Nergårdshamn, Bjarkøy

Nergårdshamn, Bjarkøy Handelssted

 

Få navne har sådan klang i norsk historie som Bjarkøy, og
få steder er den smukkere. Hvis du en solskinsdag ved sommertid sejler udover
de blanke sunde fra Trondenes og båden glider frem mellem grønne øer, holme og
fuglefjeld ud mod Bjarkøy, da forstår man at dette kunne være et rige for
høvdinge og storfolk.

Båden glider ind til kajen på Nergårdshamn, og du går
mellem gamle sol blegede huse op til handelsstedet, som ligger lunt i vigen,
hvor engang Tore Hund havde havn for sine skibe. Længere bagved stiger marken
og engen med sine hus klynger op mod højdedraget, hvor engang Bjarkøy jettens
hule lå og kunne sku frit ud over havet på to sider. (se kort side 89).

Vi skal ikke her prøve at følge gårdens skæbne fra Bjarkøy
jetten uddøde og op gennem tiderne. Med vi bemærkes os at storgården er et
gammelt odelsgods, og de som sad der omkring 1700 var selvejere og odelsbønder.
Hans Iversen Wolf brugte den største del af gården med 4 våg, og Robbert Modi
en mindre del med 2 våg. Navnene tyder på at den første var af dansk oprindelse
og den sidste af skotsk afstamning. Det er sandsynligt, at også deres forfædre
havde været fremstående mænd og har drevet jektebrug.

Hans Iversen var 40 år ved folketællingen i 1702, havde to
sønner og 5 drenge – deraf 1 i København – og drev jektebrug "til indbyggernes
tjeneste". I 1720 havde han overladt jorden til Ole Hansen, måske den ældste
søn. Samtidig bygslet han 1½ våg i Nord – Harstad og havde bygdefar også for
Fuskevåg tinglag. Han solgte omkring 1725 sin gårdsandel del til Robbert Modi
og dels til skipper Niels Pedersen Grundfarnes, og boede senere på Harstad.
Robert Modi var på den tid lensmand i Sand.

Ved samme tid kom også Robbert Modi med i jektebruget. Han
havde en halv bygdefar sammen med Michel Nielsen på Ner-Harstad. Robert Modi
døde omkring 1730, og herimod 1740 døde Michel Nielsen, hvis søn solgte jekta
til Lars Kofoed på Sørsand. Senere er der ikke jektebrug på Harstad, men somme
tider på Sama. Robbert Modi efterlod sig den halve Nergård som odelsjord og
ejendommen blev delt mellem enken og sønnen Malte Modi, som drev en lille
handel. Da han døde omkring 1772 forsvandt denne slægt fra stedet.

Ved siden af disse fastboende bondeskippere var også en
trondhjemsborger knyttet til stedet. Fra 1706 var Steffen Steffensen Middelfart
udligger på stedet. Men i 1712 blev Nergårdshamn borgerleje overtaget af Hans
Andersen Røst, som holdt jektebrug og lå der tre måneder om sommeren. I 1730
optælles hans husstand, hustruen Anna Rasch, en voksen datter og hustruens
brordatter en  pige og 7 drenge til
handelen og jektebruget. Samme Røst ejede omkring 1740 to landbrug i
distriktet, så han brugte vel også drengene til gården. På selve Nergård ejede
nu Niels Pedersen Grundfarnes nu hele den del som ikke var Modis odelsgods, med
lod sin del bruge af forskellige iværksættere.

Allerede fra omkring 1725 havde Røst årligt haft følge af
trondhjemsborgeren Tharald Christophersen på Bessebostad, som ikke slev havde
en jekt, men fragtede sin vare med Røst. Denne Tharald Christophersen brugte også
at drive handel ude i kræmmersædet på Berg i Torsken. Hans A. Røst døde omkring
1739, og Tharald Christophersen købte da borgerlejet " i Nergård" af Røsts
enke. Fra 1759 gik det iver til sønnen Christopher Tharaldsen og efter at han
var død omkring 1775, fortsatte enken driften som trondhjemsborger indtil 1783.

Anne Hansdatter Grønbech solgte i 1785 borgerlejet til
Chr. Kildal på Sand.

Efter den tid kom der en periode, hvor det ser ud til at
handelen på stedet var ophørt. Sikkert hænger det sammen med at andre stedet i
nærheden, som Sand, Røknes og Elgsnes blev gæstgiverier og havde en stor
fremgang. Der kom ingen gæstgiver på Nergård før C. Kildals søn Eilert H.
Kildal fik bevilling på stedet den 13. juni og drev handel der en tid.

Sit nuværende præg (1941) fik Nergårdshamn under Ditlev
Wibe Lund fra Overhallen, som i 1849 nedsatte her som handelsmand. Han havde da
i ti år været handelsbetjent hos Nicolai Dons i Hamnvik og var gift med hans
datter Gurine Rebekka Don. D. W. Lund var ikke bare en dygtig handelsmand som
forstod at hjælpe folk til selvhjælp, men også en betroet mand i det offentlige
liv. Foruden at han stadig var ordfører, mødte han som stortingsmand for
Finmarkens amt 1865 – 66 og for Tromsø amt 1868 – 69. Da Lund kom til Bjarkøy,
var det knapt brugbare hus på Nergårdshamn. Han opførte den prægtige
hovedbygning som endnu står på stedet, og en smuk have blev anlagt i den lune
krog mellem fløjene på hovedbygningen. I 1940 stod er stadig den mægtige
guldregn, som er noget af en seværdighed så langt mod nord, og den drysser sine
gule blomster ud over havegangene. Det stilige hus med de smukke gamle
interiører er pietetsfuldt bevaret under fru Thekla Lund, som har overtaget
stedet efter sin onkel og fremdels driver det ved handelsbestyrer.

 

nergardshamn