Nyrenberg - Venedig

Nurrenberg maa vel kaldis en af de
schiønneste oc rigeste byer udi Tyskland, at j e g intet vill tale

om dens
stoorlighed, magnifiqve bygninger oc reale gader med videre huortill it stoort
rum skulle be-

høffvis. Udi
denne by tilholder atskillige kunsterfarne Artisans oc Mestere som travaillerer
udi metal,

træ etc: oc
det med kunst. Castrum Noricorum kaldtis den fordumb, Nu een Richsstat,
huorvell den

heller for en liden republiqve nu maatte anseeis thi den haffver stillet alle sine sager effter den Vene-

tianske
Republiqvis maade. her ved stædet florerer den Lutherske religion. Folchene
bruger ej stoer

dragt
deriblant er Qvindekiønnets ej den bæste.

Aff det
mærchværdigste som udi byen er at ansee, findis

1.
Bibliotechet som er opfylt med bøger, deriblant seis 12 stoore Folianter, som
een Nonne ved

Naffn
Margaretha paa latin haffver sammenskreffvet, item en liden Bibel udaff hoget
mindre

skrifft
forfærdiget.

2. Det Ny
Testamente paa pergament som S. Pol schulle hafue sammenschrefuit.

En Indiansk
affgud udi een abis lignelse.

4. Steene
aff Goliats bierg, aff fuarffven guul, oc haard, mens vellugtendis, som een
Fyrste

derfra
hafifde med sig udført oc hid foræret.

5. E t
monstrum aff en Hane haffvendis fødder som it Menische. vaar anathomiserit.

6. En steen
med mange kanter som er funden udi een fransk mands Nyre. item een hvid

steen funden
udi een hund.

7. En rund B
o g at kaste op udi paa 2 stæder.

8. E t
stycke pæretræ bleffven till steen, item it kar aff Terra Lemnia som ingen
gifft taaler.

9. E t
Kuhorn fast som it Hiortehorn dog uden tacher.

I O . E t
anathomiserit barn udaff Moders liff skaaren.

i l . Udi it
gammelt Manuscript læste vi disse ord, huorved Ditherus refuterede een
Catholich.

Sicut Petrus Paulus et alij Apostoli
nuptiis

sociati non libidinis causa, sed
posteritatis sub-

rogandæ
gratia, uxores habuere.

Her staar de
vell som slutter at Præsterne ej maa giffte sig. Det er en aff de Chatho-

liskis egne
Lærefædre, ved naffn S - Ignatius somordene haffver antægnet, mens derimod saa
agter

de ej saa
nøje at deris Præster entretenerer sine visse Horer, oc lader deris kioler
medlertid brugis

aff een
laqvais, selff tager de livreet paa med plu-mazer udi hatten, oc det holdis ej
for nogen synd,

derfor
svarede den Abbé udi Franchrig os til dette tilfælde. Mand skulle ej dømme
effter de udvortis ting.

Raadhuuset

er it skiønt
stycke arbeid, hvis cammere alle gaar udi prospectiv-vis. Der seeis

1. Adam oc E
v a aff Albert Duren affmaaled med denne inscription. Hoc fecit post partum
Vir-

ginis. 1507.

2. E t
stycke som Lucas Evang: skall haffve maaled, item it andet om Cain oc Abel.

Enhver
skildere till Nurrenberg maaaarlig it stycke hid ind leffvere, ved hvilchet
middel det uden om-

kostning
lætelig kand udstafferis. Wartægnet er en frosch paa Muuren.

Slottet

ligger paa
een høy stæd udi byen éleverit oc derhos ræt vel fortificerit. Der residerer
Kayseren naar

hand did
ankommer. Der findis oc det Kayserlige Canceli oc Capel. D e r seer man
Munchens-Hofued

med de 4
Marmorpillere, som hand førde med sig fra Rom ved fandens kunst aff hvilche den
ene dog

vaar brøden.
Paa volden heroppe seeis udi den haardeste steen vestigia aff Appellis de
Geilingen hæstis

fødder idet
hand sprang med hannem her offver fra oc ned paa marcken.

Puteus in vertice collis in saxa
excisus tantæ profunditatis, ut aqva visum fallat, cujus tamen aqva

rotis machinarijs magnå extrahitur
facilitate. Samme brynd giffver it hærligt Eccho fra sig,

oc naar een
steen der udi nedkastis vaar det nogen tid før mand fornemmer nogen plompen udi
våndet.

