Noter

Noter:

1) Grønalnds Østkyst.

2) Efter Løjtnant O. F: Holms Maalinger ligger Kap Farvel
eller Umanasuak, Sydspidsen af Eggersø, paa 59˚ 45ʹ 34̋̋̋̋̋̋̋ n. Brede og Munck
Bredebestemmelse et altså omtrent 45ʹ for nordlig. Se: Meddelelser om Grønland
6. hefte. S 46.

3)Fretum Regis eller Reij, som der staar paa Kortet, er
Munks Navn paa Davisstrædet, en Navneforandring, der er temmelig ilde anvendt.

4) Efter den angivne Brede maa Munk være kommen ind under
den amrikanske Kyst omtrent i Højde med Loks Land.

5) Overbekædning, Busseronne, "lange Kjortler",
som Baadsmænd have paa, naar det er Koldt.

6) Idet Munck her bruger Lomblis eller Lombles Stræde som
enstydemde med Hudsons Stræde, gør ha sig skyldig i en forvirring, som dog med
stor sikkerhed kan føres tilbage til Hessel Gerritz. Lumleys Indløb er
Frobisher Strædet, der gjenopdagedes 1586 af Davis, og da han i Fjorden ikke
kunde genkende Forbisher Strait, gav han den Navnet Lumleys Inlet, medens det
egentlige Hudsons Stræde af ham kaldtes The Furious Overfall. I Hessel Gerritz
Kort over Hudsons sidste Reise, som vi antager, at Munk har kendt, findes Navnet
Hudson Stræde ikke, men derimod står lige ud for Resolution Øen Lomles Inlet,
og i det latinske Flyverskrift Detectio Freti, der 1612 ledsagede Kortet, står
udtrykkeligt, at Hudson sejlede ind i Hudsonbugten gennem Lumleys Inlet.

7) Muncks Issefjord er Frobisher Strait.

8) Munkenæs er det nuværende Kap Best paa Sydspidsen af
Resolutio Island. Dette Punkt havde intet Navn 1619, Davis havde kaldt Den Øen
Warwick Foreland, og Luke Foxe kaldte derfor dens østlige Landspids Cap
Warwick. Muncks rejseberretning s. 54 - 55 er vigtig for bestemmelsen af
Munkenæs. Fra dansk side turde der være nogen Anledning til at opfriske det
oprindelig Navn som et Minde om Munks Rejse - Den angivne Brede for Munkenæs er
temmelig nøjagtig.

9) Adelsmanden Maurits Stygge.

10) Hudsonsstræde har forholdsvis meget betydelige Dybder og
er et meget rent farvand, I midten vexler Dubderne mellem 150 til 300 favne med
fast lerbund.

11) Munck fulgte langs Nordsiden af Strædet under halvøen
Meta Incognita, medens Hudson 1610 først sejlede  Syd paa ned i Ungava Bay. Hudsons May
Compagniets Skibe sejlede sædvanlig langs den sydlige Kyst.

12) Loffvals, den inv Val.

13) De af Munck her omtalte Øer ere formodentlig Mid. Savage
Island.

14) Ankergrund.

15) De folk Munk saa spor af, og de han her traf sammen med
var Eskimoer, der bebor begge sider af Hudsons Strædet og en betydelig Del af
Labradorkysten - Billedet er udeladt i denne Udgave, da det ikke har nogen
betydning.

16( Et Norsk Ord  der
betyder Småting, som man fører med sig på rejser, reedskaber, værktøj.

17) Det er ikke muligt med Bestemhed at angive, hvor Renfund
skal søges. På Meta Incognita mellem Mid. og Upr. Savage Islands gaa flere Vige
og Fiorde Nord på ind i Landet.

18) Efter de her givne Bestemmelser må Haresund søges ved
Upr. Savage Islands. Den omtalte store fjord er formodentlig North Bay. ¤ år
tidligere havde Baffin været ved Upr Savage Islands.

19)
Mariebglas

20) In
Hudson s strait there is a very good tide amounting to 38½ feet at fort Chino
(Ungava Bay) according to the reportd we have recived.

