Persongalleri

Kong Svensk kongerække 1523 - 1654 Vasa Slægten (Chr. VI 1577 - 1648)

Kong Gustav 1. Vasa 1523 - 1560

 

Gustav Vasa (også kendt som Gustav I) (formodentlig 12. maj 1496 på Lindholmens gård i Vallentuna - 29. september 1560) var en konge af Sverige 1523–1560. Hans fødenavn var Gustav Eriksson, og han var søn af Erik Johansson (Vasa) og Cecilia Månsdatter. Gustav Vasa ligger begravet i Vasakoret i Uppsala domkirke

 Det var Gustav Vasa, som indførte arveretten til tronen og gjorde Sverige fri af det danske overherredømme.

 Som ung var han fanebærer i slaget ved Brännkyrka 1518, hvor Sten Sture den yngre bød hårdnakket modstand mod Christian 2.s tropper. Danskerne manglede forsyninger, og kongen foreslog en våbenhvile, hvor svenskerne skulle stille nogle fremtrædende mænd som gidsler for hans sikkerhed under forhandlingerne. Han brød aftalen og rejste i stedet bort med den 22-årige Gustav Vasa og andre gidsler. Gustav Vasa sad en tid fanget på Kalø slot, men det lykkedes ham at flygte til Lübeck.

 I 1520 kom han tilbage til Sverige. Senere samme år blev hans far, to af hans onkler og flere andre slægtninge henrettet blandt i alt 94: det der senere blev kendt som Det Stockholmske Blodbad. Desuden blev hans mor og mormor samt tre søstre fængslet i Blåtårn i København.

 Gustav Vasa besluttede at gøre oprør mod Kristian Tyran, som Christian 2. blev kaldt i Sverige efter henrettelserne, og det lykkedes ham at rejse befolkningen i det meste af Sverige mod danskerne. I august 1521 blev han i Vadstena valgt til rigsforstander, og i oktober samme år indledte han belejringen af Stockholm.

 I 1522 sluttede Lübeck forbund med Gustav Vasa og sendte en flåde til Stockholm, der blev fuldstændig indesluttet. 6. juni 1523 blev han udråbt til konge i Strängnäs, og et par uger senere kapitulerede Stockholm. Det var afslutningen på Kalmarunionen

 

Gustav Vasa genoprettede Sverige som selvstændig stat. Han indførte reformationen 1527 og arvekongedømmet 1544. Hans styre var hårdt og effektivt og blev mødt med flere oprør, men han var hver gang herre over situationen.

Gustav Vasa var en stor tilhænger af at drikke varm vin. Dermed gjorde han gløggen til en meget prestigefyldt drik i Sverige. Hans egen favorit indeholdt rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker.

Kong Erik 14. 1560 - 1568

 

Erik 14. (13. december 1533 - 26. februar 1577), var konge af Sverige 1560-1568. Han var søn af Gustav Vasa og Katarina af Sachsen-Lauenburg, bror til Johan 3. og Karl 9., onkel til Sigismund og Gustav 2. Adolf. Gift i juli 1567 med Karin Månsdotter (1550-1612).

 Erik 14. var en veluddannet, pragtlysten renæssancefyrste. Han var i strid med sine halvbrødre, især Johan som han holdt fængslet 1563-1567.

 I 1563 førte striden om nordisk dominans, til starten af Den Nordiske Syvårskrig med Danmark-Norge, samtidig med at han var i konflikt med den svenske adel; Erik udviklede en sygelig mistænksomhed og i 1567 fængslede han i Uppsala en del af Sture-slægen, og en dag løb han i vanvid ind i fængslet og myrdede Nils Sture, og fik vagten til at slå andre ihjel.

 Johan og Karl gjorde i 1568 oprør, og belejrede Erik i Stockholm; Han måtte overgive sig og blev fængslet. I 1569 erklærede stænderne ham for afsat. Han døde i fængslet, formentlig forgivet af Johan.

Kong Johan 3. 1569 - 1592

 

Johan 3. (20. december 1537 - 17. november 1592), var konge af Sverige 1568 - 1592 og storfyrste af Finland. Han var søn af Gustav Vasa og Margareta Eriksdatter og far til Sigismund. Han var bror til Karl 9. af Sverige og halvbror til Erik 14. af Sverige. Han blev gift 4. oktober 1562 med Katarina Jagellonica (1526–1583) og igen 21. februar 1585 med Gunilla Johansdatter (1568-1597).

 Han kom til magten 1568 efter at have styrtet halvbroderen Erik 14. der havde holdt ham fængslet i 4 år; på grund af forbindelser med Sigismund 2. August af Polen blev han fængslet på Åbo Slot, idømt dødsstraf og sad fængslet på Gripsholm Slot fra 1563 - 1567. På grund af Eriks sindssyge lykkedes det i efteråret 1567 at få Johan løsladt, og sammen med en del af adelen og broderen Karl fik de Erik afsat. Erik blev så fængslet, hvor han døde 1577, formentlig forgivet af Johan, med stiltiende accept fra kirken.

 Johan var en stridbar konge, der var i løbende konflikt med både adel og kirke. Han afsluttede Den Nordiske Syvårskrig, men var i det meste af sin regeringstid i krig med Rusland om Estland.

 Johnan var en stor bygherre og stod for nybyggeri og forbedringer på mange af landets slotte og anlagde også nye fæstninger.

