Maj - Juni 1619

93px-Royal Monogram_of_King_Christian_IV_of_Denmark_svg

Navigatio, Septentrionalis
.
Det er
Relation
Eller Beskriffuelse om Seiglads oc Reyse
paa denne Nordvestiske Passagie, som nu kaldis
NOVA DANIA: Igiennem Fretum Christian
at opsøge /
huilden Reyse/
Voris Allernaadigste/ Herre Konning Christian den
fjerde udi det Aar 1619. Naadigst Berammit/
Oc til des Experientz afferdiget hans Majest: Skibs Captajn
Jens Munk oc hans methaffuendis Folck, som offuer alt vare 64
Personer met tuende hans Majest: Skibe,/
Enhiærningen og Jaget Lamprenen:
Samme
Seiglads effter metgiffuen Naadigst Instructtion,
udi Underdanigst gehørsomhed/ faa meget mueligt være
funde/ er Tenteret, Men Captainen effer høy Perickel udftanden
met Jagten/ er icke uden sefftredie Igien til Norge
heimkommen/
Met Bemelding om alle Circumstantier, Curs, Kaase oc Tilfald i
det farevand oc den Reysis Leilighed anrørndis/
Aff forskreffne/
Jens Munck
Paa hen oc hiemfarten met flid Observeret, Oc paa høybemelte
Kong: Majest: Naadigste Behaug udi Tryck Publiceret.
Syr: 43.
Navigantes mare, enarrant ejus pericula.
De som færdis på haffuet/ de sige aff den Farlighed/ De tvi
som det høre/ forundre oss/ ets

________________________________________________________________

Prentet i Kiøbenhaffn/ hoss Henrich Waldkirch/

Anno M. DC. WWIIII.



Stormectigste Høybaarne Første

oc Herre, Herr

Christian den Fierde,

Danmarckis, Norgis, Vendis og Gottis,

Konning, hertug udi Slesvig, Holsten Stormarn
oc Dithmersken,

Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst etc.

Min Allernaadigste
Herre oc Konning.

Naade, Lycke oc Fred
aff Gud, ved Jesum Christum vore Herre.

Allernaadigste Herre oc Konning, Effter som E. K. M. udi
forgangen Aar 1619, udi Naadigst betenskende haffuer befalet, At jeg met tvende
Eders Maj.; SkibeEnhiørningen og Jagen Lamprenen, skulle udseigle, den
Nordvestiske Passagie at opfølge, oc der paa Naadigst giffuet mig Instruction,
hvilcken Jeg næst Guds hielp oc bistand, faa yderlig, som Menneiskelig Krafft
og Effne, på det farevand oc den vanskelig Seiglads, met mueligste flid, føye
kunde, udi Underdanigst gehørsomhed effterkommet haffuer. Oc enddo Jeg, effter
at Jeg aff samme Reyse igien hjemkom, strax stillet mig for E. K. M. til
Underdanigst Resolution om samme Reyses Leilighed, haffde jeg dog alligeuel udi
Act, siden fremdelis at vilde forskeffne Reyse met alle fine Circumstanzier udi
Pennen at lade komme for Dage, At E.K.M. der om des klarliger Relation Naadigst
høre kunde, huilcken Jeg lenge siden vil skulle haffue E.K.M. Underdanigst lade
Tilstille, Men jeg dog formedelst andr E.M. Nødvendige Bestillinger, oc Reyser,
huor met Jeg E.K.M. er Underdanigst forhaffuer Publicere, Thi haffuer Jeg nu
Revideret og Igjemmem seet mine Observationes, som jeg den samme Reyse,
søefarten, Fretis bekiendte oc ubekiendte Lande, haffner, Passer, Curs og
Kaase, met alt des Leilighed, oc hues sig der ud inden fra Begyndelsen, indtil
den sidste Euentum er tildraget: Saa viit den mueligste Indsiun oc Randsagelse,
paa forne: Passagie vaar at føge, dag fra dag, efter fartens forandring oc
Reysens Tilstand skrifftlig oc sandferdelig forfattet, Oc det alt udi denne
liden Tractat siden beskreffuit haffuer, Usi Underdanigst forhaabning, At
E.K.M. vil lade sig det naadigst Befalde. Oc at en huer from, som om denne
Leilighed vidskkab Nemmer, jo Retfindeligen Meener oc dømmer, At det er skeed
til E.K.M. Naffns oc Regiments Ære, Oc at E.M. Rigens Gaffn Naadigst, vil vide
oc ramme, saa viit mueligt er, det Underdanigst, at E.K.M vil Naadigst Anamme
baade mig, oc dette mit føye Arbejde, udi sin gunst oc Naadigst Beskærmelse, Oc
altid min milde herre oc Allernaadigste Konning være oc bliffue, GUD Allermæctigste
bevare E.K.M. met Langvarende Sundhed og Lucksaligt Regimente-