21) Fra de øvre Savage Øer er Ekspeditionen gået tværs over
Strædet ned i Angava Bugt og har fulgt dennes vestlige kystlinie i Syd Sydøst. I
manuskriptet til Nav. Sept stod oprindelig den syndre og ikke den Vester side
af Freto Christian, hvilket turde give en bedre Mening.

22) Hvis Breden er rigtig, kunne Alkenæs med nogen grun
søges ved Øst spidsen af Øen Kikkeraujok, der ligge nogle minutter syd for den
60. bredegrad.

23) Munk havde to engelske styrmænd, nemlig William Gordon
og John Watzen. Han sigte dog formodentlig her til W Gordon, der var første
styrmand eller "Pilot" på togtet.

24) Sønderbugt og Sneøland må utvivlssomt søges i de sydlige
dele af Ungava bay, hvor ekspeditionen opholdt sig fra d. 10 til henimod den
20. august, Hvis den angivne brede er nøjagtig, må Sønderbugten være den
nuværende Hopes Advance Bay og Sneøland Akpatok. Der findes ingen andre store
bugter pa vestsiden af Angava Bay, men har Munk opfattet Kikkertanjok øen som
en "stor Udhug", noget, der ligger meget nær, da den skilles fra
Fastlandet ved et meget snævert sund, må Akpatok være Sneøland. Hans Kort fører
dog nærmest tanken hen på Long Island.

25) Det vil side det egentlige Hudsonstræde Nord for Angava
Bay.

26) De to Øer, Munk kalder Søstrene, må være Nottingham og
Salisbury Is, den første opdagedes 1610 af Hudson og fik dette navn. Iiszner er
de små Digges Øer.

27) Den her omtalte Ø kan ikke være nogen af de små Diges
Øer, men derimod den langt betydeligere Mansfield Ø vest for dem. Hvis Munk har
kendt Hudsons Kort la en sådan forveksling dag meget nær, da denne har tegnet
Mansfield og Digges øerne i en gruppe med navnet  "Digges Ilandt"

28) Her er en mærkelig overensstemmelse mellem Munk og E
Chappel i Kursforskrifter for sejlads til Kap Churchill.

29) Hvidfisken eller hvid delpin, Delphinus albicans, der
også kaldes Beluga leucas eller Delphinapkerns Beluga Lacep.

30)Norsk:
forvella, halvkoge, tillave ved et lindt opkog. Forvelling, foreløbig
behandling ved en lind opkogning.

31) Agter i skibet omkring Roret.

32) Sådanne optiske tilsyneladelser synes at være meget
hyppige i Hudsonbugt landene og omtales jævnligt i ekspeditionernes
beretninger.

33) Denne Måneformørkelse er bleven benyttet til at bestemme
beliggenheden af Vinterhavnen, I relation du Grønland får la Peyrere længden
ved måneformørkelsen at være 105˚ vest for Paris, hvilket falder vestenfor
hudsonbugten, omtrent svarende til det indre Chesterfield inløb, men da han
anvender andre data, end de af Munk opgivne er der ingen Hjemmel for hans
Beregninger. Om dette punkt udtaler N F Ravn sig således: Munk angiver
formørkelsens begyndelse til klokken halv otte og dens slutning til klokken ti
om aftenen, medens dens varighed i virkeligheden var fire timer. I Greenwich
begyndte den 38. minutter efter midnat og endte 36. minutter efter klokken fire
om morgenen den 11. Man faar således ifølge den ene bestemmelse en
længdeforskel af 77˚ of ifølge den anden af 99˚. Munk opgiver også månens højde
både ved formørkelsens begyndelse og Ende, hvorved længden kunne bestemmes, når
breden kendtes. Udføres imidlertid berenningen med alle Bredder indefor
Hudsonbugtens grænser, fåes længder som falder betydeligt veste for denne bugt.

34) Et tyskagtigt Ord, der skrives meget forskelligt. Omstædlig,
omflødig omslettig, det betyder smudsig og i overført betydning utugtigm ublu.

