Kulstadsjøen Handelssted

 

Kulstadsjøen Handelssted

 

Ind over Vefsenfjorden fra Vevelstad sejler vi mellem grå
Helgelandsfjeld, med skov og gårde hvor landet er fladt nok til bebyggelse.
Fjorden snævre ind mod bunden, hvor de flade moene (sletter) breder sig ud og
har givet navn til Mosjøen. Her på gården Mo var der allerede fra 1600 tallet
af et gammelt jektehavn med bygdefar, og stort set opretholdt stedet en
sammenhængende handelstradition, i samarbejde med det nærliggende Kulstadsjøen.
Mødet mellem fjord og indlandsbygder har altid været et godt grundlag for
handel, og her i Vesfn finder vi tidligt handelsmænd.

 

Omkring 660 var Kulstadsjøen kræmmerplads for
trondheimsborgeren Jørgen, og efter hans død blev stedet besejlet af datteren
Marta. Men hun måtte pantsætte stedet for sin gæld til rådmand Angell, som i
1680 overgrog kræmmerstedet  med hus til
Jørgen Jensen Hass. Han tog trondheims borgerskab med ret til handel på
Kulstadsjøen og Halsøya. Efter hans død
1698, sad han enke Maritte nogle år med stedet, men ægtede siden Hans
Pedersen Aars (Århus) fra Sandnes, som kom i strid med Vefsn præsten Ole
Pedersen Broch om brændevinshandelen. Da han døde i 1718 udgjorde boet over
5000 rdl, og foruden 21 huse på Kulstadsjøen ejede han kramboder på Tilrem, Tjøtta,
Sleipnes og Bardal.

 

Hans enke fortsatte med driften i nogle år, og overlod så
i 1724 borger lejet til svigersønnen Peder Eriksen Bech, som havde borgerskab i
Trondheim. Det hedder sig at hans største indtægt var fra brændevinssalget på
Halsøya, men at han alligevel kom i stor gæld. I 1771 overdrog han husene på
Halsøya og borgerlejet Kulstadsjøen til brorsønnen Peder Christian Bech, som 23
februar samme år fik gæstgiverbevilling på borgelejet. I 1779 fik han bevilling
som gæstgiver på Halsøya og 1782 frihed til at handle i Mosjøen. Han opkøbte
mange ejendomme i sognet, bl. a. ejede han sammen med sin svoger godset i Vefsn
og Hattfjelldal. Han led et større tab ved skibsforlis i 1778, men var
alligevel en holden mand.

 

Efter hans død overtog sønnen Tørger Bech stedet i årene
1792 – 96, og efter at også Tøger var død, fortsatte broderen Andreas Christian
Bech handelen. Han fik gæstgiverbevilling 29. september 1798 på Kulstadsjøen
med Halsøya og Mosjøen, samtidig havde han bygdefarsjekt for sognet. Ved
folketællingen1801 var han på stedet med sin hustru Gjertru Kjerstina Strøm og
hendes søskenbarn, foruden en handelskarl og en krambodspige, to
bergensstyrmænd, 5 drenge, 5 piger og et ældre ægtepar – i alt 19 personer.

 

Andr. C. Bech døde i 1805 eller 06 og enken blev da i 1808
gift med Jens Johan Jensen fra Husum i Slesvig. Han fik gæstgiverbevilling på
stedet 18. oktober 1817, mod af have 15 tønder korn årligt på lager, foruden
gæstgiverafgiften. Med sin kone arvede han handelen på Kulstadsjøen og Mosjøen,
tre råsejljekter og en god jordvej. I 1809 forliste en af hans jekter på
Lofoten, men selv om han led store tab og pengekrisen i 1813 var og blev han en
formuende mand. Yngre slægter mindes ham under navnet "Gammel Jensen". Han blev
også en gammel mand og fortsatte driften indtil 1864, hvor han slog sig ned på
sin gård Haugland, hvor han døde året efter. Hans hustru fulgte ham i 1866, og
boets værdi udgjorde da vel 18.500 spd.

 

Handelsstedet gik allerede i 1860 over til sønnen Lorentz
Thiil Jensen, han drev handel i en årrække og havde i begyndelsen også
brændevinssalg. Denne ret opgav han da Halsøen Brug blev anlagt. Der havde ikke
været handel siden 1796, og stedet havde været klokkegård til det i 1865 blev
solgt til det engelske trælastkompagni. Der blev snart oprettet forretninger
både af kompagniet og et par andre firmaer. Snart blev Mosjøen lastested , og
handelen gik mere over til denne byen. Alligevel fortsatte Lorent Jensen sin
forretning på Kulstadsjøen til sin død omkring 1905. Ejendommen med tilhørende
huse blev herefter købt af Nils Skandfer, som anlagde et moderne bådebyggeri på
stedet. Kulstadsjøen havde da udspillet sin rolle som handelssted, men har
været en vigtig faktor i grundlæggelsen af Mosjøens handel.

 

De gamle to etagers hovedbygninger ligger endnu på stedet
og vidner om fordums storhed og velmagt (1945).

 

Kulstadsjoeen Skandfers_baatbyggeri

 

Kulstad