Giffuet udi Kiøbenhaffn den 1. November 1624

E.K.M

Ydmyg Pligtvillig Tiener

Jens Munck

RELATION

Eller Beskriffuelse, om Seiglads oc Reise, på den

Nordvestiske Passagie, som nu kaldis

Nova Dania: Igennem Fretum Christian

at opfølge

Huor udi Bemeldis alle sammen Reysis Circumstantzie
Søefrt, Freta, Bekiendte oc ubekiendte Lande, haffner, Passer,
Curs oc Kaase, paa den fart forekomme, samt hues, som Vidskab
værd er, sig fra dens
Begyndelse, indtil Enden
er tildraget,

Udi den hellig Trefoldigheds naffn:

Amen.

Ano Domini 1619. Efter at Kong: Majest:

voris Allernaadigste herris skibe, Enhiærningen oc Jagten
Lamprenen, effter høybemelte hans Majest: Naadigst Anorning met folck,
udreedning proviant, Munition oc anden Nødtørfft til den Seiglads oc Reyse paa
den Nordvestiske Passagie at Opfølge, er vorden tilbørligen Udreed, forfiunet
oc forferdiget,, udi Guds Naffn seiglede ieg Jens Munck met forne tvende Skibe
fra Kiøbenhaffn, udi Øresund, den 9. Maij, Oc vaar da paa det Skib
Enhiørningen, Otte oc fyrretiuffue, oc på Jagten Lamorenen, sexten Personer.

Udi Sundet forvartendis Vinden, indtil den 16. Maij, som
Indfaldt paa Pintzedag. Da seiglet Jeg aff Sunden.

Side 8

Den 18. Maij, Imeden vi seiglede fort, om Morgenen
betimelig, tildrogs sig, At som en aff mine folck gick spatzerendis paa Offuerlobet,
sprang hand haftelig vel toe faffne fra Borde, stack sit hoffuit under Vandet,
kunde dog icke komme under saa sbart, som det fiuntis hand gierne vilde, Men
formedelst det hart Graaede, kunde der igen redde hannem, (huilcket ieg gierne
haffde sees) Huor udoffuer hand saa Undergick oc bleff borte.

Den 25. Maij, uden for lister bleff Jagten lack, saa ieg
nøddis til at Indløbe udi Karsund, der Lecken paa samme skib at Opføje, oc der
Jeg da der om Randfaget, befants tre Naglehuller aff Thimmermendene at være
glemt obne, som met Beeg vaaare opfyldte, huorforre jeg samme Breck Incontionent
til videre fart oc seiglads lod fiorferdige. Imenden des Jeg baar i Karsund,
døde min ene Bødkr, da paa det Jeg kunde holde mit fulde Mand tall,
foraarsagedis ieg i de Affdødis steder tre unge Karle på Skudenes at Antage.

Den 30. Maij, seiglede Jeg aff Karsund, min Reyse ydermere
at fordre, oc fatte voris Kaasz Vest Norduest til Heth Land, som wi oc den 2.
Juunij forbie seiglede.

Den 4. Junij, om Morgenen met en Oettergang, seiglede wi om
Øster enden aff ferrøe, som kaldis Syderrøe, noget nær fire Mile Vesten fore,
Oc fatte faa vor Kaars Vest og Vesten til Nor, indtil wi kom Grønland om Borde.