Udi
Tyghuuset

seeis
atskilligt got gevehr med skiønne cartouver, huoriblant vaar 8 Heele Cartouver
med Engler paa-

støbte. Der
er oc een stoer hob smidede Jernkugler, at de ej mod haardt skulle brydis. Udi
gaarden laag

2 stoore
metalstycker aff den stoorlighed i munden at it barn magelig der ind kunde
krybe. Der seeis oc

atskillige
Been oc Ribber udaff de gamle Kiemper hvert næsten 2 fafne langt. Disligeste
Apellis de Gei-

lingen
harnisk, item stoore Kiempesværd med videre.

Udi
Spetal-Kirchen bevaris Regalia, som koster møye førend nogen fremmed faar
dennem at see.

Udi Sebaldi
Kirche huor oc hans Monument hndis er at beskue atskillige skilderier aff
Duren,

saa oc it
Crucifix, som de Chatholicher haffver bødet Guid for effter des vegt. Paa samme
kaars seeis

en stierne
som aff tåget skulle vere nedfalden oc saaledis der fast bleffven besiddendis.
Mand siger

oc at den
hellige Lantze udi den kiste forvaris som under tåget er behængendis. Wi
logerte udi den

forgyldte
Gaas, huor mand vell bleff accomoderit.

D : 25
Aprilis, derfra 4 Mil till den lille by Roth. prandij. landet uden for byen som
oc stædet

selff hører
under Fyrsten aff

Amsbach.

Om
Efftermiddagen forbi Ellingen 3 Mile udi it deiligt land till den Richsstat oc
by Weisenborg.

N B . Italus
cum V.

D : 26
April: 3 Mile ad den Bye Monheim, som ligger under Fyrsten aff

Neuburg.

Siden effter
maaltidet forbi den smucke by Pappenheim med muurer om, saa oc igiennem den by

Donavert,
huor den berømbte flood Donati forbi løber oc aff hvilchen samme by faar sit
naffn, som

hører under
Chuurførsten aff

Beyern.

huorfra vi
komme udi it meget deiligt land oc slæt som Meisen till den flæck Narrendorp,
huor der

seeis een
deilig haffve 3 Mile.

D : 27 April:
udi it meget slæt oc deiligt land 4 Mil til den stoore oc vitberømte fri
Riksstad

Ausburg som
er fra Nurrenberg aff 17 Mile.

Ausburg olim Augusta Vindelicorum er
meget smuck oc regulair bygget oc bedre fortificerit end

som
Nørrenberg, haffvende derhos skiønne breede gader med kunstige vandspringe,
hvis offververck

aff metal er
forarbeidet, blant hvilche een seeis aff en A form, præsenterendis een Jomfru
som øser

vand aff een
kande paa sit been. En anden, der kiemmer sit haar præsenteris med vand. den 3
va-

sker oc
vrider sin særck, houraff flyder een stoor andeel vand.

Offven
fontainen staar Herculis billede med dragen, it offvermaade kunstigt arbeid som
ved dette

vandspring
seeis oc haffver Kayseren til denne byes ære ladet de 6 fontainer forfærdige. Om
Ausburos

prægtighed
ved structur oc magnifiqve Raadhuus, kircke oc mægtige Arsenal med videre er
heele

bøger om
udgangne. Aff alders haffver den været berømt aff clade Valeriana, den
Ausburgiske Con-

fession oc
aff det meget konstige arbeid her falder udi alle slags metaller. Jeg haffver
selff seet een

loppe udi
een staalkiæde aff een half fingers længde dog saa subtil forarbeidet at samme
dyr den lætte-

lig kunde
drage. Disligest een solskiffve udi een ring indsat, med videre kunstverck udi
been oc træ.

Flitig
arbeidede mand paa det ny Wandtaarn, huor våndet ved sær machiner bleff
dreffven høyt op

for at nyde
dis dybere fald ned ad igien oc siden sin tilbagekomst udaff fontainerne, meget
curieus at ansee. Augustiner Collegium och Kirche er smuck oc erindris aff
Præsten oc Pigen.

