Nord Arnøy Handelssted

 

Nord – Arnøy Handelssted

 

Fra Ørnes går ruten videre nordover i lukket farvand, til
vi svinger hårdt omkring det høje forbjerg Kunna eller Støttrota. Her kommer
det åbne hav direkte ind på fjeldvæggene under Kunna, og ude i vest sprøjter
det til stadighed over de nøgne holme som ligger spredt. Men der var ikke
længe, så kommer vi i læ af Fugløy, Fleina og Arnøy. Inde på fastlandet skimter
man Gilleskål gamle kirke og bygderne omkring den, som er skjalden Elias Blix
hjemegn.

Lidt syd for kirken ligger Indyr gård, et gammel
godsejersæde og handelssted. Men denne gang vælger vi at sejle forbi stedet, og
til Nord – Arnøy handelssted på nord pynten af Arnøya.

Her har sikkert helt fra gammel tid været et handelssted,
da stedet altid har været flittigt besøgt af fiskere på gennemrejse til
Lofoten. Det hændte at de stak kursen direkte herfra ret over Vestfjorden til
Lofoten, eller kom ind den modsatte vej. På stedet var der i 1720 to
trondhjemsborger Jacob Sussemil og Jochum Sussemil, antagelig far & søn.
Jochum var i 1740 ejer af 1 våg jord i Nord – Arnøy, endnu i 1760 hedder det at
han handler på stedet i tre måneder om sommeren, men bor i Trondheim. I 1764
var han død, og enken "Kjersten sal. Susemels" sad derefter med borgersædet.

Samtidig havde Arnøy et skippersæde, som i 1740 blev brugt
af Johan Erichsen Blix, søn af stiftskriver Erich Blix på Mjønes. Han var af en
formuende slægt og ejede i 1760 3 våger (våg = havbugt) af gården (Sør Arnøy).
Johan Blix havde bygdefarsjekte, som omkring 1760 blev overtaget af sønnen Knud
Johansen Blix. Han flyttede til stedet omkring 1780 med en jekte, mens Jørgen
Blix havde to og fra 1790 tillige var gæstgiver. Siden fortsatte Blix´erne i
generationer på dette sted.

Handelen på Nord Arnøy blev fortsat af trondhjemsborgeren
Dines Susemel sikkert en søn af Jochum. Det blev samtidig i 1780 oplyst at
borgersædet var på kongens grund. Efter ham igen blev de bestyret af sønnen
Jochum Susemel (d. yngre), som først var trondhjemsborger, men siden fik
gæstgiverbevilling den 13 maj 1797, mod 6 rdl i årlig afgift. Han var i 1801
gift med Karen Jonita Hveding, og i huset boede samtidig hans halvbroder
Andreas Maursund. Om hans handel er kun fortalt lidt, og han var den sidste fra
Susemel slægten på Nord Arnøy.

Omkring 1812 –13, var en Niels Jorde blevet gæstgiver på
stedet. Afgiften var kun spd. Årligt, altså kun en ringe afgift i forhold til
Kjerringøy eller Grøtøy. Niels Jorde døde i 1840, og hans enke fortsatte
handelsstedet og udøvede også gæstgiverretten. Senere gik stedet over til Carl
Olsen Dverset, født i Gilleskål. Han var handelsmand og selvejer på gården,
gift med Gertrud Olsen fra Ytterøy. I 1907 sad deres døtre Sofie og Gerda Olsen
med handelsstedet, som nu ejes af Gerda Olsen alene. Det har i 1940 mest
betydning som dampskibsanløb og posthus for Arnøy.

De gamle huse på Nord Arnøy var ganske imponerende at se
på, hvor de lå i en lang række efter hverandre udover den stejle næs. Længst
ude stod de to store sammenbygge brygger på stolper ud mod havet, længere inde
lå butikken og hovedbygningen. Beboelseshuset er et langt træhus med
skiffertag. Huset er med lodret og vandret træbeklædning og med en enkel empire
ramme omkring døre og vinduer. Hoveddøren har et over lys vindue med et buet
midterparti, mens topstykket er retlinet. Huset har 8 vinduer i række i hver
etage, så det virke stort og rummeligt. Den ældste del af bygningen er opført
af Nils Jorde, og omkring 1840 udvidet af Carl Olsen Dverset. Fra hans tid
stammer døre, brandmurer og indretning i øvrigt. Storstuen har brystpanel med
fyldninger, som er prydet med romber og halvcirkler. Efter at stedet havde
mistet sin betydning er butikken og de to sammenbyggede brygger revet ned i
1932, mens hovedhuset stadig stod i 1940, som et minde om fordums storhedstid.

 

arnoy1