Den 11. juni, Giorde ieg Offuerslag hvad Proviant som
forspiset, vaar, Oc giorde ieg da en visz forordning, hurledis met udspisningen
skelle handlis, Nemæig at Kieldersvendens indtegt Bog paa alt Proviant skulle
udi Kayuten, effter min Instructions formelding, oc naar hand en Tønde gods
opslog, skude hand den i

side 9

samme Bog Indtegne og ved Dag oc stund naar den vaar
forspiset met sin uge Register forklare, huor længe den haffde varet med Vegt
elle Maal lige som det vaar for gods, effter som hannem effter den tids
Leilighed bleff Ordineret oc befalet at skulle spise, Dermet haffde ieg altid
en rictig Extract, huad forspiset, oc udi forraad vaar, aff allehaande slags
proviant oc Drick. Item seiglede vi saa Vesterlig hen til den 20. juni, da
forfalt vi nogle Mile Norden det sønder Cap aff Grønland på 61 Grader 25
minutter (1) dog vel 15 eller 16 miile fra Landet huor asf da mødte megen Iiz,
saa vi maatte legge Øster at Søen igen , Endeligen holt aff oc till met Storm
oc uueier indtil den 30. Junij, da fick vi det søndre Cap aff Grønland i sigte,
som de Engeliske kalde Cap farvel, oc 60 Grad 30 minutter, Uden tuiffl, den som
gaff den sted samme Naffn, actede icke meere derhen at komme. Oc er det syndre
Cap aff Grønland it høyt Land, oc meget  uckeligt oc wjeffnd, met høye skarpe fielde,
dog kunde sådanne høye icke haffue deris rette Afftegnelse oc visfe Kiendelse
for den mangfoldige Iiz der ligger paa dennem, som giør samme Lande ganske
ukendelig. (2) Oc effter som wi da vaare komne til Fretum Davis, da mødtis der
samme steds megen Iiz, huor mand maa acte i syderlighed, At mand tager sig vel
saa Østerlig på Øsertsiden, saa at all den Iiz, som kommer Østen fra, den tager
sin drift Sudvest hen. Ilige maase strecker Grønland sig ned i Fretum Davis,
huor der udkommer usigelig megen Iiz, oc mødes alt sammen ud forne: Cap farvel,
som giffuer sig ud som

side 10

en Thriangel, thi paa begge sider aff Landet sveffver det
fuld met Iiz, som kommer udaf de mangfoldige store fiorder, som der udi Landene
erer.

Item dersom mand sætter sin Curs for meget Vesterlig imod
Americæ side, da møder hannem i lige maade mangfoldig Iiz, oc kand mand da
snart bliffue kast fra sin Reyse, fordi at Strømmen haffuer med Iisen Sudvest
hen sin sterckeste drift. Disligste huo som vil tage sig forre at reyse ud i
Fretum Davis eller Regis, (3) hand maa holde på 60½ Grad fra Cap farwel, Oc om
muligt er, at haffue Cap Farwel udi sigte, saa kand hand sætte sin beste Curs
huort hannem da best fiunes, ind udi forne: Farevand, oc i synderlighed vocte
sig vel, at hand vist Calculerer og Puncterer huad Variation der er, ellers
sætter hand en falsk Curs, oc det maa hand Observere oc haffue grandgiffulig
Act paa, førend hand komme offuer de 56 grader met en vesterlig Curs, at komme
til min Curs igien, oc Reysen vider af fremme. Der Jeg nu på 60½ Grad lengden
aff Cap Farwel er for Iiz friikommen, satte ieg min Curs Vesten til Nord,
effter en ret Compass Variationen, toe strege Afftagen, huor off de paa
atskillige tider udi det farvand møtte megen Iiz, dog formedelst den romme Søe
wi da haffde, funde wi udi nogen maader derforre tage vare off vare, oc vaar en
part Iiz vel 40 fauffne offuer Vandet, huilcket aff den som det icke haffuer
seet, skulle (maa skee) meenes at være Utroligt, oc er dog saa saa udi sandhed.


haaandskrift