Qvindfolkets
dragt falder meget selsom, dragende hatter med een meget høy pold effter den
Tyrolske

maade. Wi
bleffve her ved stædet vahr, at Qvindfolcket drog it lidet lig till iorden med
2 tændte

lamper oc it crucifix foran. Den
Lutherske som Chatholiske lærdom gaar begge her udi svang derfor

saa udvælgis
oc till de 45 personer som Raadet beklæder lige mange aff hver religion, der er
6 Borge-

mestere,
huoraff 2 aarlig rætten fungerer, oc ved hver 4 Maaneders ombytte skeer
omvexling blant

dennem.
Derforuden er der oc 2 stadspflegere eller Præfecti Civitatis aff hvilche den
eene uden

anden intet
formaar, sampt 4 Advocater som ved rættens forsamling besidder oc annoterer
processens

act med
videre.

her holdis
god justice saavelsom till Nurrenberg med de sædler den fremmede maa sig med
forsyne

fra de
stæder hand ankommer, om de ej med sygdom ere behæfftede, thi ellers faar mand
vell at

staa ude.

Øfifrigheden
tilstædde os ved deris visse bud at anvisis Porta segreta o notturna som saa
kaldis

effterdi
mand om natten allene bliffver her indlugt. Wercket meriterer noch at anseeis,
sed artifex ignotus

endog mand
mener inventionen er kommen fra Tyrol.

Dertill er
forordnet 2 portner saa vel Luthersk som Catholisk, hver med sin nøgel
forsynet, som dog

uden beggis
hielp ej kand oplucke. hvo som vill her ind ad, maa giffve 6 Kreudser til hæst
oc 3

basser til
fods, hvilche penge til broens oc portens vedligeholdelse anvændis. Dens naffn
som om natten

mdladis,
bliffver indtil morgenen i en bog antægnet, da hand siden maa giffve videre
rapport om til-

standen.
Portens beskaffenhed er ellers som følger, i. Kommer mand til een liden port,
der rører mand

ved een
staaltraa som gaar til een liden klocke ved Cortigarden uden porten, fra samme
lydis til den

udi porten
hængende, effterdi der boer altid folch offven porten, oc kand samme store
verck allene

aff 5 å 6
personer moveris. saa luckis da den første dør op, ej anderledis end fra hans
væg.

Den lange
gang igiennem gaar 2 Jerntraaer paa ruller oc hæfftis udi porten. Naar porten
skal op-

luckis,
drager mand p. til sig, som falder aff sig selff igjen naar mand den slipper.
Derfra kommer

mand til een
stoer Windebro som it Menniske dog udi stoer cresvindighed udi et lidet Cammer
med it hiul

opvinder.
Derfra kommer mand til de rætte porter eller 6 muurede hvelffvinger med 6
porter, deraff saa snart den ene sig oplucker, den anden sig selff noget
strængt igien tillucker, oc saaledis ere portene giorde,

at naar mand
drager a til sig, kiører det porten udi en hast op, oc bestaar saadant
instrument aff gode

jernstenger.

D : 28 Apr:
derfra 6 Mile till B r y k een skiøn Marchflæck.

D : 29 Apr:
derfra igien 3 Mile til den chuur-førstelig Residenzstad udi Beyeren kaldet

Mønchen som meget vell er fortificerit
ved den flood Iser offver hvilchen een stoer skiøn steenbrygge

er giort oc
oprættet, oc er byens huuse mæst udvændig med allerhaande maalning
udrtafferede. Fyr-

stens palais
er verd at besee, oc haffver hand her it stoort Salthuus, huor een stoer deel
salt conser-

veris, thi
Fyrsten dermed driffver negotien. Jesvi-ternis Kirche oc collegium er kiøn. Den
Papistiske

lærdom er
alt folchet tilgedan.

Derfra samme
dag 4 Mile til Holzkirken huor vi antraff it lumpen logement, oc taler mand her

næppe it T y
d s k ord skickelig. her begynder mand oc med træbygning oc huuse oc bliffver
landet berg-

agtigt oc
høyt, saa det kand seeis vel Mile borte aff det slætte land som falder fra
Augsburg oc

hid ad.

D : 30
Aprilis forbi een stoer søe hos hvilchen it stort Benedictiner-Ordens Closter
vaar bygt, indtill

Kreite, 4
Mile som ligger mellem skofifvede oc offverhængende fielde. Effter maaltidet
derfra igien udi

stoer Regen
langs floden oc forbi een Foce, huor een skandze er oc ved hvilchen det

Tyrolsche-Land

begynder,
som hører under Kayserens direction till den dorp Eienthal, 3 Mile, got
logemente. her

spørgis
stercht effter la Fede di santa. Udi guarni-

sonen laag
36 soldatter.

