Juli 1619

Den 8. Julij, finge wi Landet paa den Ameriske side udi
sigte, dog kunde wi icke for megen Iiz komme til Land. Oc samme Middag haffde
wi høyden 62½ Grad, oc holdte wi da Aff oc Til uden for Iisen oc funde intet
udrette. (4)

(Efter den angivne Brede maa Munk være kommen ind under den
amerikanske Kyst omtrent i højde med Loka Land.)

Side 11

Den 9.juli om Natten vaar det saadan Taage oc stor Kuld, at
der hengte Iise Egeler udi Thackelet, it Quarter langt, saa at ingen aff
Folcket kunde bierge sig for Kuld. Noch samme Dag førend Klocken vaar Tri efter
Middag, skinde Soelen der sammesteds saa heed, at Folckene kaste deris
Bulfangere, (Overbeklædning, Buseronne, "lange Kjortler, som Baadsmænd
have paa, naar det er koldt"(5) oc en part Thrøerne met, Saa lod jeg staa
ind imellem Iisen udi en stor Bugt, som Styremendene meente, effter den høygde
wi haffde, at skulle være den rette Entring aff Lomblis eller Hotson Strede (6),
huilcken wi da ved lang Investigation der icke at være den rette Entring,
Erfarede oc megen Iisz (is) for offe der befunden, huilken kom udaff trende
store fiorde (7), huorfor wi haffue kaldet forne: Plads Iisefiorde, oc maa med
rette vel saaledis kaldes, Oc ligger paa sidst forskreffne Høyde, Nemlig62½
Grad, oc strecker sig der ud for til Muncknes, Sud Sudøest oc Nordnordvest, vel
saa suderlig oc nordlig, dermet fatte wi vores Curs syderlig langs Landet, huor
wi befunde alt Broden Land oc høye Klippe, indtil wi komme til Munckenes (8)
(som nu saa kaldes) huilcket vaar den rette Norside af Entringen ind udi Hotson
Strede eller Lombles, som nu kaldes Fretum Christian.

Den 11. Julij om Middagen vaar det skønt klart veirlig oc
Soelskinn, dog vaar der megen Iisz, da bekomme wi den rette høygde som forne:
Munckenes ligger paa, som er 61, Grad, 20 Minuter, Oc det Øland som udi min
Instruction er berørt, for findingen udi Entringen, skulle ligge på 62½ Grad
forne: Entring haffue wi befundet på 60. Grad 40. Minutter, dog her udi kand
nogenlunde findis faut, aff Aarsag, at wi icke kunde komme saa Nær forne:
Øeland for Iisz  8). Oc er dette udi
sønderlighed her at Acte, At huem som heldst her effter hender førne: Fretum
Christian eller Hotson

side 12

at beseigle, hand sette sin Curs saa, at hand icke kommer
vider end 61½ Grad, Paa det at den haarde Strøm, som falder haardest Syden hen,
hannem icke forsætter, Ilige maade den stercke Ebbe som kommer aff Freto
Christian. Thi udi samme Freto fløer oc falder Vandet met en ret Ordentlig tid
fem fauffne oc mære, oc meget dybt Vand, huoer efter en huer kand vide at tage
sig vare, om nogen acter den fart at Beseigle, Anlangendes Entringen langs
igiennem forne: Farvand Fretum Christian oc huad sig der haffuer tildraget, huad
Curs wi haffue fatt, hvad Iisz, der er fundet, oc huad der udi Canalen er
skeed, saa vel som paa Landet paa atskillige Steder vederfaret, det alt
hendede, ut sequitur.

Den 12. Julij, sende heg min Lutenandt (9) med nogle af
filcket til Land ved Munckenes effter Vand at hente, oc huad der fants at
forfare, efftersi det fiuntes en beleilig Plads for finding, Vand at bekomme,
Om Afftenen kom de tilbage igien med Vand, oc berette, at der vaare vel
Hauffner, men ingen Ancker grund, icke heller vaar der sickert for Iisz at
ligge, huorfor wi da aff tuende onde Vilfaar beste maatte Uduelge, thi wi
ingensteds udi den ganske Canal kunde see aaben Vand, oc en halff Mil fra
Munckenes, lod Jeg kaste Lod, oc fick Grund på 150 fauffne (10). Samme dag skød
ieg toe eller tre fugle met en Bøsse, ov omsider sprang samme Bøsse i støcker,
oc tog all Randen for aff min Hat.

