Skibsartiklerne

Ove Gedde: Levned og Kilder

Ove Gedde: Levned og
Kilder

"Erlig og Velbyrdig mand, Hr. Ove Gedde til Tommerup,
Ridder, Danmarckis Rigis Admiral, Raad og Høfvits Mand på Hald."

Niels Helvaderus, 15645 - 1634, var Christian IV´s
kalendarograf, og Ludvig Holberg citerer ham med megen sarkasme for i et digt
at have navngivet de ældre adelslægter i Danmark således:

.... Sommer, Vinter, Vind og Juels

Oxe, Vorm, Bluss og Hiul,

Giedde, Kraase, godsk og Gris

Høg, Due, Falk og Friis

o.s.v

Niels Helvad 1564 -
1634

Som Holberg skriver: disse vers kan ikke tjene til et
mønster for den Danske Poesi, men de vidner om slægten Geddes alder og adel.

Omkring 1300 dukke slægten Gedde op i Sverige, i Danmark
1364 og i Norge 1424. Dens hovedgren er knyttet til Halland. I 1461 adlede
Christian I en Peder Gedde med et våben, der kunne ligne slægtens, men den
første Gedde, vi ved noget sikkert om, er Lauritz Tostensson til Røgle. I 1597
blev Ove Geddes far lensmand i Laholm. Ove Gedde blev født i Tommerup o dette
len den 17. december 1594, og der voksede han op. Moderen stammede fra en anden
gren af Ulfeldt-slægten. Dorte Ulfeldt Pallesdatter. Ove Gedde var ægteskabets
fjerde barn. Efterhånden døde alle de andre brødre, så vores unge helt blev
den, der førte slægten videre. Samtidig med at faderen blev udnævnt til
lensmand på Gotland, blev Ove Gedde sendt på skole i Sorø.

På det tidspunkt hed det endnu ikke ridder akademi eller
Sorø Akademi. Skolegangen sluttede i 1610. Det var da på tide at indlede den
normale, langvarige og kostbare uddannelsesrejse til udlandet. For Ove Geddes
vedkommende blev det til ophold ved universiteterne i Wittenberg, Leipzig og
Jena, og valget stod mellem teologi og jura. Hvad han valgte, fremgår af hans
senere liv - det stilfærdige liv bag kirkens mure var ikke rigtig for ham.

I 1614, da Ove Gedde var 17 år, døde faderen. Stedmoderen,
Anne Grubbe Lauridsdatter, var død i 1613. Ove Gedde måtte afbryde sine studier
og drage hjem for at berigtige dødsboet og aflevere lenet med regnskab for hver
enkelt ort (datidens mindste mønt) til faderens efterfølger. Kvitteringen for
regnskabet er dateret 1618, men allerede i 1615 havde Ove Gedde genoptaget sine
studier i udlandet. Denne gang i Amsterdam, hvor han gav efter for sine
tilbøjeligheder og som så mange unge, ærgerrige adelsmænd meldte sig til
tjeneste i den Hollandske Garde under datidens førende militære geni, grev
Ernst Casimir von Nassau. Herigennem erhvervede han kundskaber af blandet
juridisk og militær beskaffenhed og kvalificerede sig til at indtræde i
statsadministrationen, og vi må tro, at han navnlig koncentrerede sig om
fæstningsbyggeri. Det blev siden ham, der udkastede planerne til Dansborg i
Trankebar.

Ernst Casimir von
Nassau

Dt imponerede englænderne så meget, at de brugte denne
fæstning som model, da de byggede fæstningen i Madras senere i 1600- tallet.
Han har sandsynligvis lært det hollandske sprog, hvilket også kan være kommet
ham til glæde senere i livet.

Man kan endvidere ikke overse, at hollænderne i disse år
tjente formidable summer på handelen med Østen, ikke mindst takket være de
fremskridt, som de gjorde med hensyn til skibsbygning, herunder udviklingen af
fluyten, fløjten, som var en skibstype, der hurtigt udbredtes i det nordlige Europa.

fljten

Fløjten Hollandsk skibstype

 

En ung mand med ambitioner i centrum af dn livligste
handelsplads i Europa, i stille stunder læsende i Jan Huygens van Linschotens
"Itinerario", som udkom i 1595 og viste vej til østens rigdomme både
i ord og billeder. Vi ved , at Linschotens værk var med på skibet Elephanten.

Linschotens Itinerario

Foreløbig er vi imidlertid kun kommet til 1615, hvor han
tjente under den militært ikke så dygtige grev Philip von Mansfeld under
belejringen af Braunschweig fra den 22 juli til Oktober. Chr. IV havde stærke
familieforbindelser til det braunschweigske hus, og kongen overværede en del af
belejringen. Her må han have mødt Ove Gedde, for da han kom hjem, blev han
fulgt af Ove Gedde, der efter hjemkomsten trådte ind i Danske Kancelli som
sekretær mellem andre sekretærer for kansleren, Christian Friis til Borrebym
der var en god ven af Gedde-slægten.

 

Da han blev afløst af Christian Friis til Kragerup, gjorde
det ingen forskel på Ove Geddes stilling. Han blev, hvor han var, og
kvalificerede sig yderligere til sin senere post ved at beskæftige sig med
diplomatiets ædle kunst. Han deltog således, da hertugdømmet Slesvig blev
forlenet til Hertug Friedrich af Holstein-Gottorp i 1616, en ikke uvigtig
begivenhed i monarkiets historie.