D : 1. Maij
effter it bierged land til den by Schvatz som er bygget under it stoort bierg
hos

den flood
Ihn, 3 Mile.

Schuatz, er 2 gange aff Wolchenbruch oc
jord-skielff. Offver flooden som her rinder heel stried

er bygt een
skiøn steenbrygge oc seis oc dets slot. Strax uden byen er det berømbte
Bergwerch som

bestaar aff
sølf oc Kobber-ærtz sammenblandet, haffver allerede været offver 300 aars tid,
oc hører

Kayseren
til. Indgangen i bierget gaar lige ind vedeen palisaderit vey. Effter at vi
haffde iført os berg-

klæder, da
loode vi os fortskube ved hiulebaarer der ind effter stædets brugelige maade.
her inde

rinder een
liden bæck som dog ej giffver nogen hinder udi arbeidet. Der rinder oc inden i
bierget

ned ad
klippen it sortagtigt vand, huoraff een hvid steenhaard materie paa bergsiderne
som bergtopper

formeris.
Udi bierget falder offte een gifftig stanch huoraff mange omkommer, oc beræted
mand os det

offte at
hænde. at naar nogen ophnder nogen ny eller rig aare udi bierget, den samme maa
vist

vente sig
døden eller sit øyesiuns mistelse. Det hændis oc at mand finder topazer her
inde in suis

mineribus.
Ertzen føris med stoer beqvæmmelighed need effter floden ad Wien till, huor
Kayseren resi-

derer, oc
der smæltes oc videre forarbeides. 2 3 1 Mennisker er arbeidernis tall her
inde, aff hvilche

een hver maanetlig
med 5 Rdl. besoldis. Offven bieroet er stoore huller, dereffter at vide,
huorvit

mand udi
bierget indvændig avanserer, oc fortgaar.

Derfra forbi
den By Halle, som hos samme flood er situerit, oc berømt aff sine salthytter oc

de gode
harnische, som der giøris, ved 3 Mile till den by.

Inspruch, som er hofuedstaden udi Tyrol
huor Ertzhertugerne aff Østerich ved fordums tid altid

haffuer
residerit. Den er hell kiøn situerit ved den flood Ihn huoroffver een god
steenbrygge gaar.

Huusene udi
byen ere nu alle fladtagede. Mit paa gulffvet udi

St
Francisci-Kirche

seeis Kayser
Maximiliani i I monument och begraffvelse som døde 1618. Oc staar paa begge
sider aff

o-raffven
alle Ertzherzugers aff Østerijch deris statuer aff Metal udi fuldkommen stoorlighed
oc positur,

blant
hvilche seis endoc Gotfrid aff Buillon som vaar den første Christen Konge udi
Hierusalem med

en toorne
Crone paa hoffvedet, item nogle Archi Duchesser aff det Østerigske Huus deris
statuer.

Udi denne
kircke vaar det huor Dronning Christina aff Sverrig med stoer ceremoni
apostizerede.

Udi byen er
oc at see det T a g , som sigis at bestaa udaff guid oc sølf-materie, huorom
Heintz-

nerus
mælder.

Uden byen
seer mand Maximiliani palaz oc slot, huor hans thresorer conserveredis fordum,
lan-

det der
omkring er meget beqvem till Jagt.

D : 2 Maij effter it slemt øde oc
bierged land oc udi stor Regen til den dorp Engries huor idell

Træhuuser
fandtis 4 /s Mil. derfra stæge vi op ad det  høye oc med snee bedægte

Pyrenæiske-Bierg,
huor vi saag den taffle opreist paa bierget till ihukommelse, at Carolus V sig

her med sin
broder Fred: mødtis oc toge imod hinanden, som tafflens inscription udviser,
siden forbi

Sterzingen
til den dorp Mauls 3 Mile.

D : 3 Maij
forbi den By Brixen, huor een Biscop residerer. Lit her tilforn begynder
Winbiergene igien.