Kong Sigismund 1592 - 1599

 

Sigismund 3. af Polen-Litauen også kendt som Kong Sigismund af Sverige (polsk: Zygmunt III Waza, litauisk: Zigmantas Vaza) (20. juni 1566 - 19. april 1632) var søn af kong Johan 3. af Sverige (1537-1592), af Vasa-slægten og dennes første kone Katarina Jagellonica (1526-1583).

 Han regerede i den polsk-litauiske realunion fra 1587 til 1632 og var konge af Sverige fra 1592 til han blev afsat i 1599.

Kong Karl 9. 1604 - 1611

 

Karl 9. (4. oktober 1550 - 30. oktober 1611) var søn af Gustav Vasa, Rigsforstander fra 24. juli 1599 og konge fra 1604 til sin død i 1611. Styrtede sin katolske brodersøn Sigismund 1599, henrettede de adelige ledere i Blodbadet i Linköping skærtorsdag 19. marts 1600. Han var en dygtig mand der fremmede økonomien og forbedrede retsvæsenet.

 Kom i 1611 i krig med Danmark, under Christian 4. - Kalmarkrigen

Kong Gustav 2. Adolf 1611 - 1632

 

Gustav 2. Adolf (9. december 1594 - 6. november 1632) var Konge af Sverige 1611-1632. Søn af Karl 9.

 Han kom til magten under Kalmarkrigen. Regnes som protestanternes redningsmand efter han i 1630 gik ind i Trediveårskrigen i Tyskland, hvor han sejrede ved Breitenfeld nord for Leipzig 1631, indtog München 1632, men blev stoppet ved Nürnberg og blev dræbt i et uafgjort slag ved Lützen.

 Han var særlig grund til at skydevåben blev den dominerede våbenart på den europæiske slagmark. Dette skete ved at omforme musketten og omdanne store dele af infanteriet til musketerer.

Gustav Adolfs første opgave som konge blev at forsvare riget mod Christian 4. I februar 1612 foretog han et hærgningstog i det nordøstlige Skåne, som blev hårdt ødelagt. På tilbagetoget blev Gustav Adolf ved Wittsjö overrumplet af en dansk rytterstyrke under Gerd Rantzau og Anders Steensen Bille. Svenskerne led alvorlige tab, og Gustav Adolf var på flugten nær ved at drukne i Pickelsøen ved Wittsjö (Vidsø). Under sommerfelttoget 1612 måtte Gustav Adolf søge at hindre foreningen mellem de to danske hære, som fra øst- og vestkysten marcherede mod Sveriges centrale dele; han viste her prøve på feltherreegenskaber, særlig ved en behændig anvendelse af »de indre linier«. Om det end ikke lykkedes Christian 4. at tilføje Sverige noget afgørende nederlag, så havde han dog under krigen haft en vis overmagt, og Freden i Knærød blev ret dyrekøbt for Gustav Adolf. Betalingen af løsepengene for Elfsborg som danskerne havde erobret krævede navnlig yderst følelige ofre.

(Kong) Kristina 1632 - 1654

 

Kristina Augusta eller Christina Augusta (18. december 1626 - 19. april 1689), svensk dronning. Hun var datter af og tronarving efter Gustaf 2. Adolf. Hun var under formynderstyre med Axel Oxenstierna i spidsen fra 1632 og regerende dronning 1644-1654.

 Kristina var en dygtig politiker, der fremskyndede Westfalske Fred, der afsluttede Trediveårskrigen. Da hun forblev ugift, sikrede hun tronen for sin fætter, Karl 10. Gustaf. Hun var ligeledes interesseret i filosofi, kunst og videnskab og samlede på kunstværker, bøger og håndskrifter. Hendes bogopkøbere rejste rundt i hele Europa.

 Hun abdicerede i 1654, gik over til katolicismen og bosatte sig i Rom - der var fra 1617 dødsstraf i Sverige for at konvertere [1] - hvor hun blev begravet i Peterskirken

sin selvbiografi fra 1681 skriver Kristina: "Min mening er, at kvinder aldrig bør regere". Det er opsigtsvækkende fra en kvinde, der selv regerede et land i ti år, og gjorde det godt.

 Rigsrådet foreslog, at Kristina skulle tiltræde regeringen, når hun blev seksten år, men hun bad om at måtte vente, til hun var atten, som hendes far havde gjort. I 1644 besteg hun tronen, og hendes første store opgave blev at slutte fred med Danmark. Det kom Sverige heldigt fra; Danmark måtte afstå Gotland og Øsel, mens Norge tabte Jämtland og Härjedalen.

 Rigskansler Oxenstierna opdagede snart, at Kristina gik ind for en anden politik end han. Til fredskongressen i Tyskland i 1645 sendte han sin søn Johan Oxenstierna med den indstilling, at det ville gavne Sverige, hvis Trediveårskrigen fortsatte. Kristina ville derimod have fred og sendte derfor sin egen forhandler, Johan Adler Salvius. Han var blandt de borgerlige, hun sørgede for at få i sin tjeneste. Lige før fredsslutningen fik hun Salvius udnævnt til rigsråd mod Oxenstiernas vilje, og til almen bestyrtelse fordi Salvius ikke var adelig; men Kristina ønskede netop en modvægt til adelen.

 Med sit fredsønske fremstod hun som langt mere folkelig end sin far, men først 24.oktober 1648 blev fredsforhandlingerne i Westfalen ratificerede. Én god ting havde krigen medført - erhvervelsen af store bogsamlinger taget som krigsbytte. I Kristinas samling fandtes flere dubletter, og disse blev bortauktioneret, sådan at nogle bøger faktisk er havnet ved Oslo katedralskole.

Dronning Kristina til venstre