Øksfjord Handelssted

Øksfjord Handelssted

 

Fra Bergsfjord svinger vi ud i nordre fjord mellem Silda
og fastlandet, går herefter østover mod sundet indenfor Stjernarøy, og straks
åbner den dybe Øksfjord sig mod styrbord. Her ligger handelsstedet Øksjord ude
på et nøgent næs, lige på østsiden af fjordmundingen. Men omgivelserne er storslagne,
med høje alpetoppe omkring, og inde i syd ligger den store Øksfjordjøkelen[1],
(isbræ som hænger nedad klippesiden) skinnende ren og hvid.

Handelen på Øksfjord blev grundlagt af Andreas Holmgren,
som fik gæstgiverbevilling 7 juli 1818 mod 8 spd. årlig afgift. Han var
antagelig søn af skovfoged Olaus Holmgreen i Alta, og havde før været faktor i
Bergsfjord og Loppa. Kun fem år senere gik stedet "Nøjsomhed" over til Marcus
Arnt Buck, hvis efterkommere i nærsten hundrede år sad på Øksfjord. Han var søn
af Cort Peter Buck på Måsøy, og var først handelsbetjent hos W. K. Klerck i
Bossekop, hvis svoger han blev. Derpå slog han sig ned o Øksfjord, hvor han fik
gæstgiverbevilling af 8 juli og 14 august 1823. Han op byggede stedet og bragte
det snart op til en anseelig størrelse. I 1842 byggede han for egen omkostning
en kirke, og skænkede den til sognet, som fra 1848 blev anneks under Loppa.
Kirken blev betjent af finnepræsten 4 – 6 gange om året den første tid. Det var
et smukt syn når almuen kom til kirken i sine hvide, grå og blå kofter, med
smukke vævede bælter og snørebånd.

M. A. Buck var gift med Maren Marie Peterssen hvis
"lægekunst" allerede er omtalt. Hun var også meget musikalsk, og Buck selv
ledede sangen ved morgen og aftenandagten i skolen. Det var den kendte
missionær Niels J. C. Vibe Stockfleth, som i disse år var finnepræst på stedet.
I sin dagbog oser han Buck, og nævner særskilt at både han, hans hustru og
døtrene var meget musikalske. Familien var børnerig: 3 sønner og 7 døtre. En af
disse døtre blev gift med lensmand Phillip Harboe Schwensen, og deres datter
igen var Philippa, som blev gift med George Temple. Hun boede en tid hos
bedsteforældrene på Øksfjord. Skæbnen gav hende nogle muligheder som ingen
andre i skønheder i Finmarken fik. Hendes mor døde tidligt, og som ung pige på
16 – 17 år boede hun hos sin onkel Klerck på Elvenes, sammen med andre unge
piger. En engelsk yacht "Anny" kom sejlende og ankrede op ved elv udmundingen.
Den tilhørte to rige engelskmænd og blev ført af den unge marineløjtnant Georg
T. Temple. Engelskmændene var ude på fiskeri og fjeldklatring, og blev
naturligvis også indbudt til Klarcks. Her blev de kendt med de unge damer og
især lagde de mærke til en som tryggede sig op ad væggen og passede meget på
ikke at vende rygge til nogle fordi hun havde revnet buksebagen.

De unge damer fik jobbet med at vaske og stryge tøj for de
fremmede, og morede sig til gengæld med at sy ærmer og ben sammen, noget
engelskmændene opfattede som en særskilt norsk mode! Her på Elvenes blev
Philippa og Temple forelsket i hinanden og lovede evig troskab. Efter at
gæsterne var rejst gik der mange år og Temple var med i Krimkrigen. I mens
boede hun hos sin morfar på Handelsstedet Øksfjord. Der kom til stadighed breve
til Philippa, men den gamle Buck var streng og imod forbindelsen, så hun måtte
smugle sine svarbreve ud.

Sådan gik der 5 – 6 år. Den unge dame måtte rejse til
Trondheim og gå på skole der. Hun lærte sig alt det som en dannet und dame
burde, var meget musikalsk og spillede godt. Hun besøgte sin slægtninge i Molde
og Temple´s bror kom for at hilse på hende for at se om hun var fashionabel
nok. Familien hørte nemlig til de fornemmeste i England, en tredje bror sir

Richard Temple, skulle være vicekonge i Indien. Endnu før Krimkrigen var slut,
rejste Philippa til England og boede et år hos Løjtnantens forældre før han kom
tilbage. Så da blev der holdts stort forlovelses party i London og
aristokratiets damer kom for at se denne skønhed fra Finmarken. De troede
nærmest at hun ville optræde i dyreskind. Men de blev skuffet og blev totalt
fortryllet af hendes umiddelbare skønhed, friskhed og indtagende væsen.

Et rigtigt eventyr for en ung kvinde fra Ishavs strandene.

