Koldinghus, Kolding

Christian 4.s Koldinghus

Som dreng og ung mand - fra 1583 til 1593 - opholdt
Christian 4. sig i lange perioder på Koldinghus med en lille hofstat. Her boede
han med sin skolemester, der skulle bibringe prinsen almindelig skolelærdom, og
her modtog han undervisning i de ridderlige discipliner, som en kommende konge
skulle beherske. Da han i 1596 var blevet kronet, foretog han som sit første
større byggeri en ombygning af Koldinghus. Slottet skulle ikke blot være en
bekvem kongebolig, det skulle tillige tjene til rigets repræsentation. Frederik
2. havde placeret sit Kronborg ved indsejlingen til Øresund, hvor mange
søfarende første gang mødte den danske konges lande. Nu i årene omkring 1600
ombyggede Christian 4. Koldinghus som den første hilsen til sydfra kommende gæster.

Anledningen var en brand i nordfløjens køkken i 1597. Fløjen genopførtes, men
samtidig iværksatte Christian 4. en større ombygning, der skulle give slottet
den endnu så karakteristiske profil, nemlig Kæmpetårnet. Farfaderens ret
beskedne kapel i sydvesthjørnet svarede ikke til de forestillinger om
fyrstemagtens omgivelser, som Christian 4. nærede. Kongen var Guds
stedfortræder både i gejstlige og i verdslige anliggender. Derfor ønskede
Christian 4. en ny og større kirke som ramme om de kirkelige embedshandlinger.
Denne kirke byggedes i slotsbankens nordvestlige hjørne som en tilføjelse til
slotsanlægget. Det blev et prægtigt udstyret kirkerum, indrettet efter det
skema for fyrstekapellers indretning, som havde udviklet sig blandt de
nordtyske protestantiske fyrster. Kirken blev en forsmag på den endnu bevarede
Frederiksborg slotskirke. Et bredt hovedskib var omgivet på tre sider af et
pulpitur, hvor kongens lukkede stol fandtes. Alteret stod på den fjerde side
foran det senere tilmurede vindue mod nord.

Oven over den nye kirke lod Christian 4. indrette en ny stor festsal, henved 57
meter lang gennem hele vestfløjens øverste etage. Det var en festsal, der i
længde kun stod tilbage for Kronborgs. Her havde kongen skabt rammen om de
store verdslige regeringshandlinger som fyrstemodtagelser og forleninger. I
denne sal foretoges da også i 1616 forleningen af Sønderjylland til hertugen af
Gottorp. Ved samme lejlighed slog kongen tolv nye riddere og tildelte dem den
nystiftede ridderorden, Den væbnede Arm. Den uddeltes kun denne ene gang i
kongens regeringstid.

Riddersalen blev i 1700-årene opdelt i mindre rum. Tilbage fra Christian 4.s
tid er kun resterne af nordmurens sandstenskamin.

Over kirke og riddersal rejste Christian 4. Kæmpetårnet, på hvis top anbragtes
fire store statuer af antikke helteskikkelser, hver med et våbenskjold for
kongens vigtigste landområder: Hannibal med det danske, Scipio med det norske,
Herkules med det svenske og Hector med Slesvigs våben. Kun Herkules står
tilbage på sin oprinde­lige plads med Sveriges våben, de tre kroner, der på
Christian 4.s tid nok så meget symboliserede den nordiske union og således var
en understregning af Christian 4.s krav på overhøjheden i Norden.

I slotsgården fornyede Christian 4. alle trappetårne og lod de nye tårne
udsmykke med sandstensportaler. Ligeledes fornyede han vandkunsten midt i
slotsgården. Her opstilledes en Fortunafigur stående i en muslingeskalformet
sandstenskumme. Vandkunsten forsvandt efter branden i 1808.

I Christian 4.s og hans søn Frederik 3.s tid fik Staldgården foran Koldinghus
sin endelige udformning. De nuværende bygninger synes at stamme fra tiden
omkring 1670, men utvivlsomt lå der allerede tidligere kongelige stalde på
samme sted. Her var plads til kongens og hoffets ride - og køreheste.

Koldinghus 1749