Christian IV´s sjørejse 1599

 

Christian IV´s sjørejse mod

Nord
i 1599

 

Finmark 1660

 

"Første pinsedag 1599: Pinsefesten blev holdt med højtid
på vort skib mellem Kildin og Vardø. Det var en mørk og meget kold dag og
vinden var os imod. Vinden blæste op med sne, regn, tåge og en bidende kulde.
De fleste af os led af søsyge, gik til sengs og spiste intet. Kaptajnen holdt
sig i ro i sin kahyt." Disse dagbogsnotater, nedskrevet for fire hundrede år
siden med en pen ført af en dansk herremand om bord i datidens bedste
krigsskib, Victor, i den dansk-norske marine. Som det fremgår af beretningen
ligger flagskibet Victor på nordkysten af Rusland, lige øst for mundingen af
Kolafjorden. Krigsskibet sejler på kurs mod Vardø. Personen som bliver omtalt
som kaptajn, er ingen ringere end den dansk norske konge Christian den fjerde
(1577-1648).

I
løbet af tre forårs og sommermåneder i 1599 ledede den unge dansk-norske konge
Chr. IV en dramatisk ekspedition nordover i sit langstrakte rige. Rejsen gik
til Vardø og derefter et stykke østover i Nordrusland. Både eftertiden og i sin
samtid fremstod denne rejse som et meget dristigt projekt – måske blandt de
mest farefulde ekspeditioner, som nogen europæisk monark havde begivet sig ud
på. Kongen sejlede til sit rige i nord med en orlogsflåde som bestod af
halvdelen af krigsskibene i datidens danske marine. De fleste skibe var
udstyret med flere titals kanoner. Hensigten med togtet var at rense Hans
Kongelige Majestæts "strømme" for sørøvere, fribyttere og andre som sejlede
nord om Vardø uden at have betalt told eller indløst besejlings  pas. Overfor sømakterne ville Kristian kvart
demonstrere af flådestyrke betød magten på havet. Den danske armadas optræden
på den norske flanke for fire hundrede år siden var en kraftig markering
overfor europæiske stater, af hev der havde overherredømmet over hav
territoriet i nord.

Af
sikkerheds grunde rejste kongen inkognito, han skulle tiltales som
generalkaptajn Christian Frederiksen. Det var faktisk forbundet med dødsstraf
at afsløre hans virkelige identitet. I et åbent brev udstedt 12. maj 1599 på
"kongens skib Victor under vort land Vardø" hedder det: "Ingen som er med
kongen på rejsen til Norge, må nævne ham ved andet navn end Kaptajn eller
omtale hans nærværelse for nogen." Selv havde kongen givet samme besked til
mandskabet allerede da skibene lagde ud fra Flekkerøy i Sydnorge. "Under
livsstraf blev alle forbudt at tiltale kongen andet end kaptajn," fremgår det
af en rejseskildring fra turen. I kraft af generalkaptajn var Christian den
øverste, formelle leder for den fuldt krigsudrustede eskadren. Generalkaptajnen
synes ikke selv at have lagt skjul på sin rette identitet. Den 29. maj besøgte
han et hus i Vardø og skrev følgende på en bjælke (oversat fra latin): "År 1599
d. 29. maj var i dette hus Kristian d. 4., Danmarks og Norges konge." Bjælken
er i dag kendt som kongestokken og kan beskues som museumsgenstand på
fæstningen i byen.

De
otte krigsfartøjer lagde ud fra København i midten af april og returnerede til
hovedstaden i midten af juli 1599. Mange hundrede adelsmænd, hofjunkere og
søfolk deltog i denne gigantiske kystvagt operation. Alene på kongeskibet
Victor kan man regne med en besætning på mindst 200 mand. De dygtigste og mest
erfarne skibskaptajner indenfor marinen førte kommandoen på de enkelte skibe.
Flere af disse sad inde med tidligere erfaringer fra ekspeditioner til arktiske
farvande. Fra rejsen til Nordishavet foreligger der i dag to rejseberetninger.
Begge dagbøger giver interessante topografiske og etnografiske oplysninger.
Rejseskildringerne fortæller om de stormfulde og ugæstfrie kystområder, om møde
med samisk trolddom og russiske befalingsmænd samt om natur, klima og levefod.

Uddrag
fra disse beretninger og ofte gengivet eller citeret, med de er aldrig blevet
udgivet i sin helhed i Danmark eller Norge.

I
beretningerne fra togtet hedder det at Victor passerede "Loppa hvor Finnmark
begynder" den 10 maj. Nogle få dage derefter rundede de Nordkap og den 14 maj
kunne fartøjerne ankre op i Bussesundet udenfor Vardø. Efter et kort ophold
drog kongen herfra med tre af de største skibe, Victor, Gideon og Raphael,
videre østover. De fem resterende fartøjer skulle i mellemtiden patruljere i
havområdet uden for og rundt Vardø. Langs kysten af Nordrusland hævdede det
dansk kystvagt opsyn sin suverænitet over farvandet ved at konfiskere engelske
handelsskibe og fiskefartøjer. Efter et kraftigt sammenstød med et
undervandsskær ved øen Kildin måtte kongen og hans følge vende om. Måske havde
han tænkt sig længere øst over. På hjemvejen var eskadren plaget af meget
dårligt og koldt vejr. Dagbogsforfatterne priser gud for at han med sin
"beskyttelse" bragte den sikkert fra verdens ende tilbage til civilisationen. I
de sidst indførte notater fra den 20. juli kan vi læse følgende:

"Ønske
ved vår sørejses slut: Nok har jeg pløjet den skummende sø, nu priser jeg det
tørre. Måtte gud sørge for at jeg aldrig mere måtte komme til søs."

 

Chr. IV 1599

 

Chr 4 1599