35) Jens Munks Barskær er formodentlig den Barber eller
Mester Casper med tilnavnet Rottenberg, som den 25. april 1619 har fået
bestilling som "vor Bardsker at lade sig bruge til Lands og Vands". I
hans udnævnelse hedder det: "Ville vi selv naadigt lade forskaffe hannem
hans Bardskier Kiste med dets Tilbehør, som hand skal have og bruge til sit
Handverk, hvis hand til nogen lang Reise til Skibs bliver forskibet"

36) Fyrværker, Overkanoner.

37) Den Matros Underofficer, der ombord i et Krigsskib har
opsyn med Lastens stuvning.

38) Lamprenens fører.

39) Som det allerede ses af det foranstående, vidste Munk
meget godt, at den Sygdom, der så frygtelig hærgede ekspeditionen var skørbug,
han nævner dens navn, og han har haft noget kendskab til plantefødens og det
friske køds helsebringende indflydelse på de lidende, thi der tales flere gange
om, at det opledes bær og grønt under sneen, og det fremhæves, at der friske
fuglevildt, som jævnligt tilvejebragtes af de udsendte jægere, var til stor
vederkvægelse for de syge. "De her fremsatte bemærkninger" - siger
Dr. Storch - "ere fuldkommen tilstrækkelige til at kunne genkende
sygdommen i dens værste form - Spørges der om Skørbrugens natur og væsen, må
dertil svares, at den hører til de såkaldte ernæringssugdomme, og at den går
hånd i hånd med ændringer i blodblandingen. Virkninger af denne spores i de
finere blodkars tilbøjelighed til at briste og til, dels at lade blodet træde
ud under huden, hvor det danner Ansamlinger, der bliver synlige som blålige
pletter (Ecchymose), dels at lade blodet træde åbent frem som blødninger fra
slimhinderne (næseblod, blodig diarre). Med hensyn til Symptomerne bedynder
sygdommen med  mathed og afkræftelse, der
hurtig tager til og til sidst går over tilfuldstændig ulyst til legemlige bevægelser.
Patientens sindstemning bliver nedtrykt og modløs og ansigtsfarven får en
ejendommelig bleggul eller beggrå farve, på skinnebenene fremtræder
hudpapillerne (gasehud) med en blålig farve. Rundt omkring i lemmerne opstår
heftige smerter, og omkring anklerne viser sig hævelser, hvori man med et ryk
med fingeren kan fembringe fordybninger (Ødem). Desuden have tænderne fra
sygdommens begyndelse vist sig ømme, og tandkødet svillent og tilbøjeligt til
at bløde, efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver tænderne løse,
uskikkede til tygning, og de falde tisidst ud. Hist og her på Extremitterne,
især på Steder, som trykkes eller anstrænges under arbejdet,viser der sig blå
pletter, som i nogle uger gennemløbe de fra et blaat øje bekendte
farveafskygninger af grøn og gult. Disse pletter kunne antage en ejendommelig,
træagtig hårdhed og danne da på grund af deres
store ømtålighed en stor hindring for lemmernes brug. Bliver sygdommen
ved at gå frem, opstår der blødninger fra slimhinderne, og afkræftelsen når en
stedse højere grad, så den syge næppe mere kan holde sig oprejst og han
begynder at lide af en jævnt tiltagende kortåndethed, indtil en indvendig
betændelse eller større blødning gør ende påhans lidelser. Geografisk Tidskrift
III s 21. Sygdommen væsenligste betingelser ere den ensformige skibskost, men
især det salte kød, når der savnes fersk kød og friske vegetabilier, samt i
sjælelig hensende modløshed og et ørkesløst liv. Den dybe sne omkring
Churchillsfloden tvang besætningen til ørkesløshed, og deri mere end i alt
andet må man søge grunden til den store ulykke, der traf ekspeditionen og de
bebrejdelser, der af Richardson og flere engelske forfattere rettes imod Munk,
synes derfor at være mindre vel overvejede.

(sygdomme er her som beskrvet i 1883)

40) En storm som skibet må lægge bi for.

41) Denne brede for Mansfield Øen er noget for nordlig.

42) "Loffan" Luve til man er Vinden sa nær som
mulig.

43) Skøn = Storfarsejl er et forældet sømandsudtryk hvorved
betegnedes det største sejl, der førtes på stormasten.

44) Surring

45) Glas = ½ time.