Jyllandsby (Fredericia)

I 1625 gik Christian IV ind i den europæiske
30-årskrig, og led i 1926 et sviende nederlag ved Lutter am Barenberg til Tilly.
Kongens hær blev drevet ud af Tyskland af feltmarskal Wallenstein og han måtte
lade den Jyske landsdel ligge ubeskyttet og åben for Wallensteins hærgen og
plyndring. Han indså derfor det nødvendige i at opføre et stærkt fæstningsanlæg
på den jyske halvø, der både kunne beskytte den korteste overfart til Fyn og
true en sydfra indtrængende fjende.

Christian IV, der var vant til at tænke stort, havde
planer om en jysk storby, som han kaldte Jyllands By. Han udtænkte sig først
Houens Odde som en mulig placering, og havde endog i tankerne at flytte
Koldinghus slot derud. Tanken blev dog opgivet og i stedet koncentrerede man
sig om Lyngs Odde. Man startede på at anlægge en befæstet soldaterlejr, og fik
også opbygget et skanseanlæg, der strakte sig i en halvbue fra kyst til kyst
omkring odden. Dette anlæg skulle være starten på Jyllands By, men da
Thorstenson trængte op i landet, blev skansen let løbet over ende, og det
lykkedes med nød og næppe Anders Bille at slippe til Fyn med den danske hær, og
kun den danske flåde forhindrede svenskerne i at følge efter. I 1648 døde Chr.
IV og sønnen Fr. III kom på tronen, og det blev ham der kom til at føre
planerne ud i livet.

På rigsmarsk Anders Billes anbefaling, enedes man til
slut om, at anlægge en stor flankefæstning på den øde Bers Odde, hvor
svenskerne under Torstensonkrigen havde anlagt en skanse, som det dog var
lykkedes Anders Bille at tilbageerobre, men han fandt stedet velegnet til et
større fæstningsanlæg.

Der blev udarbejdet storstilede planer. Kongen havde
planer om at skabe en ny hovedstad, bedre beskyttet end København. Derfor
omfattede byplanerne også både slotsplads, børsplads og et stort havneanlæg med
kanaler. Ingeniør Jørgen Hofmann blev sat til at tegne det store fæstningsanlæg
og Ebbe Gyldenstjerne fik til opgave at sørge for, at arealet hvor byen skulle
ligge blev ryddet for bevoksning og at der blev opsat en teglovn, der kunne
producere mursten til den nye by. Bønderne fik tilladelse til at omhugge de
omkringliggende skove på betingelse af, at alt der kunne bruges til tømmer blev
brugt til husbyggeri og skibbroer. Resten måtte de selv beholde.

I året 1650, den 15. december, satte kongen sin
underskrift på det dokument, der gav byen sine første privilegier, og anlægget
af fæstningsbyen kunne tage fart. 1650 regnes dermed for byens grundlæggelsesår
og 15. december for byens fødselsdag. Året efter fik anlægget navnet
Frederiksodde efter kongen. Først 22 april 1664 fik byen og fæstningen sit
nuværende latiniserede navn Fredericia.