. Derfor kunne vi ikke lægges os til som vi gerne ville. I
stedet drev vi den følgende nat tværs ud i havet og ligeledes

Den 9. juni. Vi kunne kun føre ganske få sejl.

Den 10. juni var søndag. Stormen fra sydvest blev meget
stærk. Det var med nød vi kunne gå i skibet, så vi førte kun få sejl. Vejret
var så håbløst, med kulde og væte (væde), at mange ikke kunne tåle havet og
blev tvungen til sengs. Mod klokken fire om eftermiddagen lagde stormen sig
noget, og til natten blev det magsvejr. Havet havde dog sådanne dønninger at
det var forfærdeligt at se.

Den 11. juni blev det stille med smukt, klart vejr. Dog
blæste det en kold sydvest. Både denne dag og den forrige, før stormen rejste
sig, så vi utallige hvaler. Det blev fortalt at de på denne tid gik i leg. De
lå og drev på vandet som om de skulle være døde. Nogen gange var vi nær sejlet
på dm. Mod middag drev en på skibet. Da kom der op nogle tønderfulde af et stof
som lignede levret blod. Skibsbesætningen mente at hvalen var stødt sammen med
kølen.

Hans H Liljenskiold Speculum Boreale

Siden vinden stod så hårdt imod og havde været det i 14
dage, fik vi mangel på brænde og andet. Vi havde ikke forråd til mere end nogle
få dage. Derfor blev der straks givet befaling om at der ikke skulle koges mere
end en gang om dagen, og aftenmåltidet blev sløjfet.

Den 12. juni klarede det op mod syd. Vi var på 68 grader.
Mod nattetid blev det tåge og den holdt sig den

Den 13. juni Hele dagen var det meget koldt. Stormen
rejste sig igen hen imod aften. Hvorefter den aftog og vinden gik i Nord, men
efter tre timer slog den om igen.

Den 14. juni var vinden sydvest, og mod middag begyndte
den at tage til. Hele for- og eftermiddagen, især om morgenen, så vi mange
hvaler som gik tæt på skibet. Vi kunne også ane store sildestimer som hvalen
søgte efter, men land var ikke at se.

Mod aften stormede det så stærkt at vi ikke kunne føre
merssejl. Vinden holdt sig natten igennem til

Den 15. juni. Da var vejret syd sydvest og så strengt og
hårdt at vi ikke kunne føre andre sejl end stormsejl. De blev sat så lavt at
jeg og de andre uerfarne til søs troede at det blev gjort af udygtighed. Men
Gud hjalp os fra den forestående ulykke, for hele natte igennem var det lyst
som dagen, og vi kunne se til alle sider.

Speculum Boreale midnatssol

Den 16. juni lagde stormen sig og det blev klart og smukt.
Vinden holdt sig dog i sydvest. Denne nat mærkede vi at det blev mindre lyst
end det plejede, men forsat stod solen over jorden.

Midnatssol

Den 17. Juni efter prædiken, udsatte vi en russisk kat i
en balje. Den fik brød og fisk med til nogle dage. Det var mærkeligt at se at
den blev meget stille fra den tid det kom på tale at sætte den ud. Den krøb
sammen som om den forstod hvad man talte om.

Denne dag var vi på 65 grader. Vinden var ønskelig til ud
på natten da vi fik en god nordøst. Vi kunne fortsætte kursen mod land, for vi
var vel 60 mil derfra.

Den 18. juni beholdt vi samme vind. Vores kaptajn lod
sætte sejl, og da de andre ikke kunne følge med, tabte vi dm alle af sigte,
undtagen det hollandske skib.

Den 20. juni klokken elleve var vi lige ved Kinn. Det er
en odde som stækker sig langt ud i haven 13 mil fra Bergen. Omeftermiddag kom
vi ind under land og sejlede mellem skærene mod Bergen. Fra det sted skærene
begynder og til byen er der fem mil. Om natten blev det så stille at vi knapt
kunne modstå strømmen. For ikke at drive på klipperne, havde vi espinger
(mindre båd) ude for ro for os.

