Kjosen Handelssted

 

Kjosen Handelssted

 

Fra Gjøvik sejler vi ind i den trange fjord som kaldes
Kjosen og som løber lige øst over mellem de høje Lyngsfjelde. Var Ulsfjorden
imponerende er indtrykket dobbelt så stærk i dette smalle løb mellem truende
fjeldsider og tinder. Efter et kort stykke indover slutter al dyrkbar jord, og
bjergvæggene falder lodret ned i søen, især på østsiden. Først ved den smalle
afslutning inderst i fjordbunden bliver der igen en strimmel beboeligt land, og
her ligger handelsstedet Kjosen, som et naturligt knudepunkt. Landstykket over
til Lyngen er så kort at  der fra gammel
tid blev landtrafik mellem fjordene. Stedet ligger således lige på stedet for
overgang fra sø il landtrafik.

Her inde boede endnu i 1700 tallet kun finner. De var de
første som opdyrkede jorden og først i 1740 blev gården Kobbenes med
Tyttebærvika værdi sat. Den var vurderet til 1 pund landskyld og benyttedes af
en nordmand Niels Johansen. Det er mulig at han var Kven (tilflytter fra det
nordligste Finland). En fortælling siger at han skulle være kommet hertil som
flygtning fra Sverige. Han blev gift med Ingeber Johansdatter, hvis far Johan
Wormhuus var bosat på Rødgammn i Helgøy. Denne mand var igen stedsøn af
bergensborgeen Niels Nielssen Juel, som omkring 1702 drev handel på Rødgammen.
Jan Wormhus var sandsynligvis af hollandsk afstamning, og han blev gift med
Katharina Figenschou fra Kvitnes.

Deres datter Ingeber havde i sit ægteskab med Niels
Johansen sønnen Hans Peter Figenschou, f. 1757. Navnet Figenschou fik han efter
sin mormor, men tog senere dette navn som familienavn. Han overtog i 1780
gården efter sin far, der var der kommet yderligere tre landbrug til. I 1790
årene begyndte han så småt at drive bondehandel, og 23, juni 1796 fik han
gæstgiverbevilling på stedet. Kjosen var på denne tid også postgård og
tingsted.

Hans P. Figenschou var gift med Anne Marthe Hage, vistnok
søster til gæstgiver Ole Jensen Hagen på Årøyholmen. Faderen Jens Olsen havde
siddet der som bondehandler fra før 1760. Ved folketællingen 1801 boede
Figenschou på Kobbenes med sin hustru og 6 børn, foruden 2 fosterbørn, 2 drenge
og 2 piger. Den ældste søn Jeremias blev fra 1812 gæstgiver på Gjøvik, mens
faderen fortsatte på Kjosen. Han ejede i 1801 jekten "Else Catharina" på 15 cl.
Og førte med den mange ture til og fra Bergen. I 1811 førte med sin svoger
Anders Hors´s jekt "Christiania" fra Tromsø til Bergen 1200 våger fisk.
Afgiften for gæstgiveriet i Kjosen var i hans dage 10 rdl., senere 8 spd.,
desuden fik han 15 oktober 1808 bevilling på gæstgiveri på Reiervika, mod 5 rdl
i årlig afgift. Gården var blevet meget forbedret i denne tid, således at Hans
P. Figenschous andel blev beregnet til 1 våg.

Efter Hans Figenschous død i 1827 blev handelsstedet
overtaget af sønnen Knud Gamst Figenschou, som 4. juli 1834 fik
gæstgiverbevilling. Han var først gift med en datter af proprietær Rasmus Hagen
i Lyngen, og ægtede i 1845 Wilhelmine Louise Brun Holmboe, datter af Johannes
Holmboe på Gjøvik. Han var den sidste handelsmand på Kobbenes og døde 1889.

Hans ældste søn var Rasmus Aage Hagen Figenschou, som
allerede da han blev døbt fik gården Kobbenes i gav af sin morfar proprietær
Hagen. Gården havde helt fra starten af tilhørt proprietærgodset og kom nu ved
pragtfulde dåbsgave i Figenschou slægtens eje.

Men da Rasmus Figenschou blev voksen, var hans lyst at
komme på havet. Han blev sømand og skibsfører i Tromsø, og for at kunne købe
sig en del af fartøjet han førte solgte han gården Kobbenes.

Hans halvbror Wilhelm Lauritz Figenschou blev landmand og
ekspeditør i Kjosen. Men med dampskibstrafikken gik trafikken andre veje og
handelsstedet mistede sin betydning.

 

Kjosen