Loppa Handelssted

Loppa

 

Kommer man ad søvejen fra Troms, passerer man på højre hånd
forbjerget Brynilen, som danner grænsen mod Finmarken. Lige østfor ligger
Andsnes som første gård i dette fylke, og ude i havet toner der en lille ø frem
– Loppa.

Navnet er urgammelt, og Loppa har tidlig været et vigtigt vær. Fra først  tider stod kirken i
Yttervær, men blev i 1670 flyttet til Loppa-været, hvor en ny kirke blev bygget
i 1747. I Loppa var der handelssted lerede i "den gode tid", og under oktroytiden
en af de 10 oplagspladser. Man kender navnet på nogle af de ældre købmænd på
stedet: Peder Andersen Nørager 1764, assistent Nils Larsen Westgaard 1770, og
Simons Pohlman 1777. Loppa og Hasvik var i slutningen af oktrioytiden slået
sammen , således at købmanden boede på Loppa og en faktor i Hasvik Assistent i
den tid var F. C. Buck, senere i Hammerfest og Kjøllefjord.

Købmand på Loppa var Berger Kjølseth indtil 1784. Han fik
sin afsked og levede i 1801 på Hammerfest som fattig. Efter ham kom i 1785
Jesper Emanuel Beck, hvis far havde været købmand i Hasvik. Han var gift med
Fredrikke Hanna Westgaard, antagelig datter af ovennævnte assistent Westgaard.
Da handelen blev frigivet i 1789 fortsatte Beck et års tid på Loppa. Desuden
fik Beck gæstgiverbevilling på Bergsfjord, men før han kunne komme i gang der,
omkom han på en rejse fra Loppa til Hasvik, sammen med assistent Emanuel Wadel
i Hasvik og 5 ansatte.

Loppa blev fra ca. 1790 overtaget af købmand Jonas Toske,
som døde i 1792. Hans enke Anna Margrethe Jersin, præstedatter fra Hammerfest,
overtog handelen og blev boende på Loppa. Assistent hos hende var Paul Balchen,
som blev gift med hendes datter, og senere faktor på Gullholmen.

De første selvstændige handelsmænd overtog kun selve
handelsstedet med "husene i alt 14 med effekter". Selve øen med marker og
jagtret blev bortforpagtet. Men antagelig noget før 1800 døde madam Toske, og
Loppa handel blev da købt af Johan Henrik Stuhr (firma Feddersen & Stuhr),
Flensborg. Ved folketællingen 1801 sad Stephan Hinrichsen, en 30-årig ungkarl, som
faktor her. Efter ham nævnes fra 1803 faktor Andreas Jessen, og fra 1806 også
faktor Andreas Holmgreen. Disse to var her samtidig til omkring 1814, da
Holmgreen blev faktor i Bergsjord. I 1820 nævnes en købmand Dahl på stedet.
Vildtrettighederne på Loppa og Loppekalven var fremdeles bortforpagtet af
staten, i 1813 til pastor Plesner, mens faktor Jessen forpagtede Marholmen.

I 1823 blev handelsstedet og hele øen købt af Jens Hjort
Stuwitz (Hem). Han fik gæstgiverbevilling 1824 mod 8 spd. Årlig afgift, og året
efter blev han gift med Birgitte Kathrine Struve, datter af Loppapræsten.
Hendes mor var datter af Killengreen i Hasvik. Efter Jens Stuwitz var død, gik
stedet over til sønnen Niels Hjorth Stuwitz, som havde rejst meget i udlandet.
Han ønskede at slå det stort op, og opførte i 1847 den store hovedbygning som
står endnu. Men denne ødselhed knækkede ham, og da han var død, blev enken
siddende kun et par år med stedet, som til slut blev købt af konsul Andreas
Zakarias Aagaard Tromsø. Kort efter skriver Carl Vogt i sin bog "Nordfahrt": I
midten rager det stolte, toetagers købmandshus op,  med sine otte vinduer i facaden, med
rummelige og lyse rum, måske en af de venligste beboelser i Nordlandet. Man
siger os at den forrige ejer har overanstrengt sine kræfter og til sidst måtte
overgive alt han ejede til sine kreditorer. Det kan således forklare den
påfaldende pragt i herskabshuset på en ø, som ligger langt fra alle andre
menneskeboliger"  Etageejendommen var
dengang malet blågråt, og kirken malet i brunrød okkerfarve.

