Kobbermølle, Tyskland

Tæt ved Krusåens udløb i Flensborg Fjord anlagde Christian 4. omkring 1600 et
hammerværk, en mølle hvor råjern udhamredes til svejsejern. Møllen brændte 1628
og få år senere byggedes i stedet en kobbermølle, der med tiden blev en af
egnens helt store virksomheder. I slutningen af 1700-tallet fremstilledes
kobberplader til slotsbyggerier og til flåden i København, ligesom der var en
stor produktion af brugsgenstande som kobberkedler og lignende. I anden halvdel
af 1800-tallet havde værket en stor eksport af messinglegeringen
"yellowmetal" til Asien og under 1. Verdenskrig beskæftigede værket
mellem 2-300 mand. Kobbermøllen lukkede i 1962. I dag minder de smukt
restaurerede bygninger i Kobbermølle om industrieventyret ved Krusåen