Her så vi St. Michel som var en kvart mil forud. Den havde
fulgt Josaphat da de kom væk fra os i tågen. På langt sigt kendte vi ikke
skibet igen blandt klipperne. da de ikke strøg sejlene. lod vores kaptajn
affyre en halv kartover. Kuglen traf bag på styrbord, men nåede ikke skibet. De
strøg straks sejlene så vi inden to timer havde indhentet dem igen.

Strømmen blev nu for stærk. Vi lod derfor løsne tre halve
kartover som kunne høre i byen. Dette fordi man i byen skulle blive opmærksom
på at vi var nær og ville have hjælp til at komme ind. I byen gjorde de sig
klar og kom ud til os med otte eller ti garpe-både med 16 mand i hver.

De roede os helt op til slottet hvor vi kastede anker. Før
vi ankrede op, affyrede vi tre skud som blev besvaret med tre kanoner fra slottet
og ligeledes med tre fra de tyske broer.

Da ankom vi til Bergen:

 

Den 21. juni, var klokken tre om morgenen. Vores kaptajn
ville ikke stå ud vagten, men lagde sig til at hvile til klokken ni da de andre
skibe fra flåden ankom. De løsnede hver tre skud og satte på bugten sammen
Victor. Klokken ni gik vores skipper i land, og de af hofbetjentene som ville,
fik fri til at blive i byen indtil der blev givet løsen om igen at gå til
skibs.

Både denne dagen og den næste blev vor herre på slottet.

Bergen slot

Den 23. juni kom rådet og borgmestrene og bad om audiens.
I al underdanighed præsenterer den ældste borgmester for hans Majestæt en hvis
sølvkande, uden guld, på 21 potter. Desuden er forgyldt kredenskar (drikkekar)
på tre perler med fire portugaløser Portugisisk guld mønt) i. Hans Majestæt tog
imod og takkede.

Straks efter kom også oldermanden på bryggen sammen med
nogle af de fornemste købmænd og sekretærer. Han hold en tale på tysk for Hans
Majestæt. Derefter præsenterede han en ud og indvendig forgyldt sølvkande på to
potter og med 200 daler i. Videre et forgyldt kredenskar fyldt med al salgs
guld som beløb sig til 300 daler. Endelig

Rostocker øl               -
2 læster

Lybsk øl                      -
1 læst

Engelsk øl                  -
2 fad

Luttendrank               -
1½ amer

Rhinskvin                   -
1½ amer

For dette blev der også takket på Hans Majestæts vegne.

Den 24. juni havde Hans Majestæt Bergens Råd og
borgmestrene samt de fornemste fra den tyske brygge som gæster på skibet. De
fik traktement så ikke mange kunne gå hjem på egne ben.

Den 25. juni kom der et tilbud fra garperne til hans
majestæt, at om han ønskede det, kunne han se et skuespil, som de skulle
fremføre sammen med sine tjenere. Hans Majestæt gav besked tilbage om at han
ville tage sig tid til dette efter middag.

I n have havde de anrettet en løvsal som var klædt med
rødt engelsk stof. Der inde var der med tæpper inddelt et firkantet rum hvor de
unge skulle hudflettes. Først fremførte nogen en lille komedie i mange slags
forklædning. Derefter kom der ind en som udgav sig for en af tre skorstensfejere
som søgte arbejde. Straks derefter blev de som skulle have pisk, ført ind. De
måtte krybe ind i det rum som var indrettet til dem. I alt 44 blev en efter en
hudflettet. Hele tiden blev der spillet musik mens graperne skænkede kongen
hoffmænd vin, luttendrank samt hamburger-, rostoker, og engelsk øl. De bød også
på al salgs konfekt og marcipan.

Da spillet var slut drog Hans Majestæt om bord på Raphal.
Der blev der holdt aftens måltid med andre gæster. Ud på natten blev der
anrettet fyrværkeri på skibet, Der blev Henning Gjøe forbrændt. Han blev ilde
tilredt i ansigtet og var blind i tre dage. Han blev helbredt, men fik straks
derefter podagra og måtte derfor holde sengen helt til København.