Siden offver
de besværlige

Juga Rhetica
5 stoore mile til Cluse huor der ligger 2 bergslotter. Effter maaltidet derfra
til

den smucke
bye

Boszen, situerit udi een dall fald aff
Frugt oc Winbierge, ihuorvell at de høye sneefielde Alpes

ligger næst
herved gandske med snee oc kulde offverdechte. stæden berømmis aff sin skiønne
røde Win

oc frugtis
offverflødighed, dermed compagniet sig om afftenen diverterede, oc brugte
spillemænd der-

hos. 3 Mile.

D : 4 Maij,
forbi Neumarcht effter slæt vej udi dalen huor mangfoldig vinvext falder 4 Mil
til Sellu-

ren, siden 5
Mil till den berømbte by oc Biscoplige Residenzstad udi ditione Teriolana.

Tridentum
nunc Trento som er gammel, dog mæst udi en 4 kandtet form bygget udi dalen hos

den flood
Abe. Spraaget her falder baade Italiansk som noget brøden oc indmængt Tydsk.
Udi Vor

Frue-Kirche
er at see det éleverede Choor, huor det Tridentinske-Concilium bleff holden,
visis endoc

it Capelle,
huor S: - Simon ligger begraffven, item nogle aff de børn Herodes lood
ihielslaa. Wi lo-

gerede udi
Rosen, huor vi meget vell bleff accomoderede.

D: 5. Maij
skildtis een deel aff voris Compagnie fra os,, som toge deris cours ad Milan
der een deel

med os satte
veyen ad Venetien fort. komme saa først offver det stoore steenbierg, som
ligger ved

byen, siden
effter slem steened oc bierged vey til den lille dorp, Pegine, 1 Mil oc 1
4ding. Om effter-

middagen
videre fort forbi den lille By Burgo, oc siden forbi it bierg, huor neden under
mand saag

store ruiner
aff en gammel by, som udi forige tid der haffver standen oc efftersom det mæste
vaar

med skoff oc
lyng offvergrood, haffde nylig Røffvere ved dette stæd sig oppeholdet. Endelig
komme vi

til den dorp
Grim, 5Vs Mil.

D : 6. Maij,
reiste vi blant det Alpiske gebergte, huor vi komme till den festning som
kaldis Kovel,

bygt aff T r
æ udi Reffven aff een steenklippe mit udi passagen till de Venetianers-land;
flooden Brenta rinder stærck her neden ved, huis source vi saag, endog den vaar
liden blant biergene opkomme. Folck eller hvad andet som skall till denne
festning, maa med toug op oc need hitzis, thi det er meget steilt oc brat op

for, oc
lader den sig neppe see før end mand seer høyt op udi veiret. Den hører Kayseren
till, for

hvilchen de
Venetianer haffver bødet mange tønder guid saasom den ligger udi en passe til
deris land,

saa till
Holland ved 4 Mile.

Derfra samme
dag till Castel-Franco, Oppidum nobile in Alpibus Italiæ ad amnem Musoniam sub

Venetorum
ditione 3 Mile. her seis it gammelt Loncrobardiske-slot. Siden igiennem store
Olie-skoffver udi

it meget
slet land som med atskillige Lysthaffver er opfyldt som med Kampesteen-Muure er
omgiær-

det, oc er
dette Lands egen meget frugtbar, falder dog lidet smør som usaldtet brugis,
indtill vi komme

til den By
Maestre, huor den flood Muson falder udi den Midlandsche-søe eller haff. Oc
effterdi

Venetien
ligger meget vit fra fastelandet udi det Venetianske Golfo maate vi begiffve os
till baads

først
igiennem mange breede canaler oc graffver ved enden aff hvilche it Toldhuus
ligger, som en

halff
skandze opbygt med een slagborn for. siden bort ud offver haffvet, huor farten
oc veyen formedelst

de mange
grunder med visse stager udvisis, komme forbi en Øe huor en Præst tilholder som
aff de

reisende
regaleris med noget ringe, fordi hand er tilsat at tage imod fremmede ved
paakommende

storm eller
nattetide, mens til tachsigelse lader hand ringe tvende gange med Klochen for
de fremmede,

naar hand
noget faar. visis endoc paa landet det huus som Carolus V. tilholt udi imod de
Wene-

tianer,
indtil vi ved i Mil fortkomme til den meget vitberømte store oc hærlige
Republiqve Venetien,

logerende al Lion bianco hos en Tydsk vert. Summa fra Francfort = 108 Mil.