Aagaard fik gæstegiverbevilling på Loppa 25 juli 1857, mod
8 spd. I afgift. Som bestyrer af stedet ansatte Aagaard den senere ejer Georg
P. Ulich, som var af skotsk herkomst. (Hans far P. K. Ulich kom sammen med sin
bror Hans Ulich over Selsvig-Holtein til Molde. De flyttede senere til Finnmark
hvor P. K. Ulich blev lensmand i Kistrand og Kjelvik, og forpagtede Tamsøy,
mens Hans Ulich overtog Havøysund.) G. P. Ulich var gift med sin kusine Anna
Ulich fra Havøysund, og ved folketællingen 1865 var husstanden på 12 personer,
deraf 7 børn. Lønnen dom faktor var kun 300 spd. samt  frit hus, Ulich ville gerne overtage stedet
for bedre, at kunne forsørge sin voksende familie. Men Aagaard forlangte 12.000
daler, og Ulich fortrak da at fortsætte om før.

Loppa blev på den tid årligt besøgt af engelske jægere,
som især skød masser af ryper i jagtsæsonen. Aagaard annoncerede herefter  jagtretten i engelske aviser.

Den første som lejede denne, var en mr. With. Han kom opover sammen med hertugen af Roxburg,
som lejede fiskeretten i Altaelv, og inviterede ham til at deltage i jagten.
Måske havde han håbet til gengæld at blive inviteret il Alta fiskeriet, men det
blev han ikke. Mr. With ønskede under alle omstændigheder at sikre sig
jagtretten på øen, og overdrog sagfører Ebeltoft i Tromsø at ordne sagen. Men
Ebeltoft var antagelig mindre stiv i engelsk, og troede at det gjaldt
ejendomsretten til øen. Da mr. With kom nordover næste år, var han blevet ejer
af hele Loppa for 2000 spd..

Siden hen kom han hvert år opover, alene eller med gæster,
bl. a. i 1862 den engelske prins Albert. En gammel altværing Daniel var hans
faste tolk. Det hændte af jagtselskabet skød 80 ryper om dagen. Hos Ulich boede
den gang hans gamle mor (se Tamsøy). Hun var født i Skottland og kom godt ud af
det med mr. With, som lod Ulich drive handelsstedet og bruge øen, undtaget
jagtretten mod en lille afgift. Da mr. With døde i slutningen af 1870 årene gik
Loppa over til en slægtning mr. Edwards. Han besøgte kun stedet en gang, i
1880, sammen med rigmanden mr. James fra Wales. Af økonomiske grunde solgte
Edwards øen til en ældre mand mr. Corry, som var medlem af parlamentet. Ham kom
aldrig selv opover, men der kom stadig selskaber på optil  engelskmænd om sommeren. Sidste gang var i
1887 , da yachten "Lancashire" besøgte øen. Ejeren var en mr. Ames, kaptajn i
dronningens livgarde.

(Ovenstående efter oplysninger af Wm. D. Ulich, som
voksede op på Loppa. Ifølge data fra stedets nuværende ejer var rækkefølgen af
engelske ejere : Corry – Edvards – With.)

I 1890 købte G. P. Ulich Loppa af den sidste engelske eje
for kr. 8000,- og fortsatte handelen her indtil 1903, bl. a. trankogeri og
klippfisksalteri. Stedet gik herefter over til den nuværende ejer Osvald
Soelberg. (oplysning fra 1942). I 1937 købte staten som allerede ejede
præstegården, hele resten af øen undtaget handelsstedet, til udstykning af de
2500 mål dyrkbar jord.

På handelsstedet står fortsat det gamle etagehus. Det er opført af  tommers Balsfjord-tømmer, og
havde oprindelig ca. 2 tommer kalkpuds på indervæggene. Det har 9 rum i 1 etage
og 7 i 2. etage, hvor der er en gennemløbende gang. Etagehøjden er ca 3 m. i
første og 3 m i anden etage. Af de rummelige værelser i 1 etage har de fem
gipsloft, de to fineste med rosetter i midten og kraftige afslutninger langs
væggene. Under huset er en stor kælder i ½ meters dybde. Udvendig har huset
stående træværk, og facaden mod havet er symmetrisk udformet. De fleste vinduer
er placeret mod syd og vest, og giver hele huset et stateligt udseende. Her
står også den gamle præstegårdsbygning som butik på handelsstedet.

 

loppa

 

Loppa

Loppa iflg. Lilienskiold

 

loppa01

 

loppa 2

 

Loppa m hjort