Den 26. juni havde Bergens borgmester og råd Hans Majestæt
som gæst. Sammen med hele borgerskabet tog de imod han iført rustninger. Foran
rådhuset havde opstillet ni halvkartover, som denne dag ofte blev affyret med
løst krudt som kun bestod af småkornet kramkrudt. To af deres bøsseskytter blev
slået ihjel af en ladestok.

Den 27. juni var Hans Majestæt gæst på bryggen i grapenes
kompagnihus. Der manglede der ingenting af det som skulle til for at opvarte
Hans Majestæt på det allerbedste. Udenfor huset havde 12 store kanoner stort
skyts som der blev skudt med både tit og ofte mens banketten varede. Der blev
også holdt dans.

Den 28. juni var Kongen gæst hos Jakob Trolle.

Den 29. juni havde Lars Kruse Kongen til gæst på sit
kammer. Der blev der også afholdt dansk med borgerfruerne og deres døtre.

Først 30. juni ankom rådet til Bergen. De skulle have
været der Sankthans dag, men var blevet forsinket af modvind. På vejen havde de
fået en norsk jagt til at ro dem frem. Deres skib, som kaldtes Falken, kom
først fire dage senere til Bergen.

JULI

Den 1. juli klokken seks om morgenen, lod Hans Majestæt
skyd fra Victor og fennikene (fodfolk soldater) blev straks opstillet. Dette
var tegnet på at man skulle begive sig til skibs. Hans Majestæt tog selv straks
ud, og på alle skibene gjorde man sig klar til at sætte sejl efter prædiken. På
Victor var rådet til stede under prædiken og derefter gæster til middagen.

Straks efter måltidet gjorde vi os klar. Flere garpebåde
med 16 årer hver, kom til for at ro os ud. Men da vi var kommet en halv
fjerdings vej fra byen gik strømmen så stærkt imod at vi måtte tilbage igen. Vi
lagde os til ved slottet til klokken ti om natten. Da kom bådene tilbage og
roede skibet til en anden havn kaldet Skarsholm. Den liggeren lille mil fra
Bergen.

I denne havn blev vi tilbageholdt af modvind og stærk storm
til

Den 7 juli om natten. Da fik vi nordvest vind og satte
dermed sejl klokken to om morgenen.

Denne dag, som var

Den 8. juli, løb vi indenskærs til en klippe som kaldtes
Vibrandtøy. Der fortøjede vi til over natten.

Den 10. juli løb vi ud af Karmsund. Samme dag nåede vi
Jæren. Dette land ligger meget lavt, er frugtbart og rig på korn.

Den 11.juli om morgenen nåede vi Lindsnes, og klokken to
om eftermiddagen var vi lige ved Flekkerøy. Der var det meningen at vi skulle
finde tre skibe fra flåden, nemlig Duen, Papegøjen og Råbukken. Med da de var i
færd med at slippe op for madforsyninger, havde de måtte begive sig til havs
igen for at sejle til Kronborg. Denne dag mistede vi Norges land af syne idet
vil vi løb mod Skagen. Om aftenen så vel som om natten gik vinden imod fra
sydvest. Så blev den igen rigtig og drejede til nordvest.

Den 12. juli, klokken to om morgenen, var vi to mil lige
udenfor Skagen. Klokken ni lå vi ret uden for Læsø, og om eftermiddagen så vi
Anholt. Denne nat blæste vinden så stærkt at vi satte kursen ind mod Kronborg.
Der ankom vi klokken seks om morgenen. Før klokken otte drog Hans Majestæt i
land, og der blev skudt meget både fra skibene og fra slottet.

Den 13. juli fik vi ordre om at gå mod København. Kongen
selv red til lands. Vi lettede anker da klokken var ni og ankom Holmen halv et.
Der kastede vi anker og tog i land.

Hermed sluttede denne lange og møjsommelige rejse.

Gud være evindelig lovet.

Dette kort kan have været det søkort som var med på rejsen
- Lucas Waghenaer 1596