Roalnd Crappe

Forberedelseskomiteen

I foråret 1618 begav jagten "Øresund", med
hollænderen Roland Crappe som kaptajn, sig fra København med kurs mod Ceylon,
det nuværende Sri Lanka. Skibet skulle agere forberedelseskomité for den første
store danske Ostindiens-ekspedition, der ville følge efter senere på året.

Ved ankomsten til Ceylon i december 1619 forsøgte Crappe at kapre nogle
små lastbåde fra nogle portugisiske handelsfolk. Portugiserne havde på dette
tidspunkt længe været i området. Det udviklede sig til et søslag, hvor
portugisernes overlegenhed hurtigt stod klart. Udfaldet blev et nederlag til
danskerne, og de 13 af mandskabet, der overlevede søslaget, flygtede i land på
den sydindiske Coramandelkyst, hvor de kom under beskyttelse af den lokale
fyrste Ragunatha Naik af Tanjore (Thanjavur). Han var åben overfor danskernes
ønske om at etablere en handelsstation et sted langs kysten, og da admiral Ove
Giedde senere ankom til Ceylon, hvor den oprindelige handelsaftale hurtigt viste
sig ikke at kunne gennemføres, blev han i et brev fra Roland Crappe opfordret
til at komme til Tanjore.

Traktaten med den lokale fyrste

Forhandlingerne fik imidlertid en
dårlig start allerede ved Gieddes ankomst til naikens palads. Giedde, der ikke
forstod sig på indisk skik, nægtede at mødes med brahminerne (tempelpræster) før
foretrædelsen for naiken, og han nægtede også at medbringe gaver. Først to dage
efter sin ankomst fik Giedde foretrædelse for naiken. Forhandlingerne trak
imidlertid endnu engang ud, og Giedde og Crappe fik lov til at vente nogle dage,
før der kunne indgås en traktat. Resultatet blev, at den lille fiskerby kaldet
Tranquebar (Tarangambadi) blev den første danske besiddelse uden for Europa.
Kontrakten blev udfærdiget på portugisisk og underskrevet af Ove Giedde som
stedfortræder for Christian IV og desuden af Naiken. Indledningsvis redegør
traktaten for det forbund og venskab, der er blevet skabt mellem Naiken og
Christian IV ved Ove Gieddes mellemkomst. Giedde fik forhandlet det således, at
Naiken opgav alle rettigheder til Tranquebar, eksempelvis med hensyn til at
inddrive skatter, i to år. Danskerne skulle til gengæld betale 3111 Rupees om
måneden til naiken i leje. Danskerne fik sammen med portugiserne monopol på at
kunne handle toldfrit i det område, som Naiken herskede over, og de fik lov til
at opføre fæstningsværker på området. Naiken fik til gengæld våben og en
allieret, han kunne spille ud mod portugiserne.

RolandCrappé, Roelant Crappé, d. 13.3.1644, koloniembedsmand. Ugift. Om C.s ungdom fortæller islændingen Jon Ólafsson at han var af fattig hollandsk familie, og at han tidligt gik til søs hvor han erhvervede sig sin første boglige lærdom. C. gjorde ifølge samme flere rejser i hollandsk tjeneste til Indien. I marts 1616 stiftedes det første dansk-ostindiske kompagni, Danmarks første aktieselskab, og omtrent samtidig kom C. til Danmark. Mens man her forberedte skibsekspeditioner til Ostindien kom en udsending fra kejseren af Ceylon, kongen af Candy, imidlertid til København for at søge hjælp mod portugiserne. Den pågældende udsending, Marcelis de Boshouwer, prins af Migomme, sluttede på kejserens vegne en omfattende alliance- og handelstraktat med Christian IV, og samtidig blev der oprettet en særlig ceylonesisk afdeling af Det dansk-ostindiske kompagni for hvilken C. blev generaldirektør. August 1618 sejlede C. i forvejen til Ceylon med jagten Øresundfor at meddele kejseren om traktatens indgåelse, mens selve flåden under admiral Ove Gieddes ledelse først forlod København i november. Da Giedde maj 1620 ankom til Ceylon havde C. mistet Øresund, og kejseren ville ikke ratificere den traktat Boshouwer havde indgået. I stedet afsluttede Giedde en mindre omfattende traktat med kejseren; derefter drog han til fastlandet og kom til Tranquebar på Coromandelkysten hvor C. opholdt sig. November 1620 indgik Giedde en traktat med fyrsten af Tanjore om Tranquebar, og umiddelbart derefter påbegyndtes opførelsen af fæstningen Dansborg. Forhandlingerne med inderne vanskeliggjordes af stridigheder mellem Giedde og C. Stridighederne synes bl.a. at hænge sammen med at disse følte sig som henholdsvis kronens og kompagniets repræsentant. Ved Gieddes hjemrejse blev C. udnævnt til direktør og visitatør og blev dermed den øverstbefalende dansker i Indien og på Ceylon; men allerede 1621 rejste C. tilbage til Danmark. I efteråret 1622 afsluttede han, der omtales som bewindhebber (direktør) i Det ostindiske kompagni, kontrakt med dette om at sejle til Indien det kommende forår; han skulle være overkommandør såvel på rejsen som i Indien. I foråret 1624 kom C. tilbage til Indien hvor han skulle komme til at opholde sig i henved 13 år. Der kan næppe være tvivl om at C. var en initiativrig mand. Allerede i løbet af de første år anlagdes således to kontorer i Bengalen, og i en rapport fra 1628 fremhæver C. at Danmark havde fem kontorer foruden Tranquebar, heriblandt Macassar på Celebes og Masulipatam på Coromandelkysten. Af en lidt senere hollandsk rapport ses at de to sidstnævnte steder var hovedcentrene for danskernes handel, og at de vigtigste varer var nelliker og tekstiler. I C.s egne rapporter vurderes danskernes aktivitet og indsats optimistisk; men samtidige hollandske og engelske indberetninger viser at dette skal tages med et korn salt omend der også bl.a. i et par engelske rapporter fra 1630erne findes anerkendende ord om C.s indsats. I løbet af sin embedsperiode fik C. titel af general; han omtales som sådan i et kongeligt brev fra 1629, og i 1635 adlede Christian IV ham. C. synes at have haft gode evner til at omgås de indiske fyrster som han gavmildt skænkede gaver; derimod betegner den islandske bøsseskytte, Jon Olafsson, ham som en hård mand. Ved hjemkomsten opstod der en langvarig strid mellem C. og kompagniet om hans regnskaber; men 1639 udnævnte kongen ham til at være en af kompagniets tre direktører i København. C. synes at have været en formuende mand; han ejede således en gård i Strandkvarteret. C. døde nogle få år efter sin hjemkomst til Danmark; 30.12.1642 omtales han som værende i live og 30.7.1643 omtales hans regnskaber uden at han benævnes som død; men 15.4.1645 omtales han som død. Louis Bobé sætter dødsåret til 1644.