Mølleåen Nord for København

Chr. IV havde allerede set at
sagkyndige indvandrere spillede en væsentlig rolle ved den industrielle
ekspansion, som var velkommen i Chr. IV rige - dog satte religionen en
begrænsning for kun med den Augburgske trosbekendelse var de velkomne, og det
har helt sikkert forsinket den industrielle udvikling. Denne indvandring sat
således et vældig skub i Københavns industrielle udvikling. Nord for København
blev Mølleåen sæde for en spirende industri, der udnyttede vandkraften til en beskeden
mekanisering. Omkring 1630 var ni møller i arbejde her, nogle endnu som
kornmøller, hvad der var af gammel dato, med andre beskæftiget med andre
produktioner. I Brede indrettes 1628 et nyt krudtværk, Stampen som farveværk,
Strandmøllen og Papirmøllen Ørholm. Begge steder ham producere pair helt frem
til 1890.

Jacob Petz fik tilladelse til
at oprette en geværfabrik ved den gamle korn mølle i Lyngby og den tyske smed
Christian Alckenbrecht anlagde en slibe og poleremølle ved Rådvad. Størst og
mest avanceret af alle Mølleåens metalmanufakturer var nok det metalværk som
Henrik Müller oprettede ved den gamle Hjortholm mølle i 1648 og senere
supplerede med et kobber- messing og jernværk ved Nymølle.