Meget mere ved man ikke om Ove Geddes virke i kancelliet,
men han kan ikke have gjort sig ufordelagtigt bemærket. I øvrigt underskrev han
alle sine breve med navnet Offue Gedde og ikke med alle de senere varianter af
navnet, som man ser. Han var slet og ret Offue Gedde. I 1618 blev han
konstitueret admiral for den flåde, der for første gang skulle pløje
verdenshavne under det danske banner, og som kostede kolossale summer at
udruste og bemande.

I sin "Danmarks Riges Historie" omtaler Ludvig
Holberg også den ostindiske handel og den Colonie, som blev anlagt på d
Coromandelske Kyster under den ekspedition, som Chr. IV lod sende derud i 1618,
anført af den 23-årige kancellist Ove Gedde og i denne anledning udnævnt til
Admiral. Omtalen er desværre kortfattet, for den salige baron havde et dårligt
forhold til sin hovedkilde, og vidste ikke andet" ... uden hvad som findes
udi her Ove Gieddes Søe-Journal, hvilken dog er så maver, at man deraf aldeles
ikke kand forfatte nogen Historie..." Men det er ikke rigtigt. I al
almindelighed gør man klogt at bøje sig for baronen, men i dette tilfælde viser
selvsyn, at han tog fejl.

Ove Gedde efterlod sig tre rapporter, "en fortegnelse
på alt, hvis paa denne Indianske Reise forefalden er, fra Begyndelsen den 14.
november Anno 1618 og indtil 4 Martii Ao 1622", en "Fortegnelse på
alt hvis på Ceylon med Keiseren saa og paa Coromandel med Naichen af Tanjour
forefalden er fra 18 may 1620 til 1 jun. 1621" og en 2 Fortegnelse på alt
hvis mellem Naichen af Tnajour og os forefalden er, saa vel som alt hvis den
Coromandelske Kiøbmandskab anlanger." Det er disse tjentlige rapporter som
Ludvig Holberg finder så "magre". Hertil må man for det første svare,
at tjenstlige rapporter ikke forfattes for at more eftertiden.

En anden væsentlig kilde er magister Mich Henrichsøn
(Tistorf)s ligprædiken over Ove Gedde. Der findes en udgivelse i af den gode
hyrdes ufattelige langtrukne og kedsommelige prædiken. Udrejsen er her mere
detailleret end i rapporten. Der er nævnt flere positioner på turen ud. end i
rapporten. Ove Gedde må alligevel have haft dem med i sine notater, men ikke
fundet dem relevante i en rapport til majestæten. I beretningen om Ove Geddes
togt henvises til "ligprædiken", når der anvendes oplysninger i
magister Tistorfs tekst.

Siden 1616 havde Ove Gedde gjort tjeneste i kancelliet. Da
kongen bestem sig til at sende skibe til Ostindien, første det til meget arbejde
i administrationen med planlægning, udrustning og bemanding af skibene. Alle
papirer vedrørende udsending af kongens skibe enten til almindelig patruljering
eller overvågning af danske interesser langs Norge, ved Island, eller i
Baltikum blev skrevet i kancelliet. Der skulle bestemmes og skrives vedrørende
skibsartikler, skibsrådets sammensætning, skibspas, troskabserklæringer og
provianteringslister, og der skulle føres lister over al udrustning, lige fra
tovværk, navigationsudstyr, krudt, kugler og kanoner til sæbe og lys. I beretningen
vil disse liste blive nævnt, som de fremkommer. Meget er gentagelser fra andre
togter. Det kan man se på originalerne - der var også genbrug dengang. Man
stregede bare de gamle navne ud og skrev det nye navn i stedet for. Men til
dette togt med Ove Gedde, det første af sin art, skulle der skrives helt nye
instrukser. Vi tror, at Ove Gedde selv har forfattet og skrevet dem. I mange
papirer finder vi den samme skrift som i hans breve til kongen. Han har vært
med i planlægningen af hele forløbet og her derfor sikkert mange gange været
hos kongen for at få godkendt arbejdet. Christian IV har altid overvåget både embedsmænd,
soldater og håndværkere i sin tjeneste til den mindste detalje.

Det er en almindelig mening om Ove Geddes togt at det minder
om Ludvig Holbergs indstilling til det. Ove Gedde bliver beskrevet som tyran,
umoden, rethaverisk, kort for hovedet, og det er den almenes opfattelse at han
var fejlplaceret i dette job. Mange skriver, at hans udnævnelse var den pure
nepotisme. Det skulle have været Jens Munk, hævder mange. Han var på Bremerholm
i 1617 - 1618 og var ansvarlig for udlevering af skyts, tømmer, søm, krudt og
kugler til borgerskibene. Han var en erfaren sømand og sikkert dygtig til  den sædvanlige sejlads i Nord og Østersøen.
Ove Gedde var ikke sømand og blev det heller aldrig, men han var uddannet
administrator og diplomat. Det var d egenskaber, konge skulle bruge, ikke en
god solid sømand. Sådanne mænd var jo med på rejsen til at sejle og beskytte
ekspeditionen. Gedde skulle være kongens udsending og stedfortræder. Han skulle
gå på de bonede gulve uden at glide.

I efteråret 1617 begyndte man arbejdet på skibene på
Bremerholm. Ove Gedde blev udnævnt til midlertidig admiral engang i 1618. Alle
de andre ledere fik underskrevet deres papirer den 2. og 25 oktober 1618. I dem
står der, at de er undergivet admiral Ove Gedde.

 

Rigsadmiral Ove Gedde 1594 - 1660