I 1856 optog M. A. Buck sin søn Wilhelm Henrik Klerck Buck
som medindehaver af Firmaet M. A. Buck & søn. Efter farens død i 1870
overtog han forretningen med tilhørende ejendomme, og drev den rigtig godt
frem. I 1887 købte han Bergsfjord, som siden blev overtaget af sønnen Cort. W.
H. K. Buck var gift med Oline Cecilia Cathinka Akkermand, datter af købmand S.
Akkermand, Hammerfest. Sønnen Arthur blev handelsmand i Hasvik.

Efter W. H. K. Bucks død i 1889 blev Øksfjord overtaget af
sønnen Markus Helmer Buck, gift med Bergitte Enes. Han byggede en hel del nyt
på stedet, opførte kullager med kaj, stort nyt pakhus med kaj og ny
ladebygning. Forretningsgården lev ombygget med moderne butik og lager, og der
blev opført nyt bageri og en drengestue. Ældre billeder viser at bygningerne lå
smukt, med hovedbygningen og landbruget på højen, de andre huse grupperet i
rækker ned mod havet.

Firmaet havde i disse år en stor russerhandel og sendte
tran og tørfisk til Hamburg. Der blev også solgt tørfisk til kaptajn Albrethson
i Tromsø som i en årrække var agent for de store italienske fiskeimportører.
Der var en udstrakt gæstfrihed, med rejsende som kom og blev i lang tid –
oberst Angell, professor Collet, professor Schybeler, franskmanden Charles
Rabot og mange flere, som delvis er nævnt tidligere. Til handelsstedet hørte
Vassdalen sæterbrug og sæterstuer, son var målet for mange hyggelige
sommerturer. Det var setra i Vassdalen "Philine" Temple mest længtes tilbage
til fra sit nye hjemland På Øksfjord handelssted levede også digteren Hans E.
Kinck sine første barneår. Hans far distrikslægen boede i en sidebygning på
stedet.

Markus Buck døde i 1903, midt i overgangen til en ny tid.
Enken solgte da stedet til Købmand Hilmar Lehne i Tromsø, Sønnen Fridthjof
Christian Lehne overtog Øksfjord i 1905, og drev stedet til han i 1917 solgte
det til A/S "Njord". Lehne var en alsidig interesseret mand, og gjorde meget
for folket i fjorden. Dan han kom dertil, var de fleste af husene små og
dårlige, folk lå på jorden om natten, og helbredstilstanden var ikke særlig
god. Landbruget var næsten ikke eksisterende, det var fiskeriet og
pomorhandelen (pomor, russisks skipper fra Murmansk)som holdt folk i live.

Lehne fik folk til at opstille senge, hænge gardiner op og
sætte blomster i vinduet – i det hele gøre stedet mere beboeligt.

Øksfjord har fra gammel tid været en god sildefjord. W. H.
K. Buck var den første som anskaffede sig sildenot, og Lehne hjalp de dygtigste
af fiskerne til at skaffe sig større not, det de havde var bare småtterier.
Øksfjord er i dag (1942) det ledende sildecentrum i Finmark, og herfra blev der
leveret sild helt til fabrikkerne i Svolvær. Men selvsagt blev der snart talt
om sildeoliefabrik i selve Øksfjord.
Lehne købte et af de første motorfartøjer i Finmarken, og havde planer
om at bygge en sildeoliefabrik. Men de blev først realiseret da "Njord" i 1918
fik sit anlæg færdigt. Lehne skulle være disponent, men rejste til Afrika og
blev borte i tre år, så andre overtog ledelsen. Samtidig med fabrikken fik
Øksfjord anløb af hurtigruten, og har siden haft en jævn og sikker udvikling.
Stedet er et naturligt knudepunkt for trafikken i distriktet. Fra 1928har
De-No-Fa overtaget Øksfjord, og dette selskab har ladet udføre store
modernisering og udbygningsarbejder.

Den gamle hovedbygning fra Bucks dage blev ombygget af
Lehne i 1916, og er fremdeles et smukt og velindrettet hus. En ny butik blev
bygget i 1918, og den gamle blev da ombygget og indrettet til hotel.

 

[1] Øksfjordjøkelen er den
niende største bræ i Norge med sine 42 km2, og den største i Finmarken. Bræen
er en plateau bræ med flere arme som munder ud i Tverrfjord, Jøkelfjord,
Nuvsvåg, Isdalen og Skalsa. Det som har gjort Jøkelen kendt er bræarmen som går
ned i Jøkelfjord da den var Norges eneste bræ som kælvede direkte i fjorden. I
dag har bræen trukket sig tilbage, så den i dag ender ca 330 m. o. h. i
klippeudhænget. Højeste punkt ligger 1060 m. o. h., og laveste ca 350 m. o. h.
Ifølge videnskaben er bræen i vækst. Vinteren 1994 var der snetilførsel på 9
meter på toppen, og da efteråret kom var kun 4 m smelte bort.

 

Oksfjord

 

oksfjord sne

Øksfjord

 

oksfjord med bre

 

Øksfjordjøkelen den 9. største bræ