Den13. julij, imod Afftenen, der wi nu vaar udi største Nød
oc Fare, ocoss vaar da Wraad Importeret, effterdi wi met Loffuering icke lenger
komme kunde, Oc Iisen trengte hart ind till oss paa alle sider, Da udi saadan
Perickel, Ansaae alle Officererne for Raadeligt, at tage alle Seiglene ind, oc
giøre Lamprenen

Side 13

fast ved Skibet Enhiørningen, huilcket ocsaa skeede, Oc
befalede saa alting udi Guds Haand, oc udi fortrøstning til Guds Naadige hielp
dreffuen saa bort oc Igen udi Iisen, des Leilighed om Iisens Anfald oc Skibenes
trengsel udi Iiset, kort hoss denne Tractat føyet, Uduiser.

Nu den stund wi met stor Liffs fare faa dreffue frem og
tilbage udi Iisen, da støtte Iisen et stort Knæ til den ene side paa Skibet, som
sad under Penen aff Gallionen, oc vaar met sex store Jernboldte tillslaget,
huorforre Jeg haffde alle mine Thimmermend til verck, at sætte samme Knæ til
rette igen, Men det vaar dennem for mectig, saa de intet paa den Sted dermet
formaatte, saa lod ieg da sueye oc vende Skibet om, saa at den side som Knæet
sad kraaget til, komimod Iisen at driffue, oc lod saa met Roret gierre oc vende
til Iisen, at Knæet i nogen maade komme til rette igen,huilcket oc skeede, saa
vel som 20. Thimmermend haffde verit offuer det at flye oc igen forferdige, Oc
siden dreffue Thimmermendene Boltene ind bedre, som vaare bleffne kraagede.

Den 15. Julij, om Morgenen udi Dagningen komme wi aff Iisen
igen, oc seiglede saa hen under det Nørre Land udi Canalen (11), huor wi da aff
oc til Loffuerede, under den Loffvald (12), som vaar den Nørre side, som
forbemelt. Oc oppaa Dagen føyede Vinden oss noget til vilge, da seiglede wi
Nordueft paa met smaa Seigle, imellem Iisen oc Landet, oc langs Landet på
atskillige Steder, fiuntes vel at være gode Haffner, Men på den tid vaare de
alle fulde met Iisz, Oc efterdi Iisen dreff meget sterck omkring oss på alle
sider,torde ieg ey skicke min Baad fra Borde, om nogensteds fands nogen bequemmelig
Haffn at forsøge. Imod Afftenen komme wi til nogle smaa Åelande, som streckede
sig mere Vesterlig ud fra det faste Land (13),

side 14

der møtte oss igen megen Iisz oc hulde wi uden for forne:
Øelande den heele Nat, Ocsaa fremdelis til den 17. julij, dog wi intet oss til
forbedring kunde Effectuere. Omsider Ansaa wi for gaat at løbe udi en Haffn som
wi da funde.

Den 17. Julij, lod ieg Jagten løbe for, at forsøge huor der
var Setterie (14), oc fulde saa siden efter met Skibet, da funde wi en god
Haffn, huor wi udi Guds Naffn kastede Ancker. Om anden Dagen sende ieg Folck
ud, oc lod Allesteds flitteligen Leede, om der nogensteds paa Landet fandtes
Folck, eller visse tegn at der haffde værit Folck, Imod Middag komme de igien,
oc haffde ingen Folck fornummit, Men ellers funde de mange Platzer, huor Folck
haffde været, dog icke Nyligen.

Den 18. Julij, som wi Laae bag en Holm i Skiul met Skibet oc
Jagten, formerckte wi at der vaare Folck paa den Søndre side aff Haffnen,
huorfor ieg strax bemandede min Baad, oc for selff Personlig met der hen, der
Landsens Folck som der da vaare, fornumme, at ieg kom til Landet til dennem,
bleffue de staaendes, oc haffde lagt deres Gevehre, met huis andet Redskab de
haffde, bag nogle Steen. Oc der ieg nu kom til dennem, da huad Reverntz ieg
dennem beuiste, den samme beuiste de mig igeb udi lige maade, Men de hulde sig
flitteligen imellem mig oc den Plads, som deris Gevehr laae, huor ieg oc gaff
vel Act paa, oc mig derhen forføyede, oc tog deres Gevehr oc Doent (16) op i
min Haand, oc det besaae, da lode de sig straks mercke, at de heller ville
miste alle deris Klæder, oc være Nøgne, førend de vilde miste deris Gevehr oc
Redskab, oc peegte på Munden, giffuendis dermed tilkiende, At de met samme
Gevehr oc Redskab skulde søge deris føde, oc der ieg samme deris

