Nyborg Handelssted

Nyborg Handelssted

 

Fra Mortensnes kan vi med
fordel tage landevejen det smukke stykke indover til Nyborg. Vi passere Nesseby
kirkested, hvor Peder Madsen Tvede (Kipar Per) i 1823 fik bevilling som
gæstgiver. I 1942 står der stadig en lang en etagers bygning fra hans tid. Men
det er alligevel småtterier imod det syn vi får, når vi nærmer os Nyborg. Var
det ikke for den lavtvoksende birkeskov, ville vi nærmest tænke på en østdansk
herregård, når den statelige beboelses ejendom dukke frem bag træerne i haven.

Grundlæggerne af handelsstedet
var købmand Andreas E. Brodtkorb og hustru f. Leynick, Vadsø. Han fik
handelsret på Nyborg mod 10 spd i årlig afgift, med ret til brændevinssalg så
længe samme slags handel blev drevet på Mortensnes. Desuden overtog han
Nesseby, med ret til handel og udskænkning fra 1 marts til 15 juni.

Omkring 1850 blev handelsstedet
bebygget. Det store beboelses hus blev opført af kirkebyggeren Sneve, som også
har bygget Nesseby kirke og Vadsø kirke og rådhus. Sjælen i arbejdet var fru
Birgithe Brodtkorb selv, en virksom og driftig kvinde. Hun red og gik den lange
vej fra Vardø til Nyborg, en strækning på 12 mil, som dengang var uden vej, for
at have tilsyn med byggeriet.

Med egne hænder bar hun sten
sokkelen, fortæller sagnet.

Brodtkorb drev stedet til 1865,
da de flyttede til Arildsløkken ved Trondheim. Nyborg overlod de til datteren
og svigersønnen, Jensine Fredrikke Johanne Brodtkorb gift med Otto Andreas
Pleym. Han var søn af købmand i Vardø Henrik Andreas Pleym og hustru Mariane
Esbensen. Ved folketællingen 1865 boede Pleyms på Nyborg og havde 12 mennesker
i huset. Under Otto Pleym senior havde stedet fremdeles en stor tid, med
udstrakt handel o distriktet og med udlandet. Der var stor omsætning på
Varangermarkedet i Karlebotn, og ikke så lidt brændevinssalg. Men det hændte
også at brændevinen blev stjålet – hele skibslast og heste læs. I ældre tid
blev varerne til forretningen hentet med skonnert fra København og Hamburg. Fru
Brodkorb rejste ofte selv med skonnerten og foretog indkøb i disse byer til
Vardø og Nyborg. En forretningsven Jansen i Hamburg sendte Pleym sen. et par
store tre- armet kandelabre af sølv som julegave.

Alt transport mellem Vadsø og
Nyborg foregik i ældre tid med båd eller hest. Vejen Vadsø – Nyborg – Seida
blev først bygget omkring 1882 og siden kom den moderne dampskibstrafik. Pleym
sen. overdrog ca. 1880 stedet til sønnerne Fredrik From Pleym og Otto Andreas
Pleym (jun.), som drev handelen under firmanavnet "Brødrene Pleym" Otto A.
Pleym jun. Blev gift med Marie Jacobsen, og de overtog stedet i 1914, Nyborg
var da endnu å stort at de strakte sig 5 – 6 kilometer langs havet og lige lang
indover i landet. Otto Pleym jun. Var en stor jæger, en af de største i
Finnmark. Efter hans død i 1936 sad enken med stedet, som hun agter at overlade
til sønnen Otto B. Pleym.

Nyborg har altid været og er
fremdeles tingsted. Både i den forbindelse og ellers har stedet haft ry for sin
enestående gæstfrihed og selskabelighed. I gamle dage kom der til påske og jul
store selskaber fra Vardø, Vadsø, Kirkenæs, Nesseby, Tana og Polmark, kørende i
slæder eller pulk for at fejre højtiden i Nyborg. Man festede i dagevis,
lejede, dansede, spillede komedie og morede sig på alle måder. Nyborg var
Finmarkens åndehul. Også ellers florerede gæstfriheden året rundt, og sådan er
nok også den dag i dag dog i mindre målestok. Da Varanger bataljon fik sin
eksercerplads på Nyborgmoen, blev officererne flittige gæster i huset. I tidens
løb har en lang række højtstående personer, både konger, generaler,
videnskabsmænd og andre nydt gæstfriheden på stedet.

På Nyborg står fortsat den
gamle, statelige hovedbygning som nu om sommeren næste er dækket af træerne og
slyngende humle op af vægen. Det er et stor en etagers laftet tømmerhus med
liggende planker og ret afskårne empire vinduer. Men på havefacaden rejser sig
en stor bred kvist med en lav buet gavl og fire høj rundbuede vinduer. Ali i
alt er huser et af de mest stilfulde i Finnmark.

nyborg i nesseby