Side 15

Gevehr oc Doent igen nedlagde, sloge de hænderne tilsammen,
oc  saae op til Himmelen, oc teede sig
meget lystige oc glade, Der effter foræret Jeg dennem, Kniffue oc allehaande
Jernfang, oc iblant andet gaff ieg en aff dennem Speigel, men han viste intet
huad det var, hvorfor ieg tog det fra hannem, oc holt det for hans Ansict, at
hand kunde see sig selff. Der det skeede, greb hand Speilet hasteligen fra mig,
oc stack det udi sin Barm, Der effter forærede de mig i lige maade igen, aff
huis de haffde, som vaare Atskillige slags fugle oc Seller flesk, Oc vaar der
en aff mine Folck, som under sit Ansict var meget brunactig, oc haffue sort
haar, den tog de Allesammen udi Fauffn, Meenendes visseligen, At hand vaar en
aff deres Landmend oc Nation, huorledes disse Folck vare skickede, oc huad
deres Gevehr oc Redskab var, der aff findes Fatzon udi denn hoszfølgende
Thaffle (15).

Samme Dag at Afften gick Jeg igien til Seigeks, oc den 19.
Julij kom ieg igen for Iisen, oc holt sa en tidlang aff oc til, Men ieg haffde
dog ingen forhaabning paa den tid at komme igiennem Iisen, Huorforre ieg begaff
mig igien til den Haffn, som ieg haffde talet med Folcket, i den Act oc
Meening, at komme videre met dennem udi Kundskab, Men det vaar alt forgieffuis,
thi ieg bleff det stille liggendes indtil den 22. Julij, Men det komme dog
ingen Folck til mig, uanseet at ieg tilforn dennem met Adskillige foræringer
haffde begaffuit, icke heller komme de igen at hente deris Fisker Redskab, saa
lenge som ieg der bleff liggendes. Huor er at Concludere, at de (uden tuiffl)
haffue Ossrighed offuer sig, som dennem maa haffue forbudet at komme til oss
igen, den stund jeg nu laa der udi haffnen, oc meente at Iisen des imellem
skulle driffue bort, Log ieg

side 16

mit Folck hente Vand, oc lod dennem toe deres Klæder, oc
sende en part aff dennem op i Landet, at skiude Rinszdiur, som paa den sted
fandtes mangfoldige.

De 22. Julij, imod Afften, der ieg fornam, at ingen aff
Landsens Folck vilde komme til mig, giorde ieg ferdig at seigle der fra, oc lod
ieg sammesteds opsette Kong: Majest: Vaaben oc Naffn Christianus Quartus, oc
kaldede forne: Haffn Rin Sund (17), fordi wi skiøde der sammesteds nogle
Rinszdiur, Oc allesteds huor wi funde deris Fiske Redskab liggendes, derhoss
lagde ieg Atskillige slags aff vores
Vahre, Kniffue oc allehaande Jernfang, oc der effter ginge wi til
Seigls, samme Haffn er en meget god Haffn, thi mand kand der ligge trygt for
all den Vind der blæsse kand.

Den 23. Julij om Morgenen tilig, der Dagen bleff klar,
befunde wi oss at være paa sider met Itz gandske omringet, saa wi icke paa
nogen Boug heller side kunde Afflegge. Huorfore wi giorde Lamprenen fast met
Enhiørningen baade for oc acter, oc skøde Stengerne neder, thi der begyndtes en
stor Storm, oc dreff saa henm huor Vinden oc Iisen off wille henføre, Oc kunde
samme tid ingensteds see oben Vand, oc næst følgende Nat trengde Iisen ind paa
oss saa hart, oc synderlig udi Lee sade wi saa fast udi Iisen, at wi icke kunde
vige til nogen side, saa at Iisen søndertryckte fire Anckere i støcker, paa
Jagten Lamprenens Boug, oc Iisen flød sig under Køllen på Lamprenen, at mand
vel kunde legge sin Haand langs at Køllen, fra den ene Staffn til den anden,
som Kortet udviser.

Den 24. Julij, bleffue wi saa fast sidendes udi Iisen, at
Skibene kunde ingensteds driffue frem eller tilbage, fordi Iisen laae fast
imellem Landet oc oss, oc den Iisz som kom aff Søen trendge meget

side 17

hart ind på oss, thi det vaar en stor Stprm, som blæsszde
aff Sydost, huilcken Vind stod tuert ind paa Landet sammesteds.

Den 25. kulij, vare wi i lige maade hart trengt aff Iisen oc
kunde icke heller nogensteds see oben Vand, oc haffde ieg samme tid noget nær
mist toe Mand udi Iisen, som skulle hente en dreg igien,som vaar kast paa it
stort støcke Issz, at wi i saa nogenlunder kunde tørne Skibet, at det icke
skulde haffue for meget stor fart, thi der gick en meget haard Strøm. Samme Dag
brødes vores Roerlade paa Skibet Enhiørningen udi støcker. Item samme
næstfølgendes Nat tog Iisen oc Strømmen oss ind imellem det faste Land, oc
nogle Holme, saa at dersom der haffde værit thi Styremend som haffde Aarligen
seigler paa samme Farvand, da kunde de icke bedre Leedsaget Skibet igiennem
forne: Holm, end det aff Iisen oc Strømmen uskad bleff ført oc dreffuit.

Den 26. Julij, Befunde wi oss at være gandske beklemt aff
Iisz paa alle sider, saa wi ingen steds kunde komme til at stoppe met it
Ancher, icke heller kunde wi faa noget Thoug udi Land, Men Skibet bleff den
gandske Dag stille liggendes, oc dreff huercken ind eller ud, saa wi paa samme
tid vare udi allerstørste Nød oc Fare, oc viste nu ingen flere gode Taad at
bruge, Men befalede all Sagen i Guds Hannd, oc bade hannem inderlig om hielp oc
bistand, oc samme dag gaffue wi huer effter sin Effne noget til de fattige.

Den 27 Julij. Dreffue wi mellem nogle Holme, oc huad wi med
en tid dreff ind, det dreffue wi ud tilbage igien med en anden tid, Oc dreff da
omkring oss saa mangfoldigt Iiss, at det vaar icke mueligt at mand nogensteds
kunde omme til Lands, om mand end der med kunde vundet den gandsje Verden.

side 18

Den 28 Julij, Komme wi mwt sto møye oc arbeide ind udi en
liden bugt imellem tuende Holmer, huor wi strax lode gaa trei Ancker i grunde,
oc førde tuende Kabeltouff i Land, oc fortede oss met legsteWand saa nær
grunden, at wi da neppelig haffde Vand under Køllen, Men der Floden kom igien,
da bleffue wi saa hart aff Isen Tribulerit oc tuindge, at vi haffde meget
Arbeid under Landet, end wi haffde på Rommet iblandt Iisen. Oc stod der it
stort støcke Iisz på 22. Fauffne dyb, huilcket brast mit i toe, Det Iisz giorde
sådan stor Søe oc Roling, at Jagten Lamprenen, som laa ved siden paa
Enhiørningen fast giort, haffde nær slingret udi grunden, dersom wi icke saa
snart haffde lagt den fra Enhiørningen, oc slingrese et Ancker i sønder på
Skibet Enhiørningens side, førend Taugled bleff hugget, som hun vaar giort fast
med.

Den 29. Julij, haffde wi nock met Iisen at bestille, som paa
alle sider trengde ind på oss, som wi laa udi liden bugt imellom nogle Holmer.

Den 30. Julij, haffde wi i lige maade stor Trengsel aff
Iisen, oc megen mødsommelig Arbeid, at wi kunde holde Iisen fra Skibene, som
før er meldt.

Den 31. Julij, Komme wi met høyeste Vand ind offuer nogle
Klipper, som met laudeste Vand stode vel fire Fauffne tørre offuer Vandet, oc
komme saa ind udi en liden bugt, huor wi kunde ligge sicker for Iisen, noget
bedre end tilforne, Thi Folcket var saa gandske udtrællet, at de icke nu lenger
den store Arbejd kunde udstaa, at sette den mangfoldige Iisz fra Skibet,
disligst den meget Firen oc Holen, som der faldt at giøre.